Et nyt år

Jul og nytår har stået i opbruddets tegn her i Berkeley. Vi har arbejdet meget, snakket en del, ordnet praktiske gøremål, forestillet os mulige scenarier, snakket mere, tænkt, mærket efter. Det er måske ikke historiens mest muntre jul, men det har været nødvendigt og godt alligevel. Alle overgange er svære, også selvom vi bestemt må være noget nær verdensmestre i omstillingsparathed. Paradoksalt nok virker overgangen til Danmark lige så krævende, som da vi rejste den anden vej for mere end to år siden. Måske fordi følelserne er så blandede. En side af os trænger til at få overstået rykket, blive afklaret og få vished om, hvordan den nærmeste fremtid kommer til at se ud. Og en anden side protesterer højlydt ved tanken om at forlade vores dejlige Berkeley, vores hjem gennem mere end to år, gode venner og livet som 'halvamerikaner' med alt hvad det indebærer, herunder vinlandet og fællesskabet med andre californiske vinentusiaster.

Der er nu ikke blevet plads til meget vinnørderi midt i alt dette, selvom guderne skal vide, at vi godt kunne bruge et midlertidigt eksil i vinlandet eller bare til en god flaske, som man kan fordybe sig i. Men tiden er ikke til det, og fordybelsen forhindres af tanker og praktik, der som bøjer holder os oppe ved virkelighedens overflade.

Nå, jeg tror, jeg pakker amatørlyrikken sammen for nu, før den tager overhånd. Planerne for nytårsaften er temmelig vage, men vi har da lagt boblerne på køl. Det bliver til Schramsberg 2007 Blancs de Noir og Louis Roederer Anderson Valley NV Rosé. Begge flotte eksempler på californiernes kunnen inden for sparkling wine, og to modeller, som vi kun har stiftet bekendtskab med i forbindelse med smagninger. Det bliver interessant at prøve dem igen.

Godt nytår, kære venner & familie, læsere, medbloggere, mednørder.
2012 bliver i sandhed et nyt år for os.

Fin julevin

Så blev det sørme også jul i Berkeley. Solen skinner fra en skyfri himmel. Vejrudsigten lover 16-17 grader. Vi har sat røde lys i stagerne, kalkun, grødris, rødkål osv. er klar i køkkenet til det store slag. I år har vi endog investeret i dansk sovsekulør, så vi kan få en rigtig brun brun sovs!

Julevinen er også på plads. Mange bloggere og journalister har i år peget på oversøisk Pinot Noir som årets julevin. Faktisk har en hel del specifikt anbefalet Parker Station California Pinot Noir og Frontier Red - begge fra Fess Parker, som forhandles af H.J. Hansen i Danmark. Måske har en lille PR-nisse har haft held med sit forehavende?

Anyway, mange mener ikke, at julemaden kalder på en dyr og sofistikeret vin. Jeg er uenig. Sjældent står man i køkkenet hele dagen for at forberede et så overdådigt og værdsat måltid, så hvorfor skal vinen ikke matche den indsats? Og jeg mener bestemt, det lader sig gøre at finde en kvalitetsvin, som matcher det fede, søde og sure i den traditionelle danske julemad.

Her i huset er valget faldet på en rigtig fin sag, nemlig 2008 Hartford Court MacLean's Block Russian River Valley Pinot Noir. Hartford er blandt de mest velrenomerede Pinot-producenter i Russian River Valley og er som regel garant for fyldige, koncentrerede, mørke Pinot'er, der har masser af saft og kraft uden at sætte elegancen og ynden over styr. Kan næsten ikke vente.

Ellers byder aftenen på hyggeligt selskab med vores taiwanesisk/indiske vennepar (som i øvrigt elsker dansk julemad), en gendigtning af Kir Royal til velkomst - med brombærlikør i stedet for creme de cassis - og naturligvis portvin - Fonesca Bin 27 - til risalamanden.

Sidste jul i Berkeley. Den skal nydes. Tilbage er der vist bare at ønske alle læsere, med-bloggere, venner, familie, nær og fjern en
Very Merry Christmas!

Hvad skal barnet hedde? Fort Ross-Seaview AVA!

