Tid til at afsløre et af mine yndlingsvinehuse i Californien:
Schramsberg - de har bare så meget godt kørende for sig: Super lækre sparkling wines, en fantastisk historie og enestående oplevelser i deres underjordiske grotter og historiske tasting room.
|
Klar til at gå ombord i et imponerende 'flight' af sparkling wines i Schramsbergs tasting room. |
Og den bedste nyhed til alle jer forfrosne danskere: Schramsberg importeres til Danmark af
Sigurd Muller Vinhandel, så du kan også sætte læberne til deres sprøde bobler, hvis du ikke kan modstå fristelsen efter at have læst nedenstående:
Schramsberg, som vi kender det i dag, blev grundlagt i 1965 af Jack og Jamie Davis, men vingården blev grundlagt helt tilbage i 1862 af Jacob Schram, der også lavede de første udgravninger til stedets underjordiske grotter. Dermed er Schramsberg blandt de ældste vingårde i Californien. Selveste
Robert Louis Stevenson (yep, ham med Skatteøen) udødeliggjorde vingården, da han i 1880 besøgte stedet og oven i købet skrev sin bog
'Silverado Squatters', som beretter om livet blandt vinbønder og andet godtfolk i dalen i slutningen af 1800-tallet. Men da Jack og Jamie Davies rykkede ind på Schramsberg i 1965 havde bygningerne stået tomme i årevis, så de startede blandt andet med at fordrive en pokkers masse flagermus, der havde taget bolig i de gamle grotter. Jack og Jamie har i det hele taget været betydningsfulde aktører i Napa Valley op gennem 70'erne og 80'erne - det kan du læse mere om i James Conaways super gode bog
'Napa: The story of an American Eden'. OK, den er rimelig nørdet, men vi nørder elsker den!
|
De mange kilometer underjordiske grotter bruges til lagring af vinene på Schramsberg. Men de danner også rammerne om lærerige og underholdende rundture. Du skulle prøve det en dag! |
Schramsberg ligger i den nordlige ende af Napa Valley, men har i dag vinmarker og opkøber druer fra andre californiske distrikter, bl.a. Los Carneros, som på grund kølige vinde er ideel til dyrkning af druer til sparkling wine. Jack og Jamie Davies gjorde tingene rigtigt fra starten og producerede sparkling wine efter den
rigtige chamapgne metode opfundet af ingen ringere end
Den Gule Enke. Resultatet er vine i absolut topklasse - senest har deres non-vintage North Coast Brut Rose
'Mirabelle' modtaget 93 point fra
Winespectator (det er ret godt for $20)! I min næse er det vinens duft af friskbagte fødselsdagsboller, der virkelig henrykker mig, mens den i munden byder på pivfrisk, ren frugtsmag og en super sprød tekstertur takket være de små, livlige bobler. Og så gør det jo ikke noget, at den ser super indbydende ud i glasset med sin sarte rosa farve. Det holder!
|
Hårdt arbejde at smage på sagerne - men nogen skal jo gøre det! |
Hvis din vej skulle komme forbi Napa Valley, så må du ikke snyde dig selv for et besøg på Schramsberg. Husk at bestille billetter i god tid. Prisen er lidt pebret (omkring $40), men så inkluderer det også en ret imponerende tasting, hvor man også får lov at smage på de dyre dråber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar