Napa for fuld udblæsning: Besøg hos Beringer

For nogle uger siden besøgte vi Beringer Vineyards i St. Helena i Napa Valley. Besøget var en del af vores 'vi-skal-også-huske-at-besøge-de-store-mainstream-vinerier-tur', som også inkluderede et besøg hos Robert Mondavi Winery. Beringer er en ret stor producent, og lige som Mondavi har de en lang og glorværdig historie i dalen, men kendes i dag bedst for deres supermarkedsvine.

Hvis du handler ind i Super Best eller køber din vin hos Kjær og Sommerfeldt, er der en god chance for, at du er stødt på Beringers standardvine. Jeg har smagt nogle stykker af dem og synes, at de leverer god value for money - særligt Founders' Estate-serien, som her i Californien står i godt og vel 50 kroner, og som  Danmark går for 99 kroner, når den ikke er på tilbud. Især Cab'en er god og udmærker sig ved en super blød chokoladeagtig mundfornemmelse og masser af mørk frugt. En fin hverdagsvin, men hvis du kun har naturvin og Grüner Veltliner i vinkælderen, så er den nok ikke noget for dig.

Lars er ved at gå død i topklasse-cab. Stakkels mand.

Meget godt kan man sige om Napa Cabs,  men de er ikke gode for tandpastasmilet.

Ved vores besøg hos Beringer brødrene smagte vi blandt andet på deres Private Reserve Cabs, som forhandles i Danmark af H. J. Hansen Vin, og som du må slippe 500-600 bobs for. Det er faktisk ret tæt på retail-prisen her i Californien, så det må siges at være en hæderlig prissætning fra H. J. Hansens side. Her får du fuld skrue på det hele: Masser af fuldmoden mørk frugt, godt med grønne urter, oak og tanniner, der kan mærkes, men stadig er bløde og behagelige. De savner måske lidt af den elegance, som jeg til min overraskelse fandt i Mondavis topvine, men til gengæld er de nok tættere på det klassiske Napa-ideal. Så hvis du er til den slags, så kan jeg bestemt anbefale, at du slagter sparegrisen og donerer indholdet til H. J. Hansen til fordel for et par flasker af Beringers bedste Cabernet Sauvignon'er.

The Rhine House (PR-foto: Beringer Vineyards)

Selve winery-oplevelsen hos Beringer minder mest om en alpe-theme park med et 'ægte Rhine-House' fra 1884 og naturligvis det store originale vineri med underjordiske tunneler fra 1876. De tyske islæt er sådan set ægte nok, for Beringer-brødrene var tyske immigranter og blandt de første til at etablere et vineri i dalen. Bygningerne er i dag erklæret californisk kulturarv, men det virker alligevel kunstigt på mig med et tysk alpehus ved siden af palmer og appelsintræer og ikke mindst en tilsyneladende uendelig strøm af højrøstede snalrede turister. Men det er da bestemt et besøg værd, hvis din vej går forbi St. Helena.

BTW: Beringer har tilsyneladende lavet et lille dansk site, hvor du kan læse om de af deres vine, som du finder på det danske marked inkl. priser og forhandlerinformation. Tjek det ud her.

Her kommer mine smagenoter fra besøget:
2008 Beringer St. Helena Home Vineyard Cabernet Sauvignon
Jordbærtærte i næsen, men ellers en overraskende diskret aroma. I munden er den super smooth og sødlig med en bund af klassisk cab og overtoner af sort te, brombær, vanilje, blomme og desværre en lille eftertænding af alkohol mod slutningen.

2007 Beringer Bancroft Vineyard Cabernet Sauvignon
Et strejf af alge eller måske parmasan. I don't know, men det virker sgu ikke helt rigtigt. I munden er vi på sikker grund igen med noter af kirsebærlikør og stjerneanis. Masser af power og lidt for sødlig for min smag. Fløjlsbløde tanniner.

2006 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Så er vi på hjemmebane med mere klassisk Napa Cab med solbær, savsmuld, grønne urter og lidt kirsebærlikør. Minder mere om Mondavis top-cabs, men er større og sødere. Lidt mere bid i tanninerne.

