Hirschlig Pinot

Årgang 2010 fra Hirsch er sluppet løs, og jeg fangede takket være KK Wine en enkelt model af slagsen, nemlig St Andreas Fault Pinot Noir - og what a catch!

Elegant, florlet røde bær, et strejf af engelsk lakrids og hybenrose. Let på fødderne og super forførende. Flere og flere californiske Pinot-producenter forsøger sig med koldklima-Pinoter, og selvom jeg egentlig godt være i humør til en lidt lettere sag end fx DuMol, Williams Selyem eller Rochioli, så savner de lette Pinoter mange gange lidt dybde og lidt flere dimensioner, hvis du spørger mig.

Men ikke denne gang. Sammenlignet med tidligere årgange er det som om, at Hirsch virkelig er ved at finde sin egen identitet i farvandet mellem de mørke, fuldmodne californiske Pinot'er og de letbenede, strammere bourgundiske af slagsen. I mine øjne en perfekt balance, som gør vinen til sig helt egen.  Bedste Hirsch-oplevelse blandt mange stjernestunder til dato.

Denne skattebasse står i 400 bobs og er et must for enhver Pinot-entusiast.

Perfekt Pinot-weekend vol. II

Jeg har allerede berettet om weekendens første store Pinot-oplevelse. Her kommer den anden:

Mødet med californiske Rivers-Marie var virkelig som at komme hjem, selvom det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med denne producent. Med new zealandske Mt. Edward frisk i erindringen var det super interessant at lave sammenligningen og se det tydlige slægtsskab på tværs af kloden i form af medium fylde, blød mundfornemmelse, frisk frugtsyre og bærpræget frugtighed med sekundære krydrede undertoner.

Forskellene er også til at få øje på - californiske Rivers-Marie fremstår rundere, mindre syrlig, lidt mindre koncentreret og lidt mere krydret end Mt. Edward. Jeg tror, at mange vil finde californieren lidt mere imødekommende (trods den unge alder), uden at den på nogen måde lever op eurocentriske vinmenneskers fordomme om 'jammy frugtbomber'. (Guderne skal vide, at den kliche siger mere om dem , der hovedløst reproducerer den, end den gør om californisk vin.)

Anyway, Rivers-Marie er et relativt nyt winery med egne vinmarker i Occidental, der ligger i det kystnære True Sonoma Coast. Her køler den daglige tåge om sommeren, mens nærheden til havet sikrer et langt og relativt lunt efterår. Alt i alt en lang, kølig modningssæson med ret små temperaturudsving både i løbet af dagen og set over hele sæsonen. Resultatet er relativt lette og elegante vine præget af røde sommerbær ofte med et krydret strejf af vanilje, lakrids og sort te.

Rivers-Marie har en meget lille produktion, og bor man i Californien, må man finde sig i årelange ventelister, før man kan berige sin vinkælder med deres Pinot'er. Med blot otte årgange på bagen har producenten nemlig formået at slå sit navn fast som en af de allermest interessante nye producenter fra the True Sonoma Coast, der i disse år myldrer frem og høster stor anerkendelse. Er man derimod inden for rækkevidden af KK-Wine, så kan købe den for en 250'er, hvilket må siges at være en yderst rimelig pris for denne skattebasse.

Her kommer smagenoterne:
2010 Rivers-Marie Sonoma Coast Pinot Noir
Klar, lys rubinrød farve i glasset.  Næsen præget af røde og mørke vilde bær og karakteristiske krydrede indslag i form af lakrids og sort peber. That's how I like it! Medium fylde i munden, fin blød mundfornemmelse, hvor syren er til stede, men er pakket ind frugtig sødme. Ikke sød som sukker, men sød som et modent skovhindbær, hvor syren og sukkeret balancerer hinanden af og skaber et helstøbt udtryk, hvor ingen af delene stikker ud. Jeg synes, det er super, super fint. Smagsprofilen er netop præget af hindbær, lakrids, en lille smule sort peber og en eftersmag af solmodne bær og sort te.

En klassisk CaliPinot, der hælder lidt til spinkle side, hvis man sammenligner med de tunge drenge i klassen fra Russian River Valley. Behøver jeg at sige, at jeg er helt vild med den?

Hvad skal barnet hedde? Fort Ross-Seaview AVA!

