Ellevild med Melville

Melville - altså ikke Herman med den store hvide hval, men Ron med de gode Pinot'er og Chardonnay'er fra Sta. Rita Hills på Californiens Central Coast - har sendt et fint udvalg af 2010-årgangen til Kenneth KK Wine, som var flink nok til at kigge forbi og aflevere et par flasker til mig for noget tid siden.

Efter en spektakulær 2009-årgang for Pinot i stort set alle regioner i Californien, kom både producenter og forbrugere ned på jorden igen i 2010, hvor et koldt og vådt forår fulgt en meget varm sensommer og efterår gav en kort vækstsæson, som blev rundet af med regn i høstsæsonen. Ikke katastrofalt, men langt fra optimalt. Derfor er det spændende at se, hvem der har klaret skærene med 2010-vinene, der rammer Danmark i disse måneder.

Her på Frederiksberg er vi snart på vej ind i fjerde måned i arbejdstøjet i vores nye lejlighed, så de fleste glas vin falder på et meget tørt sted hos os. Men Melville kan mere end bare slukke tørsten og blødgøre spændingerne i ømme arbejdsrygge og -arme. Melville leverer generelt vine i mellemprisklassen og kvalitet i klassen over. Estate-vinene ligger i omegnen af 250 kroner, mens enkeltmarksvinene sniger sig op på 340-360 kroner. Og lad det være sagt med det samme, at Melville har bestået prøvelserne i 2010. Formentlig blandt andet takket være deres estimerede winemaker Greg Brewer, der også kendes for sit eget eksklusive mærke, Brewer-Clifton. 

Af Melvilles 2010 Pinot'er har vi smagt på estate-udgaven og single vineyard-vinen 'Carrie's'. Begge flotte vine, men især 'Carrie's' skilder sig ud. Her kommer smagenoterne:

2010 Melville Carrie's Sta. Rita Hills Pinot Noir

Flot krydret Pinot-næse med noter af skovbær, lidt frisk timian og ristet fad. Fyldig, mørk og rund i munden med dyb frugtighed præget af sorte sommerbær, hvid peber, vanilje og sort blomster-te. Super flot Pinot og et godt eksempel på Central Coast Pinot'ernes karakteristiske krydrede præg.

2010 Melville Estate Sta. Rita Hills Pinot Noir

En klassisk Central Coast Pinot med vilde bær og igen et tydeligt krydret præg. Hindbær, kirsebær, sort te, sort peber, lidt mynte og salvie. Skiller sig især ud fra Carrie's ved at være en lidt enklere og en anelse mindre poleret i strukturen. En rigtig flot Pinot til prisen.

Begge vine finder du hos KK Wine.

Pinot Galore

Alt for sjældent har man lejlighed til at åbne flere gode flasker på den samme aften og smage dem side om side. Men nu ville skæbnen (med en lille smule hjælp), at vi havde to gode flasker Pinot åbne i lørdags - så hvorfor ikke åbne en tredje og lave en lille smagning?

Det var selvfølgelig et All Californian line up, hvoraf to var gamle kendinge her på bloggen, nemlig 2009 Rochioli Russian River Valley Pinot Noir og 2010 Cazar Sonoma Coast Pinot Noir. Den tredje var en vin, jeg første gang stiftede bekendtskab med for små to år siden i selskab med Kenneth fra KK Wine, der selvfølgelig importerer benævnte skattebasse. Navnet er 2009 Paul Lato 'Matinee' Santa Barbara County Pinot Noir.

Ud over sidstnævnte sjældne fugl var det rigtigt interessante ved smagningen selvfølgelig at få mulighed for at smage vinene side om side og lave en direkte sammenligning. Tre anerkendte producenter, tre regioner, to årgange, en druesort. Vi springer direkte til konklusionerne:

 1) Cazar - der var lillebroderen i dette flight både hvad angår pris, omdømme og alder - klarede sig overraskende godt. Vel fremstod den lidt mere rå og usleben end de to andre, men var stadig overordentlig god value for pengene her og nu, og formentlig i endnu højere grad om et par år.

 2) Paul Lato var som ventet mørkere, varmere og mere krydret i stilen. Lækker blød mundfornemmelse, mørke bær og stenfrugter, sort peber, kardemomme, kanel og allehånde. Super lækker, karakterfyldt og ikke for sarte Bourgogne-sjæle.

