2012: Årets hvide verdensomsejling

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets hvide verdensomsejling:

Det er svært at forestille sig lige nu, men om 3-4 måneder er det igen højsæson for hvidvin. Og der er nok at tage fat på, for 2012 bød på en verdensomsejling i lækre hvide, som startede i Tyskland med kæmpen Romans elegante Van Volxem Rieslinger fra  Saahr-regionen og lagde vejen forbi Jean-Laurents Vacherons snorlige vine fra Sancerre. Herfra gik turen forbi min home turf i Californien, hvor DuMOL bød på fuldfed cali chardonnay fra Russian River Valley, og Alban diskede op med liflig parfumeret Viognier fra Central Coast. Rejsen sluttede - men kun foreløbigt - i New Zealand, hvor Dog Point årgang efter årgang leverer pivfrisk, aromatisk Sauvignon Blanc. Kom sol, kom forår kom hvidvin i stride strømme.

Van Volxem, Vacheron og Dog Point forhandles af Laudrup Vin og ligger i prisklassen 200-400 kroner.
DuMol og Alban forhandles af KK Wine og ligger i prisklassen 200-450 kroner.

2012: Årets totaloplevelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage. Vi lægger flot ud med årets totaloplevelse:

Alting gik op i en højere enhed den forårsdag på Falsled Kro, hvor Laudrup Vin havde inviteret til winemaker's dinner med Sancerre-producenten Vacheron og Bourgogne-producenten Mark Haisma. Solen skinnede, æbletræerne og jordbærplanterne stod i blomst, vinene var en perlerække af behagelige øjenåbnere, maden uovertruffen med årstidens skønneste råvarer og selskabet af højeste karat. En aften, der står som et varmt lysende punkt i erindringen.

Kærlighed ved første sip

Min søde veninde og private vinpusher, Helle, havde inviteret til forårssmagning hos hendes arbejdsgiver, Laudrup Vin og Gastronomi. Takket være Helle kender jeg efterhånden en pæn del af Laudrups sortiment, men med omkring 100 producenter på listen har hun heldigvis stadig mange overraskelser tilbage i posen til mig.

Van Volxem stod i mere end en forstand for dagens højdepunkt, høhø

En af dagens rigtige store overraskelser for mig var den tyske Riesling-producent Van Volxem. Og selvom husets winemaker var lidt af skue med sine 2+ meter og  umiskendeligt tyskeragtigt langt hår med undercut og det hele, så var det altså (mest) hans Riesling, der slog benene væk under mig. Det var et af de sjældne tilfælde af love at first sight - altså til vinen.

Før smagenoterne vil jeg bare nævne, at line up'et generelt var på et rigtig højt niveau, og ud over Van Volxem skiller især det new zealandske bord sig ud i erindringen med Dog Point, Pencarrow og Mt Edwards i spidsen. Desuden var stemningen ved den velbesøgte smagning super hyggelig, selvom der til tider opstod lidt kø ved bordene. Jeg tror, de fleste vinelskere vil være enige, også selvom de ikke er veninder med firmaets marketingansvarlige.

2009 Parxet Cava Rosé Titiana

Diskret aroma præget af røde bær. Tør og elegant - en anelse bitter citrus midt på tungen. Men ellers er den præget af de røde bær, som tit findes i blanc de noirs-sparklers men i dette tilfælde uden det ligeledes typiske strejf  af jord/svampe/rugbrød. Clean og crisp og super læskende på en varm sommerdag.

NV Parxet Cuvée Dessert Dolc

Igen en 100% Pinot Noir-baseret cava, og det bæragtige præg går da også igen. Ligeledes er der tale om et relativt behersket udtryk. Sammenligner man fx denne halvsøde sparkler med en typisk Asti Spumante, så er den mindre sød, mindre aromatisk, mindre blomsteragtig. Til gengæld er den friskere, mere læskende og i mine øjne mere oplagt til de mange danske sommerdesserter med friske bær, som vi alle forhåbentlig har i vente.

2010 Dog Point Marlborough Sauvignon Blanc

På mange måder en klassisk new zealandsk Sauvignon Blanc med masser af grønt i næsen (tomatstilk eller drivhus er måske nok den mest rammende beskrivelse). Super stram stil med mere af det grønne i munden og tropiske undertoner af fersken og passionsfrugt. Lækker og lige ud af landevejen.

