Et nyt år

Jul og nytår har stået i opbruddets tegn her i Berkeley. Vi har arbejdet meget, snakket en del, ordnet praktiske gøremål, forestillet os mulige scenarier, snakket mere, tænkt, mærket efter. Det er måske ikke historiens mest muntre jul, men det har været nødvendigt og godt alligevel. Alle overgange er svære, også selvom vi bestemt må være noget nær verdensmestre i omstillingsparathed. Paradoksalt nok virker overgangen til Danmark lige så krævende, som da vi rejste den anden vej for mere end to år siden. Måske fordi følelserne er så blandede. En side af os trænger til at få overstået rykket, blive afklaret og få vished om, hvordan den nærmeste fremtid kommer til at se ud. Og en anden side protesterer højlydt ved tanken om at forlade vores dejlige Berkeley, vores hjem gennem mere end to år, gode venner og livet som 'halvamerikaner' med alt hvad det indebærer, herunder vinlandet og fællesskabet med andre californiske vinentusiaster.

Der er nu ikke blevet plads til meget vinnørderi midt i alt dette, selvom guderne skal vide, at vi godt kunne bruge et midlertidigt eksil i vinlandet eller bare til en god flaske, som man kan fordybe sig i. Men tiden er ikke til det, og fordybelsen forhindres af tanker og praktik, der som bøjer holder os oppe ved virkelighedens overflade.

Nå, jeg tror, jeg pakker amatørlyrikken sammen for nu, før den tager overhånd. Planerne for nytårsaften er temmelig vage, men vi har da lagt boblerne på køl. Det bliver til Schramsberg 2007 Blancs de Noir og Louis Roederer Anderson Valley NV Rosé. Begge flotte eksempler på californiernes kunnen inden for sparkling wine, og to modeller, som vi kun har stiftet bekendtskab med i forbindelse med smagninger. Det bliver interessant at prøve dem igen.

Godt nytår, kære venner & familie, læsere, medbloggere, mednørder.
2012 bliver i sandhed et nyt år for os.

Fin julevin

Så blev det sørme også jul i Berkeley. Solen skinner fra en skyfri himmel. Vejrudsigten lover 16-17 grader. Vi har sat røde lys i stagerne, kalkun, grødris, rødkål osv. er klar i køkkenet til det store slag. I år har vi endog investeret i dansk sovsekulør, så vi kan få en rigtig brun brun sovs!

Julevinen er også på plads. Mange bloggere og journalister har i år peget på oversøisk Pinot Noir som årets julevin. Faktisk har en hel del specifikt anbefalet Parker Station California Pinot Noir og Frontier Red - begge fra Fess Parker, som forhandles af H.J. Hansen i Danmark. Måske har en lille PR-nisse har haft held med sit forehavende?

Anyway, mange mener ikke, at julemaden kalder på en dyr og sofistikeret vin. Jeg er uenig. Sjældent står man i køkkenet hele dagen for at forberede et så overdådigt og værdsat måltid, så hvorfor skal vinen ikke matche den indsats? Og jeg mener bestemt, det lader sig gøre at finde en kvalitetsvin, som matcher det fede, søde og sure i den traditionelle danske julemad.

Her i huset er valget faldet på en rigtig fin sag, nemlig 2008 Hartford Court MacLean's Block Russian River Valley Pinot Noir. Hartford er blandt de mest velrenomerede Pinot-producenter i Russian River Valley og er som regel garant for fyldige, koncentrerede, mørke Pinot'er, der har masser af saft og kraft uden at sætte elegancen og ynden over styr. Kan næsten ikke vente.

Ellers byder aftenen på hyggeligt selskab med vores taiwanesisk/indiske vennepar (som i øvrigt elsker dansk julemad), en gendigtning af Kir Royal til velkomst - med brombærlikør i stedet for creme de cassis - og naturligvis portvin - Fonesca Bin 27 - til risalamanden.

Sidste jul i Berkeley. Den skal nydes. Tilbage er der vist bare at ønske alle læsere, med-bloggere, venner, familie, nær og fjern en
Very Merry Christmas!

Hvad skal barnet hedde? Fort Ross-Seaview AVA!