Med mine søde svigerforældre på udflugt i, hvad der i dag hedder Fort Ross-Seaview AVA

Sonoma Coast er i disse år en af Californiens mest interessante appellationer. Her har Californiens mest hårdføre producenter slået sig ned og i løbet af imponerende kort tid skabt et navn for sig selv og hele regionen. Men Sonoma Coast er også en af Californiens mest intetsigende appellationer i den forstand, at den dækker over et stort geografisk område med vidt forskellige mikroklimaer, jordbundsforhold og traditioner. Derfor bliver man som forbruger ikke ret meget klogere på, hvad det er for en type vin, der er i flasken, når der står 'Sonoma Coast' på mærkatet.

Vi har flere gange besøgt området omkring Fort Ross, Seaview og Sea Ranch. Billederne her fortæller vel klart hvorfor?

Mange i den californiske vinbranche, ikke mindst producenterne i regionen, har derfor kæmpet for at få Sonoma Coast splittet op i flere mindre og mere meningsfulde sub-appellationer. Mest synlig i denne kamp har været koryfæer som Hirsch, Flowers, Failla og Cobb, der har kæmpet side om side for at udskille, hvad de kaldte 'the true (eller extreme) Sonoma Coast' - et  område som dækker over de kystnære strækninger nord for Russian Rivers udløb i Stillehavet. Forleden blev det så kundgjort, at den amerikanske alkohol- og tobakshandelsmyndighed (TTB) har lyttet til de mange stemmer og nu godkender et forslag om at oprette en 'true Sonoma Coast'-appellation, som kommer til at bære navnet Fort Ross-Seaview AVA (AVA= American Viticultural Area).

Vinmarkerne i Fort Ross-Seaview-regionen ligger typisk på ret stejle skråninger og vender bogstavelig talt mod alle verdenshjørner.

Ud over nærheden til kysten er området karakteriseret ved sin høje beliggenhed ca. 300-600 meter over havoverfladen og dermed over de dagligt tilbagevendende tågebanker, der driver ind fra havet. Således får vinstokkene masser af sol, men der er stadig tale om en for californiske forhold ret kølig region. Til gengæld er jordbundsforholdene i regionen vidt forskellige, for området gennemskæres af St. Andreas Forkastningen, der med sin evige rumlen og erosion skaber stor diversitet i jordtyper inden for dette relativt lille område.

Denne billedskønne Pinot-vinmark tilhører Hirsch-familien.

Der kan næppe være tvivl om, at når det netop blev dette område, som fik lov at få sin egen appellation, så skyldes det, at producenterne her i de senere år har frembragt vine - primært Pinot Noir og Chardonnay - som har imponeret både på deres hjemmebane i Californien og på den anden side af Atlanten. Der er som regel tale om spinklere vine med mere syre end eksempelvis deres slægtninge fra Russian River Valley, og de af dem, jeg har smagt, har været super lækre, selvom jeg nok foretrækker en anelse mere power i min Pinot og lidt mere fedme i min Chardonnay.

Fort Ross var i øvrigt oprindeligt navnet på det sted, hvor de første russiske emigranter slog sig ned i  begyndelsen af 1800-tallet. Det er også navnet på et vineri i området, som i første omgang protesterede mod navngivningen, men som senere trak deres protest tilbage, fordi man formentlig godt kunne se fordelen i at få sin egen appellation.

Klasse-Pinot serveret til Bøf Wellington a la vores gode tyske venner her i Berkeley. (Og yep - jeg har endelig fået mig en iPhone)

Vi smagte netop en 2008 Fort Ross Symposium Pinot Noir forleden, og den var et yderst behageligt bekendtskab. Dejlige røde noter af bær med florale indslag, medium fylde, rund og blød fornemmelse i munden med et lille behageligt syre-spike. Meget anbefalelsesværdig, og i Danmark finder du den (godt nok i 2005-udgaven) hos Goodgrape. Flowers finder du hos H.J. Hansen. Hirsch, Failla og Cobb finder du hos KKWine.

Home Sweet Home

Jeg er hjemme! Stadig godt jetlagget, forkølet og fortumlet men uendeligt glad for at være tilbage hos min Lars i vores hyggelige lejlighed med udsigten over bugten og bjergtagende solnedgange. Tæt på campus-parken, hvor jeg drikker kaffe i solen med gode venner, hvor jeg kan gå udenfor uden jakke i det skønneste 16-17 graders decembervejr med sol fra en skyfri himmel. I et stille Berkeley, hvor de studerende for længst har afsluttet semesteret og taget hjem til deres familier for at fejre højtiden, og hvor jeg kan finde ro til at samle tankerne og nyde de sidste seks uger i Californien. Alt godt kommer til den, som venter.