2009 Pencarrow Martinborough Pinot Noir

En dejlig let Pinot-næse med skovbær og nogle krydrede undertoner. Medium fylde og godt med syre. Fornemmelse af lyse sommerbær i munden og med et ret markant indslag af sort peber. Synes jeg, fornemmede et bittert strejf i eftersmagen. Ikke lige så gavmild som mine favoritter, men den vinder virkelig meget på en lang, lækker eftersmag. Alt i alt en flot Pinot. Dagens bedste af slagsen.

2008 Mt. Difficulty Central Otago Pinot Noir

Lidt funky næse - måske noget, der kunne fortage sig med lidt mere luft. Jeg oplever en gang imellem, at fadenes toastiness giver en lidt ram lugt i yngre vine, indtil de har fået noget luft. Men bagved gemmer der sig en fin spinkel Pinot-næse med de klassiske lyse skovbær. Også lidt sort peber her ikke helt så fremtrædende som i Pencarrow'en. Medium fylde, godt med syre - mangler måske lige den dér ting, man kan falde for.

2008 Mt. Edwards Earth's End Central Otago Riesling

Aspargestis, diesel, brændte dæk, acetone. Kært bange har mange navne. Det karakteristiske 'kemiske' kendetegn ved Riesling er bestemt til stede i denne new zealandske en af slagsen. Det lyder ubehageligt, men det er det ikke. Med en restsukker på 10 procent mærkes sødmen naturligvis tydeligt i denne vin, men den holdes meget fint i balance af masser af syre. Smagsprofilen er præget af  hvid fersken og noget stenet - kridt, flint, kalk (ved selvfølgelig ikke, hvordan den slags smager, men det er de associationer, jeg får). Rigtig fin Riesling.

2011 Van Volxem Schiefer Riesling

Wow - lovely nose (som åbenbart får mig til at slå over i engelsk). Ikke noget af det beskrevne typiske kemiske Riesling-udtryk, men masser af frisk hvidtjørn, fersken og druesukker. Tør, ren og sprød stil. Er vild med, hvordan den virile syre giver plads til en ret flamboyant smagsprofil, som bare sindssygt lækker uden på noget tidspunkt at være tæt på at kamme over. By far den bedste Riesling, jeg nogensinde har sat læber og næse til. Simpelthen breathtakingly gorgeous.

2011 Van Volxem Saar Riesling

Også en fantastisk næse præget af hvide blomster og stenfrugt. Lidt mere power, lidt mindre syre og skarphed i munden. Fremstår lidt mere pleasende, men måske også uden den markante karakter, som gør Schiefer'en så charmerende. Men stadig den vel nok næst-bedste Riesling jeg nogensinde har været i nærheden af. Det er ret sjældent, man støder på en sådan åbenbaring to gange - endda et godt stykke inde i smagningen, hvor mine smagsløg som regel begynder at blive lidt trætte. En stor og dejlig øjenåbner for denne druesort, jeg aldrig rigtig har dyrket.

2004 Muga Prado Enea Gran Reserva Rioja

Lidt funky næse med krydrede indslag og mørk frugt. Dagens første tannin-bid og også godt med syre. Smagsprofilen var lidt svær for mig at få hold på, sandsynligvis fordi jeg ikke drikker ret meget spansk rødvin. Men jeg fornemmede da en base af mørk, syrlig stenfrugt, som fik selskab af lidt tobaksdåse, lidt læderpenalhus, lidt peberkværn. På sin vis en super fin vin - jeg har bare ikke helt vænnet mig til denne stil endnu.

2008 Yering Station Yarra Valley Chardonnay

Fin Chardonnay-næse med en toasty bund af egefade og overtoner af diskret citrus og lidt bagt æble. Lækker blød mundfornemmelse og behagelig eftersmag, hvor fadene giver slip før frugten. Ikke en type vin, der for alvor skiller sig ud i sådan en stor smagning - den fortjener nok mere koncentration og friskere smagsløg hos smageren.

Parker Coonawarra Estate Terra Rossa First Growth Coonawarra Bordeaux Blend 

(this one goes out to you, Jesper :))

Ret cab'et næse med blommer, solbær, salvie og timian. I munden var det første gang jeg fornemmede alkoholen, som bider lidt. Men ellers er mundfornemmelsen ret lækker med bløde tanniner, masser af fylde og rundhed. Smagsprofilen er præget af mørk frugt a la solbær, brombær, boysenbær, sorte blommer og lidt peber, sort te og vanilje. Ikke så pokkers langt fra en god Napa Cab i udtrykket. Kunne godt se mig selv dele en flaske af denne slags over en god grillet herre-bøf til sommer.

