Wildcardet fra Samsara

Chad og Mary Melville kan godt lide at svede for deres Pinot. De lægger kræfterne i de nøje udvalgte parceller i Central Coasts Sta. Rita Hills. 'Vi er vinbønder, ikke vinmagere', skriver de på deres hjemmeside. Og så krydrer de filosofien med bevingede ord om, at Samsara betyder 'livets evige cirkel' på sanskrit, og at livet som bonde er en eksistentiel livslektion i ydmyghed. Det er så dejlig flippet californisk, at man næsten kun kan holde af dem.

Chad og Mary tror også 'low or no intervention' i vineriet. Druerne skal tale uden at blive afbrudt af fx industrielle gærtyper, masser af egefad og anden djævelskab. Ingen maskiner, tak. Druernes udtryk skal blot hjælpes frem af nænsomt manuelt arbejde. Det er klart, at Chad og Mary også tror på whole cluster fermentation - altså at man lader druerne gære med stilk og det hele.

'Gæring af hele klaser er et wild card', har Michael Browne fra legendariske Costa Browne engang udtalt til The Pinotfile. Går det godt, får man kompleksitet og rene noter af jord, tobak, sort og hvid peber. Går det knap så godt får man en herbal, vegetativ vin ud af anstrengelserne. Og selvom det måske også lyder dejlig flippet, så er det sjældent en god ting i vinens verden.

Pinot'en fra Samsara havde godt af lidt modspil til den tanninrige struktur. Men i al beskedenhed kan min specialty pizza med gedeost, rødløgsbalsamico-kompot, pærer, prosciutto og rucola også stå model til det meste.  

Her til aften smagte vi så frugten af Chad og Marys anstrengelser i vinmarken og deres gamble med de hele klaser. Og desværre er wildcardet ikke faldet ud til den heldige side, hvis du spørger mig. Jeg kan godt detektere de gode smagsindtryk, som Michael Browne omtaler, men jeg fornemmer jeg også en kantet og rå struktur fra stænglerne, som jeg ikke synes klæder en CaliPinot. Men bedøm selv. Her kommer smagenoterne:

2010 Samsara Rancho La Vina Vineyard  Sta. Rita Hills Pinot Noir

Brombær, cassis, sort peber, brændestak, sød bacon, røg, muldjord i næsen. Ikke klassisk Cali. Ikke klassisk Pinot. Kantede tanniner dominerer strukturen - og masser syre. Medium fylde. Smagsindslag af multebær, brombær og ribs.

Uden tvivl interessant, at støde på dette lettere burgundiske udtryk i en CaliPinot - men et stykke fra, hvordan jeg foretrækker dem. Er du derimod til de lidt mere stramme, old world Pinoter - og det er der jo mange, der er - så kan den blive din for 330 bobs hos KK Wine.

Bare hver dag var Lucia-dag

Stillehavet påvirker klima og kyst og omkring Monterey. Men ikke mig. Jeg er cool.

Californiens Central Coast-region strækker sig 500 km fra San Francisco i nord til Santa Barbara i syd. Starter du i San Francisco og kører mod syd, skifter vejret gradvist fra noget, der kunne minde om køligt dansk sommervejr til et lunt og lækkert surfervenligt klima. 

Når du har kørt cirka en tredjedel af vejen, kommer du til Monterey County. Her finder du blandt andet rigmands-kunstner-boheme-ghettoen Carmel, hvor Clint Eastwood engang var borgmester. Vi er i Steinbeck-land, og besøger du Montereys historiske Cannery Row, kan du med lidt god vilje stadig forestille dig Steinbecks karakterer, der kæmper for overlevelsen under 1930'ernes depression.

Det store Stillehav former både kyst og klima på disse kanter - begge dele er råt og smukt. Tågen er en fast sommergæst, som kigger forbi dagligt og trækker flere kilometer ind i landet. Ikke så godt for turisterne, men rigtig godt for de mange vinmarker, hvor køligheden forsinker druernes vokseværk og holder sukkerindholdet nede i et fornuftigt leje.

