Til fest hos familien Laudrup

Stemningen var løftet og en smule hektisk i lagerhallen hos Laudrup Vin i går. Vejrguderne havde velsignet vinfolket med det dejligste vejr, og uden for lageret på parkeringspladsen nød en del af gæsterne solen tilsat et skvæt vin og senere på dagen også Henrik Boserups grillede guf.

Forårsglade gæster nyder sol og vin ad libitum

Inden for var flere end 30 winemakers fra hele verden trommet sammen og præsenterede deres flotte vine, og imens summede Laudrup-folkene omkring som travle bier. Der skulle skænkes op, spittoons skulle tømmes, brødbakker fyldes op, og ikke mindst skulle anseelige mængder vin langes over disken.

Roman fra Van Volxem. Måske min yndlings-winemaker - mest på grund af håret, højden og Schwarzenegger-accenten. Vinen er modsat Roman let og feminin og en af dagens vinøse højdepunkter.

Laudrup Vin fylder 20 år, hvilket er blevet fejret over de sidste par dage, og kulminationen var den store jubilæumsmiddag på Bistro Boheme i går aftes. Og what a night! Fantastisk menu, topvin efter topvin blev skænket ud i rigelige mængder, men bedst af alt var stemningen - som en glad og overdådig familiefest, hvor slægtninge fra nær og fjern fejrede den kære fødselar. I går var vi alle en del af familien Laudrup Vin.

Bevæget øjeblik, da Laudrup Vins grand old man, Ebbe Hansen, takkede af.

Dans mellem bordene under middagen. Spektakulært syn at betragte glade gæster og winemakers fra nogle af de bedste vinhuse i verden give den gas på gulvet.

Jeg har gennem årene haft anledning til at mænge mig med en mange folk i vinbranchen både i Californien og Danmark. Og det slår mig ofte, at det er en branche, der tiltrækker de mest udadvendte, festlige og sjove mennesker, der sjældent misser en anledning til god mad og vin, hvilket ofte udarter til fest langt ud på natten. Jeg ved godt, at vinbranchen også er benhård, ramt af krisetider, kræver hårdt arbejde både af producenter og importører, hvis de skal klare sig i længden. Men det er stadig en branche, der har det søde liv som omdrejningspunkt og drivkraft - og det nød vi alle godt af i går.

Søde Hellepels. Marketingansvarlig hos Laudrup vin og min faste partner in wine.

Line og Lasse - livsnydere par excellence

Og nå ja, vinene. Hvad med dem? Stemningen var ikke til at tage smagenoter, men et par highlights skal lige nævnes her: 2011-årgangen fra Van Volxem levede op til og overgik måske endda forgængeren. Eminent velbalanceret, tør og aromatisk Riesling fra Saar-regionen i Tyskland. Et must-have til sommerens lette danske køkken.

2009 Eben Sadie Columella - en sydafrikansk GSM blend, som bød på smukt afstemte mængder mørk stenfrugt, anis, sort peber og et herbalt touch. Lækker mundfornemmelse med elegante tanniner, der ikke kradser mere, end de skal. 

2007 Yarra Yerring Underhill Shiraz imponerer altid, lige som 2011 Jasper Hill The Sisters gør det. Begge eksempler på, at aussie Shiraz er meget mere end billig, jammy supermarkedsrødvin til din grillmad.

Super Syrah

Syrah kryber langsomt men sikkert op på min favoritliste, og det er takket være nogle mindeværdige oplevelser med Syrah, der overrasker med læskende, frugtig saftighed, moderat styrke og lag på lag af kryddernoter, der supplerer frugten så fint, så fint.

For noget tid siden var det 2004 Yarra Yerring Underhill Shiraz, der tog mig med storm, og på det seneste har to andre skattebasser krydset min vej, som gør Yarra Yerring selskab i min egen private hall of fame.