Med mine søde svigerforældre på udflugt i, hvad der i dag hedder Fort Ross-Seaview AVA

Sonoma Coast er i disse år en af Californiens mest interessante appellationer. Her har Californiens mest hårdføre producenter slået sig ned og i løbet af imponerende kort tid skabt et navn for sig selv og hele regionen. Men Sonoma Coast er også en af Californiens mest intetsigende appellationer i den forstand, at den dækker over et stort geografisk område med vidt forskellige mikroklimaer, jordbundsforhold og traditioner. Derfor bliver man som forbruger ikke ret meget klogere på, hvad det er for en type vin, der er i flasken, når der står 'Sonoma Coast' på mærkatet.

Vi har flere gange besøgt området omkring Fort Ross, Seaview og Sea Ranch. Billederne her fortæller vel klart hvorfor?

Mange i den californiske vinbranche, ikke mindst producenterne i regionen, har derfor kæmpet for at få Sonoma Coast splittet op i flere mindre og mere meningsfulde sub-appellationer. Mest synlig i denne kamp har været koryfæer som Hirsch, Flowers, Failla og Cobb, der har kæmpet side om side for at udskille, hvad de kaldte 'the true (eller extreme) Sonoma Coast' - et  område som dækker over de kystnære strækninger nord for Russian Rivers udløb i Stillehavet. Forleden blev det så kundgjort, at den amerikanske alkohol- og tobakshandelsmyndighed (TTB) har lyttet til de mange stemmer og nu godkender et forslag om at oprette en 'true Sonoma Coast'-appellation, som kommer til at bære navnet Fort Ross-Seaview AVA (AVA= American Viticultural Area).

Vinmarkerne i Fort Ross-Seaview-regionen ligger typisk på ret stejle skråninger og vender bogstavelig talt mod alle verdenshjørner.

Ud over nærheden til kysten er området karakteriseret ved sin høje beliggenhed ca. 300-600 meter over havoverfladen og dermed over de dagligt tilbagevendende tågebanker, der driver ind fra havet. Således får vinstokkene masser af sol, men der er stadig tale om en for californiske forhold ret kølig region. Til gengæld er jordbundsforholdene i regionen vidt forskellige, for området gennemskæres af St. Andreas Forkastningen, der med sin evige rumlen og erosion skaber stor diversitet i jordtyper inden for dette relativt lille område.

Denne billedskønne Pinot-vinmark tilhører Hirsch-familien.

Der kan næppe være tvivl om, at når det netop blev dette område, som fik lov at få sin egen appellation, så skyldes det, at producenterne her i de senere år har frembragt vine - primært Pinot Noir og Chardonnay - som har imponeret både på deres hjemmebane i Californien og på den anden side af Atlanten. Der er som regel tale om spinklere vine med mere syre end eksempelvis deres slægtninge fra Russian River Valley, og de af dem, jeg har smagt, har været super lækre, selvom jeg nok foretrækker en anelse mere power i min Pinot og lidt mere fedme i min Chardonnay.

Fort Ross var i øvrigt oprindeligt navnet på det sted, hvor de første russiske emigranter slog sig ned i  begyndelsen af 1800-tallet. Det er også navnet på et vineri i området, som i første omgang protesterede mod navngivningen, men som senere trak deres protest tilbage, fordi man formentlig godt kunne se fordelen i at få sin egen appellation.

Klasse-Pinot serveret til Bøf Wellington a la vores gode tyske venner her i Berkeley. (Og yep - jeg har endelig fået mig en iPhone)

Vi smagte netop en 2008 Fort Ross Symposium Pinot Noir forleden, og den var et yderst behageligt bekendtskab. Dejlige røde noter af bær med florale indslag, medium fylde, rund og blød fornemmelse i munden med et lille behageligt syre-spike. Meget anbefalelsesværdig, og i Danmark finder du den (godt nok i 2005-udgaven) hos Goodgrape. Flowers finder du hos H.J. Hansen. Hirsch, Failla og Cobb finder du hos KKWine.

