På forkant

2010 Pine Ridge Forefront Pinot Noir

Et hurtigt pip om en Cali-Pinot, jeg tilfældigt stødte på i lørdags på Madklubben på Vesterbrogade. Jeg har ikke smagt den, siden vi kom hjem fra Californien for snart et års tid siden, og havde faktisk glemt alt om den. Det endda på trods af, at jeg i en kort overgang arbejdede som PR-konsulent for producenten i den første tid, vi var derovre.

Årgangen er 2010. Navnet er Forefront, og producenten hedder Pine Ridge. De holder til i Napa Valley på Silverado Trail - tæt ved det berømte Stags Leap Wine Cellars. Men druerne til denne vin er hentet rundt omkring i Californien, og først og fremmest i San Luis Obispo lidt nord for Santa Barbara.

Der er tale om en let tilgængelig Pinot både prismæssigt og smagsmæssigt. 425 kroner på Madklubben og 199 kroner (ved 12 stk) hos importøren Wine.dk må siges at være helt rimeligt for denne pleaser af en Cali-Pinot. Den er gavmild med modne stenfrugter, vanilje, brown spices og en kælen blød mundfornemmelse. Måske ikke vanvittig kompleks, men meget nem at holde af.

Køkkenet på Madklubben var i øvrigt i samme boldgade. Lækker uden at sende nogen til tælling, og helt OK til prisen - bestemt anbefalelsesværdig.

Rørt krabbe (alt for salt)

Lammeculotte med persillerødder

Rodet bananasplit

Dagdrømmerejse på Kanalen

Restaurant Kanalen på Christianshavn. Fine omgivelser i en gamle stemningsfulde gamle toldbygning ved kanalen i tusmørke med ild i pejsen og regn og rusk udenfor.

Som nævnt tidligere var jeg inviteret til californisk vinmiddag på Kanalen i sidste uge. Det var Anja Clarke fra California Wine, der havde inviteret, og det blev en skøn dagdrømmerejse tilbage til den gang for ikke en gang et år siden, hvor vi slog vores egne folder i Californien.

Anja og hendes canadiske mand startede sidste år California Wine, som de indtil videre driver i deres fritid. De får hjælp til distributionen fra lageret i Danmark, men står ellers selv for indkøb og markedsføring fra deres hjem i Paso Robles. Deres drivkraft er passionen for små, uortodokse vine, og derfor vil de fleste producenter på deres liste formentlig heller ikke klinge bekendt i danske ører.

Og hvor var skønt at møde en ligesindet - både hvad angår kærligheden til californisk vin, følelsen af at have et ben i Danmark og et Californien og drømmen om at vin en dag kunne blive en levevej. For mig er det måske nok mest en dejlig dagdrøm. Men Anja er gået i gang med at realisere den, og jeg håber, at det vil lykkes til fulde.

 

Selvom fokus denne aften var på Paso-vine, så tog vi også et par afstikkere til Russian River Valley og Napa Valley. For mig var aftenens tre highlights følgende:

2008 L'Angevin Russian River Valley Pinot Noir
Fin klassisk RRV Pinot-næse med solmodne skovbær og rosenpotpourri.  Blød og behagelig i munden med medium+ fylde, og en smagsprofil med noter af varme hindbær, sort te, og engelsk lakrids. Super lækker og en helt rimelig pris.
260 kroner

2009 Alta Colina Toasted Slope Paso Robles Syrah
Koncentreret, dyb, intens. Stadig lidt ung struktur med let kantede tanniner, men næsen og smagsprofilen er forførende med noter af mørke stenfrugter, vanilje og ristet kaffe.
295 kroner

2007 Pierson Meyer Napa Valley Cabernet Sauvignon
Topårgang fra Napa Valley , der viser sig med en forførende aroma præget af solbær, mørke stenfrugter og let toasted fad. Super lækker creamy mundfornemmelse og smagsnoter af solbær og brombær med et herbalt strejf af kørvel, salvie og vanilje. En flot Napa Cab, der rammer balancen mellem let tilgængelighed og interessant kompleksitet.
475 kroner

Hæ hæ hæ

Se, hvad Simon fra Vinisten kom forbi med forleden! Han er midt i det helt store byggeprojekt på hjemmefronten, så da han kom forbi med sine unger på bagsædet og byggegear i bagagesrummet, fik jeg valget mellem denne skattebasse og et splinternyt Ifö-toilet. Jeg valgte skattebassen.