Vino

2008 Maranet Russian River Syrah produceres af folkene fra DuMOL, som leverer noget af de bedste Pinot Noir og Chardonnay i Californien, in my humble opinion. Som jeg forstår det, er Maranet DuMOLs 'second label', som ligger lidt under i pris og kvalitet, og som primært sælges til restauranter. Men DuMOL har rigeligt at give af (både mht. pris og kvalitet), så Maranet er en førsteklasses Syrah, der fremstår elegant med et strejf af sommersøde solbær og brombær, undertoner af chokolade, mynte og hvid peber. Det hele på en bund af blød og lækker mundfornemmelse. Med denne beskrivelse tænker du måske, at det lyder som en typisk oversøisk bulderbasse, men det, der gør Maranet til et uforglemmeligt bekendtskab, er netop, at den rummer alle disse gavmilde new world-træk, men virkelig behersker sine virkemidler. Wauw - stor anbefaling og flot eksempel på, at Syrah virkelig rykker i Californien i disse år.
Maranet importeres af Kenneth fra KK Wine, der også fører DuMOL

Vino & Bongo

2011 Encus Tharlarn Syrah kan på en måde det samme. Selvom den er mindre varm i stilen, så kombinerer den overdådig frugt og saftighed med snorlige stilsikkerhed. Mørke skovbær, tydeligt yoghurtagtigt malolaktisk indslag, lidt friskkværnet sort peber. Medium fylde og en nærmest perfekt kombination af frisk, læskende syrlighed og en behagelig blød mundfornemmelse. Det er en balance, som er super svær at ramme, men det er så godt, når det lykkes. Castell D'Encus holder til i Coster del Segre i det vestlig Spanien, hvor klimaet er kendetegnet af varme somre og kolde vintre og store temperaturudsving fra dag til nat. Huset opsøger efter udsagn køligt beliggende vinmarker, hvilket jeg gerne vil tro efter at have smagt Tharlan Syrah. I hvert fald klart køligere i stilen end Maranet. Stor anbefaling fra mig - og for den sags skyld også fra en vis Hr. Parker, hvis der skulle være nogen, der lægger vægt på hans mening.

Encus forhandles af Laudrup Vin og står i 399 kroner (etstykspris).

Dagdrømmerejse på Kanalen

Restaurant Kanalen på Christianshavn. Fine omgivelser i en gamle stemningsfulde gamle toldbygning ved kanalen i tusmørke med ild i pejsen og regn og rusk udenfor.

Som nævnt tidligere var jeg inviteret til californisk vinmiddag på Kanalen i sidste uge. Det var Anja Clarke fra California Wine, der havde inviteret, og det blev en skøn dagdrømmerejse tilbage til den gang for ikke en gang et år siden, hvor vi slog vores egne folder i Californien.

Anja og hendes canadiske mand startede sidste år California Wine, som de indtil videre driver i deres fritid. De får hjælp til distributionen fra lageret i Danmark, men står ellers selv for indkøb og markedsføring fra deres hjem i Paso Robles. Deres drivkraft er passionen for små, uortodokse vine, og derfor vil de fleste producenter på deres liste formentlig heller ikke klinge bekendt i danske ører.

Og hvor var skønt at møde en ligesindet - både hvad angår kærligheden til californisk vin, følelsen af at have et ben i Danmark og et Californien og drømmen om at vin en dag kunne blive en levevej. For mig er det måske nok mest en dejlig dagdrøm. Men Anja er gået i gang med at realisere den, og jeg håber, at det vil lykkes til fulde.

 

Selvom fokus denne aften var på Paso-vine, så tog vi også et par afstikkere til Russian River Valley og Napa Valley. For mig var aftenens tre highlights følgende:

2008 L'Angevin Russian River Valley Pinot Noir
Fin klassisk RRV Pinot-næse med solmodne skovbær og rosenpotpourri.  Blød og behagelig i munden med medium+ fylde, og en smagsprofil med noter af varme hindbær, sort te, og engelsk lakrids. Super lækker og en helt rimelig pris.
260 kroner

2009 Alta Colina Toasted Slope Paso Robles Syrah
Koncentreret, dyb, intens. Stadig lidt ung struktur med let kantede tanniner, men næsen og smagsprofilen er forførende med noter af mørke stenfrugter, vanilje og ristet kaffe.
295 kroner

2007 Pierson Meyer Napa Valley Cabernet Sauvignon
Topårgang fra Napa Valley , der viser sig med en forførende aroma præget af solbær, mørke stenfrugter og let toasted fad. Super lækker creamy mundfornemmelse og smagsnoter af solbær og brombær med et herbalt strejf af kørvel, salvie og vanilje. En flot Napa Cab, der rammer balancen mellem let tilgængelighed og interessant kompleksitet.
475 kroner

Killer Syrah fra Tensley

Når man elsker vin - altså ikke bare at bælle den og få en lille skid på, men virkelig, virkelig elsker vin for smagen, duften, kulturen, historien, forventningerne, overraskelserne, menneskene, maden og alt, hvad der ellers følger med - så er verden virkelig forunderlig stor og tiden alt for knap.