3) Rochioli var igen-igen aftenens vinder. Indrømmet - jeg har et sentimentalt forhold til denne producent, som var en af de første, jeg besøgte i Californien - men det ER altså bare en fantastisk vin. Ikke mindst i denne årgang. Her er det hindbær, lakrids, lavendel og tørrede rosenblade kombineret men velpoleret mundfornemmelse, der forfører.

 4) Selvom Rochioli var favoritten hele bordet rundt, så har Paul Lato en karakter og tyngde, som jeg helt sikkert vil foretrække på visse dage og til visse retter. Det er en humør-vin i ordets bedste forstand: Er du i humør til en mørk, tung, lækker, maskulin Pinot-basse - og hvem er ikke nogen gange det? - så er Paul Lato din mand.

Cazar forhandles af American Wine, og står dig i 125 kroner flasken.
Rochioli forhandles af KK Wine, og koster dig 288 kroner i denne årgang.
Paul Lato forhandles også af KK Wine, og løber op i 320 kroner i denne model og årgang.

Killer Syrah fra Tensley

Når man elsker vin - altså ikke bare at bælle den og få en lille skid på, men virkelig, virkelig elsker vin for smagen, duften, kulturen, historien, forventningerne, overraskelserne, menneskene, maden og alt, hvad der ellers følger med - så er verden virkelig forunderlig stor og tiden alt for knap.

Et af de områder, jeg længe har villet udforske nærmere, er californisk Syrah. Gamle profeter som bl.a. Matt Kramer, Steve Heimoff og Jim Laube har længe varslet Syrah'ens komme som Californiens nye Pinot, nye Cab eller nye Chard, men indtil videre har spådommene ikke holdt stik. Kultproducenter som Sine Qua Non, Booker, Turner og Saxum har naturligvis ingen problemer med at afsætte deres vin til købestærke kunder, men det brede folkelige gennembrud for californisk Syrah har vi ikke set endnu.

Og det er jo egentlig både godt skidt. Skidt fordi der ikke skrives og tales så meget om Syrah, så man er lidt mere på egen hånd, når man skal udsøge sig perlerne. Godt fordi priserne stadig er relativt lave, så der rigtig gode chancer for at finde god kvalitet til en rimelig pris.

For efterhånden længe siden anbefalede Rasmus Holmgård (som ellers ikke har svært ved at få armene ned over californisk vin) mig at prøve 2008 Tensley Colson Canyon Syrah. Så jeg bestilte fluks en kasse hos KK Wine, som så har stået og ventet på mig, i et år eller mere, indtil vi igen kunne tilbyde skattebasserne et ordentligt hjem her i Danmark.

Tensley er et af de mange nyere wineries i Santa Barbara County, som har specialiseret sig i Syrah. Huset sourcer druer fra udvalgte vinmarker spredt over hele regionen og scorer konsekvent højt hos de amerikanske anmeldere. Særligt 2008-årgangen udmærker sig med flere 95+ point fra både Parker og Wine Spectator. Vores vin har scoret hhv. 96 Parker point og 95 WS point (Jim Laube), så forventningerne var på forhånd høje.

I fredags blev det så endelig tid til at smage på varerne, og lad mig straks afsløre, at den var ventetiden værd. Vi (jeg delte selvfølgelig premieren med Helle) talte om, at denne - og måske velbalanceret Syrah i det hele taget - minder os om Pinot Noir ganget op med 10 på de fleste parametre: Mere fylde, mere bid, mere frugt, mere spice - klart nærmere beslægtet med Pinot end fx Cab, Merlot og Zinfandel.

Well, ikke mere snak. Her kommer smagenoterne:

2008 Tensley Santa Barbara County Colson Canyon Vineyard Syrah


Mørk, blårød farve i glasset, som stadig virker helt ung og ufalmet. Fantastisk næse, der bugner af sorte bær, stenfrugt et diskret røget strejf af fad. I munden har vinen medium fylde (for en Syrah), frisk frugtsyre og overraskende finmaskede tanniner. That's how I like it. Den overdådige frugt går igen i smagsprofilen - blåbær, solbær, brombær, sort peber, vanilje, ristet kaffe. By far den bedste 100% Syrah, jeg (kan huske jeg) har smagt. Utvivlsomt en drue og en producent, der skal udforskes nærmere. Enestående kvalitet for de 240 kroner, den står i hos KK Wine.