Californiske highlights: Et lynhurtigt overblik

Her til morgen fik jeg en mail fra en dansk læser, som er bosiddende i San Francisco. Han er også vinnørd og spurgte, hvilke steder jeg synes, han skal besøge, mens han er her. Her er et lille udsnit af mit svar - som selvfølgelig blev alen langt. Det er den risiko, man løber, når man beder mig udbrede mig om californisk vin. Nedenstående giver imidlertid et nemt, hurtigt overblik over gode wineries og regioner, som er et besøg værd. På lidt længere sigt vil jeg lave nogle mere udførlige mini-guides med billeder og det hele i stil med denne, men for andre områder:

Lyn-overblik over highlights i det californiske vinland:

Mine Sonoma-favoritter:
Rochioli: En af de første seriøse Pinot-producenter i området. Deres 2009 Estate Russian River Valley Pinot Noir er en af årgangs bedste. Tasting room'et på West Side Road er simpelt men super hyggeligt med picnic terrasse, hvor du kan indtage din madpakke og udsigten over vinmarkerne.

Williams Selyem: Du skal være på deres medlemsliste for at besøge dem, men de producerer et stort udvalg af Pinot'er, som svinger fra medium til stor fylde, men altid med lækre skovbærnoter.

DuMOL: Har ikke noget tasting room, men deres vine er topklasse - både Syrah og Pinot. Det er store basser, men de er stadig elegante og velbalancerede.

Lynmar Estate: Smukke omgivelser, lækkert tasting room og super god Pinot og Syrah - begge i den mørke, koncentrerede, fyldige stil.

Merry Edwards: Super Pinot og legendarisk Sauvignon Blanc - sidstnævnte i den halvsøde ende, som jeg i en blindtest helt sikkert ville forveksle med en Gewürtz. Hyggeligt lille tasting room.

Hartford Family Winery: Ligger smukt i Forrestville og laver fantastisk Pinot under navnet Hartford Court.

Mine Napa-favoritter

Stag's Leap Wine Cellars: Legendarisk Cab-producent og en af de bedste, jeg har smagt.

Alpha Omega: Nyere producent, men de laver virkelig god Cab, som er velbalanceret og 'stram' sammenlignet med mange andre Napa Cabs.

Schramsberg: En af de bedste sparkling producenter i CA. Bestil rundtur og tasting i god tid - det er det hele værd.

Domaine Carneros: Også topklasse sparkling wine. Ligger i Carneros lidt syd for Napa. Et meget fancy 'fransk' slot.

Darioush: Super lækker Cab, Chard og Viognier. Sjove omgivelser i det luksuriøse persiske tempel.

- og så er der jo alle giganterne, som man næsten bør opleve: Mondavi, Rubicon, Beringer, Freemark Abbey, Beaullieu Vineyard osv.

Områder, som ligger mere end en dagstur væk fra San Francisco:

- Jeg planlægger en snarlig tur sydpå for at udforske vinlandet omkring Santa Barbara og Paso Robles, så stay tuned på bloggen.

- For en lidt anderledes vinoplevelse er Sierra Foothills et besøg værd (overnat evt. i den historiske guldgraverby Nevada City).

- Og Anderson Valley i Mendocino County er super smuk og huser mange fine producenter, bl.a. Roederer Estate Anderson Valley (sparkling).

- Og endelig the True Sonoma Coast helt ude ved Highway 1 nord for Sonoma. Her er usigeligt smukt, og du finder bl.a. Hirsch, Cobb og Fort Ross Vineyards, som alle laver fine, spinkle, elegante Pinot'er, som tydeligvis har den burgundiske stil som forbillede.

Being big is not a Zin

Zinfandel er vel det nærmeste, man kommer på en californisk nationaldrue. Den vokser på omkring 10% af statens vinmarker, og de ældste vinstokke er mere end 130 år gamle og dermed ældre end de fleste både amerikanske og europæiske vinmarker. Zinfandel dyrkes kun i Californien - i hvert fald under navnet Zinfandel, for det skulle være sikkert og vist, at Zinfandel genetisk set er den samme sort som Kroatiens Crljenak Kaštelanski-drue (prøv lige at udtale det!) og Syditaliens Primitivo.

Det er dog ikke kun sortens lange i historie her i landet, som har givet den national-status, men formentlig først og fremmest det faktum, at de fleste Zins er store, fyldige, højalkoholiske frugtbomber, sådan som mange amerikanere foretrækker det. Og skal sandheden frem, så lægger sorten også druer til de såkaldte 'White Zinfandels' eller 'Blush Wines' - søde rosévine fra helvede, hvis man skal tro anmelderne, men ikke desto mindre hvad mange amerikanere foretrækker frem for ... ja ... al anden vin.

