På forkant

2010 Pine Ridge Forefront Pinot Noir

Et hurtigt pip om en Cali-Pinot, jeg tilfældigt stødte på i lørdags på Madklubben på Vesterbrogade. Jeg har ikke smagt den, siden vi kom hjem fra Californien for snart et års tid siden, og havde faktisk glemt alt om den. Det endda på trods af, at jeg i en kort overgang arbejdede som PR-konsulent for producenten i den første tid, vi var derovre.

Årgangen er 2010. Navnet er Forefront, og producenten hedder Pine Ridge. De holder til i Napa Valley på Silverado Trail - tæt ved det berømte Stags Leap Wine Cellars. Men druerne til denne vin er hentet rundt omkring i Californien, og først og fremmest i San Luis Obispo lidt nord for Santa Barbara.

Der er tale om en let tilgængelig Pinot både prismæssigt og smagsmæssigt. 425 kroner på Madklubben og 199 kroner (ved 12 stk) hos importøren Wine.dk må siges at være helt rimeligt for denne pleaser af en Cali-Pinot. Den er gavmild med modne stenfrugter, vanilje, brown spices og en kælen blød mundfornemmelse. Måske ikke vanvittig kompleks, men meget nem at holde af.

Køkkenet på Madklubben var i øvrigt i samme boldgade. Lækker uden at sende nogen til tælling, og helt OK til prisen - bestemt anbefalelsesværdig.

Rørt krabbe (alt for salt)

Lammeculotte med persillerødder

Rodet bananasplit

En naturlig oplevelse på PONY

PONY-snacks: Fritteret smelt med ramsløg-mayo, saltet/gravet oksekød med enebær og ølpølse, brød og rørt smør og (uden for billedet) svinerillette med brøndkarse

Jeg har aldrig været en hestepige og bliver det nok heller aldrig. Alligevel lokkede Kadeau-drengenes minirestaurant PONY ved Sorte Hest, da jeg skulle fejre min fødselsdag i fredags. Her ventede os en naturlig oplevelse - inkl. et sjældent møde med de for tiden så populære naturvine.

Aner du anelse distance i ovenstående formulering vedrørende naturvinene, så aner du helt rigtig. Men min skepsis går nok mindre på selve vinene end på visse naturfreaks, som mildt sagt virker meget frelste og ikke kan få det skørt nok. Sådan var det nu ikke på PONY, hvor vinene generelt var friske og lækre og relativt nemme at nyde - selv for en halv-californier som mig. Jeg nød især mit glas 2010 Julien Guillot Macon Cruzille - en fadlagret Chardonnay, der bød på knasende frisk, ung og sprød frugt. Ren og klar og uden kålfims, jordslåethed, ætsende syre, og hvad man ellers kunne frygte. Og jeg var også glad for den unge Bourgogne 2011 Sarnin-Berrux Rouge, der viste fine, rene Pinot-træk med en lidt racy syre. Selvfølgelig savner sådan en som mig lidt rundhed og blødhed i disse vine, men jeg kan godt få øje på, hvad det er, de kan, og hvorfor så mange er hoppet med på naturbølgen.

Maden på PONY må vel kaldes nordisk på den bornholmske måde. Rustik, virtuos, legesyg og med fokus på de bornholmske råvarer og de nordiske fremstillingstraditioner. Jeg er måske ikke helt hipster nok til at falde totalt i svime over det - dertil mangler jeg flere tilgængelige, 'pleasende' indslag mellem jordskokke-isen, øl-pølserne og byggrøden. Men jeg nyder også at blive hevet ud af mine klassiske fransk/italienske comfort zone og lade mig udfordre - og det kan man roligt gøre i hænderne på PONY-folket. Bottom line er, at PONY er en selvfølgelig del af den københavnske gourmetscene og fortjener en varm anbefaling.