Bevæger du dig nogle kilometer ind i land og op på toppen af den lille bjergkam Santa Lucia Range, der løber nord/syd langs med kysten, kan du på den anden side se ned på en lille eksklusiv vinregion, der strækker sig op ad bagsiden af kammen. Her får tågen selskab af en kølig Stillehavs-brise, der bliver trukket fra Monterey Bay ned igennem Salinas-dalen for foden af kammen. Summen er et ideelt mikroklima for kuldeelskende druesorter som Pinot Noir og Chardonnay, der her får en tidlig blomstring og en lang, jævn vækstsæson, som sluttes med en tør høstsæson og fuldt modnede druer.

Vinregionen hedder Santa Lucia Highlands og er - sammen med 'the true Sonoma Coast' - den region i Californien, der i disse år rykker allermest på Pinot-fronten. Her er nye shooting stars, og så er der the megasuperstar Gary Pisoni, der har dyrket druer i regionen siden 1982 og er kendt både for sine egne vine og for de mange Pisoni-vine, som andre topproducenter fremstiller på hans eftertragtede druer. Det sidste er en ære, der kun tilfalder klenodier som Hirsch, Rochioi, Bekstoffer og deslige.

Pisoni producerer selv to cuveer - topvinen Pisoni Estate, som sælges til 'members only' og 2nd label vinene Lucia, som er lidt nemmere at få fat i, hvis du ved, hvor du skal lede. Derfor er det også lidt af en fjer i hatten for Kenneth, manden bag danske KK Wine, at han har fået Pisoni i stald og nu kan tilbyde danske vinelskere muligheden for at smage ikke alene Lucia, men også Pisoni Estate.
 

En vaskeægte stunner!

I går lagde vi ud med 2011 Lucia Santa Lucia Highlands Pinot Noir, der er et blend af druer fra de tre vinmarker Pisoni, Gary's og Sobranes. Og hold nu kæft hvor er det en flot vin. Ung og lige landet og alligevel utrolig sammenhængende og fyldt med selvtillid. Lag af hindbær mellem kværnet sort peber, fenikelfrø, kardemomme og et strejf af vanilje. Fyldig og med blide tanniner, der strammer lidt op uden at kradse for meget. En vin, der wauw'er både 1., 2. og 10. gang, man stikker mulen i den - men pas på. Du bliver SÅ hooked.

Du finder den hos KK Wine for sølle 280 kroner. Det er altså en helt OK, både i forhold til kvalitet, og når man ved, at den står i $40 i sit hjemland. Good work, Kenneth :)

Ellevild med Melville

Melville - altså ikke Herman med den store hvide hval, men Ron med de gode Pinot'er og Chardonnay'er fra Sta. Rita Hills på Californiens Central Coast - har sendt et fint udvalg af 2010-årgangen til Kenneth KK Wine, som var flink nok til at kigge forbi og aflevere et par flasker til mig for noget tid siden.

Efter en spektakulær 2009-årgang for Pinot i stort set alle regioner i Californien, kom både producenter og forbrugere ned på jorden igen i 2010, hvor et koldt og vådt forår fulgt en meget varm sensommer og efterår gav en kort vækstsæson, som blev rundet af med regn i høstsæsonen. Ikke katastrofalt, men langt fra optimalt. Derfor er det spændende at se, hvem der har klaret skærene med 2010-vinene, der rammer Danmark i disse måneder.

Her på Frederiksberg er vi snart på vej ind i fjerde måned i arbejdstøjet i vores nye lejlighed, så de fleste glas vin falder på et meget tørt sted hos os. Men Melville kan mere end bare slukke tørsten og blødgøre spændingerne i ømme arbejdsrygge og -arme. Melville leverer generelt vine i mellemprisklassen og kvalitet i klassen over. Estate-vinene ligger i omegnen af 250 kroner, mens enkeltmarksvinene sniger sig op på 340-360 kroner. Og lad det være sagt med det samme, at Melville har bestået prøvelserne i 2010. Formentlig blandt andet takket være deres estimerede winemaker Greg Brewer, der også kendes for sit eget eksklusive mærke, Brewer-Clifton. 

Af Melvilles 2010 Pinot'er har vi smagt på estate-udgaven og single vineyard-vinen 'Carrie's'. Begge flotte vine, men især 'Carrie's' skilder sig ud. Her kommer smagenoterne:

2010 Melville Carrie's Sta. Rita Hills Pinot Noir

Flot krydret Pinot-næse med noter af skovbær, lidt frisk timian og ristet fad. Fyldig, mørk og rund i munden med dyb frugtighed præget af sorte sommerbær, hvid peber, vanilje og sort blomster-te. Super flot Pinot og et godt eksempel på Central Coast Pinot'ernes karakteristiske krydrede præg.