Sorrig og Glæde...

... de vandrer som bekendt til hobe. Og i mit liv var weekendens store glæde et besøg på MASH i Bredgade, hvor svoger-Jesper havde iklædt sig spenderbukserne og bød på store bøffer og sublim vin. Sorgen (sorg er måske et stort ord i denne sammenhæng, tristhed er nok mere passende) var at sige farvel til min Lars i Københavns Lufthavn, før han fløj tilbage til Californien for at indlede en seks uger lang slutspurt på sit forskningsprojekt på UC Berkeley.

Her kommer en håndfuld highlights:

Vi havde egentlig bestilt en 2007 Schramsberg Blanc de Blancs, men da den var udsolgt i lørdags, tilbød den venlige sommelier os denne fyr - en Pol Roger Brut Champagne. Eftersigende Churchills yndlings-panje, og gamle Winnie havde god smag (trods de mange cigarer). Clean, crisp, frisk og sprød. Rank og medium fylde. Og selvom den ikke var fra Californien, så faldt den bestemt i god jord på min tunge. Du kan købe den hos Ludv. Bjørn.

Min søde svoger gav mig frit valg på alle vinhylderne - vel vidende, at vi deler glæden ved de mørke, delikate californiske Pinot'er. Så jeg tror ikke, jeg overraskede ham, da jeg valgte en 2008 DuMOL Russian River Valley Pinot Noir. Og den var mindst lige så god, som jeg husker den. Mørk, intens, bugnende af skovbær, vanilje, eg, lakrids, blød, rund og med et friskt og harmonisk syre-spike. Det var sgu lige før, jeg kneb en tåre. DuMOL forhandles af KK Wine.

Er den ikke bare smuk i glasset?

Jeg smagte en anden model fra Brewer-Clifton i sommer og blev ret imponeret. Pinoterne fra det sydlige Santa Rita Hills i Santa Barbara County er typisk mørke og spicy og lidt mere rustikke i stilen end de velpolerede topvine fra Russian River Valley. Denne 2008 enkeltmarksvin fra den legendariske Melville-vinmark var ingen undtagelse. Blåbær, hindbær, sort peber, nellike og 5-spice-powder. Og som aftenen skred frem, arbejdede den sig ind på DuMOL'en, efterhånden som den fik luft i glasset, og vores ganer omstillede sig fra silkedrøm til mørk og kompleks spiciness. Også denne skattebasse finder du hos KK Wine

En ordentlig bøf

Og en sidste tall double shot latte på Starbucks med Lars i lufthavnen. Til 45 kroner er den også vist også betalt. Tilbage i Berkeley kan Lars i de næste seks uger glæde sig over, at sådan fætter står i blot $1.90 i Guds og Starbuck's eget land.

Long and winy road

Der er stadig lang vej igen, før jeg har smagt mig igennem det fine udbud af californisk Pinot Noir. Jeg blev mindet om denne  lykkelige omstændighed, da jeg i går læste Jon Bonnés top 25 over californisk og oregonsk Pinot Noir frigivet i år. Jon Bonné er San Francisco Chronicle's vinanmelder, og han er højt respekteret blandt sine kollegaer og i resten af vinbranchen - så der bliver lyttet, når han ytrer sig.

Og det var med stor forundring iblandet glæde, at jeg måtte konstatere, at jeg ikke har smagt en eneste af de 25 vine på Mr. Bonné's liste. Jeg kender måske halvdelen af producenterne af navn og omdømme, og den anden halvdel har jeg aldrig hørt om før. Her gik jeg og troede, at jeg efterhånden var rimelig velbevandret i Cali Pinot - en opfattelse, jeg i øvrigt følte mig bekræftet i, da Wine Spectator sendte deres Pinot Special på gaden for et par måneder siden, og hvor mange af mine favoritter og gamle kendinge figurerede på listen.