En af bonusserne forbundet med mit ufrivilligt lange ophold i Danmark var, at jeg nåede at spendere en aften på MASH i Bredgade i selskab med Kenneth fra KKWine.

Det var selvsagt en aften i vinens tegn, selvom bøfferne gjorde deres for at stjæle opmærksomheden. Omgivelserne virkede helt hjemlige for en eksilamerikaner som undertegnede - bløde sæder i båse med rødt læderindtræk og dæmpet belysning. De fint udstillede vinskatte i glasskabe på væggene bidrog også til hyggen, ikke mindst, når der blandt de mange flasker fandtes et fint udvalg af mine favoritter fra KKWine, heriblandt Dunn, DuMol og Williams Selyem. Man bliver jo helt rørt ved gensynet, når man er så langt væk hjemmefra.

Dette skal ikke være en anmeldelse af MASH, men jeg bliver lige nødt til at lette på hatten for deres imponerende vinkort. Hvor er det dejligt at se, at der findes professionelle i vinbranchen i Danmark, der tydeligvis ved noget om amerikansk vin, og som nærer stor kærlighed til disse vine. Kortet omfatter highlights og sjældne kultvine inden for de væsentligste sorter og kategorier, og priserne er oven i købet rimelige og ligger, så vidt jeg kan vurdere, på et niveau omkring to gange priserne i butikkerne. En undtagelse er koryfæet Screaming Eagle, som 'kun' koster 16.000, hvilket er det samme, som du skal give for den hos Kenneth, hvis han ellers vil sælge dig den. Ikke at jeg nogensinde kommer til at betale 16.000 for en vin, men jeg kan godt lide, at priserne ikke er skruet vanvittigt meget op i forhold til butikspriserne - hvilket ellers er mere reglen end undtagelsen på danske restauranter.

Kenneth havde medbragt to spændende vine, som han netop har fået hjem. De var ret forskellige og for så vidt et fint billede på, hvor bredt amerikansk vin spænder. Den første var en ung, spinkel og elegant Pinot Noir fra Oregons McMinnville AVA, som er en del af Willammette Valley. Den anden var en fuldfed Syrah fra Mount Veeder i Napa Valley. Det er i øvrigt sjovt at følge Kenneths strategi for, hvad han tager hjem. Selvfølgelig har han et stort kendskab til amerikansk vin, som er fundamentet for, at han stort set altid rammer plet, men han er tydeligvis lige så drevet af nysgerrighed, venskaber, gode kontakter og spontan lyst til at prøve noget ukendt og anderledes. Det kendetegner i mine øjne en rigtig entusiast.

Her kommer smagenoterne:

Kenn Wright Cellars 2010 Meredith Mitchell McInnville Pinot Noir (325 kr hos KKWine)
Lidt diskret næse med indslag af mørke bær og et lille whiff af jord og hestestald. Frisk syre, men ellers blød og behagelig mundfornemmelse og en fylde, der lige akkurat sniger sig op på medium. Smagsprofilen er præget af rene skovbær med en charmerende eftersmag af hindbærbolcher. Formentlig fortjener vinen 2-3 år mere i flasken, inden man fælder dom over den, og med dette forbehold vil min foreløbige bedømmelse være, at her er tale om en fin og velproduceret vin, som måske nok er lidt for spinkel til min smag, men som bestemt kan anbefales til de mange, som foretrækker denne stil.

O'Shaughnessy Winery 2006 Mount Veeder Napa Valley Syrah (350 kr hos KKWine)
Her er der anderledes smæk for skillingen - helt som man kan forvente af en Napa Syrah. Sort-rød og fed i glasset og med en gavmild næse præget af solbær, sorte kirsebær og måske lidt mørk blomme. I munden er vinen fyldig, rund og blød, men med tilstrækkelig mange tanniner til, at vinen har karakter og ikke bare glider ned som saftevand. De mørke stenfrugter går igen i smagsprofilen og får følgeskab af let urtede indslag i retning af salvie og lakridsrod. Det her er en humør-vin. Man skal være i humør til sådan en basse, men er man det, så giver den dig alt, hvad du kan ønske dig. Og til det røde oksekød og det rustikke tilbehør på MASH, er den et oplagt valg.