Her kommer flere billeder:

Saltet ørred med ørredrogn, blomkål og drueagurker

Braiseret svinekæbe med svær, rødbeder, tørret æble og sort trompethat

Cremet byggrød med havgus (ost), ristede hanehjerter og tyttebær

Oksebryst med honning og porter serveret med æggeblomme-kartoffel, dip og rodfrugter

2011 Sarnin-Berrux Rouge

Kærnemælksfromage med henkogte stikkelsbær og (tror jeg nok) honningristet byg

Jordskokker med semidried (?! - det sagde han altså) nøddekage, mælkeis og karamel

2012: Årets skuffelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets skuffelse:

Philipson Wines eksklusive Sassicaia-smagning på Søllerød Kro i efteråret nåede ikke helt de samme højder som middagen på Falsled. Der var ellers linet up med Italiens første og største 100-parker-point producent Tenuta San Guido - kendt for super-toscaneren Sassicaia. Vist var maden super ambitiøs og lækker. Vist var vinen flot og en stor oplevelse, men det blev ikke denne aften, der for alvor åbnede mine øjne for Italiens utvivlsomt store kvaliteter som vinland. Klimaks udeblev, og undertegnedes henrykkelsesniveau nåede aldrig op i uforglemmelige højder. Mere garvede Søllerød-gængere i selskabet kunne da også melde, at kroen på denne aften ikke helt levede op til sit vanlige høje niveau. Jeg var debutant på Søllerød Kro, men tager gerne deres påstand til troende.

Sassicaia fås til 1650-2530 kroner afhængig af årgangen hos Philipson Wine.

Et smugkig ind i det legendariske køkken på Søllerød Kro

Glas en masse

2012: Årets totaloplevelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage. Vi lægger flot ud med årets totaloplevelse:

Alting gik op i en højere enhed den forårsdag på Falsled Kro, hvor Laudrup Vin havde inviteret til winemaker's dinner med Sancerre-producenten Vacheron og Bourgogne-producenten Mark Haisma. Solen skinnede, æbletræerne og jordbærplanterne stod i blomst, vinene var en perlerække af behagelige øjenåbnere, maden uovertruffen med årstidens skønneste råvarer og selskabet af højeste karat. En aften, der står som et varmt lysende punkt i erindringen.

Kalifornikation på Kanalen

Forleden modtog jeg en invitation fra Anja Clarke, der driver den lille vinimport-virksomhed California Wine. Jeg har tidligere korresponderet lidt med Anja, men har ikke haft anledning til at møde hende før nu og har også kun begrænset kendskab til vinene i hendes sortiment.

Men det bliver der lavet om på på torsdag, hvor jeg tager til ’Kalifornikation’ på Bib Gourmand-restauranten 'Kanalen' på Christianshavn. På menuen er tre lækre retter + ost og et flot line up af sjældne og – efter californiske standarder – lidt anderledes vine.

Jeg glæder mig især til at stifte nærmere bekendtskab med producenterne L’Aventure og Alta Colina, som jeg har læst meget godt om, men endnu ikke har oplevet på egne læber. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til en hyggelig aften i selskab med andre Californien-entusiaster

Du kan stadig nå at komme med, hvis du tilmelder dig via linket her.

Og stay tuned for en reportage fra aftenen her på bloggen senere på ugen.

Fredag aften på New Zealandsk

Forleden fredag aften bød på intet mindre end to af New Zealands bedste vinhuse, fire lækre retter på Le Sommelier, godt selskab med venner, familie, to hyggelige vinmagere og det festlige slæng fra Laudrup Vin. Alt i alt et match af den bedste slags.

Svoger-Ebbis, yours truly, min hjertehusbond Lars

Veninder fra gymnasietiden, Helle (hende fra Laudrup) og Line

Foruden Californien er New Zealand vel nok det oversøiske vinland, som jeg har mest fidus til. Det hænger til dels sammen med, at New Zealand er særlig god til to af mine favoritdruer, nemlig Pinot Noir og Sauvignon Blanc. Men mere vigtigt, så er de bedste vine fra det lille land down under virkelig veltillavede, velbalancerede, nuancerede og kan uden problemer måle sig med deres fjerne slægtninge i Loire, Bourgogne og for den sags skyld Californien.

Fra venstre: Simon Olesen, vores kompetente sommelier, Thomas Dam, salgschef hos Laudrup, Duncan Forsyth, winemaker hos Mt. Edward og aftenens bedst klædte herre, og en gammel kending her på bloggen, nemlig Helle, veninde og marketingansvarlig hos Laudrup

Laudrup Vin har et rigtig flot udvalg af New Zealandske vine herunder de to vinhuse, som vi blev præsenteret for i fredags, nemlig Dog Point og Mount Edward. Førstnævnte holder til i den største (målt på antal vinerier) og vel nok bedst kendte vinregion i New Zealand, nemlig Marlborough på nordspidsen af sydøen. Her er klimaet moderat køligt og stabilt, hvilket i winemaker Matt Sutherlands tilfælde konverteres til Sauvignon Blanc, Pinot Noir og Chardonnay'er, der er frugtige og rene i stilen, men stadig velbalancerede og med frisk syrlighed.