Et af de områder, jeg længe har villet udforske nærmere, er californisk Syrah. Gamle profeter som bl.a. Matt Kramer, Steve Heimoff og Jim Laube har længe varslet Syrah'ens komme som Californiens nye Pinot, nye Cab eller nye Chard, men indtil videre har spådommene ikke holdt stik. Kultproducenter som Sine Qua Non, Booker, Turner og Saxum har naturligvis ingen problemer med at afsætte deres vin til købestærke kunder, men det brede folkelige gennembrud for californisk Syrah har vi ikke set endnu.

Og det er jo egentlig både godt skidt. Skidt fordi der ikke skrives og tales så meget om Syrah, så man er lidt mere på egen hånd, når man skal udsøge sig perlerne. Godt fordi priserne stadig er relativt lave, så der rigtig gode chancer for at finde god kvalitet til en rimelig pris.

For efterhånden længe siden anbefalede Rasmus Holmgård (som ellers ikke har svært ved at få armene ned over californisk vin) mig at prøve 2008 Tensley Colson Canyon Syrah. Så jeg bestilte fluks en kasse hos KK Wine, som så har stået og ventet på mig, i et år eller mere, indtil vi igen kunne tilbyde skattebasserne et ordentligt hjem her i Danmark.

Tensley er et af de mange nyere wineries i Santa Barbara County, som har specialiseret sig i Syrah. Huset sourcer druer fra udvalgte vinmarker spredt over hele regionen og scorer konsekvent højt hos de amerikanske anmeldere. Særligt 2008-årgangen udmærker sig med flere 95+ point fra både Parker og Wine Spectator. Vores vin har scoret hhv. 96 Parker point og 95 WS point (Jim Laube), så forventningerne var på forhånd høje.

I fredags blev det så endelig tid til at smage på varerne, og lad mig straks afsløre, at den var ventetiden værd. Vi (jeg delte selvfølgelig premieren med Helle) talte om, at denne - og måske velbalanceret Syrah i det hele taget - minder os om Pinot Noir ganget op med 10 på de fleste parametre: Mere fylde, mere bid, mere frugt, mere spice - klart nærmere beslægtet med Pinot end fx Cab, Merlot og Zinfandel.

Well, ikke mere snak. Her kommer smagenoterne:

2008 Tensley Santa Barbara County Colson Canyon Vineyard Syrah


Mørk, blårød farve i glasset, som stadig virker helt ung og ufalmet. Fantastisk næse, der bugner af sorte bær, stenfrugt et diskret røget strejf af fad. I munden har vinen medium fylde (for en Syrah), frisk frugtsyre og overraskende finmaskede tanniner. That's how I like it. Den overdådige frugt går igen i smagsprofilen - blåbær, solbær, brombær, sort peber, vanilje, ristet kaffe. By far den bedste 100% Syrah, jeg (kan huske jeg) har smagt. Utvivlsomt en drue og en producent, der skal udforskes nærmere. Enestående kvalitet for de 240 kroner, den står i hos KK Wine.

Home Sweet Home

Jeg er hjemme! Stadig godt jetlagget, forkølet og fortumlet men uendeligt glad for at være tilbage hos min Lars i vores hyggelige lejlighed med udsigten over bugten og bjergtagende solnedgange. Tæt på campus-parken, hvor jeg drikker kaffe i solen med gode venner, hvor jeg kan gå udenfor uden jakke i det skønneste 16-17 graders decembervejr med sol fra en skyfri himmel. I et stille Berkeley, hvor de studerende for længst har afsluttet semesteret og taget hjem til deres familier for at fejre højtiden, og hvor jeg kan finde ro til at samle tankerne og nyde de sidste seks uger i Californien. Alt godt kommer til den, som venter.

En af bonusserne forbundet med mit ufrivilligt lange ophold i Danmark var, at jeg nåede at spendere en aften på MASH i Bredgade i selskab med Kenneth fra KKWine.

Det var selvsagt en aften i vinens tegn, selvom bøfferne gjorde deres for at stjæle opmærksomheden. Omgivelserne virkede helt hjemlige for en eksilamerikaner som undertegnede - bløde sæder i båse med rødt læderindtræk og dæmpet belysning. De fint udstillede vinskatte i glasskabe på væggene bidrog også til hyggen, ikke mindst, når der blandt de mange flasker fandtes et fint udvalg af mine favoritter fra KKWine, heriblandt Dunn, DuMol og Williams Selyem. Man bliver jo helt rørt ved gensynet, når man er så langt væk hjemmefra.