Strandet

Jeg er strandet i København. Det er en lang og for at sige det på godt jysk TRÆLS historie, som ikke fortjener at blive fortalt igen. Det korte af det lange er, at jeg savner min Lars, mine katte, mit Californien, sol og 20 grader - og selvfølgelig alle mine skattebasser i vinskabet.

Jeg vender hjem til Californien en gang i næste uge, om alt går vel, (knock on wood, spyt over højre skulder, tis over kors, kryds fingre, bed Fadervor), og i mellemtiden har jeg heldigvis selskab af dejlige venner og familiemedlemmer. Jeg bor under luksuriøse forhold hos min søster, som nusser om mig og lægger øre til mine frustrationer. Og min gode veninde Helle er oven i købet en lige så stor vinentusiast som jeg, så vi nyder chancen for at nørde igennem og ikke mindst nyde nogle skønne flasker, som hun har udvalgt fra hylderne på sin arbejdsplads, Laudrup Vin og Gastronomi.

Og det er virkelig godt at have sådan en well connected veninde i baghånden, når man er i Danmark, for hvor er udvalget dog trist, når man frekventerer danske supermarkeder. Og ligefrem dybt tragisk bliver det, når man ser på det sørgelige udvalg af californiske vine på supermarkedhylderne - det kan de næsten ikke være bekendt. Jeg græmmes lidt på vegne af den californiske vinbranche og håber, at flere forbrugere finder frem til de mange entusiastiske små importører, som tager mere interessante vine hjem fra det vilde vesten.

Men der er selvfølgelig opmuntrende undtagelser i supermarkederne, og jeg er stødt på to af dem:
Selaks 2010 Marlborough Sauvignon Blanc fra New Zealand til en 50'er i Netto/Føtex er super god value for money, hvis du spørger mig. En ret klassisk en af slagsen med masser af 'grønne' noter (pyrazine - minder mig lidt om tomatstilk), hvide blomster i næsen og et strejf af tropiske frugter. Frisk, sprød, aromatisk og tør. I like!

En anden undtagelse er Salentein 2010 Valle Uco Mendoza Reserve Pinot Noir fra Argentina. Mørk frugtnæse, et strejf af lakridste og tørrede blomster, rund og behagelig, medium fylde og en god syrlighed. Det er måske ikke stor vinkunst, men fin kvalitet til de 70-80 kroner, de tager for den Føtex.

Men det ville jo ikke gå uden rigtig, rigtig god vin, og det har Helle leveret i flere omgange. Hun er også glad for vine fra New Zealand, og forleden lod jeg mig forkæle med to rigtig lækre Chardonnay'er fra det grønne tågeland, nærmere bestemt Pencarrow Estate 2009 Martinborough Chardonnay og Te Mata Estate 2009 Woodthorpe Vineyard Hawke's Bay Chardonnay.

De to vine skulle vise sig at være ret forskellige, selvom slægtskabet i form af elegant citrus og super velproduceret sprød renhed bestemt er til at få øje på. Men et mere markant indslag af egefade i Pencarrow'en gjorde den til en lidt rundere, fyldigere, mere vaniljet og lidt mere toasty oplevelse end den lettere, strammere og super stilrene Woodthorpe. Begge er særdeles anbefalingsværdige og gik fint til lette spanske tapas, kylling og pasta med citron og marscapone. Den slags og Helles dejlige selskab hjælper bestemt på hjemve.

Trænger du også til god trøste-vin, så finder du disse lamsebamser hos Laudrup Vin og Gastronomi (Helle har hvisket i mit øre, at Pencarrow '09-eren er udsolgt, men de har masser af 2010-udgaven på lager).

Californiske highlights: Et lynhurtigt overblik

Her til morgen fik jeg en mail fra en dansk læser, som er bosiddende i San Francisco. Han er også vinnørd og spurgte, hvilke steder jeg synes, han skal besøge, mens han er her. Her er et lille udsnit af mit svar - som selvfølgelig blev alen langt. Det er den risiko, man løber, når man beder mig udbrede mig om californisk vin. Nedenstående giver imidlertid et nemt, hurtigt overblik over gode wineries og regioner, som er et besøg værd. På lidt længere sigt vil jeg lave nogle mere udførlige mini-guides med billeder og det hele i stil med denne, men for andre områder:

Lyn-overblik over highlights i det californiske vinland:

Mine Sonoma-favoritter:
Rochioli: En af de første seriøse Pinot-producenter i området. Deres 2009 Estate Russian River Valley Pinot Noir er en af årgangs bedste. Tasting room'et på West Side Road er simpelt men super hyggeligt med picnic terrasse, hvor du kan indtage din madpakke og udsigten over vinmarkerne.

