Viser opslag med etiketten vinkultur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vinkultur. Vis alle opslag

onsdag den 19. oktober 2011

Tema om kvinder og vin: Tøsevin?

For noget tid siden skrev Rasmus Holmård om kvinder og vin. Lad det være sagt med det samme, at artiklen i mine øjne ikke helt lever op til Holmgårds vanlige høje standard. Jeg kunne i hvert fald ikke genkende fra mig selv eller andre kvindelige vindrikkere, at vi foretrækker sød rosé med en isterning i! Ej heller kunne jeg finde undersøgelser, der bakker denne påstand op. Tværtimod. Men måske har Holmgård en undersøgelse i ærmet, som jeg ikke kender til.

Emnet kvinder og vin er egentlig ret interessant, hvis man ellers undgår de gamle, kedelige trivialiteter. Der er masser faldgruber, myter og misforståelser, og jeg føler mig paradoksalt nok ikke som en ekspert på emnet. Fx er det en gåde for mig, at så få kvinder virkelig interesserer sig for vin, når så mange af os interesserer sig for mad. Derfor har jeg sat mig for at undersøge forholdet mellem kvinder og vin lidt nærmere i den kommende tid, så spænd bæltet - det bliver vildt, det her (eller... det bliver i hvert fald interessant... håber jeg).

Lad os starte med seks kendsgerninger om kvinder om vin, som måske i sig selv kan mane nogle vildfarelser i jorden:

1) Kvinder drikker mere vin end mænd (i hvert fald i USA - jeg har ikke kunnet finde de tilsvarende tal for Europa)

2) Kvinder foretrækker rødvin frem for hvidvin og rosé

3) Kvinder drikker vin, fordi de kan lide smagen, og fordi vin passer godt til mad

4) Når kvinder vælger vin, går de først og fremmest efter druesort, pris og oprindelsesland. Flasken og etikettens udseende er sekundært.

5) Kvinder har mere sensitive smagsløg og næser end mænd

6) Kvinder er mindre påvirkelige af vinanmeldelser og -point end mænd

Du kan selv tjekke undersøgelserne bag disse påstande her, her, her og her.

Well, så er vi i gang med min 'Kvinder og vin'-serie. Stay tuned!

Se alle indlæg i serien om kvinder og vin