Dette skal ikke være en anmeldelse af MASH, men jeg bliver lige nødt til at lette på hatten for deres imponerende vinkort. Hvor er det dejligt at se, at der findes professionelle i vinbranchen i Danmark, der tydeligvis ved noget om amerikansk vin, og som nærer stor kærlighed til disse vine. Kortet omfatter highlights og sjældne kultvine inden for de væsentligste sorter og kategorier, og priserne er oven i købet rimelige og ligger, så vidt jeg kan vurdere, på et niveau omkring to gange priserne i butikkerne. En undtagelse er koryfæet Screaming Eagle, som 'kun' koster 16.000, hvilket er det samme, som du skal give for den hos Kenneth, hvis han ellers vil sælge dig den. Ikke at jeg nogensinde kommer til at betale 16.000 for en vin, men jeg kan godt lide, at priserne ikke er skruet vanvittigt meget op i forhold til butikspriserne - hvilket ellers er mere reglen end undtagelsen på danske restauranter.

Kenneth havde medbragt to spændende vine, som han netop har fået hjem. De var ret forskellige og for så vidt et fint billede på, hvor bredt amerikansk vin spænder. Den første var en ung, spinkel og elegant Pinot Noir fra Oregons McMinnville AVA, som er en del af Willammette Valley. Den anden var en fuldfed Syrah fra Mount Veeder i Napa Valley. Det er i øvrigt sjovt at følge Kenneths strategi for, hvad han tager hjem. Selvfølgelig har han et stort kendskab til amerikansk vin, som er fundamentet for, at han stort set altid rammer plet, men han er tydeligvis lige så drevet af nysgerrighed, venskaber, gode kontakter og spontan lyst til at prøve noget ukendt og anderledes. Det kendetegner i mine øjne en rigtig entusiast.

Her kommer smagenoterne:

Kenn Wright Cellars 2010 Meredith Mitchell McInnville Pinot Noir (325 kr hos KKWine)
Lidt diskret næse med indslag af mørke bær og et lille whiff af jord og hestestald. Frisk syre, men ellers blød og behagelig mundfornemmelse og en fylde, der lige akkurat sniger sig op på medium. Smagsprofilen er præget af rene skovbær med en charmerende eftersmag af hindbærbolcher. Formentlig fortjener vinen 2-3 år mere i flasken, inden man fælder dom over den, og med dette forbehold vil min foreløbige bedømmelse være, at her er tale om en fin og velproduceret vin, som måske nok er lidt for spinkel til min smag, men som bestemt kan anbefales til de mange, som foretrækker denne stil.

O'Shaughnessy Winery 2006 Mount Veeder Napa Valley Syrah (350 kr hos KKWine)
Her er der anderledes smæk for skillingen - helt som man kan forvente af en Napa Syrah. Sort-rød og fed i glasset og med en gavmild næse præget af solbær, sorte kirsebær og måske lidt mørk blomme. I munden er vinen fyldig, rund og blød, men med tilstrækkelig mange tanniner til, at vinen har karakter og ikke bare glider ned som saftevand. De mørke stenfrugter går igen i smagsprofilen og får følgeskab af let urtede indslag i retning af salvie og lakridsrod. Det her er en humør-vin. Man skal være i humør til sådan en basse, men er man det, så giver den dig alt, hvad du kan ønske dig. Og til det røde oksekød og det rustikke tilbehør på MASH, er den et oplagt valg.

Med Big Sur som inspiration

Et af de smukkeste steder i Californien må være Big Sur - en strækning på ca. 20 miles syd for Monterey på den legendariske Highway One. Endeløs udsigt over Stillehavet, Stejle klippeskråninger, snoede veje, vild natur, hvide bølger og gode chancer for at spotte migrerende hvaler i ny og næ. Og så selvfølgelig de mest fantastiske solnedgange over havet, mens solens stråler farver kalkstensklipperne okkergule og får de vilde farvestrålende blomster og buske til at lyse op. Det er ubeskriveligt smukt.

I 2002 satte winemaker Paul Lato i følge eget udsagn sig for at skabe vine, der er lige så betagende som Big Sur. Det er en ambitiøs målsætning, og jeg skal ikke fælde dom over, om det er lykkedes. Men jeg kan sige så meget, at i et ellers meget eksklusivt selskab af californiske topvine, som vi havde den udelte fornøjelse at smage os igennem i går aftes, var det to Paul Lato-vine der virkelig udmærkede sig. Og med Big Sur som inspiration skaber man selvfølgelig store vine.

