Skrumpelever, ølmaver og Det Gode Liv

Chancen for at blive flashet af et blåt tandsæt eller komme på klos hold af en ægte portvinsnæse er tilsyneladende størst nord for København. I hvert fald hvis man skal tro en statistik refereret på dr.dk, som viser, at 40-65-årige i Hørsholm Kommune har det største alkoholforbrug i Danmark. At alkoholforbrug er omvendt proportionalt med social status er vist ikke nogen nyhed. Og i USA er mønstret det samme. Jo højere socialklasse, jo færre afholdsfolk. Men det er næppe de nydelige damer i whiskeybæltet eller deres distingverede mænd, der toner frem på nethinden, når snakken falder på overforbrug eller misbrug af alkohol - måske lige bortset fra Peter Brixtofte, men han har jo også skiftet postnummer fra 3520 Farum til what-ever-Horserød.

Vores dobbeltmoral i forhold til alkoholforbrug er faldet en gruppe unge hørsholmere for brystet, som sammen med en Tanja Hall, projektleder i Hørsholm Kommune (og i øvrigt verdens sejeste lille energibundt af en atlet og spinning-instruktør) har lanceret en kampagne, som stiller spørgsmålstegn ved de rødvinsdrikkende forældres værdi som alkohol-rollemodeller for de unge. Så nu er der ballade i whiskeybæltet - og det kan vi andre jo godt lide at gå og gnække i skægget over. Men egentlig er det mere interessant at reflektere lidt over, hvad vi opfatter som misbrug af alkohol. For det er faktisk ret svært at give konsistent og dækkende definition.

Enhver ved, at overdrevet alkoholforbrug giver rynker. Måske noget, fruerne i Hørsholm skulle tænke over.

Umiddelbart vil mange nok pege på Sundhedsstyrelsens 14/21-anbefalinger (altså maksimalt 14 genstande om ugen til kvinder og 21 til mænd). Det er enkelt og nemt at forholde sig til og givetvis udmærkede pejlemærker, hvis man skulle komme tvivl. Men mange eksperter stiller spørgsmålstegn ved den slags meget forenklede forebyggelsesråd. For nogle vil 14/21 genstande være for meget - mens andre godt kan klare lidt mere. I Storbritannien anbefaler myndighederne maksimalt 2-3 genstande om dagen for kvinder og 4-5 for mænd. Er det fordi briterne har større leverkapacitet, eller er det, fordi de britiske myndigheder vurderer risikoen anderledes? Og hvad betyder det, hvis du drikker mere end 14/21? Er du så alkoholiker? Misbruger? Eller bare lidt usund med øget risiko for at udvikle en stribe sygdomme? Og hvor stor er risikoen sammenlignet med andre risici som overvægt, ensidig kost, kemikalier i vores omgivelser, for lidt motion, passiv rygning, solbadning, at cykle uden cykelhjelm eller ikke have refleksbrikker på jakken om vinteren, glemme tandtråden, drikke for meget kaffe og cola, usikker sex, gå over for rødt, glemme at varme op og strække ud, se for meget tv, gå i spidse sko og ... aj, OK - tilbage på sporet, Nanna Wing-Wang.

Når jeg af og til møder et menneske, som jeg synes har et problematisk forhold til alkohol, så er det sjældent, fordi jeg ved, at den person drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Som regel er det, fordi personens måde at drikke på har negative sociale konsekvenser for den pågældende. Han eller hun bliver pinligt fuld til firmafesterne og har svært ved at se kollegaerne i øjnene den efterfølgende mandag. Eller bliver en helt anden, når han/hun er fuld - i værste fald nærgående eller aggressiv. For slet ikke at glemme dem, som får drukket så meget, at de brækker sig på gadehjørner og taxaer, er til fare for sig selv og andre, går under bordet og skal til udpumpning. I forhold til sidstnævnte scenarie har de unge i Hørsholm Kommune formentlig ikke noget at sige deres forældre på (i hvert fald ikke, hvis unge i Hørsholm minder bare en smule om unge i Aalborg, dengang tilbage i stenalderen, da jeg slog mine folder i Gaden). Så måske er de unges drikkemønster mere risikabelt end deres forældres, selvom de muligvis indtager lige store mængder. Fordi sanseløs druk i weekenderne indebærer sociale og fysiske kontroltab, som kan være livsfarlige i både konkret og overført betydning.

For nogle år siden modtog Ole Hartling, overlæge og tidligere formand for etisk råd, DR's Rosenkjærpris, og han gav i den forbindelse et blændende foredrag om sundhed og sundhedisme. Her problematiserer han begreber som livsstilssygdomme, risikoadfærd, sundhedsfacisme. Han spørger: Hvilken ret har offentlige myndigheder til at diktere vores livsstilsvalg - endda ofte på temmelig usikre videnskabelige grundlag, hvor sandsynligheder kommunikeres som sandheder. Og han diskuterer i øvrigt begrebet 'sundhed' - kan man være sund, selvom man er syg? Og kan man være usund, selvom man er rask? Og er man sund, selvom man er ulykkelig?

Foredraget gav mig stof til eftertanke om, hvem og hvad der skal definere mit eget sundhedsbegreb - og deraf følgende livsstilsvalg. I bund og grund handler det om Det Gode Liv, og for mig (og de fleste andre, vil jeg tro) gør fysisk sundhed det ikke alene. I nogle af de gamle vinproducerende lande er vin en uundværlig del af det gode liv. Her i USA er der stadig en stor afholdsbevægelse, som faktisk vinder frem i disse år. For dem er Det Gode Liv et liv helt uden alkohol. For mig er vin en kilde til stor livskvalitet. Jeg elsker ritualerne, sanseindtrykkene, muligheden for at fordybe sig i duft og smag - og alt det andet, der hører med. Klaus Rifbjerg beskriver det allerbedst i sit essay 'Glæden ved vin', som en sød dansklærer-veninde sendte mig for et par uger siden. Tjek det ud - det er brilliant.