Men der var ikke en eneste Williams Selyem, DuMol, Rochioli, Lynmar, Hartford, Emeritus, Mueller, Merry Edwards eller andre af mine favoritter på Jon Bonnés liste. Faktisk havde kun en enkelt Russian River Pinot fundet nåde for Bonnés kræsne smagsløg - og det fra en producent, jeg heller aldrig før har hørt om. Til gengæld er der på listen en hel masse fra Sonoma Coast, en håndfuld Santa Lucia Highlands og Santa Maria Pinot'er, et par Alexander Valley'er og så et par stykker fra Dundee Hills i Oregon.

Jon Bonné hylder de seneste års tendens til at skabe mere spinkle 'Burgundian' Pinot'er, som man især finder helt ude ved den nordlige stillehavskyst i  Sonoma Coast-appellationen. Her residerer blandt andet Hirsch og Cobb, som jeg tidligere har omtalt, og førstnævnte er en af mine favoritter, hvis jeg har lyst til en lidt lysere, friskere, spinklere Pinot - uden at den bliver rigtig stram i betrækket.

Og jeg har for længst indset, at der i Santa Lucia Highlands og de kystnære områder i Santa Barbara County-appellationen ligger meget uopdaget land, som skal opdages og indtages, så snart jeg vender hjem til Californien. Så jeg tilgiver Jon Bonné for, at han ikke ser lyset i mine Russian River-darlings og takker for inspirationen til den kommende tids Pinot-udforskning.

Fi... Fi... Fess Fess

Sorry, overskriften er lidt plat, men nu jeg har din opmærksomhed, kan du jo lige så godt læse videre.

Chancerne for, at du kender Fess Parker er nok størst, hvis du var en rask dreng i midten af 1950'erne og fan Davy Crockett - ham den kække pioner med vaskebjørnshuen. Fess Parker var skuespilleren, der udødeliggjorde Davy Crockett i Disneys tv-serie af samme navn, som løb over skærmen i 1955 og 1956, og han vedblev for mange at være essensen af barndommens nostalgi.

I 1987 startede Fess Parker sit eget vineri ved Santa Barbara, hvor han året før også havde åbnet et luksuriøst hotel. Her har han gennem årene produceret stribevis af anmelderroste vine, og jeg har stiftet bekendtskab med de to seneste årgange (2008 og 2009) af hans entry level Pinot Noir fra Santa Barbara County. I begge tilfælde super dejlige vine til prisen, som på sin vis er ret stedtypiske med deres mørke bærnoter og eksotiske spiciness.

Fess Parker døde i foråret 2010 i en alder af 86, men vineriet og hotellet drives videre af hans familie. Min daværende chef i vinmarkedsføringsbureauet Charles Communications, Kimberly Charles, havde et særligt forhold til Fess Parker og hans familie, fordi han var hendes første kunde, da hun startede sin egen virksomhed. Jeg hørte første gang om Fess Parker, før vi tog til  Californien via BBC-serien 'Oz & James's Big Wine Adventure', som blev sendt for nogle år siden på DR2. Her besøgte de to værter Fess Parker, som optrådte med vaskebjørnshue og det hele. Han virkede som et sympatisk, varmt og humoristisk menneske, og det indtryk fik jeg bekræftet af Kimberly og stort set alle andre, jeg har mødt i den californiske vinbranche. Derfor er det også dejligt at kunne give hans vin en varm anbefaling med på vejen:

Fess Parker 2009 Santa Barbara County Pinot Noir

Fin, krydret Pinot-næse præget af mørke skovbær og måske et hint af jordbær. Et diskret strejf af 'asian spice' afslører, at vi er under sydligere himmelstrøg på Central Coast. Medium fylde, blød mundfornemmelse med et pift af frisk syre og smagsnoter af mørk, moden frugt, nellike og sichuan peber og en eftersmag a la cherry coke. Det lyder måske lidt underligt, men det er altså forførende godt.

Fess Parker forhandles i Danmark af H.J. Hansen Vin, og 2008-udgaven Santa Barbara County Pinot'en kan blive din for en 200-mand.

