Fredag aften på New Zealandsk

Forleden fredag aften bød på intet mindre end to af New Zealands bedste vinhuse, fire lækre retter på Le Sommelier, godt selskab med venner, familie, to hyggelige vinmagere og det festlige slæng fra Laudrup Vin. Alt i alt et match af den bedste slags.

Svoger-Ebbis, yours truly, min hjertehusbond Lars

Veninder fra gymnasietiden, Helle (hende fra Laudrup) og Line

Foruden Californien er New Zealand vel nok det oversøiske vinland, som jeg har mest fidus til. Det hænger til dels sammen med, at New Zealand er særlig god til to af mine favoritdruer, nemlig Pinot Noir og Sauvignon Blanc. Men mere vigtigt, så er de bedste vine fra det lille land down under virkelig veltillavede, velbalancerede, nuancerede og kan uden problemer måle sig med deres fjerne slægtninge i Loire, Bourgogne og for den sags skyld Californien.

Fra venstre: Simon Olesen, vores kompetente sommelier, Thomas Dam, salgschef hos Laudrup, Duncan Forsyth, winemaker hos Mt. Edward og aftenens bedst klædte herre, og en gammel kending her på bloggen, nemlig Helle, veninde og marketingansvarlig hos Laudrup

Laudrup Vin har et rigtig flot udvalg af New Zealandske vine herunder de to vinhuse, som vi blev præsenteret for i fredags, nemlig Dog Point og Mount Edward. Førstnævnte holder til i den største (målt på antal vinerier) og vel nok bedst kendte vinregion i New Zealand, nemlig Marlborough på nordspidsen af sydøen. Her er klimaet moderat køligt og stabilt, hvilket i winemaker Matt Sutherlands tilfælde konverteres til Sauvignon Blanc, Pinot Noir og Chardonnay'er, der er frugtige og rene i stilen, men stadig velbalancerede og med frisk syrlighed.

Matt Sutherland, winemaker hos Dog Point og søn af husets grundlægger, James Healy.

Mount Edward holder til i Central Otago, som også ligger på sydøen, men længere syd på og inde i land, hvor bjergene er høje, klimaet koldere og temperaturudsvningene mere ekstreme. Her skaber winemaker Duncan Forsyth Pinot Noir og Riesling-vine, hvor den rene, lyse frugt er i centrum, og strukturen er rank og med behersket fylde.

Duncan Forsyth, winemaker hos Mt. Edward

Maden på Le Sommelier var på grund af de lette vine også i den lette ende med kammuslinger, multe, havtaske og kanin. Jeg havde i forvejen store forventninger til Le Sommelier, men blev nok en smule skuffet. Niveauet var højt, men for mig  manglede der lige de sidste fem procent, der gør den store forskel. De to highlights var forretten med panerede kammuslinger med hindærvinagrette og multen i en fantastisk lækker sauce på karamelliserede løg.

Kammuslinger

Multe

Kanin

Well, her kommer smagenoterne:
Quartz Reef Methode Traditionelle
New Zealandsk sparkling. Enkel, elegant, ren, tør og frugtig på æblemåden (tog ikke noter til det stående velkomstglas, så dette er frit efter hukommelsen).

2008 Mt. Edward Earth's End Riesling

Karakteristisk Riesling-næse med noter af grønne asparges, petroleum, hvide stenfrugter og citrus. Måske noget blomsteragtigt i bagggrunden. Let og elegant og med en vis sødme, uden at man kan kalde den off-dry.

2009 Mt. Edward Earth's End Riesling

I denne lidt køligere årgang træder det petroleum-præget mere i baggrunden og giver plads til de frugtige og krydrede noter. Mere tør i stilen og med en smagsprofil, der læner sig mere over i det citrusagtige og med en tydeligere stenet mineralitet.

2011 Dog Point Sauvignon Blanc
Fantastisk næse med tydelige grønne græsnoter, tomatstilk, pink grape og lime. Tør i stilen uden at være super racy, men frisk, rank og stilsikker. Intens og koncentreret uden at være fyldig og overvældende. Aftenens highlight for mig.

2010 Dog Point Chardonnay

Tydeligt fadpræg på trods af et rimelig behersket fadprogram. Men det sætter altså et tydeligt spor i en ellers diskret næse. Klassisk Chardonnay i munden med meyer lemon-noter, et strejf af vanilje og en mere fyldig og fed struktur sammenlignet med Sauvignon Blanc'en. Fin balance, men måske lidt til den anonyme side.

2008 Mt. Edward Pinot Noir
Fin Pinot-aroma med noter af røde skovbær og et markant krydret strejf. Virker ung og lidt racy på tungen, men smagsprofilen er, som jeg kan lide den: Hindbær, skovjordbær, tranebær, anis, sort te og sort peber. Let, syrefrisk og medium fylde. Smagte den for et halvt års tid siden og fik igen bekræftet, at denne Pinot er blandt de bedste ikke-californiere, jeg har smagt.

2009 Dog Point Pinot Noir

Større og mørkere næse og mere poleret fornemmelse i munden. Noter af brombær, blåbær og boysenbær med et krydret peberagtigt præg. Fadpræget træder frem i form at let ristede, vanilijeagtige strejf. Blød, lækker og pleasende.