By the way - 'hæ hæ hæ' er mit signatur-godte-sig-i-frydefuld-forventning-gnæk.

Pjækkedag med Phelps (og Fifi)

Der er ingen undskyldning. Jeg ved det godt: Jeg burde være taget til spinning i dag. Ikke mindst efter en uges ekstra letsindige spise- og drikkevaner i Florida. Jeg kunne fortælle stolpe op og stolpe ned om, hvor travl jeg været, om mit nye drømmejob, som er super dejligt, men som stadig føles nyt, om alle de hyggelige aftaler, jeg har med venner og familie, for lidt nattesøvn og måske en rest jetlag efter rejsen. Undskyldningerne er mange. Men i bund og grund er sandheden bare, at jeg virkelig, virkelig ikke gad.

Så nu sidder jeg hjemme i vores lille lejlighed med udsigt over byens tage og tårne og udsyn til truende grå regnvejrsskyer, der driver forbi. Og foran mig har jeg et glas vin, som er så godt, at smagen af dårlig samvittighed er fordampet som dug for solen.

Og det er ikke så underligt, for manden bag vinen er ingen ringere end Joseph Phelps - skaberen af kultvinen Insignia. Det er dog ikke sådan en kleppert, jeg har knappet op til mig selv på denne højhellige pjækkedag, men lillebroderen 2008 Joseph Phelps Napa Valley Cabernet Sauvignon.

Phelps og Fifi

Det er imidlertid en temmelig velvoksen lillebror, som Phelps har sat i verden. Masser af saft og kraft, mørke bær, tobak, læder og lakrids. Masser lækkerhed, fylde rundhed og et lille behageligt nap bagi af syre og tanniner. Den har ikke det der herbale indslag, som jeg ofte finder i Napa Cabs, og det hænger måske sammen med, at vinen er et blend af 86 procent Cabernet Sauvignon og 14 procent Merlot. (I det meste af USA må man markedsføre en vin som 'single varietal', så længe vinen indeholder minimalt 75 procent af den pågældende druesort. I det meste af Europa er det tilsvarende krav 85 procent).

Joseph Phelps - både denne model og kultvinen Insignia forhandles herhjemme af Philipson Wine til henholdsvis 350 og 1100-2000 bobs (alt afhængig af årgang).

Sæson for farewells

Vi har indledt sæsonen for farewells. I går var det farvel til Yountville, som ligger i hjertet af Napa Valley. Og i hjertet af Yountville ligger tv-stjernekokken Michael Chiarellos restaurant, Bottega, som er blevet noget nær et stamsted for os på vores mange besøg i dalen.

Mit livs lys og god vin i glassene: Den hvide 2010 Duckhorn Napa Valley Sauvignon Blanc. Den røde er en 2009 Pinot Noir fra Carneros (har glemt producentens navn, men den smagte fortrinligt).

Her kan man nyde det moderne italienske køkken på lidt under haute cuisine-niveau, samtidig med at man holder øje med wine country jetsettets mange seværdige udstyrsstykker. Her får Skagen i uge 29 baghjul, skal jeg love for. Men samtidig er stemningen virkelig rar, tjenerne opmærksomme og søde, indretningen mondæn men hyggelig - hvad enten man sidder uden for på patioen eller inden for i den dæmpede, gyldne belysning.

Husets burrata med trøffel/orange-olie, skinke og bruscetta med valnøddepesto

Cremet polenta med ristede svampe og balsamico-glace. I baggrunden fritteret, porcheret æg med krydret lammekød og rød endivesalat vendt i vinagrette og syltede svampe.

Hjemmehængt proscuitto med pasta fritta med rosmarin og parmasanost, melonskum og granatæblekerner.

Maden på Bottega er naturligvis det største trækplaster, men jeg har også et svagt punkt stedets vært, signore Chiarello, der med sit Hollywood-smil og velfønnede hår vel kan gøre et hvilket som helst midaldrende kvindemenneske blød i knæene - og også de 33-årige af slagsen skulle jeg hilse og sige. Og sørmer om ikke vi har set berømtheden iført sit blændende hvide kokke-outfit (som står så godt til de hvide tænder), hver gang vi har besøgt restauranten. Et lille krydderi på oplevelsen, kan man sige. Denne gang, som desværre nok var den sidste i meget lang tid, var ikke en undtagelse. Lars var hurtig med kameraet, og heldigvis formåede jeg at virke helt afslappet og naturlig.