Californiske highlights: Et lynhurtigt overblik

Her til morgen fik jeg en mail fra en dansk læser, som er bosiddende i San Francisco. Han er også vinnørd og spurgte, hvilke steder jeg synes, han skal besøge, mens han er her. Her er et lille udsnit af mit svar - som selvfølgelig blev alen langt. Det er den risiko, man løber, når man beder mig udbrede mig om californisk vin. Nedenstående giver imidlertid et nemt, hurtigt overblik over gode wineries og regioner, som er et besøg værd. På lidt længere sigt vil jeg lave nogle mere udførlige mini-guides med billeder og det hele i stil med denne, men for andre områder:

Lyn-overblik over highlights i det californiske vinland:

Mine Sonoma-favoritter:
Rochioli: En af de første seriøse Pinot-producenter i området. Deres 2009 Estate Russian River Valley Pinot Noir er en af årgangs bedste. Tasting room'et på West Side Road er simpelt men super hyggeligt med picnic terrasse, hvor du kan indtage din madpakke og udsigten over vinmarkerne.

Williams Selyem: Du skal være på deres medlemsliste for at besøge dem, men de producerer et stort udvalg af Pinot'er, som svinger fra medium til stor fylde, men altid med lækre skovbærnoter.

DuMOL: Har ikke noget tasting room, men deres vine er topklasse - både Syrah og Pinot. Det er store basser, men de er stadig elegante og velbalancerede.

Lynmar Estate: Smukke omgivelser, lækkert tasting room og super god Pinot og Syrah - begge i den mørke, koncentrerede, fyldige stil.

Merry Edwards: Super Pinot og legendarisk Sauvignon Blanc - sidstnævnte i den halvsøde ende, som jeg i en blindtest helt sikkert ville forveksle med en Gewürtz. Hyggeligt lille tasting room.

Hartford Family Winery: Ligger smukt i Forrestville og laver fantastisk Pinot under navnet Hartford Court.

Mine Napa-favoritter

Stag's Leap Wine Cellars: Legendarisk Cab-producent og en af de bedste, jeg har smagt.

Alpha Omega: Nyere producent, men de laver virkelig god Cab, som er velbalanceret og 'stram' sammenlignet med mange andre Napa Cabs.

Schramsberg: En af de bedste sparkling producenter i CA. Bestil rundtur og tasting i god tid - det er det hele værd.

Domaine Carneros: Også topklasse sparkling wine. Ligger i Carneros lidt syd for Napa. Et meget fancy 'fransk' slot.

Darioush: Super lækker Cab, Chard og Viognier. Sjove omgivelser i det luksuriøse persiske tempel.

- og så er der jo alle giganterne, som man næsten bør opleve: Mondavi, Rubicon, Beringer, Freemark Abbey, Beaullieu Vineyard osv.

Områder, som ligger mere end en dagstur væk fra San Francisco:

- Jeg planlægger en snarlig tur sydpå for at udforske vinlandet omkring Santa Barbara og Paso Robles, så stay tuned på bloggen.

- For en lidt anderledes vinoplevelse er Sierra Foothills et besøg værd (overnat evt. i den historiske guldgraverby Nevada City).

- Og Anderson Valley i Mendocino County er super smuk og huser mange fine producenter, bl.a. Roederer Estate Anderson Valley (sparkling).

- Og endelig the True Sonoma Coast helt ude ved Highway 1 nord for Sonoma. Her er usigeligt smukt, og du finder bl.a. Hirsch, Cobb og Fort Ross Vineyards, som alle laver fine, spinkle, elegante Pinot'er, som tydeligvis har den burgundiske stil som forbillede.

Hvad siger du? Siduri!

Der er så meget vin og så lidt tid. Et af verdens helt store dilemmaer. Jeg har imidlertid sat mig for, at angribe det på den mest oplagte og konstruktive måde - nemlig ved at besøge flest mulige vinerier og smage på deres varer så ofte som muligt i de godt og vel fire måneder, vi har tilbage her i Californien.

'Der må være en blonde!'
Siduri-folkene måtte tilføje en diskret bølge og fjerne brystvorterne på den babylonske vingudinde Siduri, før etiketten kunne godkendes af de amerikanske myndigheder.