Paul Lato henter sine druer i Santa Maria Valley, Santa Ynez Valley og Santa Rita Hills (sidstnævnte er formelt set en sub-appelation i Santa Ynez Valley), som alle ligger i Santa Barbara County. Han går hovedsageligt efter vinmarker i de kystnære egne, hvor det daglige besøg af vores gode gamle ven Hr. Tåge sikrer en lang, kølig vækstsæson. Lato har ikke investeret i topmoderne produktionsfaciliteter eller et fancy pancy tasting room. Han laver sine vine på noget, som minder om custom crush faciliteter, og sælger alle sine vine via mailingliste. Så nemt kan det gøres, når vinene sælger sig selv....men selvfølgelig hjælper gode ratings fra bl.a. Parker, Wine Enthusiast og Pinophile også.

Som den trofaste læser vil vide, har jeg ikke rigtig dyrket Californiens sydlige appellationer så meget. Det er ikke noget bevidst fravalg, men mere den sørgelige konsekvens af, at døgnet kun har 24 timer, og det er alt for lidt til at man kan nå at stifte bekendtskab med alle de gode vine, der findes i verden. Men efter i går aftes kan jeg vist godt love, at Santa Maria og Santa Ynez Valleys er områder, som jeg bestemt skal udforske mere.

De to vine fra Paul Latos hånd, som vi smagte i går, var:

2009 Paul Lato 'Suerte' Solomon Hill Vineyard Pinot Noir
Forførende aroma præget af blåbær, brombær og vanilje. Masser af fylde og power i munden men afstemt af syrlig friskhed og lækre krydrede undertoner af hvid peber og anis. Ikke en af klassens lette drenge, men meget velproportioneret og en absolut nydelse. Efter sigende skyldes tyngden og koncentrationen i denne vin, at Lato 'grønthøster' så konsekvent, at hans del af vinmarken Solomon Hills Vineyard kun giver 1 ton druer/acre - og det er altså ret lidt!

2009 Paul Lato 'Cinematique' Larner Syrah
Virkelig inciterende aroma, som bugner af mørke blommer, kirsebær og solbær og har en lækker 'fleshy' røget undertone med et strejf af sort peber. Nærmest blæksort i glasset, intens, fyldig og med bløde, behagelige tanniner. Jeg tænker på den som en slags Pinot'ens storebror, hvor der er skruet lidt op for det hele: Frugten (mere og mørkere), fyldigheden, tanninerne og krydderierne.

Paul Lato forhandles i Danmark af KK Wine, som også havde inviteret os på denne smagning.

Kærlighedsvin

Fotograf: Ida Wang, idawang.dk

Min elskede Lars og jeg har 2-års bryllupsdag på mandag - og det fejrer vi med min dejlige svigerfamilie på hans fødeø Bornholm. Flyet mod Danmark letter om 7 timer, så jeg har endnu et par timer til at beslutte mig for, hvilken skattebasse fra vinskabet der skal have æren af en tur over atlanten og nydes i overmorgen. Her er kandidaterne:

DuMOL 2008 Russian River Valley Pinot Noir

Rig, fyldig, intens, mørk pinot med en forførende aroma og helt fantastisk blød mouth feel. En af de tunge drenge i klassen, men stadig elegant og i super balance. Smagen leder tankerne i retning af blåbær, brombær og krydderurter som salvie, anis og lavendel. This is good stuff!

DuMOL 2008 Russian River Valley Syrah

Syrah er the next big thing i  Californien, hævder de fleste eksperter. Og spørger du mig, ville det være helt velfortjent. Når californisk Syrah er bedst, er den stor, fyldig, præget af mørke frugter og bær, og tørrede krydderier som peber, nellike, anis, allehånde, strejf af tørrede blomster, kalk, kridt og skiffer (Jeg må indrømme, at jeg ikke aner, hvordan kalk, kridt og skiffer smager, men på en eller anden måde giver associationen til mineralske smagskomponenter som disse mening for mig - men man skal nok tænke lidt abstrakt for at få det til at hænge sammen). Mange sværger til Syrah fra det sydlige Paso Robles, som måske er dem, der kommer tættest på stilen fra det sydlige Rhone. Men Syrah'erne fra de nordligere køligere himmelstrøg har også en dedikeret fanskare. DuMOL's Russian River Syrah skulle være blandt de bedste af slagsen. Jeg har ikke smagt den endnu, men har et par eksemplarer liggende i skabet - og en bryllupsdag ville jo være en helt oplagt anledning til at stifte bekendtskab med en af dem.