Det er Michael Chiarello, der står i baggrunden og taler med de heldige gæster ved langbordet.

Det kan næppe undre nogen, at vi kommer til at savne vores jævnlige dagsture op i vinlandet. Det er faktisk nok noget af det, vi kommer til at savne allermest. Men vi trøster os med tanken om, at vi selvfølgelig vender tilbage. Selvfølgelig gør vi det.

Napa for fuld udblæsning: Besøg hos Beringer

For nogle uger siden besøgte vi Beringer Vineyards i St. Helena i Napa Valley. Besøget var en del af vores 'vi-skal-også-huske-at-besøge-de-store-mainstream-vinerier-tur', som også inkluderede et besøg hos Robert Mondavi Winery. Beringer er en ret stor producent, og lige som Mondavi har de en lang og glorværdig historie i dalen, men kendes i dag bedst for deres supermarkedsvine.

Hvis du handler ind i Super Best eller køber din vin hos Kjær og Sommerfeldt, er der en god chance for, at du er stødt på Beringers standardvine. Jeg har smagt nogle stykker af dem og synes, at de leverer god value for money - særligt Founders' Estate-serien, som her i Californien står i godt og vel 50 kroner, og som  Danmark går for 99 kroner, når den ikke er på tilbud. Især Cab'en er god og udmærker sig ved en super blød chokoladeagtig mundfornemmelse og masser af mørk frugt. En fin hverdagsvin, men hvis du kun har naturvin og Grüner Veltliner i vinkælderen, så er den nok ikke noget for dig.

Lars er ved at gå død i topklasse-cab. Stakkels mand.

Meget godt kan man sige om Napa Cabs,  men de er ikke gode for tandpastasmilet.

Ved vores besøg hos Beringer brødrene smagte vi blandt andet på deres Private Reserve Cabs, som forhandles i Danmark af H. J. Hansen Vin, og som du må slippe 500-600 bobs for. Det er faktisk ret tæt på retail-prisen her i Californien, så det må siges at være en hæderlig prissætning fra H. J. Hansens side. Her får du fuld skrue på det hele: Masser af fuldmoden mørk frugt, godt med grønne urter, oak og tanniner, der kan mærkes, men stadig er bløde og behagelige. De savner måske lidt af den elegance, som jeg til min overraskelse fandt i Mondavis topvine, men til gengæld er de nok tættere på det klassiske Napa-ideal. Så hvis du er til den slags, så kan jeg bestemt anbefale, at du slagter sparegrisen og donerer indholdet til H. J. Hansen til fordel for et par flasker af Beringers bedste Cabernet Sauvignon'er.

The Rhine House (PR-foto: Beringer Vineyards)

Selve winery-oplevelsen hos Beringer minder mest om en alpe-theme park med et 'ægte Rhine-House' fra 1884 og naturligvis det store originale vineri med underjordiske tunneler fra 1876. De tyske islæt er sådan set ægte nok, for Beringer-brødrene var tyske immigranter og blandt de første til at etablere et vineri i dalen. Bygningerne er i dag erklæret californisk kulturarv, men det virker alligevel kunstigt på mig med et tysk alpehus ved siden af palmer og appelsintræer og ikke mindst en tilsyneladende uendelig strøm af højrøstede snalrede turister. Men det er da bestemt et besøg værd, hvis din vej går forbi St. Helena.

BTW: Beringer har tilsyneladende lavet et lille dansk site, hvor du kan læse om de af deres vine, som du finder på det danske marked inkl. priser og forhandlerinformation. Tjek det ud her.

Her kommer mine smagenoter fra besøget:
2008 Beringer St. Helena Home Vineyard Cabernet Sauvignon
Jordbærtærte i næsen, men ellers en overraskende diskret aroma. I munden er den super smooth og sødlig med en bund af klassisk cab og overtoner af sort te, brombær, vanilje, blomme og desværre en lille eftertænding af alkohol mod slutningen.

2007 Beringer Bancroft Vineyard Cabernet Sauvignon
Et strejf af alge eller måske parmasan. I don't know, men det virker sgu ikke helt rigtigt. I munden er vi på sikker grund igen med noter af kirsebærlikør og stjerneanis. Masser af power og lidt for sødlig for min smag. Fløjlsbløde tanniner.

2006 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Så er vi på hjemmebane med mere klassisk Napa Cab med solbær, savsmuld, grønne urter og lidt kirsebærlikør. Minder mere om Mondavis top-cabs, men er større og sødere. Lidt mere bid i tanninerne.

2007 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Bund af klassisk Cab i næsen og lidt mere subtil frugt med et strejf af pibetobak, salvie og måske lidt eukalyptus. Stor og sødlig i munden med fuldmodne tanniner. Smag af blommekompot, måske noget olivenagtigt og helt bestemt nogle sorte kirsebær.

En dag i Mondavi-land

Robert Mondavi Winery er vel nok det californiske vin-brand, som er bedst kendt i Danmark. Husets grundlæggger, legenden Robert Mondavi, var den første, der så muligheden i at markedsføre vin til amerikanerne som en del af en livsstil - la dolce vita - og han var også den første, der i 1965 byggede et winery med eksklusive besøgsfaciliteter og tastingroom i Napa Valley. Hans betydning for den californiske vinindustri kan nok ikke overvurderes, og selvom vineriet ikke længere er på familiens hænder, lever hans ånd stadig i de fine bygninger i spansk kolonistil, som ligger ved Saint Helena Highway lidt nord for Yountville.

Mr. Mondavi himself

Som vaskeægte celebrities har Mondavi-familien selvfølgelig også gennemlevet en offentlig familiefejde, som kunne gøre selv Carrington- og Ewing-familjerne forlegne. Du kan læse den underholdende historie i 'The house of the Mondavi' af Julia Flynn Siler, som iøvrigt også giver et fint indblik i hele dalens historie.

I dag kendes Mondavi nok bedst for deres supermarkedsvine, som efter min mening yder udmærket value for money. Det er ikke stor vin, men det er prisen jo heller ikke. Disse vine skal imidlertid ikke tages som udtryk for, hvad huset kan præstere, når det er bedst. Det kunne vi ved selvsmagning konstatere, da vi besøgte Mondavi-land for et par uger siden og swirlede, sniffede og gurglede os igennem et fornemt flight af Reserve Cabernet Sauvignon. Det overordnede indtryk, vi tog med os derfra var overraskende positivt. Der er tale om stilfulde, velbalancerede og tilgængelige vine med masser af spændende nuancer og fantastisk tekstur.

Fornemt Reserve-flight. Bemærk hvordan tjenerne meget pædagogisk har noteret årstallene på foden af glassene. Så kan selv fordrukne damer følge med.

Selve winery-oplevelsen var til gengæld helt som ventet. Kaotisk som Disney Land på en dårlig dag. Masser af turistbusser med forvirrede kinesere i flok, opkogte og stressede børn og damer i den giftemodne alder på våd pigetur. Jeg ved snart ikke, hvad der er værst. Men en vinentusiast kan næsten ikke forlade Californien uden at have besøgt Mondavi, og det er så hermed gjort.

Undertegnede og en ældgammel druekværn. Det er kværnen til venstre.

Her kommer smagenoterne:
1999 Robert Mondavi To Kalon Napa Valley Cabernet Sauvignon
Begyndende lys teglfarve i glasset, men stadig masser af pigment tilbage. Delikat næse med noter af solbær og grønne urter. Stadig frisk syrlighed i munden og let kantede tanniner, men det er balancen, der er virkelig er slående. Fyldighed: Medium+. Smagsnuancer af mild tobak, tranebær, savsmuld og cassis. Dette er ikke en klassisk stor Californisk basse. Den er virkelig fin og elegant. Jeg havde ikke ventet at finde denne stil hos Mondavi. Min favorit.

2005 Robert Mondavi Napa Valley Cabernet Sauvignon Reserve
Her er vi mere på hjemmebane i Napa Valley, men vinen er stadig præget af balance og elegance. Næsen domineres af mørke stenfrugter og frisk egrønne urter som salvie og eukalyptus. Ikke helt så syrlig i munden, og tanninerne er mere polerede. Stor fyldighed og tydeligere ristet fadpræg end 99'eren. Lars' favorit.

2006 Robert Mondavi Napa Valley Cabernet Sauvignon Reserve
Endnu et trin op af fyldighedsstigen. Mørk blomme og mynte i næsen. Fløjlsblød og tyk i munden med karakterfaste tanniner. Det er virkelig mundfornemmelsen, der er denne vins helt store fortrin. De grønne urter fylder godt i munden på baggrund af lettere jammy frugt og et strejf af jord. Fadene er mere diskrete her.

2007 Robert Mondavi Napa Valley Cabernet Sauvignon Reserve
Næsen skiller sig ud fra de øvrige vine med tydeligt earthy præg, skovbund og gamle champignoner. Måske også et let mineralsk strejf, som minder mig om mine kulstifter, som jeg tegner med en gang imellem, så det må vel være grafit? Præg af creme de cassis i munden og stadig flere grønne urter. Stor fyldighed, lidt mere sødme, lidt kraftigere tanniner. En mere maskulin vin.

Mondavis entry level-vine forhandles i Danmark af Dansk Supermarked, og Reserve-serien finder du, så vidt jeg kan søge mig frem til, hos Vinoble.dk

Store ambitioner hos Alpha Omega

Springvandet, der ikke er et springvand. Men smukt ser det i ud solnedgangen med Mayacamas-bjergene i baggrunden.

For et par dage siden var vi på besøg på Alpha Omega Winery, hvor danske Henrik Poulsen er Assistant Winemaker og i tilgift en fortrinlig guide og formidler af vineriets historie, filosofi og fremstillingsteknikker. Det er altid en fed oplevelse at få mulighed for at tale med de folk, som virkelig har fingrene i maskineriet i vineriet og kan fortælle om de store og små beslutninger, som påvirker slutresultatet - og dette tilfælde var ingen undtagelse.

Alpha Omega blev grundlagt i 2006 og ligger midt i Napa Valley ud til Saint Helena Hwy lidt syd for Saint Helena by. Investorerne bag Alpha Omega har haft kapital nok til at lægge temmelig ambitiøst fra land med totalrenovering af tasting room og produktionsfaciliteter. Vineriet kom da også godt fra start med fine anmeldelser af 2006 og 2007-årgangene, som rundede de 94 pt (fra Wine Spectator og Wine Enthusiast) for deres topvin 'Era' og for deres Napa Valley Chardonnay.

Lige til plakaten for min nye film: 'Tim & Bom i vinlandet' (det er Bom til højre)

Winemaker Jean Hoefliger og Henrik Poulsen er begge af den gamle europæiske skole, som er flasket op på Bordeaux og foretrækker en lidt mere behersket, subtil stil, end man ellers traditionelt finder i Napa Valley. Men d'herrer eksperimenterer også med nye teknikker og gør blandt andet i vidt omfang brug af fadgæring, som efter deres mening skaber vine, der er drikkemodne lidt tidligere end ellers, men som samtidig har et stort lagringspotentiale. Der foretages ingen kompromiser på bekostning af kvaliteten, man har det bedste udstyr, 23 mennesker er klar ved sorteringsbæltet, når druerne kommer ind, og man køber druer per acre fra Napa Valleys bedste vinmarker, herunder Andy Beckstoffers legendariske To Kalon og Missouri Hopper vinmarker, samt også fra Stagecoach og Hudson. Som Henrik sagde: 'Det er faktisk svært at finde på en undskyldning, hvis vores vin ikke er af høj kvalitet'.

Henrik er en super flink fyr og en fantastisk guide. Og frem for alt en vidende og dygtig vinmager.

Vi fik lov at smage på husets 2010 Sauvignon Blanc, som er den eneste estate grown vin, som huset laver. Der er tale om en frisk og saftig sag, som er rig på frugtnoter som hvid fersken og pink grape. En rigtig god køler, når temperaturen runder de 30 grader i dalen, som den gjorde, da vi slog vejen forbi vineriet.

Derudover smagte vi på en del fad prøver fra 2010-årgangen:
De to ufiltrerede Chardonnay'er var friske og livlige, og især den første bød på dejlige meyer lemon nuancer, som var et godt modspil til fadenes buttery præg. Jeg har svært ved at fremskrive vinene til om to års tid, når de frigives til salg, men de tegner meget lovende, især hvis de bevarer den frugtige friskhed.