Williams Selyem: Du skal være på deres medlemsliste for at besøge dem, men de producerer et stort udvalg af Pinot'er, som svinger fra medium til stor fylde, men altid med lækre skovbærnoter.

DuMOL: Har ikke noget tasting room, men deres vine er topklasse - både Syrah og Pinot. Det er store basser, men de er stadig elegante og velbalancerede.

Lynmar Estate: Smukke omgivelser, lækkert tasting room og super god Pinot og Syrah - begge i den mørke, koncentrerede, fyldige stil.

Merry Edwards: Super Pinot og legendarisk Sauvignon Blanc - sidstnævnte i den halvsøde ende, som jeg i en blindtest helt sikkert ville forveksle med en Gewürtz. Hyggeligt lille tasting room.

Hartford Family Winery: Ligger smukt i Forrestville og laver fantastisk Pinot under navnet Hartford Court.

Mine Napa-favoritter

Stag's Leap Wine Cellars: Legendarisk Cab-producent og en af de bedste, jeg har smagt.

Alpha Omega: Nyere producent, men de laver virkelig god Cab, som er velbalanceret og 'stram' sammenlignet med mange andre Napa Cabs.

Schramsberg: En af de bedste sparkling producenter i CA. Bestil rundtur og tasting i god tid - det er det hele værd.

Domaine Carneros: Også topklasse sparkling wine. Ligger i Carneros lidt syd for Napa. Et meget fancy 'fransk' slot.

Darioush: Super lækker Cab, Chard og Viognier. Sjove omgivelser i det luksuriøse persiske tempel.

- og så er der jo alle giganterne, som man næsten bør opleve: Mondavi, Rubicon, Beringer, Freemark Abbey, Beaullieu Vineyard osv.

Områder, som ligger mere end en dagstur væk fra San Francisco:

- Jeg planlægger en snarlig tur sydpå for at udforske vinlandet omkring Santa Barbara og Paso Robles, så stay tuned på bloggen.

- For en lidt anderledes vinoplevelse er Sierra Foothills et besøg værd (overnat evt. i den historiske guldgraverby Nevada City).

- Og Anderson Valley i Mendocino County er super smuk og huser mange fine producenter, bl.a. Roederer Estate Anderson Valley (sparkling).

- Og endelig the True Sonoma Coast helt ude ved Highway 1 nord for Sonoma. Her er usigeligt smukt, og du finder bl.a. Hirsch, Cobb og Fort Ross Vineyards, som alle laver fine, spinkle, elegante Pinot'er, som tydeligvis har den burgundiske stil som forbillede.

Store ambitioner hos Alpha Omega

Springvandet, der ikke er et springvand. Men smukt ser det i ud solnedgangen med Mayacamas-bjergene i baggrunden.

For et par dage siden var vi på besøg på Alpha Omega Winery, hvor danske Henrik Poulsen er Assistant Winemaker og i tilgift en fortrinlig guide og formidler af vineriets historie, filosofi og fremstillingsteknikker. Det er altid en fed oplevelse at få mulighed for at tale med de folk, som virkelig har fingrene i maskineriet i vineriet og kan fortælle om de store og små beslutninger, som påvirker slutresultatet - og dette tilfælde var ingen undtagelse.

Alpha Omega blev grundlagt i 2006 og ligger midt i Napa Valley ud til Saint Helena Hwy lidt syd for Saint Helena by. Investorerne bag Alpha Omega har haft kapital nok til at lægge temmelig ambitiøst fra land med totalrenovering af tasting room og produktionsfaciliteter. Vineriet kom da også godt fra start med fine anmeldelser af 2006 og 2007-årgangene, som rundede de 94 pt (fra Wine Spectator og Wine Enthusiast) for deres topvin 'Era' og for deres Napa Valley Chardonnay.