Men Zinfandel er ikke bare for den uoplyste vinpøbel, som man måske kunne tro. På den årlige ZAP-festival (Zinfandel Advocates & Producers) i San Francisco viser mange producenter, at Zinfandel også kan levere komplekse og velbalancerede vine, som kan tilfredsstille mere forfinede ganer. Jeg har smagt rigtig gode Zins, men jeg har smagt flest i den tunge ende af skalaen, som er for meget for mig. Det er nu ikke nødvendigvis fyldigheden, alkoholen og sødmen, men nok mere de krydrede noter af grønne urter og blomster, som i kombination med den henkogte frugtsmag kan sætte mig af.

Men som nævnt er der mange undtagelser, og da jeg aldrig rigtig har smagt mig ind på denne drue, skal man ikke tage overstående for mere end personlig smag baseret på godt og vel 30-35 forskellige Zinfandels, som jeg har stiftet bekendtskab med over de seneste par år.

En af undtagelserne kommer ikke overraskende fra en af de få Zinfandel kult-producenter, nemlig Turley Wine Cellars, Vineriet ligger i Templeton i San Louis Obispo County, men henter druer fra mange steder rundt om i Californien og er specialiseret i Zinfandel og Petite Syrah fra gamle vinstokke. Ejeren, Larry Turley, er i øvrigt bror til den verdensberømte stjerne-winemaker Helen Turley, som ejer vingården Marcassin og ikke har haft noget at gøre med Turley Wine Cellars i mange år.

Winemakeren hos Turley er nu heller ikke nogen nobody - det er nemlig ingen ringere end Ehren Jordan, som også laver vin for sit eget label Failla, kendt for dets True Sonoma Coast Pinot Noir-vine. Faillas og Turleys vine er vel nærmest så forskellige, som vin kan være, men uanset om Jordan laver Zinfandel-bomber eller elegante Sonoma Coast-Pinot'er, får hans vine konsekvent topkarakterer af de amerikanske anmeldere.

Forleden smagte vi på en af Turleys sagnomspundne Zins, som indgik i KK Wine-Kenneths imponerende lineup, som jeg tidligere har omtalt. Det drejer sig om husets 2005 Dogtown Vineyard Zinfandel, som stammer fra Lodi-regionen lidt syd for Sacramento, som i øvrigt er en af de ældste vinregioner i Californien. Der er bestemt tale om det, som Larry Turley selv beskriver som en 'Big Red', men den kan noget mere end en gennemsnitlig Zinfandel, og især næsen er attraktiv på denne fætter:

2005 Turley Dogtown Vineyard Zinfandel, Lodi:
Stor næse med noter af kirsebær(likør), svesker, salvie og lidt varm skovbund. Medium til stor fylde og flere tørret-frugt-noter i munden, hvor sødme og syre holder hinanden i skak, og rimeligt robuste tanniner får vinen til at hænge ved. En af mine med-smagere sagde, at det er sådan en vin, man har lyst til at drikke en sen aften ved et lejrbål, og det er vel egentlig den mest rammende beskrivelse, jeg kan forestille mig.

Turley Wine Cellars forhandles i Danmark af KK Wine.

Modsætninger mødes

Jancis Robinson har for nyligt glædet sig over, at californisk Pinot Noir begynder at trække i den lettere burgundiske retning. Jeg tror nok, at der er tale om ønsketænkning fra vinens førstedames side, for det vil være en overdrivelse at hævde, at Cali-Pinot'er over en kam er blevet stramme, tørre og benede. Men det er rigtigt, at Pinot'er fra 'the True Sonoma Coast' skiller sig ud og viser en fin, lidt lysere stil end deres fætre fra fx Russian River Valley og Central Coast. Jeg begræder ikke, at Cali- Pinot'er generelt er fyldigere, rundere og mere frugtige end den typiske burgunder, men jeg synes, det er interessant at følge udviklingen på the True Sonoma Coast, for de har deres helt eget udtryk og bidrager til diversiteten inden for californisk Pinot Noir.