Som led i denne mission lagde vi for nogle dage siden vejen forbi vineriet Siduri, som holder til i en lagerhal i byen Santa Rosa i Sonoma County. Selvom tasting room-oplevelsen i garagen ikke er blandt de meste sindsoprivende, så er vineriet alligevel interessant af flere grunde:

Siduri er det vineri i Californien, som producerer flest forskellige Pinot Noir-vine. Både enkeltmarks- og appelationvine fra Oregon, Sonoma County og Sonoma Coast i nord til Santa Lucia Highlands og Santa Rita Hills i syd. Siduri er desuden et af de vinerier, som Wine Spectator fremhæver i det seneste september-nummer, hvor temaet er den historisk gode 2009 Pinot Noir-årgang i Californien. Og sidst men ikke mindst er vinene prissat meget rimeligt, så hvis man ellers når at stille sig i køen, inden de er udsolgt, så kan man købe rigtig fine vine fra $30-55.

Vi smagte på vine fra både 2008 og 2009, og jeg må desværre sige, at jeg fandt kvaliteten lidt for svingende. I den gode ende lå 2009-udgaven enkeltmarksvinen 'Rosella' fra Santa Lucia Highlands. Den havde en god, medium fylde, friske skovbær-noter og et krydret strejf, som jeg efterhånden må konstatere er typisk for vinene fra dette område. I like!

I den mindre heldige ende lå 2009-udgaven af Chahelem Moutains-pinot'en fra Oregon. Den var alt for spinkel for mine smagsløg og mindede mig om vin blandet op med vand. Ikke så underligt, for jeg har sidenhen læst mig til, at Siduri-folkene havde problemer med at holde udbyttet per acre nede i 2009, selvom de havde beskåret klaserne, så der kun var en tilbage per stok. Det betød store drue-bær, der har alt for meget væde i forhold til skind, som giver kraft og struktur til vinen. Derfor måtte winemakeren ty til saignee-metoden, hvor man tapper juice fra, efter at druerne er blevet knust, så forholdet mellem juice og skind kommer i bedre balance. Men resultatet var desværre stadig en vin, som Siduri-folkene skulle have undladt at markedsføre, for den skæmmer altså deres ellers gode navn og rygte.

Ikke verdens mest charmerende tasting room, men det betyder mindre, når vinen er god.

Alt i alt er Siduri et rigtig spændende bekendtskab, som dog langt fra slår mine favoritter af pinden. Modsat Wine Spectator har ikke super svært ved at få armene ned over Siduri, men hvis man tager prisniveauet med i regnestykket, så leverer de bestemt et godt og relevant produkt. Jeg kan især anbefale Siduri 2009 Rosella's Vineyard Santa Lucia Highlands Pinot Noir og Siduri 2009 Santa Rita Hills Pinot Noir, der begge er velbalancerede med medium fylde, godt med syre, peber, asian spice og mørke frugtnoter (blåbær/brombær for Rosella'en og kirsebær/blomme for Santa Rita Hills-vinen).

Siduri forhandles mig bekendt ikke i Danmark, men prøv evt. Fess Parker's Santa Barbara County Pinot Noir, hvis du gerne vil prøve den lidt mørke, krydrede stil fra disse sydlige himmelstrøg. Den forhandles af H. J. Hansen Vin. Eller prøv La Crema Sonoma Coast Pinot Noir, som forhandles af worldofwine.dk. De ligger begge i nogenlunde samme pris- og kvalitetsniveau som Siduri og kan erhverves i Danmark for en 200-mand.

Med Big Sur som inspiration

Et af de smukkeste steder i Californien må være Big Sur - en strækning på ca. 20 miles syd for Monterey på den legendariske Highway One. Endeløs udsigt over Stillehavet, Stejle klippeskråninger, snoede veje, vild natur, hvide bølger og gode chancer for at spotte migrerende hvaler i ny og næ. Og så selvfølgelig de mest fantastiske solnedgange over havet, mens solens stråler farver kalkstensklipperne okkergule og får de vilde farvestrålende blomster og buske til at lyse op. Det er ubeskriveligt smukt.

I 2002 satte winemaker Paul Lato i følge eget udsagn sig for at skabe vine, der er lige så betagende som Big Sur. Det er en ambitiøs målsætning, og jeg skal ikke fælde dom over, om det er lykkedes. Men jeg kan sige så meget, at i et ellers meget eksklusivt selskab af californiske topvine, som vi havde den udelte fornøjelse at smage os igennem i går aftes, var det to Paul Lato-vine der virkelig udmærkede sig. Og med Big Sur som inspiration skaber man selvfølgelig store vine.