2007 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Bund af klassisk Cab i næsen og lidt mere subtil frugt med et strejf af pibetobak, salvie og måske lidt eukalyptus. Stor og sødlig i munden med fuldmodne tanniner. Smag af blommekompot, måske noget olivenagtigt og helt bestemt nogle sorte kirsebær.

Hvad siger du? Siduri!

Der er så meget vin og så lidt tid. Et af verdens helt store dilemmaer. Jeg har imidlertid sat mig for, at angribe det på den mest oplagte og konstruktive måde - nemlig ved at besøge flest mulige vinerier og smage på deres varer så ofte som muligt i de godt og vel fire måneder, vi har tilbage her i Californien.

'Der må være en blonde!'
Siduri-folkene måtte tilføje en diskret bølge og fjerne brystvorterne på den babylonske vingudinde Siduri, før etiketten kunne godkendes af de amerikanske myndigheder.

Som led i denne mission lagde vi for nogle dage siden vejen forbi vineriet Siduri, som holder til i en lagerhal i byen Santa Rosa i Sonoma County. Selvom tasting room-oplevelsen i garagen ikke er blandt de meste sindsoprivende, så er vineriet alligevel interessant af flere grunde:

Siduri er det vineri i Californien, som producerer flest forskellige Pinot Noir-vine. Både enkeltmarks- og appelationvine fra Oregon, Sonoma County og Sonoma Coast i nord til Santa Lucia Highlands og Santa Rita Hills i syd. Siduri er desuden et af de vinerier, som Wine Spectator fremhæver i det seneste september-nummer, hvor temaet er den historisk gode 2009 Pinot Noir-årgang i Californien. Og sidst men ikke mindst er vinene prissat meget rimeligt, så hvis man ellers når at stille sig i køen, inden de er udsolgt, så kan man købe rigtig fine vine fra $30-55.

Vi smagte på vine fra både 2008 og 2009, og jeg må desværre sige, at jeg fandt kvaliteten lidt for svingende. I den gode ende lå 2009-udgaven enkeltmarksvinen 'Rosella' fra Santa Lucia Highlands. Den havde en god, medium fylde, friske skovbær-noter og et krydret strejf, som jeg efterhånden må konstatere er typisk for vinene fra dette område. I like!

I den mindre heldige ende lå 2009-udgaven af Chahelem Moutains-pinot'en fra Oregon. Den var alt for spinkel for mine smagsløg og mindede mig om vin blandet op med vand. Ikke så underligt, for jeg har sidenhen læst mig til, at Siduri-folkene havde problemer med at holde udbyttet per acre nede i 2009, selvom de havde beskåret klaserne, så der kun var en tilbage per stok. Det betød store drue-bær, der har alt for meget væde i forhold til skind, som giver kraft og struktur til vinen. Derfor måtte winemakeren ty til saignee-metoden, hvor man tapper juice fra, efter at druerne er blevet knust, så forholdet mellem juice og skind kommer i bedre balance. Men resultatet var desværre stadig en vin, som Siduri-folkene skulle have undladt at markedsføre, for den skæmmer altså deres ellers gode navn og rygte.

Ikke verdens mest charmerende tasting room, men det betyder mindre, når vinen er god.

Alt i alt er Siduri et rigtig spændende bekendtskab, som dog langt fra slår mine favoritter af pinden. Modsat Wine Spectator har ikke super svært ved at få armene ned over Siduri, men hvis man tager prisniveauet med i regnestykket, så leverer de bestemt et godt og relevant produkt. Jeg kan især anbefale Siduri 2009 Rosella's Vineyard Santa Lucia Highlands Pinot Noir og Siduri 2009 Santa Rita Hills Pinot Noir, der begge er velbalancerede med medium fylde, godt med syre, peber, asian spice og mørke frugtnoter (blåbær/brombær for Rosella'en og kirsebær/blomme for Santa Rita Hills-vinen).

Siduri forhandles mig bekendt ikke i Danmark, men prøv evt. Fess Parker's Santa Barbara County Pinot Noir, hvis du gerne vil prøve den lidt mørke, krydrede stil fra disse sydlige himmelstrøg. Den forhandles af H. J. Hansen Vin. Eller prøv La Crema Sonoma Coast Pinot Noir, som forhandles af worldofwine.dk. De ligger begge i nogenlunde samme pris- og kvalitetsniveau som Siduri og kan erhverves i Danmark for en 200-mand.