Forleden havde Kenneth fra KK Wine inviteret os til at smage på et udsnit af det fine sortiment af californiske vine, som han importerer til Danmark, og ved den lejlighed stiftede vi bekendtskab med to yderpunkter i genren californisk Pinot Noir. Jeg tror nok, jeg foretrækker noget midt imellem, hvilket man ofte finder i Russian River Valley, men det var lærerigt og berigende at opleve denne store diversitet.

Cobb Wine er indbegrebet af True Sonoma Coast: Syre, lys frugt og mineralitet

Ross Cobb, som er winemaker for Hirsch Vineyards og tidligere assistant winemaker for Williams Selyem, har også sit eget familieejede label, under hvilket han rendyrker den spinkle True Sonoma Coast-stil, som Ms. Robinson er så begejstret for. Det er hun i øvrigt ikke ene om. For et par år siden udnævnte Decanter's Linda Murphy Ross Cobb til intet mindre end 'The future of California Pinot Noir'. Cobb-familiens vinmarker ligger helt ud til kysten ud for Occidental i det fantastiske forrevne landskab, hvor tågen og blæsten fra Stillehavet former både mennesker, landskab og vin. Der er tale om elegante, spinkle vine, som ved, hvad de vil: Masser af syre, lys frugt og mineralske undertoner er nøgleordene her:

2008 Cobb 'Diane Cobb: Coastlands Vineyard' Sonoma Coast Pinot Noir
En lækker lys bærpræget aroma, fortrinsvist ribs, hindbær og tranebær og et diskret strejf af våd jord. Masser af frisk syre i munden, medium fylde og en lang fin eftersmag.

KK Wine har fået lovning på en allokation fra Cobb til det danske publikum. De ligger i $80-klassen her i USA, og jeg ved ikke endnu, hvad den danske pris bliver. Men Bourgogne-elskere, der helt sikkert vil sætte pris på denne vin, er jo vant til at slippe seriøse slanter for at få bare en nogenlunde kvalitet, så de vil sikkert blive glædeligt overrasket, når KK Wine annoncerer sin pris.

Hilliard Bruce i Santa Rita Hills er en producent, som kender sit eget værd. Men det er der heldigvis også andre, der gør, og deres estate grown Pinot Noir-vine har fået en rigtig fin modtagelse af anmelderne. Her er tale om bad ass Pinot, hvor frugt, eg og spice er skruet op på max. Det holder, fordi vinene er i balance, men det er altså ikke det oplagte valg til en let salat, delikat lyst kød eller en fiskeret. Disse vine matcher uden problemer grillet kød og krydrede retter, men så er de også i det helt rette selskab.

Hilliard Bruce er Pinot for fuld skrue: Masser af mørk frugt, eg og spice

2009 Hilliard Bruce 'Moon' Santa Rita Hills Pinot Noir
Mørk frugtig aroma præget af blåbær og brombær blandet med masser af toasty eg, sort peber og five spice powder (stjerneanis, nellike, kanel, sichuan peber og fennikel). Fuld power og fylde, rund og silkeblød mouthfeel dog med velproportionerede tanniner, som tilføjer den nødvendige rygrad og modstand, som gør vinen interessant i længden.

KK Wine får også Hilliard Bruce hjem i løbet af efteråret, så hold øje med kkwine.dk, hvis du er fristet af en ordentlig pinot-bulderbasse.

Dogme-vin fra der hvor GPS'en for længst er stået af

I Danmark har vi spradebassede københavnere vs. sindige jyder. I den internationale vinverden har vi vulgær New World vin vs. stramtandet Old World vin. Og i Californien har vi Hollywood-agtige Napa Valley vs. dogme-agtige Sonoma Coast - the TRUE Sonoma Coast, vel at mærke. Ikke overraskende for dem, som kender mig, vil jeg helst have det hele. Og forleden fik jeg så lov at opleve kulturen, arbejdet og ikke mindst vinen på den første og muligvis mest prominente vingård på den hard core true Sonoma Coast, nemlig den legendariske Hirsch Vineyards and Winery.