Paul Lato henter sine druer i Santa Maria Valley, Santa Ynez Valley og Santa Rita Hills (sidstnævnte er formelt set en sub-appelation i Santa Ynez Valley), som alle ligger i Santa Barbara County. Han går hovedsageligt efter vinmarker i de kystnære egne, hvor det daglige besøg af vores gode gamle ven Hr. Tåge sikrer en lang, kølig vækstsæson. Lato har ikke investeret i topmoderne produktionsfaciliteter eller et fancy pancy tasting room. Han laver sine vine på noget, som minder om custom crush faciliteter, og sælger alle sine vine via mailingliste. Så nemt kan det gøres, når vinene sælger sig selv....men selvfølgelig hjælper gode ratings fra bl.a. Parker, Wine Enthusiast og Pinophile også.

Som den trofaste læser vil vide, har jeg ikke rigtig dyrket Californiens sydlige appellationer så meget. Det er ikke noget bevidst fravalg, men mere den sørgelige konsekvens af, at døgnet kun har 24 timer, og det er alt for lidt til at man kan nå at stifte bekendtskab med alle de gode vine, der findes i verden. Men efter i går aftes kan jeg vist godt love, at Santa Maria og Santa Ynez Valleys er områder, som jeg bestemt skal udforske mere.

De to vine fra Paul Latos hånd, som vi smagte i går, var:

2009 Paul Lato 'Suerte' Solomon Hill Vineyard Pinot Noir
Forførende aroma præget af blåbær, brombær og vanilje. Masser af fylde og power i munden men afstemt af syrlig friskhed og lækre krydrede undertoner af hvid peber og anis. Ikke en af klassens lette drenge, men meget velproportioneret og en absolut nydelse. Efter sigende skyldes tyngden og koncentrationen i denne vin, at Lato 'grønthøster' så konsekvent, at hans del af vinmarken Solomon Hills Vineyard kun giver 1 ton druer/acre - og det er altså ret lidt!

2009 Paul Lato 'Cinematique' Larner Syrah
Virkelig inciterende aroma, som bugner af mørke blommer, kirsebær og solbær og har en lækker 'fleshy' røget undertone med et strejf af sort peber. Nærmest blæksort i glasset, intens, fyldig og med bløde, behagelige tanniner. Jeg tænker på den som en slags Pinot'ens storebror, hvor der er skruet lidt op for det hele: Frugten (mere og mørkere), fyldigheden, tanninerne og krydderierne.

Paul Lato forhandles i Danmark af KK Wine, som også havde inviteret os på denne smagning.

Stærkt lørdags-come back

En dejlig ferie med en god veninde er forbi. Hun er tilbage i kolde København, men efterlod solen og en spændende Pinot hos os Berkeley. En god trøst, når man skal indstille sig på hverdag uden Olsen, Tyrkisk Peber, ukuleler, sand mellem tæerne og  surfbrædder under fødderne.

Vitello Tonnato må være den ultimative trøste/restemad. Har du en rest koldt godt kalvekød (okse kan også bruges) og en dåse god tun i olie, er du næsten i mål. Og det smager som om, du havde planlagt det hele i forvejen. Du kan improvisere retten ligesom mig, men Jamie Olivers opskrift ser også god ud.

Trøstemad

Nadjas Pinot skulle vise sig at være det perfekte match. 2008 La Fenêtre Pinot Noir, Los Alamos Vineyard i Santa Barbara County. Let og elegant, med blåbær/vanilje næse og strejf af pink cherries, hvid peber og sort te i eftersmagen. Mellemfyldig og med tilpas syre. Jeg havde ikke hørt om producenten, Joshua Klapper, før (2008 er også kun hans tredje årgang), men han har fat i noget rigtigt, og det er heldigt for os, som trængte til lidt forkælelse på lørdagen derpå.

Har du lyst til at prøve noget i samme stil (nok lidt mere fyldig og frugtig), så prøv Fess Parkers Santa Barbara County Pinot Noir, som forhandles af H. J. Hansen Vin for en 200-mand.