Matt Sutherland, winemaker hos Dog Point og søn af husets grundlægger, James Healy.

Mount Edward holder til i Central Otago, som også ligger på sydøen, men længere syd på og inde i land, hvor bjergene er høje, klimaet koldere og temperaturudsvningene mere ekstreme. Her skaber winemaker Duncan Forsyth Pinot Noir og Riesling-vine, hvor den rene, lyse frugt er i centrum, og strukturen er rank og med behersket fylde.

Duncan Forsyth, winemaker hos Mt. Edward

Maden på Le Sommelier var på grund af de lette vine også i den lette ende med kammuslinger, multe, havtaske og kanin. Jeg havde i forvejen store forventninger til Le Sommelier, men blev nok en smule skuffet. Niveauet var højt, men for mig  manglede der lige de sidste fem procent, der gør den store forskel. De to highlights var forretten med panerede kammuslinger med hindærvinagrette og multen i en fantastisk lækker sauce på karamelliserede løg.

Kammuslinger

Multe

Kanin

Well, her kommer smagenoterne:
Quartz Reef Methode Traditionelle
New Zealandsk sparkling. Enkel, elegant, ren, tør og frugtig på æblemåden (tog ikke noter til det stående velkomstglas, så dette er frit efter hukommelsen).

2008 Mt. Edward Earth's End Riesling

Karakteristisk Riesling-næse med noter af grønne asparges, petroleum, hvide stenfrugter og citrus. Måske noget blomsteragtigt i bagggrunden. Let og elegant og med en vis sødme, uden at man kan kalde den off-dry.

2009 Mt. Edward Earth's End Riesling

I denne lidt køligere årgang træder det petroleum-præget mere i baggrunden og giver plads til de frugtige og krydrede noter. Mere tør i stilen og med en smagsprofil, der læner sig mere over i det citrusagtige og med en tydeligere stenet mineralitet.

2011 Dog Point Sauvignon Blanc
Fantastisk næse med tydelige grønne græsnoter, tomatstilk, pink grape og lime. Tør i stilen uden at være super racy, men frisk, rank og stilsikker. Intens og koncentreret uden at være fyldig og overvældende. Aftenens highlight for mig.

2010 Dog Point Chardonnay

Tydeligt fadpræg på trods af et rimelig behersket fadprogram. Men det sætter altså et tydeligt spor i en ellers diskret næse. Klassisk Chardonnay i munden med meyer lemon-noter, et strejf af vanilje og en mere fyldig og fed struktur sammenlignet med Sauvignon Blanc'en. Fin balance, men måske lidt til den anonyme side.

2008 Mt. Edward Pinot Noir
Fin Pinot-aroma med noter af røde skovbær og et markant krydret strejf. Virker ung og lidt racy på tungen, men smagsprofilen er, som jeg kan lide den: Hindbær, skovjordbær, tranebær, anis, sort te og sort peber. Let, syrefrisk og medium fylde. Smagte den for et halvt års tid siden og fik igen bekræftet, at denne Pinot er blandt de bedste ikke-californiere, jeg har smagt.

2009 Dog Point Pinot Noir

Større og mørkere næse og mere poleret fornemmelse i munden. Noter af brombær, blåbær og boysenbær med et krydret peberagtigt præg. Fadpræget træder frem i form at let ristede, vanilijeagtige strejf. Blød, lækker og pleasende.

Middag på Chai Wong

Der har været stille her på bloggen hen over sommeren. For meget arbejde og for lidt ferie er en del af forklaringen. Men heldigvis har sommeren også budt på gode mad- og vinoplevelser - for det skal være meget slemt, hvis jeg ikke kan få klemt den slags ind i programmet.

For nogle uger siden var vi fx på Chai Wong på Frederiksberg. Det var en hyggelig aften i den lille tætpakkede restaurant, indretningen cool på den moderne asiatiske måde, maden OK uden virkelig at imponere. Vinen var til gengæld velvalgt takket være Helle, der genkendte en hvid Rioja fra producenten Allende, der tidligere var i Laudrups sortiment, og som var en øjenåbner for hende i hendes tidlige dage som vinentusiast.