Med mine søde svigerforældre på udflugt i, hvad der i dag hedder Fort Ross-Seaview AVA

Sonoma Coast er i disse år en af Californiens mest interessante appellationer. Her har Californiens mest hårdføre producenter slået sig ned og i løbet af imponerende kort tid skabt et navn for sig selv og hele regionen. Men Sonoma Coast er også en af Californiens mest intetsigende appellationer i den forstand, at den dækker over et stort geografisk område med vidt forskellige mikroklimaer, jordbundsforhold og traditioner. Derfor bliver man som forbruger ikke ret meget klogere på, hvad det er for en type vin, der er i flasken, når der står 'Sonoma Coast' på mærkatet.

Vi har flere gange besøgt området omkring Fort Ross, Seaview og Sea Ranch. Billederne her fortæller vel klart hvorfor?

Mange i den californiske vinbranche, ikke mindst producenterne i regionen, har derfor kæmpet for at få Sonoma Coast splittet op i flere mindre og mere meningsfulde sub-appellationer. Mest synlig i denne kamp har været koryfæer som Hirsch, Flowers, Failla og Cobb, der har kæmpet side om side for at udskille, hvad de kaldte 'the true (eller extreme) Sonoma Coast' - et  område som dækker over de kystnære strækninger nord for Russian Rivers udløb i Stillehavet. Forleden blev det så kundgjort, at den amerikanske alkohol- og tobakshandelsmyndighed (TTB) har lyttet til de mange stemmer og nu godkender et forslag om at oprette en 'true Sonoma Coast'-appellation, som kommer til at bære navnet Fort Ross-Seaview AVA (AVA= American Viticultural Area).

Vinmarkerne i Fort Ross-Seaview-regionen ligger typisk på ret stejle skråninger og vender bogstavelig talt mod alle verdenshjørner.

Ud over nærheden til kysten er området karakteriseret ved sin høje beliggenhed ca. 300-600 meter over havoverfladen og dermed over de dagligt tilbagevendende tågebanker, der driver ind fra havet. Således får vinstokkene masser af sol, men der er stadig tale om en for californiske forhold ret kølig region. Til gengæld er jordbundsforholdene i regionen vidt forskellige, for området gennemskæres af St. Andreas Forkastningen, der med sin evige rumlen og erosion skaber stor diversitet i jordtyper inden for dette relativt lille område.

Denne billedskønne Pinot-vinmark tilhører Hirsch-familien.

Der kan næppe være tvivl om, at når det netop blev dette område, som fik lov at få sin egen appellation, så skyldes det, at producenterne her i de senere år har frembragt vine - primært Pinot Noir og Chardonnay - som har imponeret både på deres hjemmebane i Californien og på den anden side af Atlanten. Der er som regel tale om spinklere vine med mere syre end eksempelvis deres slægtninge fra Russian River Valley, og de af dem, jeg har smagt, har været super lækre, selvom jeg nok foretrækker en anelse mere power i min Pinot og lidt mere fedme i min Chardonnay.

Fort Ross var i øvrigt oprindeligt navnet på det sted, hvor de første russiske emigranter slog sig ned i  begyndelsen af 1800-tallet. Det er også navnet på et vineri i området, som i første omgang protesterede mod navngivningen, men som senere trak deres protest tilbage, fordi man formentlig godt kunne se fordelen i at få sin egen appellation.

Klasse-Pinot serveret til Bøf Wellington a la vores gode tyske venner her i Berkeley. (Og yep - jeg har endelig fået mig en iPhone)

Vi smagte netop en 2008 Fort Ross Symposium Pinot Noir forleden, og den var et yderst behageligt bekendtskab. Dejlige røde noter af bær med florale indslag, medium fylde, rund og blød fornemmelse i munden med et lille behageligt syre-spike. Meget anbefalelsesværdig, og i Danmark finder du den (godt nok i 2005-udgaven) hos Goodgrape. Flowers finder du hos H.J. Hansen. Hirsch, Failla og Cobb finder du hos KKWine.