Lige til plakaten for min nye film: 'Tim & Bom i vinlandet' (det er Bom til højre)

Winemaker Jean Hoefliger og Henrik Poulsen er begge af den gamle europæiske skole, som er flasket op på Bordeaux og foretrækker en lidt mere behersket, subtil stil, end man ellers traditionelt finder i Napa Valley. Men d'herrer eksperimenterer også med nye teknikker og gør blandt andet i vidt omfang brug af fadgæring, som efter deres mening skaber vine, der er drikkemodne lidt tidligere end ellers, men som samtidig har et stort lagringspotentiale. Der foretages ingen kompromiser på bekostning af kvaliteten, man har det bedste udstyr, 23 mennesker er klar ved sorteringsbæltet, når druerne kommer ind, og man køber druer per acre fra Napa Valleys bedste vinmarker, herunder Andy Beckstoffers legendariske To Kalon og Missouri Hopper vinmarker, samt også fra Stagecoach og Hudson. Som Henrik sagde: 'Det er faktisk svært at finde på en undskyldning, hvis vores vin ikke er af høj kvalitet'.

Henrik er en super flink fyr og en fantastisk guide. Og frem for alt en vidende og dygtig vinmager.

Vi fik lov at smage på husets 2010 Sauvignon Blanc, som er den eneste estate grown vin, som huset laver. Der er tale om en frisk og saftig sag, som er rig på frugtnoter som hvid fersken og pink grape. En rigtig god køler, når temperaturen runder de 30 grader i dalen, som den gjorde, da vi slog vejen forbi vineriet.

Derudover smagte vi på en del fad prøver fra 2010-årgangen:
De to ufiltrerede Chardonnay'er var friske og livlige, og især den første bød på dejlige meyer lemon nuancer, som var et godt modspil til fadenes buttery præg. Jeg har svært ved at fremskrive vinene til om to års tid, når de frigives til salg, men de tegner meget lovende, især hvis de bevarer den frugtige friskhed.

Dernæst smagte vi fire enkeltmarksvine (to forskellige To Kalon, en Stagecoach og en Missouri Hopper). Også disse vine er i deres spæde ungdom, men jeg var positivt overrasket over, at de tegnede til at blive mindre søde, mindre bombastiske og lidt mere stramme i stilen uden at slå en New World Girl som undertegnede af pinden.

Lækkerier i lange baner

Endelig smagte vi på 2010-udgaven af topvinen Era, som normalt er et blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Den var tydeligvis rundere i stilen med blødere tanniner og mere udtalte frugtnoter, uden at der går bulderbasse i den.

Alpha Omega er et af de nyere vinerier, som fra starten har stilet højt og prissat deres vine med vanlig amerikansk selvsikkerhed. Cab'erne starter ved $84, og er du så heldig at stå højt nok på mailinglisten til at få tilbudt topvinen Era, må du slippe godt og vel $185 for den. Men før du slagter sparegrisen, så sørg lige for at blive skrevet på mailinglisten, for der er rift om disse vine.

Jeg kan varmt anbefale at slå vejen forbi Alpha Omega, der byder på alt, hvad man kan ønske sig af et fancy pancy Napa Valley tasting room med springvand (som teknisk set er et anlæg, som skal forhindre frost, da installering af et springvand kræver en særlig tilladelse fra Napa County) og en fremragende udsigt til Mayacamas-bjergene mod vest. Vinene forhandles ikke Danmark, så der er faktisk ingen vej uden om et besøg i Napa Valley, hvis du vil smage disse fine vine.

En Pinot-pige i Paradis

I går trodsede vi truende regnskyer og satte kursen mod mit elskede Russian River Valley. Her laves de bedste Pinot Noir-vine, jeg har smagt, her ligger charmerende småbyer med lækre restauranter, og her er så utrolig smukt uanset årstiden. Og det sene forår er ingen undtagelse. For tiden står markene lysegrønne og bugner af friskhed og vitalitet, selvom foråret indtil videre har været koldt, og vinavlerne begynder at frygte, at 2011 bliver et sommer-løst år lige som 2010. Her ligger mit paradis, og i går fandt vi endnu en vidunderlig plet, som fluks røg ind på listen over must do's i Russian River Valley, nemlig Merry Edwards Winery.

Min version af Paradis

Jeg har aldrig set rød hyld før, men de duftede umiskendeligt af dansk sommer

For nogle dage siden omtalte Simon på Winelover Merry Edwards 2007 Meredith Estate Pinot Noir, som var en af hans favoritter ved den nylige New World Wine Tasting i Politikens hus. Jeg kendte producenten af omtale, men havde ikke fået besøgt vingården eller smagt vinen før i går.