Chai Wong fortjener bestemt en anbefaling med det forbehold, at priserne i mine øjne er et nudge for høje i forhold til, hvad man får for pengene. Aftenen var ikke til seriøs notetagning, så I må tage til takke med billederne.

Snacks med bl.a. reje- og tangchips og skummende kryddermayo

Grillede spicy tigerrejer med pomello

Tuntatar

Vidunderlig vino

Rejer i stjerneanis, løvstikke og andet godt

En god gammeldags Pad Thai

Suppe med five spice gris med æg

Earl grey te-is med anis crumble

Spredte stjernestunder på Formel B

Selskabet var for godt. Snakken gik lidt for livligt. Jeg hyggede mig lidt for meget. Derfor bliver det kun til billeder og meget få ord om gårdsdagens besøg på Formel B.

Gensynet med to gymnasieveninder - den ene en gammel kending her på bloggen, nemlig Helle fra Laudrup Vin, den anden Line, som jeg ikke har set i årevis - stjal opmærksomheden. Men maden var lækker og helt fin til prisen, dog uden for alvor at slå benene væk under nogen i det forvænte og kræsne selskab. Højdepunktet for mig var grisen og havtorn-surprisen.

Det måske nok bedste, jeg tog med hjem fra den aften, var løse planer om at lave vores egen lille vinskole, hvor vi sammen vil udforske nye og gamle distrikter og sorter. Det skal nok blive både lærerigt, lækkert, hyggeligt og godt.

Kartoffelpuré med malt-krums, skovsyre og syltede løg

Ærteiscreme, ærter og caviar

Jomfruhummer-bisque

Jomfruhummer i sommerklæder

Ceviche med syltede rabarber, blomster og saltet is

Farserede morkler med skovsyre og andet godt

Gris med puffede svær, rødbeder og stikkelsbær

Vesterhavssandart med brasseret kalvehale, asparges og forårsløg

Havtornis i marengs på sprød chokobund

Øllebrødis med rabarber, syre, vaniljecreme og rygbrødskrums

Winemaker's dinner på Falsled Kro

Så skete det igen. Oven i købet to gange. Og oven i købet i de mest idylliske omgivelser og i super dejligt selskab. Jeg taler selvfølgelig om vinoplevelser af den helt store slags, som ellers er sjældne, men som jeg på en eller anden måde har gjort mig fortjent til hele tre gange på det seneste.

For et par uger siden var det Van Volxems Rieslinger, der både slog benene væk under mig og var en øjenåbner i forhold til, hvad god Riesling er og kan. (Indrømmet, jeg er ikke særlig erfaren ud i europæisk Riesling, men det er stadig lidt af en bedrift).

I denne weekend gik den vinøse rejse så til Bourgogne og Sancerre, mens den kulinariske og geografiske rejse gik til Falsled Kro, hvor Laudrup Vin og Gastronomi bød på winemaker's dinner med producenterne Vacheron og Mark Haisma.

De to producenter fortjener hver især en post for sig selv, for vi blev præsenteret for intet mindre end ti imponerende vine den aften, og begge d'herrer winemakers var ualmindeligt interessant og sympatisk selskab. Og måske vigtigst af alt: Jeg fik for alvor taget min bourgognemødom - og det gjorde slet ikke ondt :)

Men jeg lægger ud med en stribe billeder fra den smukke Falsled Kro, hvor alle træer står i blomst, og af den delikate menu, hvor især de små appetizers og forretterne skiller sig ud i erindringen. I de kommende dage følger vinbeskrivelserne.

Det idylliske stråtægte bindingsværkshus, som danner rammerne om en af Danmarks fineste restsauranter

Min søde veninde Helle, marketingansvarlig hos Laudrup, og hendes (godtroende) kollega Thomas

Heldige dem, der skal have hjemmedyrkede jordbær på Falsled til sommer

Blomsterhav i æbletræerne

En enkelt blomst

Kommende ribs, gætter jeg på

Stenbiderrogn med rygeost, purløg og rugbrødskrummer

Sådan kan man også servere smør - rørt op med usødet kakao (tror jeg nok)

Vagtelæg

Ristet pighvar med hvid asparges fra Sandager med havesyresauce

Friteret hønseæg på løgmarmelade med nye løg og morkelsauce

Vagtel med foie gras, spidskål, hengemte tyttebær og Karl Johan sky

Kalvekotelet med majroer, fennikel, persillerod og estragonsauce

Lun Epoisses de Bourgogne med nye kartofler, rugbrød, ramsløg og olivenolie