Adventstanker

Midt i alle de store overvejelser om fremtid, bolig, job, ambitioner, langtidsplaner, økonomi og alt det andet, der er forbundet med at flytte tilbage til Danmark om små to måneder, kan alle de sentimentale følelser nærmest drukne i praktikaliteterne. Men på denne stille adventssøndag sidder jeg og tænker på, hvor meget jeg dog kommer til at savne mit elskede Californien, vejret og vores dejlige venner og liv dér.

Og selvfølgelig vinlandet, de smukke landskaber, følelsen af at bo i et område, hvor vin er en helt almindelig hobby på linje med golf eller tv-kiggeri. Et område, hvor helt almindelige mennesker har en holdning til druesorter, regioner, stil, vinhuse, fremstillings- og dyrkningsmetoder. Hvor man kan dele sin glæde og entusiasme uden at risikere at virke elitær og snobbet. Og hvor man har adgang til at smage sig ind på udvalgte producenter og appellationer, så de næsten begynder at føles som familie, med hvem man føler sig helt hjemme og bemærker små forskelle, som tiden går, og vinene udvikler sig.

Og alle de gode ting, som en rig vinkultur ellers fører med sig i form af en veludviklet gastronomisk scene, velassorterede supermarkeder, evnen til at sætte pris på kvalitet, friskhed og gode råvarer. Evnen til at smage efter og nyde med nærvær. Jeg ved godt, at Danmark og måske især København har udviklet sig til et gastronomisk hotspot, og det glæder jeg mig da også til at tage i besiddelse igen.  Men jeg tror ikke, det vil fjerne savnet af det californiske vinland. Det bliver bare rigtig svært at lægge bag sig.

Og apropos advent: Jule- og nytårsvinen er så langt fra på plads. Det samme gælder menuerne. Hvad der til gengæld er på plads, er mit visum, mit pas og min flybillet. Om alt går vel, og om en juleengel holder hånden over mig denne gang, så er jeg tilbage i Berkeley, hos Lars og midt i mit vinland om godt og vel fire dage - klar til at nyde min sidste dyrebare tid som dansk amerikaner.

De bedste bobler

I min forrige post kommenterede jeg på Jon Bonnés 2011-liste over gode Pinot'er fra Californien og Oregon. Listen fik mig til at konstatere, at jeg langt fra er færdig med at udforske dette dejlige emne - og det er jo på sin vis godt nyt. Men jeg føler mig alligevel kaldet til ganske (læs: knap så) subtilt at gøre opmærksom på, at jeg tilsyneladende er rigtig godt med, når det kommer til californiske bobler.

Med andre ord: Jeg kender og har smagt samtlige vine på Bonnés liste - de fleste af dem mere end en gang. Og jeg kan kun dele hans entusiasme for denne kategori, for jeg har sagt det før og siger det gerne igen og igen: Californisk sparkling wine er fuldstændig overset uden for Californien, og det er synd, for staten leverer stribevis af top-sparklers og mange af dem er fantastisk value for money.

Således genopfyldt med selvtillid tænkte jeg, at jeg vel lige så godt kunne lave min egen top ti over californisk sparkling wine. So here goes:

1. Domaine Carneros 2005 Le Rêve Blanc de Blancs ($90)
Topvinen fra Domaine Carneros, som måske nok er den bedste sparkler (inkl. chamapgner) jeg nogensinde har smagt. Fantastisk boblende, silkeblød, skummende mouth feel, forførende næse med røde æbler, nødder, brioche og citrus. Elegant, suveræn, luxuriøs og bare out right sparktacular!

2. Schramsberg Mirabelle NV Rosé ($20)
Det bedste value offer i kategorien. Imidlertid skal man ikke købe den, fordi den billig, men fordi den er virkelig, virkelig god. Røde bær, nødder, lidt skovbund, frisk, kompleks, spillevende bobler og en yndig sart rosa farve i glasset. Fabelagtig og meget madvenlig.

3. Schramsberg NV Blanc de Blancs ($35)
Rank, ren, frisk, grønne æbler, citron, danseglade fine bobler og en vidunderlig dragende næse med strejf af kridt og friskbagt brød.