Merry Edwards er en Grand Old Lady i det californiske vinland. Hun er en af de første kvinder, der gennemførte den krævende uddannelse i Food Science and Enology på UC Davies og måtte ifølge hende selv kæmpe for sin plads som kvindelig winemaker i et mandsdomineret fag tilbage i 70'erne. Der er stadig langt flere mandlige end kvindelige winemakers i Californien, men Merry Edwards, Helen Turley, Ann Colgin og Jean Phillips er alle markante kvindelige forbilleder i vinens verden i dag. Merry Edwards har slået sit navn fast som en af landets top Pinot-producenter, men i de senere år er det hendes Sauvignon Blanc, som er løbet med opmærksomheden. 2007-årgangen scorede 96 point i Wine Spectator, og Merry Edwards Sauvignon Blanc er kåret som landets bedste Sauvignon Blanc to år i træk.

Proud Merry

Merry Edwards' winery ligger ved den lillebitte by Graton midt i Russian River Valley-distriktet. Man kommer dertil ad små veje, som snor sig ud og ind og op og ned af bløde bakker med vinmarker til alle sider. Vingården er nybygget og putter sig lidt mellem vinmarker og røde hyldebuske, som på denne tid af året dufter, så englene synger. Her blev vi præsenteret for fire vine - tre Pinoter og en Sauvignon Blanc - her er mine tasting notes:

Merry Edwards 2008 Russian River Valley Pinot Noir forhandles af Otto Suenson i Danmark

1) Merry Edwards 2008 Russian River Valley Pinot Noir ($42, 381 kroner hos Otto Suenson)
Aroma præget af vilde hindbær, skovjordbær og blåbær. Strejf af vanilje. I munden er den silkeblød, fyldig og koncentreret. Eftersmag af anis. Ikke noget, der kradser - ren og skær velbehag, men med masser af lag af frugt at gå på opdagelse i. På sin vis en feminin vin, selvom den er stor og fyldig. En stil, jeg er ret vild med, og denne vin er en af mine all time favorites. Vinen er lavet med henblik på at kunne nydes umiddelbart efter release, så den behøver ikke ekstra lagring, selvom den skulle kunne holde sig fint de næste 6-8 år.

2) Merry Edwards 2008 Russian River Valley Meredith Estate Pinot Noir  ($54, 498 kroner hos Otto Suenson)
Kraftig aroma med mørke bær, skovbund, hvid peber og lavendel. Stor og koncentreret med kraftigere tanniner, som giver mundfornemmelsen lidt mere kant og bid. Stadig meget elegant og super lækker. Skulle blive rundere og mere helstøbt med 5-6 års ekstra lagring, sagde de kloge hoveder i tasting roomet.

3) Merry Edwards 2008 Russian River Valley Klopp Ranch Pinot Noir ($57, 504 kroner hos Otto Suenson)
Kraftig aroma med mørk frugt, rosenblade og måske et lille hint af kostald. Igen mere markante tanniner og en frisk syre. Fyldig og mere krydret end de ovenstående. En super dejlig vin, som også skulle fortjene 5-6 år mere i flasken, før den nydes.

4) Merry Edwards 2010  Russian River Valley Sauvignon Blanc ($30, forhandles ikke i Danmark, så vidt jeg ved)
Stor aroma med masser af parfumerede blomsternoter (caprifolie, hyldeblomst), passionsfrugt og fersken. Off-dry i munden, stor og fyldig. En mundfuld varm, blomstrende sommerdag. Denne lidt usædvanlige Sauvignon Blanc-stil tilskrives, at Merry Edwards blander traditionelle SB-kloner med et Bordeaux-klon, der hedder Savagnin Musque, som giver denne fyldigere, sødere og mere blomsterprægede stil. Desuden er den fremstillet på egefade, hvor ca. 20% er nye - det er vist også lidt usædvanligt for en Sauvignon Blanc, der normalt fremstilles på smagsneutrale ståltanke. I en blindsmagning ville jeg have gættet på, at vinen var  en Gewürtztraminer, og stilen er langt fra den pivfriske, eksotiske stil fra New Zealand, som jeg foretrækker. Men det en super fin vin, som jeg glæder mig til at nyde - måske som kølig aperitif på en varm sommerdag.