Home Sweet Home

Jeg er hjemme! Stadig godt jetlagget, forkølet og fortumlet men uendeligt glad for at være tilbage hos min Lars i vores hyggelige lejlighed med udsigten over bugten og bjergtagende solnedgange. Tæt på campus-parken, hvor jeg drikker kaffe i solen med gode venner, hvor jeg kan gå udenfor uden jakke i det skønneste 16-17 graders decembervejr med sol fra en skyfri himmel. I et stille Berkeley, hvor de studerende for længst har afsluttet semesteret og taget hjem til deres familier for at fejre højtiden, og hvor jeg kan finde ro til at samle tankerne og nyde de sidste seks uger i Californien. Alt godt kommer til den, som venter.

En af bonusserne forbundet med mit ufrivilligt lange ophold i Danmark var, at jeg nåede at spendere en aften på MASH i Bredgade i selskab med Kenneth fra KKWine.

Det var selvsagt en aften i vinens tegn, selvom bøfferne gjorde deres for at stjæle opmærksomheden. Omgivelserne virkede helt hjemlige for en eksilamerikaner som undertegnede - bløde sæder i båse med rødt læderindtræk og dæmpet belysning. De fint udstillede vinskatte i glasskabe på væggene bidrog også til hyggen, ikke mindst, når der blandt de mange flasker fandtes et fint udvalg af mine favoritter fra KKWine, heriblandt Dunn, DuMol og Williams Selyem. Man bliver jo helt rørt ved gensynet, når man er så langt væk hjemmefra.

Dette skal ikke være en anmeldelse af MASH, men jeg bliver lige nødt til at lette på hatten for deres imponerende vinkort. Hvor er det dejligt at se, at der findes professionelle i vinbranchen i Danmark, der tydeligvis ved noget om amerikansk vin, og som nærer stor kærlighed til disse vine. Kortet omfatter highlights og sjældne kultvine inden for de væsentligste sorter og kategorier, og priserne er oven i købet rimelige og ligger, så vidt jeg kan vurdere, på et niveau omkring to gange priserne i butikkerne. En undtagelse er koryfæet Screaming Eagle, som 'kun' koster 16.000, hvilket er det samme, som du skal give for den hos Kenneth, hvis han ellers vil sælge dig den. Ikke at jeg nogensinde kommer til at betale 16.000 for en vin, men jeg kan godt lide, at priserne ikke er skruet vanvittigt meget op i forhold til butikspriserne - hvilket ellers er mere reglen end undtagelsen på danske restauranter.

Kenneth havde medbragt to spændende vine, som han netop har fået hjem. De var ret forskellige og for så vidt et fint billede på, hvor bredt amerikansk vin spænder. Den første var en ung, spinkel og elegant Pinot Noir fra Oregons McMinnville AVA, som er en del af Willammette Valley. Den anden var en fuldfed Syrah fra Mount Veeder i Napa Valley. Det er i øvrigt sjovt at følge Kenneths strategi for, hvad han tager hjem. Selvfølgelig har han et stort kendskab til amerikansk vin, som er fundamentet for, at han stort set altid rammer plet, men han er tydeligvis lige så drevet af nysgerrighed, venskaber, gode kontakter og spontan lyst til at prøve noget ukendt og anderledes. Det kendetegner i mine øjne en rigtig entusiast.

Her kommer smagenoterne:

Kenn Wright Cellars 2010 Meredith Mitchell McInnville Pinot Noir (325 kr hos KKWine)
Lidt diskret næse med indslag af mørke bær og et lille whiff af jord og hestestald. Frisk syre, men ellers blød og behagelig mundfornemmelse og en fylde, der lige akkurat sniger sig op på medium. Smagsprofilen er præget af rene skovbær med en charmerende eftersmag af hindbærbolcher. Formentlig fortjener vinen 2-3 år mere i flasken, inden man fælder dom over den, og med dette forbehold vil min foreløbige bedømmelse være, at her er tale om en fin og velproduceret vin, som måske nok er lidt for spinkel til min smag, men som bestemt kan anbefales til de mange, som foretrækker denne stil.