2010 Melville Estate Sta. Rita Hills Pinot Noir

En klassisk Central Coast Pinot med vilde bær og igen et tydeligt krydret præg. Hindbær, kirsebær, sort te, sort peber, lidt mynte og salvie. Skiller sig især ud fra Carrie's ved at være en lidt enklere og en anelse mindre poleret i strukturen. En rigtig flot Pinot til prisen.

Begge vine finder du hos KK Wine.

Et godt glas sommer

Jeg har lige drukket et dejligt glas sommer. Hyldeblomst, kaprifolie, hybenrose, tørret græs, dug, duften af sommerregn på varm asfalt. Alt det, som inspirerer til sentimentale associationer til dengang, sommeren altid var varm og uendelig lang. Og hvor man blev et helt liv ældre i løbet af en enkelt sommer.

Denne gang var 'Madelainekagen' intet ringere end en 2010 Alban Vineyards Edna Valley Viognier. Helt eminent floral næse og super koncentreret smagsprofil med den optimale blanding af stenfrugt, faxekondi og mørke krydderier a la nellike og allehånde. Varmblodet temperament og feminin ynde i de helt rigtige doser. Det bedste bud på årets sommervin - by far.

Alban er et af de relativt få legendariske californiske vinhuse uden for Napa Valley og Sonoma County. De holder til på Central Coast, nærmere bestemt i Arroyo Grande AVA - en del San Louis Obisbo County. Altså sådan ca. to tredjedele af vejen sydpå fra San Francisco til L.A. Alban har som mange andre vinerier i området specialiseret sig i Rhone-sorter og er blandt dem, der er sluppet bedst fra det. Faktisk har de i årgang efter årgang leveret verdensklasses vine, der ikke har kunnet mætte efterspørgselen fra husets mange fans. Derfor er det også lidt at et scoop, at du uden videre kan købe vine fra Alban hos KK Wine i lille, fjerne Danmark.

Selvfølgelig hjælper det også på mit sommerhumør, at min elskede Lars endelig er kommet hjem fra Californien, og at vi nu kan tage hul på vores nye liv sammen i Danmark. All in all - life is good.

Nye højder

Vi tilbragte weekenden i Yosemite Valley i fantastisk efterårsvejr og endnu mere fantastiske omgivelser. Klippevægge med et lodret fald på en kilometer, gyldne og glimtende vandfald, ærefrygtvækkende bjergmassiver, buldrende floder og majestætiske skove.

Det eneste, der manglede, var et godt glas vin. Jeg havde faktisk pakket en pinot i tasken, men læste så, at alle dufte (selv fra toiletgrej) tiltrækker bjørne, og det er mindre spændende, når man bor i en telthytte. Så hellere undvære rødvinen, trods alt.

Et enkelt glas blev det dog til, da vi spiste 'fint' (dvs. med kniv og gaffel) på Mountain Room ved Yosemite Lodge. Jeg fik et glas 2008 Wild Horse Central Coast Pinot Noir - en billig sag af en slags, der hurtigt går i glemmebogen, så der ikke grund til at spilde alt for mange ord på den. Men i situationen gik den an, for jeg var træt og glad efter en enestående smuk (og temmelig strabadserende) vandretur til det spektakulære Vernal Fall. Jeg tror, at stort set hvad som helst ville være gledet ned den aften.

2008 Wild Horse Central Coast Pinot Noir

Lidt for meget lidt for billig eg, tror jeg. I hvert fald var næsen aggressivt oaket og slog næsten over i permanentvæske - de af jer, der var unge i starten af 90'erne, ved, hvad jeg taler om. Men det dampede heldigvis lidt af og afslørede pæne frugtnoter præget af brombær og røde kirsebær. Lidt spids i munden og uden rigtig at hænge sammen og forene delene. Retfærdigvis skal det siges, vi drak vinen af tykke standardglas, som var fyldt godt op, så det ikke var plads til megen slyngning og snifning.