Disse vine hører til i den halvpebrede ende rent prismæssigt. Ikke mindst de danske priser. Men jeg må indrømme, at jeg gerne slipper 381 kroner for Merry Edwards 2008 Russian River Pinot, for den er ren og skær englesang for smagsløgene. Den skal nok trøste mig, når jeg om 6-7 måneder sidder frysende i vintermørket i Danmark og drømmer mig tilbage til mit elskede Russian River Valley.

Et frækt lille sidespring

Matt Kramer, min yndlingsvinskribent, skrev forleden i sin klumme 'Drinking out loud' på Winespectator.com om fordelene ved at være vinøs monogamist. Hans pointe er, at hvis du virkelig ønsker at komme i dybden i din forståelse af vin, så er du nødt til at fokusere din interesse på eksempelvis en enkelt eller to druesorter og helst fra udvalgte regioner. Som den gode Matt anfører, så er det svært at komme i tanker om en seriøs vinekspert, som har dybdegående viden om alverdens vin. De bedste finder en niche, som de så lærer at kende bedre end de fleste.

Arbejdsweekend for min kære mand, som forbereder oplæg om noget Nano-værk. Kølig hvidvin og cashews hjælper altid lidt på arbejdsmiljøet - mine år som sikkerhedsrepræsentant i DI gør, at jeg ved den slags :)

Jeg er helt med på Matt Kramers pointe. Vinelskere i det meste af den vestlige verden boltrer sig i et kæmpestort udvalg af fantastiske vine fra hele verden og i alle prisklasser. Det er et mekka, og nogle forbliver ungkarle, som aldrig rigtig commit'er sig til en favoritdrue eller -region. Der er mange lykkelige ungkarle out there, og hvis du er en af dem, så skal du endelig blive ved med at shoppe rundt efter hurtige engangsknald. Men føler du, at tiden er inde til at finde den eneste ene, så overvej hvilke vine, der har givet dig de bedste oplevelser - måske er der mere at hente her, hvis du udforsker området lidt mere. Forhåbentlig vil du opleve glæden ved at kende og forstå din vin bedre, smage forskel på producenter, årgange og vinmarker og lægge mærke til de subtile detaljer, der gør en kæmpe forskel, når først man har øjnene op for dem.

Som trofaste læsere (som jeg naturligvis har i spandevis) ved, så er jeg en selverklæret Pinot-pige, og mere som følge af personlig smag og nysgerrighed end et egentlig bevidst valg, har jeg slået mig på flaskerne fra Sonoma County og i særdeleshed sub-appellationen Russian River Valley. Her laves nogle af de bedste Pinot Noir-vine, som jeg nogensinde har smagt, så det er også her mit hjerteblod (og formentlig godt og vel 50% af mit vinbudget) bliver investeret.

Men jeg går ikke af vejen for et raskt lille sidespring. Det kan sætte fut i ethvert parforhold - i vinens verden, vel at mærke. Og mine sidespring bringer mig vidt omkring, men oftest til Rhône-distriktets fyldige, krydrede rødvine (og røde Rhône-blends fra det sydlige Californien), til Frankrigs Chablis, hvor jeg har fundet nogle af de bedste Chardonnay'er, jeg har smagt. Og så er der naturligvis Californiens bedste sparkling wines, men det er et kapitel for sig (I skulle jo nødig tro, jeg er om mig). Og endelig vender jeg gerne tilbage til New Zealands Marlborugh, Martinborough og Nelson-regioner, som leverer verdensklasses Sauvignon Blanc.

Et anderledes 'take' på lørdagskylle

Sidstnævnte stod på menuen i går sammen med kammuslinger, ærter og chili/gulerodspure (tak for inspiration til Fjordrejen). Vinen var en frisk billig sag ($10), nemlig 2009 Starborough Sauvignon Blanc fra Marlborough-regionen. Pivtør men med masser af tropisk frugt (ananas, mango, passionsfrugt) og skønne hvide blomster i næsen. Ikke den mest komplekse vin i kategorien, men super som en frisk, kølig sommervin. Fin kvali til prisen.

Jeg har ikke fundet en dansk forhandler af Starborough (den kunne ellers trække niveauet op på de fleste danske supermarkedshylder, og prislejet ville være helt rigtigt), men Laudrup Vin og Gastronomi fører en anden af mine NZ-favoritter, nemlig Dog Point, og topproducenten Neudorf, som excellerer i både Sauvignon Blanc og Chardonnay.