Varm anbefaling af Wine Spectator-magasin til iPad

Wine Spectator kan nu købes som elektronisk magasin til iPhone og iPad via bladkiosk- app'en Zinio. Som elsker af californisk vin, næsten lige så stor elsker af Apple-dimser og som tidligere trofast abonnent på 'the Specator' er denne nyhed vel det nærmeste, jeg kommer på en ægte Kinderæg-oplevelse.

I de knap to et halvt år, vi boede i Californien, var jeg en glad abonnent på det amerikanske vinmagasin The Wine Spectator. De fleste numre af magasinet rummer et i mine øjne et godt miks af informative reportager om regioner, årgange og sorter, vindebat, anmeldelser, portrætter og underholdende gossip og småstof om kendte og semikendte i vinens verden.

De glittede og farverige magasiner udkommer 15 gange om året, og i USA står et års abonnement i beskedne 49 dollars. Det kunne bladhuse og - distributører i Danmark lære noget af. I hvert fald må jeg indrømme, at jeg tøvede med at forny mit abonnement efter vores tilbagevenden til Danmark, da jeg konstaterede, at det ville koste mig omkring tusind kroner.

Men selvom jeg har min håndfuld af amerikanske vinblogs, som jeg følger rimelig tæt, så har jeg alligevel savnet the Spectator, som har holdt mig bredt orienteret om, hvad der rører sig først og fremmest i den californiske vinverden, men også i det øvrige USA og resten af verden. Derfor er det ret perfekt, at jeg nu for fem dollars kan hente magasinet ned på min iPhone og iPad og i ro bladre mig igennem de lækre sider.

For magasinet er faktisk oversat overraskende godt til elektronisk format. Det er stadig magasinagtigt at sidde med i hånden, navigationen fungerer fint, og læsbarheden er fin - på iPad vel at mærke. På iPhonen skal man trække og scrolle for meget, og fornemmelsen af at sidde med et magasin går tabt i det lille format.

Men jeg kan varmt anbefale at hente Zinio-app'en, hvis du ikke allerede har den, og så give the Spectator en chance. Læs fx Matt Kramers faste og meget velskrevne klumme 'Drinking out loud' eller Napa/Sonoma-redaktør Jim Laubes faste klumme, der giver insider-viden om jetset-livet og intrigerne i Californiens vinøse moderland.

Jeg vil i hvert fald gennempløje det seneste nummer i de kommende dage, hvor jeg danderer den i solen på Siesta Key i Florida - jeg synes lige, I skulle have den sidste oplysning med :)

Et frækt lille sidespring

Matt Kramer, min yndlingsvinskribent, skrev forleden i sin klumme 'Drinking out loud' på Winespectator.com om fordelene ved at være vinøs monogamist. Hans pointe er, at hvis du virkelig ønsker at komme i dybden i din forståelse af vin, så er du nødt til at fokusere din interesse på eksempelvis en enkelt eller to druesorter og helst fra udvalgte regioner. Som den gode Matt anfører, så er det svært at komme i tanker om en seriøs vinekspert, som har dybdegående viden om alverdens vin. De bedste finder en niche, som de så lærer at kende bedre end de fleste.

Arbejdsweekend for min kære mand, som forbereder oplæg om noget Nano-værk. Kølig hvidvin og cashews hjælper altid lidt på arbejdsmiljøet - mine år som sikkerhedsrepræsentant i DI gør, at jeg ved den slags :)

Jeg er helt med på Matt Kramers pointe. Vinelskere i det meste af den vestlige verden boltrer sig i et kæmpestort udvalg af fantastiske vine fra hele verden og i alle prisklasser. Det er et mekka, og nogle forbliver ungkarle, som aldrig rigtig commit'er sig til en favoritdrue eller -region. Der er mange lykkelige ungkarle out there, og hvis du er en af dem, så skal du endelig blive ved med at shoppe rundt efter hurtige engangsknald. Men føler du, at tiden er inde til at finde den eneste ene, så overvej hvilke vine, der har givet dig de bedste oplevelser - måske er der mere at hente her, hvis du udforsker området lidt mere. Forhåbentlig vil du opleve glæden ved at kende og forstå din vin bedre, smage forskel på producenter, årgange og vinmarker og lægge mærke til de subtile detaljer, der gør en kæmpe forskel, når først man har øjnene op for dem.

Som trofaste læsere (som jeg naturligvis har i spandevis) ved, så er jeg en selverklæret Pinot-pige, og mere som følge af personlig smag og nysgerrighed end et egentlig bevidst valg, har jeg slået mig på flaskerne fra Sonoma County og i særdeleshed sub-appellationen Russian River Valley. Her laves nogle af de bedste Pinot Noir-vine, som jeg nogensinde har smagt, så det er også her mit hjerteblod (og formentlig godt og vel 50% af mit vinbudget) bliver investeret.