O'Shaughnessy Winery 2006 Mount Veeder Napa Valley Syrah (350 kr hos KKWine)
Her er der anderledes smæk for skillingen - helt som man kan forvente af en Napa Syrah. Sort-rød og fed i glasset og med en gavmild næse præget af solbær, sorte kirsebær og måske lidt mørk blomme. I munden er vinen fyldig, rund og blød, men med tilstrækkelig mange tanniner til, at vinen har karakter og ikke bare glider ned som saftevand. De mørke stenfrugter går igen i smagsprofilen og får følgeskab af let urtede indslag i retning af salvie og lakridsrod. Det her er en humør-vin. Man skal være i humør til sådan en basse, men er man det, så giver den dig alt, hvad du kan ønske dig. Og til det røde oksekød og det rustikke tilbehør på MASH, er den et oplagt valg.

Adventstanker

Midt i alle de store overvejelser om fremtid, bolig, job, ambitioner, langtidsplaner, økonomi og alt det andet, der er forbundet med at flytte tilbage til Danmark om små to måneder, kan alle de sentimentale følelser nærmest drukne i praktikaliteterne. Men på denne stille adventssøndag sidder jeg og tænker på, hvor meget jeg dog kommer til at savne mit elskede Californien, vejret og vores dejlige venner og liv dér.

Og selvfølgelig vinlandet, de smukke landskaber, følelsen af at bo i et område, hvor vin er en helt almindelig hobby på linje med golf eller tv-kiggeri. Et område, hvor helt almindelige mennesker har en holdning til druesorter, regioner, stil, vinhuse, fremstillings- og dyrkningsmetoder. Hvor man kan dele sin glæde og entusiasme uden at risikere at virke elitær og snobbet. Og hvor man har adgang til at smage sig ind på udvalgte producenter og appellationer, så de næsten begynder at føles som familie, med hvem man føler sig helt hjemme og bemærker små forskelle, som tiden går, og vinene udvikler sig.

Og alle de gode ting, som en rig vinkultur ellers fører med sig i form af en veludviklet gastronomisk scene, velassorterede supermarkeder, evnen til at sætte pris på kvalitet, friskhed og gode råvarer. Evnen til at smage efter og nyde med nærvær. Jeg ved godt, at Danmark og måske især København har udviklet sig til et gastronomisk hotspot, og det glæder jeg mig da også til at tage i besiddelse igen.  Men jeg tror ikke, det vil fjerne savnet af det californiske vinland. Det bliver bare rigtig svært at lægge bag sig.

Og apropos advent: Jule- og nytårsvinen er så langt fra på plads. Det samme gælder menuerne. Hvad der til gengæld er på plads, er mit visum, mit pas og min flybillet. Om alt går vel, og om en juleengel holder hånden over mig denne gang, så er jeg tilbage i Berkeley, hos Lars og midt i mit vinland om godt og vel fire dage - klar til at nyde min sidste dyrebare tid som dansk amerikaner.

De bedste bobler

I min forrige post kommenterede jeg på Jon Bonnés 2011-liste over gode Pinot'er fra Californien og Oregon. Listen fik mig til at konstatere, at jeg langt fra er færdig med at udforske dette dejlige emne - og det er jo på sin vis godt nyt. Men jeg føler mig alligevel kaldet til ganske (læs: knap så) subtilt at gøre opmærksom på, at jeg tilsyneladende er rigtig godt med, når det kommer til californiske bobler.

Med andre ord: Jeg kender og har smagt samtlige vine på Bonnés liste - de fleste af dem mere end en gang. Og jeg kan kun dele hans entusiasme for denne kategori, for jeg har sagt det før og siger det gerne igen og igen: Californisk sparkling wine er fuldstændig overset uden for Californien, og det er synd, for staten leverer stribevis af top-sparklers og mange af dem er fantastisk value for money.

Således genopfyldt med selvtillid tænkte jeg, at jeg vel lige så godt kunne lave min egen top ti over californisk sparkling wine. So here goes:

1. Domaine Carneros 2005 Le Rêve Blanc de Blancs ($90)
Topvinen fra Domaine Carneros, som måske nok er den bedste sparkler (inkl. chamapgner) jeg nogensinde har smagt. Fantastisk boblende, silkeblød, skummende mouth feel, forførende næse med røde æbler, nødder, brioche og citrus. Elegant, suveræn, luxuriøs og bare out right sparktacular!