Williams Selyem 2009 Russian River Valley Westside Road Neighbors Pinot Noir

En gammel, kær kending - dog ikke denne specifikke blend fra de fineste vinmarker omkring Westside Road i hjertet af Russian River Valley, hvor også Williams Selyem har til huse. Vi elsker Williams Selyem, vi elsker Westside Road, vi elsker Pinot Noir, Vi elsker 2009-årgangen (i øvrigt det år vi blev gift) Al den kærlighed er meget passende på en bryllupsdag. Det kan ikke gå galt.

But what to choose! Jeg er vist nødt til lige at veje kufferterne igen og se, om vi kan klemme en ekstra flaske ind mellem sokkerne og underdrengene :)

Btw: Trænger du også  til kærlighedsvin midt i den danske sommer, som, efter hvad jeg har læst mig til, er både kold og våd, så kan du få fingrene i ovennævnte pragteksemplarer hos KK Wine.           

Syrah er det nye sort

Californisk Syrah er i gennem de sidste par år blevet udråbt til the next big thing. Og selvom jeg er en Pinot-pige, så har jeg også en svaghed for de fyldige, frugtige basser, som passer ualmindelig godt til lækre lamsebamser!

Inspireret af Rasmus Holmgårds post om Rhone-vine poppede jeg en californisk Rhone-blanding i går aftes. Blanding er måske så meget sagt, for der er tale om 2005 Ambullneo 'Howling' Santa Mariah Syrah, som er sammensat af 97% Syrah og 3% Viognier. Vinen var på mange måder en stor oplevelse - det vender jeg tilbage til.

Ifølge en af mine yndlingsskribenter, Winespectators Matt Kramer, gør druen sig virkelig godt i Californien - men den har stadig til gode at slå bredt igennem. Amerikanerne er vanedyr, og de to druesorter, der oprindelig gav Californien sit gennembrud på den internationale scene, nemlig Cabernet Sauvignon og Chardonnay, er stadig de foretrukne druesorter her. I følge Kramer er en af udfordringerne, at Syrah har brug for flere års lagring, og det stemmer altså dårlig overens med en vinkultur, hvor vin typisk drikkes inden for få timer efter, den er købt.

Jeg indrømmer det gerne, jeg er en Pinot-pige. Jeg er bare vild med den elegante, frugtige, spinklere og mere raffinerede vin, som typisk kommer ud af Pinot Noir. Men en god Rhone-vin står bestemt også højt på min bælle-liste, og især de franske af slagsen. Så på det seneste har min nysgerrighed drevet mig til at kaste mig over Californiens så højt besungne Syrah'er og røde Rhone-blandinger (rødvine baseret på Rhone-distriktets traditionelle druesorter, typisk Grenache, Syrah, Viognier og Mouvedre). Disse vine har frugtigheden tilfælles med Pinot Noir, men er typisk fyldigere, mere krydrede og har mere tannin (den der garvesyre, som giver vinen lidt mere bid og udtørrer munden lidt).

Derfor var det, at vi sad med the 'Howling' i går aftes, da vi havde besøg af en god ven, og menuen stod på lammekoteletter med myntepesto. Og lad det være sagt med det samme. Det er en STOR vin, med masser af frugtsmag, solbærnæse, bløde tanniner og lækre strejf af mørk chokolade. Jeg synes, det holder - specielt til det krydrede, grillede lam - men jeg vil tro, at vinelskere, som sværger til den mindre voluminøse europæiske stil, vil rynke lidt på næsen og tsk-tsk'e over den californiske frugtbombe. Det ville nu ikke være helt fair - man kan have en præference for den ene eller anden stil, men det ændrer efter min ydmyge opfattelse ikke på, at Howling er en veltillavet kvalitetsvin, som fortjener de 93 point, som Robert Parker har tildelt den.

Skulle der være nogle californiske udlandsdanskere blandt min svulmende læserskare, så kan I købe vinen i K&L for blot $35 (det er altså god kvalitet til prisen). Jeg har ikke fundet en dansk forhandler (hint, hint danske vinimportører, måske var det noget for jer), men har du lyst til at prøve en californisk kvalitetssyrah, så skulle Tensley være et godt bud (tak for tippet, Holmgård) - den forhandles af KK-wine i Danmark. Sigurd Muller forhandler Tablas Creek, som også regnes for en af de gode Rhone-producenter i Californiens Central Coast-region.