 4. Louis Roederer Anderson Valley NV Brut ($20)
Her bliver der skruet op for styrken og de ristede indslag. Her er jordprægede undertoner, modne æbler og et strejf af sød pibetobak. Prikkende bobler og frisk syre afbalancerer det lidt tunge udtryk på fornemmeste vis.

5. Domaine Carneros NV Brut ($20)
Klart slægtskab til Le Rêve. Lidt mere grønne, syrlige æbler, lidt mere smørbagte fødselsdagsboller, vanilje og pivfrisk syre. Dejlige holdbare og livlige bobler, der dog ikke er helt så små og tætte som i drømme-udgaven.

6. Iron Horse 2006 Wedding Cuvé ($38)
Æbler, vanilje, hasselnød, ristet mandel. Fine, tætte bobler. Super dejlig vin. Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor den ikke kommer højere op på listen, for på papiret lyder den helt perfekt - og det er den også næsten. Må hellere gennemføre en reevaluering en af de nærmeste dage. It's a tough job, but someone's gotta do it.

 7. Mumm Napa NV Brut ($15)
Her får du virkelig a lot of bang for the buck. Fine citrusnoter og et strejf af gær. Ren, frisk, enkel og let tilgængelig uden på nogen måde at være kedelig. Det er en vin, der gør det, den er bedst til - nemlig at blive nydt.

8. Domaine Chandon étoile NV Brut ($40)
Denne sparkler hører også til i den fyldige og krydrede ende af skalaen. Tænk bagte æbler frem for rå. Tænk duften af nybagte brune kager, der lige er kommet ud af ovnen. Og tilføj så et strejf af vanilje og fine, tætskummende bobler. Denne topvin fra Domaine Chandon er et yderst behageligt bekendtskab.

 9. J Vineyards Cuvée 20 ($25)
Cuvé 20 er entry level-sparkleren fra J Vineyards og er en elegant, rank, frisk og lækkert perlende vin. Masser af citrusnoter - citron, pinke grape og lime. Diskrete hints af vanilje og gær. Super vin til prisen.

10. Gloria Ferrer NV Sonoma Brut ($15)
For dine 15 dollars får du en dejlig lige-ud-af-landevejen-vin, som bør nydes uden dybere filosofiske overvejelser. Let og frisk med hints af pærecider og vanilje - faktisk minder den mig lidt om en god prosecco.

Alle vinene på listen er selvfølgelig fremstillet efter Méthode Champenoise, og i Danmark forhandles Schramsberg af Sigurd Müller og J Vineyards af KKWine.

Long and winy road

Der er stadig lang vej igen, før jeg har smagt mig igennem det fine udbud af californisk Pinot Noir. Jeg blev mindet om denne  lykkelige omstændighed, da jeg i går læste Jon Bonnés top 25 over californisk og oregonsk Pinot Noir frigivet i år. Jon Bonné er San Francisco Chronicle's vinanmelder, og han er højt respekteret blandt sine kollegaer og i resten af vinbranchen - så der bliver lyttet, når han ytrer sig.

Og det var med stor forundring iblandet glæde, at jeg måtte konstatere, at jeg ikke har smagt en eneste af de 25 vine på Mr. Bonné's liste. Jeg kender måske halvdelen af producenterne af navn og omdømme, og den anden halvdel har jeg aldrig hørt om før. Her gik jeg og troede, at jeg efterhånden var rimelig velbevandret i Cali Pinot - en opfattelse, jeg i øvrigt følte mig bekræftet i, da Wine Spectator sendte deres Pinot Special på gaden for et par måneder siden, og hvor mange af mine favoritter og gamle kendinge figurerede på listen.

Men der var ikke en eneste Williams Selyem, DuMol, Rochioli, Lynmar, Hartford, Emeritus, Mueller, Merry Edwards eller andre af mine favoritter på Jon Bonnés liste. Faktisk havde kun en enkelt Russian River Pinot fundet nåde for Bonnés kræsne smagsløg - og det fra en producent, jeg heller aldrig før har hørt om. Til gengæld er der på listen en hel masse fra Sonoma Coast, en håndfuld Santa Lucia Highlands og Santa Maria Pinot'er, et par Alexander Valley'er og så et par stykker fra Dundee Hills i Oregon.