Men jeg går ikke af vejen for et raskt lille sidespring. Det kan sætte fut i ethvert parforhold - i vinens verden, vel at mærke. Og mine sidespring bringer mig vidt omkring, men oftest til Rhône-distriktets fyldige, krydrede rødvine (og røde Rhône-blends fra det sydlige Californien), til Frankrigs Chablis, hvor jeg har fundet nogle af de bedste Chardonnay'er, jeg har smagt. Og så er der naturligvis Californiens bedste sparkling wines, men det er et kapitel for sig (I skulle jo nødig tro, jeg er om mig). Og endelig vender jeg gerne tilbage til New Zealands Marlborugh, Martinborough og Nelson-regioner, som leverer verdensklasses Sauvignon Blanc.

Et anderledes 'take' på lørdagskylle

Sidstnævnte stod på menuen i går sammen med kammuslinger, ærter og chili/gulerodspure (tak for inspiration til Fjordrejen). Vinen var en frisk billig sag ($10), nemlig 2009 Starborough Sauvignon Blanc fra Marlborough-regionen. Pivtør men med masser af tropisk frugt (ananas, mango, passionsfrugt) og skønne hvide blomster i næsen. Ikke den mest komplekse vin i kategorien, men super som en frisk, kølig sommervin. Fin kvali til prisen.

Jeg har ikke fundet en dansk forhandler af Starborough (den kunne ellers trække niveauet op på de fleste danske supermarkedshylder, og prislejet ville være helt rigtigt), men Laudrup Vin og Gastronomi fører en anden af mine NZ-favoritter, nemlig Dog Point, og topproducenten Neudorf, som excellerer i både Sauvignon Blanc og Chardonnay.

Syrah er det nye sort

Californisk Syrah er i gennem de sidste par år blevet udråbt til the next big thing. Og selvom jeg er en Pinot-pige, så har jeg også en svaghed for de fyldige, frugtige basser, som passer ualmindelig godt til lækre lamsebamser!

Inspireret af Rasmus Holmgårds post om Rhone-vine poppede jeg en californisk Rhone-blanding i går aftes. Blanding er måske så meget sagt, for der er tale om 2005 Ambullneo 'Howling' Santa Mariah Syrah, som er sammensat af 97% Syrah og 3% Viognier. Vinen var på mange måder en stor oplevelse - det vender jeg tilbage til.

Ifølge en af mine yndlingsskribenter, Winespectators Matt Kramer, gør druen sig virkelig godt i Californien - men den har stadig til gode at slå bredt igennem. Amerikanerne er vanedyr, og de to druesorter, der oprindelig gav Californien sit gennembrud på den internationale scene, nemlig Cabernet Sauvignon og Chardonnay, er stadig de foretrukne druesorter her. I følge Kramer er en af udfordringerne, at Syrah har brug for flere års lagring, og det stemmer altså dårlig overens med en vinkultur, hvor vin typisk drikkes inden for få timer efter, den er købt.

Jeg indrømmer det gerne, jeg er en Pinot-pige. Jeg er bare vild med den elegante, frugtige, spinklere og mere raffinerede vin, som typisk kommer ud af Pinot Noir. Men en god Rhone-vin står bestemt også højt på min bælle-liste, og især de franske af slagsen. Så på det seneste har min nysgerrighed drevet mig til at kaste mig over Californiens så højt besungne Syrah'er og røde Rhone-blandinger (rødvine baseret på Rhone-distriktets traditionelle druesorter, typisk Grenache, Syrah, Viognier og Mouvedre). Disse vine har frugtigheden tilfælles med Pinot Noir, men er typisk fyldigere, mere krydrede og har mere tannin (den der garvesyre, som giver vinen lidt mere bid og udtørrer munden lidt).

Derfor var det, at vi sad med the 'Howling' i går aftes, da vi havde besøg af en god ven, og menuen stod på lammekoteletter med myntepesto. Og lad det være sagt med det samme. Det er en STOR vin, med masser af frugtsmag, solbærnæse, bløde tanniner og lækre strejf af mørk chokolade. Jeg synes, det holder - specielt til det krydrede, grillede lam - men jeg vil tro, at vinelskere, som sværger til den mindre voluminøse europæiske stil, vil rynke lidt på næsen og tsk-tsk'e over den californiske frugtbombe. Det ville nu ikke være helt fair - man kan have en præference for den ene eller anden stil, men det ændrer efter min ydmyge opfattelse ikke på, at Howling er en veltillavet kvalitetsvin, som fortjener de 93 point, som Robert Parker har tildelt den.

Skulle der være nogle californiske udlandsdanskere blandt min svulmende læserskare, så kan I købe vinen i K&L for blot $35 (det er altså god kvalitet til prisen). Jeg har ikke fundet en dansk forhandler (hint, hint danske vinimportører, måske var det noget for jer), men har du lyst til at prøve en californisk kvalitetssyrah, så skulle Tensley være et godt bud (tak for tippet, Holmgård) - den forhandles af KK-wine i Danmark. Sigurd Muller forhandler Tablas Creek, som også regnes for en af de gode Rhone-producenter i Californiens Central Coast-region.