Dernæst smagte vi fire enkeltmarksvine (to forskellige To Kalon, en Stagecoach og en Missouri Hopper). Også disse vine er i deres spæde ungdom, men jeg var positivt overrasket over, at de tegnede til at blive mindre søde, mindre bombastiske og lidt mere stramme i stilen uden at slå en New World Girl som undertegnede af pinden.

Lækkerier i lange baner

Endelig smagte vi på 2010-udgaven af topvinen Era, som normalt er et blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Den var tydeligvis rundere i stilen med blødere tanniner og mere udtalte frugtnoter, uden at der går bulderbasse i den.

Alpha Omega er et af de nyere vinerier, som fra starten har stilet højt og prissat deres vine med vanlig amerikansk selvsikkerhed. Cab'erne starter ved $84, og er du så heldig at stå højt nok på mailinglisten til at få tilbudt topvinen Era, må du slippe godt og vel $185 for den. Men før du slagter sparegrisen, så sørg lige for at blive skrevet på mailinglisten, for der er rift om disse vine.

Jeg kan varmt anbefale at slå vejen forbi Alpha Omega, der byder på alt, hvad man kan ønske sig af et fancy pancy Napa Valley tasting room med springvand (som teknisk set er et anlæg, som skal forhindre frost, da installering af et springvand kræver en særlig tilladelse fra Napa County) og en fremragende udsigt til Mayacamas-bjergene mod vest. Vinene forhandles ikke Danmark, så der er faktisk ingen vej uden om et besøg i Napa Valley, hvis du vil smage disse fine vine.

Anmeldelse: Napa App får 90 point

Wine Spectators nye app til iPad er en rigtig god guide for nye og garvede besøgende i Napa Valley. Masser af velproduceret og relevant indhold, de nødvendige praktiske informationer og nørde-indhold til ... ja, nørderne. Ankerne går på manglende fantasifuldhed i udførelsen og ingen nyudvikling af funktioner.

For nogle dage siden lancerede Wine Spectator sin første app til iPad, som meget oplagt fokuserer på Californiens næststørste turistattraktion (kun overgået af Disneyland), nemlig Napa Valley. App'en er delt op i tre hovedområder:

Where Cabernet is king: Er spækket med baggrundsinformationer om dalens historie, personligheder, terroirs, appellationer, og selvfølgelig signaturdruen Cabernet Sauvignon.

Visiting Napa: Byder på informationer om vinerier, spisesteder, hoteller og andre attraktioner, kort, åbningstider, kontaktinformationer mv.

Inside information: Wine Spectators pointscorer og anmeldelser af vine fra dalen (med hovedvægt på Cabernet Sauvignon), videoer, som portrætterer vinbønder, vinmagere og vinmarker, årgangsoversigter, og kort over dalen.

Kort sagt, alt hvad man behøver som førstegangsbesøgende, og mange af informationerne er faktisk også meget rare at have ved hånden for en garvet rotte som undertegnede.

Men! Der er et men: Jeg undrer mig over, at folkene bag app'en ikke har haft fantasi til at udnytte de mange muligheder, der er, for at lave fede, illustrative animationer, en virtuel 3D-tur op gennem dalen, en interaktiv guide, som via iPad'ens GPS fortæller om, hvad man ser foran sig, når man opholder sig i dalen. Og i den mindre avancerede ende: En opdateret feature med aktuelle begivenheder i dalen, så man kan holde sig orienteret om festivaler, markeder, åbent hus-arrangementer, auktioner osv., som finder sted her og nu.

Konklusion: Jeg tildeler app'en 90 point på Spectators egen 100 point-skala. Det betyder absolut godkendt og bestemt i den rigtig gode ende. Der er ikke kastet mange dollars efter at udvikle helt nyt indhold til app'en, og det meste ligner genbrug fra winespectator.com. Men det er gjort tilgængeligt og overskueligt med denne app, og mere kan man nok ikke forlange for $3.99.

Big is Beautiful - eller?