Jon Bonné hylder de seneste års tendens til at skabe mere spinkle 'Burgundian' Pinot'er, som man især finder helt ude ved den nordlige stillehavskyst i  Sonoma Coast-appellationen. Her residerer blandt andet Hirsch og Cobb, som jeg tidligere har omtalt, og førstnævnte er en af mine favoritter, hvis jeg har lyst til en lidt lysere, friskere, spinklere Pinot - uden at den bliver rigtig stram i betrækket.

Og jeg har for længst indset, at der i Santa Lucia Highlands og de kystnære områder i Santa Barbara County-appellationen ligger meget uopdaget land, som skal opdages og indtages, så snart jeg vender hjem til Californien. Så jeg tilgiver Jon Bonné for, at han ikke ser lyset i mine Russian River-darlings og takker for inspirationen til den kommende tids Pinot-udforskning.

Strandet

Jeg er strandet i København. Det er en lang og for at sige det på godt jysk TRÆLS historie, som ikke fortjener at blive fortalt igen. Det korte af det lange er, at jeg savner min Lars, mine katte, mit Californien, sol og 20 grader - og selvfølgelig alle mine skattebasser i vinskabet.

Jeg vender hjem til Californien en gang i næste uge, om alt går vel, (knock on wood, spyt over højre skulder, tis over kors, kryds fingre, bed Fadervor), og i mellemtiden har jeg heldigvis selskab af dejlige venner og familiemedlemmer. Jeg bor under luksuriøse forhold hos min søster, som nusser om mig og lægger øre til mine frustrationer. Og min gode veninde Helle er oven i købet en lige så stor vinentusiast som jeg, så vi nyder chancen for at nørde igennem og ikke mindst nyde nogle skønne flasker, som hun har udvalgt fra hylderne på sin arbejdsplads, Laudrup Vin og Gastronomi.

Og det er virkelig godt at have sådan en well connected veninde i baghånden, når man er i Danmark, for hvor er udvalget dog trist, når man frekventerer danske supermarkeder. Og ligefrem dybt tragisk bliver det, når man ser på det sørgelige udvalg af californiske vine på supermarkedhylderne - det kan de næsten ikke være bekendt. Jeg græmmes lidt på vegne af den californiske vinbranche og håber, at flere forbrugere finder frem til de mange entusiastiske små importører, som tager mere interessante vine hjem fra det vilde vesten.

Men der er selvfølgelig opmuntrende undtagelser i supermarkederne, og jeg er stødt på to af dem:
Selaks 2010 Marlborough Sauvignon Blanc fra New Zealand til en 50'er i Netto/Føtex er super god value for money, hvis du spørger mig. En ret klassisk en af slagsen med masser af 'grønne' noter (pyrazine - minder mig lidt om tomatstilk), hvide blomster i næsen og et strejf af tropiske frugter. Frisk, sprød, aromatisk og tør. I like!

En anden undtagelse er Salentein 2010 Valle Uco Mendoza Reserve Pinot Noir fra Argentina. Mørk frugtnæse, et strejf af lakridste og tørrede blomster, rund og behagelig, medium fylde og en god syrlighed. Det er måske ikke stor vinkunst, men fin kvalitet til de 70-80 kroner, de tager for den Føtex.

Men det ville jo ikke gå uden rigtig, rigtig god vin, og det har Helle leveret i flere omgange. Hun er også glad for vine fra New Zealand, og forleden lod jeg mig forkæle med to rigtig lækre Chardonnay'er fra det grønne tågeland, nærmere bestemt Pencarrow Estate 2009 Martinborough Chardonnay og Te Mata Estate 2009 Woodthorpe Vineyard Hawke's Bay Chardonnay.

De to vine skulle vise sig at være ret forskellige, selvom slægtskabet i form af elegant citrus og super velproduceret sprød renhed bestemt er til at få øje på. Men et mere markant indslag af egefade i Pencarrow'en gjorde den til en lidt rundere, fyldigere, mere vaniljet og lidt mere toasty oplevelse end den lettere, strammere og super stilrene Woodthorpe. Begge er særdeles anbefalingsværdige og gik fint til lette spanske tapas, kylling og pasta med citron og marscapone. Den slags og Helles dejlige selskab hjælper bestemt på hjemve.

Trænger du også til god trøste-vin, så finder du disse lamsebamser hos Laudrup Vin og Gastronomi (Helle har hvisket i mit øre, at Pencarrow '09-eren er udsolgt, men de har masser af 2010-udgaven på lager).