Storslået vista på vejen op til Hirsch Vineyards and Winery

Her ligger vinmarkerne spredt på næsten ufremkommelige bjergskråninger med fantastisk udsigt over Stillehavet kun syv kilometer væk. Med en gennemsnitlig årlig nedbør på knap tre gange så meget som i Danmark (og det hele falder i vinterhalvåret), stort set daglige kolde tågebanker, som vælter ind fra havet, og tørre til tider stegende hede sommerdage er vindyrkning på disse kanter ikke en hyggelig fritidshobby. Det er benhårdt arbejde. Til gengæld er her fabelagtigt smukt på en lun solskinsdag, som forleden hvor vi besøgte Hirsch. Folkene på vingården er iført gummistøvler, skovmandsskjorte, kasket og jeans - alt sammen i en stand som vidner om det temmelig beskidte arbejde i markerne og i vineriet. Men de har tid til en snak og et glas eller tre med de gæster, der har fundet hele vejen ud til deres lille helle på trods af svigtende GPS og køer på vejene.

Et hyggeligt bekendtskab, vi gjorde på vejen.

En sød, hurtigt-snakkende Jasmine Hirsch (datter af vingårdens grundlægger David Hirsch) mødte os, lettere stresset, men i et utroligt humør og med en fantastisk fortælleglæde. Trods travlhed og stress gav hun sig tid til halvanden times rundvisning og tasting - det er en helt anden form for luksus, end den der møder en i Napa Valley. Her fik vi straight talk om, hvordan fejltagelser i planlægningen og dyrkningen af markerne endte med at give husets bedste druer, og om hvordan David Hirsch og hans vineyard manager Everado Robledo (en stjerne inden for sin metier) stadig efter 30 år eksperimenterer og forsøger at vriste hemmelighederne ud af områdets unikke terroir. En anden af husets beskedne men store stjerner er winemaker Ross Cobb, som bl.a. også har slået sine folder hos Williams Selyem. Ham mødte jeg, da jeg skulle finde toilettet (som for øvrigt var placeret i vineriets bogholderi og depot til kontorartikler).

Billedskønne Pinot Noir-stokke med spæde skud

Jasmine Hirsch fortæller, mens hjertehusbond-Lars og svigerfar-Mik lytter.

Og så fik vi heldigvis også lov til at smage på en lille håndfuld af husets vine:

2008 Estate Chardonnay: Frisk, syre-drevet, bourgogne-stil med meget lidt egetræ. Stram og spinkel i stilen. Her er noget for kræsne old world-tunger.

2008 Bohan Dillon Estate Pinot Noir: Årgangens skovbrande har sat et tydeligt spor på denne vin, som har et markant røget præg. Nogen er vild med det, andre vil se det som en fejl i vinen. Men ellers en spinkel, elegant vin, som minder mere om ribs og tranebær end om fuldmodne vilde hindbær og jordbær, som ofte kendetegner Pinot Noir fra Russian River Valley længere inde i land.

2007 M Estate Pinot Noir: Lidt mere power, men stadig slank og elegant. Meget tilbagetrukket egefadssmag af ristet vanilje under en ren, frisk smag af røde sommerbær.

2007 San Andreas Estate Pinot Noir: Absolut min favorit. Masser friske sommerbær og så det der hint af anis, som kendetegner de bedste Pinot'er i mine øjne. Stadig elegant og relativt spinkel sammenlignet med fætrene fra Russian River Valley, men med en blød og pleasende mouth feel, som man kun kan elske. Namme-nam siger jeg bare, for nu at bruge et udtryk fra den finere vin-lingo.

Du behøver ikke tage hele vejen til Sonoma Coast for at smage på sagerne (selvom det bestemt ville være turen værd).  Du kan nøjes med at tage turen til Charlottenlund eller daffe ind på Indernettet og besøge KKwine, som importerer alle de nævnte vine. Enjoy!

Jasmine Hirsch et moi - et fantastisk minde til samlingen.

Et PS til de hardcore vinnørder: Et par håndfulde at de velansete 'True Sonoma Coast' producenter, herunder Hirsch, har stiftet en forening, som vist først og fremmest skal give dem synlighed og skille dem ud fra den rodebunke af et vindistrikt, som går under navnet Sonoma Coast. The West Sonoma Vintners, som foreningen hedder, afholder blandt andet en festival, hvor man kan stifte nærmere bekendtskab med de prominente producenter og deres vine. Det sker den 5.-7. august i Occidental, ca. en times kørsel nord for San Francisco - så hvis du er i nabolaget og sætter pris på god, ikke alt for frugtbombet vin, så skulle du måske slå vejen forbi. Læs mere om The West Sonoma Vintners på Fermentation Blog, som altid byder på branche-nyheder for vinnørder.