I forrige weekend besøgte vi Hourglass Winery, som er en af de mere eksklusive Cabernet Sauvignon-producenter i Napa Valley. Måske ikke helt kult endnu, men godt på vej. Vineriet er relativt nybygget og indrettet med grotter, som er hugget ind i dalens østlige klippeside lidt nord for Calistoga. Her står den lille, eksklusive produktion og hygger sig i tønder, indtil den er klar til blive tappet på flasker og sendt på markedet. Vi smagte på barrel samples fra 2009-årgangen fra husets to estate vinmarker, Hourglass og Blueline. På trods af at vinene stadig er i deres spædeste ungdom, var de store, fyldige og nærmest silkebløde med masser af frugt, fad, rund struktur og alkoholprocenter helt oppe omkring 16-17%. Umiddelbart overvældende og pleasende, men jeg kørte alligevel derfra med en lidt dårlig smag i munden - bogstaveligt talt. Vinenes sødme og fylde blev hængende, mættende og klistrende på en måde, som ikke bare ikke er særlig behagelig eller delikat i længden, hvis man spørger mig.

Ejer af Hourglass Jeff Smiths private tasting room i en football-formet, underjordisk klippegrotte

Jeg har ikke super meget erfaring med Napa Cabs, selvom det var dem, der banede vejen for californisk vin for efterhånden mange årtier siden. Jeg kan egentlig godt lide dem, og til bestemte retter er de et oplagt valg. Men ofte ender jeg alligevel med at savne den syrlige friskhed, som jeg elsker ved Pinot Noir, eller den kantede krydrethed, jeg elsker ved Syrah og Rhoneblends.

2009-årgangen ligger og hygger sig i vineriets underjordiske grotter

Både i og uden for Californien er der permanent debat om, hvor vidt alkoholprocenterne er for høje i californisk vin - og ikke mindst i Napa Cabs. Diskussionen bliver nemt ret teknisk, fordi eksperterne er uenige om, hvilke karakteristika i vinen man kan tilskrive det høje alkoholniveau, og hvilke der ikke har noget med alkoholprocenten at gøre. Jeg skal ikke kloge mig alt for meget på det, men jeg vil tro, at fuldmodne, fede druer plukket, når de har opnået et meget højt sukkerindhold (brix i slut-tyverne eller højere), resulterer i vine, som 1) har høje alkoholprocenter, når alt sukkeret er gæret ud), og 2) har en smagsprofil præget af sødmefulde, jammy frugtnoter, som overskygger, hvad der ellers måtte have været af sjove/skæve/komplekse egenskaber i vinen. Det er en stil, som deler vandene, men som utvivlsomt har mange fans på denne side af dammen.

Om alkoholprocenten i sig selv er et problem, ved jeg egentlig ikke. Jeg mærker ofte en høj alkoholprocent som en svag brænden eller sviden i tandkødet. Ikke decideret uudholdeligt, men heller ikke top nice, om jeg så må sige. Oftest er det dog den lidt klistrede sødme, som ofte følger med de høje procenter, som får mig til at stå af. Men ifølge eksperterne behøver de to ting ikke nødvendig at følges ad - selvom de efter min erfaring ofte gør det. Så alkoholprocenten er altså ikke i sig selv en særlig brugbar rettesnor, når du står foran vinhylden i supermarkedet.

Senest har Steve Heimoff fået et anfald over kritikerne af højalkoholvine, som i hans øjne misforstår, hvad Napa Cabs står for. Jeg synes egentlig, at det kan være en fin pointe at lade Napa Cabs være Napa Cabs. Der er jo et stort, glad og købestærkt publikum til disse vine, og resten kan jo se mod Bordeaux eller andre køligere egne, hvis de ikke kan klemme en Napa Cab forbi deres følsomme smagsløg.

Schramsberg: Historiens (og flagermusenes) vingesus

Tid til at afsløre et af mine yndlingsvinehuse i Californien: Schramsberg - de har bare så meget godt kørende for sig: Super lækre sparkling wines, en fantastisk historie og enestående oplevelser i deres underjordiske grotter og historiske tasting room.

Klar til at gå ombord i et imponerende 'flight' af sparkling wines i Schramsbergs tasting room.

Og den bedste nyhed til alle jer forfrosne danskere: Schramsberg importeres til Danmark af Sigurd  Muller Vinhandel, så du kan også sætte læberne til deres sprøde bobler, hvis du ikke kan modstå fristelsen efter at have læst nedenstående:

Schramsberg, som vi kender det i dag, blev grundlagt i 1965 af Jack og Jamie Davis, men vingården blev grundlagt helt tilbage i 1862 af Jacob Schram, der også lavede de første udgravninger til stedets underjordiske grotter. Dermed er Schramsberg blandt de ældste vingårde i Californien. Selveste Robert Louis Stevenson (yep, ham med Skatteøen) udødeliggjorde vingården, da han i 1880 besøgte stedet og oven i købet skrev sin bog 'Silverado Squatters', som beretter om livet blandt vinbønder og andet godtfolk i dalen i slutningen af 1800-tallet. Men da Jack og Jamie Davies rykkede ind på Schramsberg i 1965 havde bygningerne stået tomme i årevis, så de startede blandt andet med at fordrive en pokkers masse flagermus, der havde taget bolig i de gamle grotter. Jack og Jamie har i det hele taget været betydningsfulde aktører i Napa Valley op gennem 70'erne og 80'erne - det kan du læse mere om i James Conaways super gode bog 'Napa: The story of an American Eden'. OK, den er rimelig nørdet, men vi nørder elsker den!

De mange kilometer underjordiske grotter bruges til lagring af vinene på Schramsberg. Men de danner også rammerne om lærerige og underholdende rundture. Du skulle prøve det en dag!

Schramsberg ligger i den nordlige ende af Napa Valley, men har i dag vinmarker og opkøber druer fra andre californiske distrikter, bl.a. Los Carneros, som på grund kølige vinde er ideel til dyrkning af druer til sparkling wine. Jack og Jamie Davies gjorde tingene rigtigt fra starten og producerede sparkling wine efter den rigtige chamapgne metode opfundet af ingen ringere end Den Gule Enke. Resultatet er vine i absolut topklasse - senest har deres non-vintage  North Coast Brut Rose 'Mirabelle' modtaget 93 point fra Winespectator (det er ret godt for $20)! I min næse er det vinens duft af friskbagte fødselsdagsboller, der virkelig henrykker mig, mens den i munden byder på pivfrisk, ren frugtsmag og en super sprød tekstertur takket være de små, livlige bobler. Og så gør det jo ikke noget, at den ser super indbydende ud i glasset med sin sarte rosa farve. Det holder!

Hårdt arbejde at smage på sagerne - men nogen skal jo gøre det!

Hvis din vej skulle komme forbi Napa Valley, så må du ikke snyde dig selv for et besøg på Schramsberg. Husk at bestille billetter i god tid. Prisen er lidt pebret (omkring $40), men så inkluderer det også en ret imponerende tasting, hvor man også får lov at smage på de dyre dråber.

Velkommen til Det Vilde Vesten

Californiens vinland har mere at byde på, end de fleste danskere ved. Det er ikke så underligt, for de 'gamle' vinproducerende lande i Europa har haft mange års forspring til at gøre indtryk på danske vinelskere. De første vinerier i Californien blev grundlagt i midten af 1800-tallet - mange af dem i den  legendariske Napa Valley. Det var i den dengang, hvor 'det vilde vesten' stadig var vildt, og guldfeberen var på sit højeste.

Men det store gennembrud for den californiske vinindustri kom først med 'The Paris Wine Tasting' i 1976, hvor dengang ukendte californiske vine slog franske kultvine ved en blindsmagning, hvor dommerne vel at mærke var franske eksperter og topproducenter. Herefter tog udviklingen virkelig fart, og i dag er USA verden fjerde største vinproducent, hvoraf Californien står for ca. 90% af produktionen. Men hvad der er vigtigere er, at Californien i dag producerer vin, som kan måle sig med den bedste i verden. Fra Napa Valleys fyldige Cabernet Sauvignon, til Sonoma Countys elegante Pinot Noir og Central Coasts krydrede Rhone-blandinger. Eventyret er kun lige begyndt!

I dag tiltrækker det californiske vinland mere end 20 milioner turister om året - hvilket eftersigende skulle gøre vinindustrien til Californiens næststørste turistattraktion - kun overgået af Disneyland. Nogen rynker på næsen af 'tivoliseringen' af vinkulturen - personligt synes jeg det er en forfriskende tilgang til et fænomen, som ellers er forbundet med snobberi og skræmmer de fleste begyndere væk. Jeg glæder mig til at dele min entusiasme, erfaringer og viden med dig, kære læser, efterhånden som jeg får drukket mig igennem de mange glæder i det Californiske vinlandt. Tak fordi, du læser med.