2. Schramsberg Mirabelle NV Rosé ($20)
Det bedste value offer i kategorien. Imidlertid skal man ikke købe den, fordi den billig, men fordi den er virkelig, virkelig god. Røde bær, nødder, lidt skovbund, frisk, kompleks, spillevende bobler og en yndig sart rosa farve i glasset. Fabelagtig og meget madvenlig.

3. Schramsberg NV Blanc de Blancs ($35)
Rank, ren, frisk, grønne æbler, citron, danseglade fine bobler og en vidunderlig dragende næse med strejf af kridt og friskbagt brød.

 4. Louis Roederer Anderson Valley NV Brut ($20)
Her bliver der skruet op for styrken og de ristede indslag. Her er jordprægede undertoner, modne æbler og et strejf af sød pibetobak. Prikkende bobler og frisk syre afbalancerer det lidt tunge udtryk på fornemmeste vis.

5. Domaine Carneros NV Brut ($20)
Klart slægtskab til Le Rêve. Lidt mere grønne, syrlige æbler, lidt mere smørbagte fødselsdagsboller, vanilje og pivfrisk syre. Dejlige holdbare og livlige bobler, der dog ikke er helt så små og tætte som i drømme-udgaven.

6. Iron Horse 2006 Wedding Cuvé ($38)
Æbler, vanilje, hasselnød, ristet mandel. Fine, tætte bobler. Super dejlig vin. Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor den ikke kommer højere op på listen, for på papiret lyder den helt perfekt - og det er den også næsten. Må hellere gennemføre en reevaluering en af de nærmeste dage. It's a tough job, but someone's gotta do it.

 7. Mumm Napa NV Brut ($15)
Her får du virkelig a lot of bang for the buck. Fine citrusnoter og et strejf af gær. Ren, frisk, enkel og let tilgængelig uden på nogen måde at være kedelig. Det er en vin, der gør det, den er bedst til - nemlig at blive nydt.

8. Domaine Chandon étoile NV Brut ($40)
Denne sparkler hører også til i den fyldige og krydrede ende af skalaen. Tænk bagte æbler frem for rå. Tænk duften af nybagte brune kager, der lige er kommet ud af ovnen. Og tilføj så et strejf af vanilje og fine, tætskummende bobler. Denne topvin fra Domaine Chandon er et yderst behageligt bekendtskab.

 9. J Vineyards Cuvée 20 ($25)
Cuvé 20 er entry level-sparkleren fra J Vineyards og er en elegant, rank, frisk og lækkert perlende vin. Masser af citrusnoter - citron, pinke grape og lime. Diskrete hints af vanilje og gær. Super vin til prisen.

10. Gloria Ferrer NV Sonoma Brut ($15)
For dine 15 dollars får du en dejlig lige-ud-af-landevejen-vin, som bør nydes uden dybere filosofiske overvejelser. Let og frisk med hints af pærecider og vanilje - faktisk minder den mig lidt om en god prosecco.

Alle vinene på listen er selvfølgelig fremstillet efter Méthode Champenoise, og i Danmark forhandles Schramsberg af Sigurd Müller og J Vineyards af KKWine.

Long and winy road

Der er stadig lang vej igen, før jeg har smagt mig igennem det fine udbud af californisk Pinot Noir. Jeg blev mindet om denne  lykkelige omstændighed, da jeg i går læste Jon Bonnés top 25 over californisk og oregonsk Pinot Noir frigivet i år. Jon Bonné er San Francisco Chronicle's vinanmelder, og han er højt respekteret blandt sine kollegaer og i resten af vinbranchen - så der bliver lyttet, når han ytrer sig.

Og det var med stor forundring iblandet glæde, at jeg måtte konstatere, at jeg ikke har smagt en eneste af de 25 vine på Mr. Bonné's liste. Jeg kender måske halvdelen af producenterne af navn og omdømme, og den anden halvdel har jeg aldrig hørt om før. Her gik jeg og troede, at jeg efterhånden var rimelig velbevandret i Cali Pinot - en opfattelse, jeg i øvrigt følte mig bekræftet i, da Wine Spectator sendte deres Pinot Special på gaden for et par måneder siden, og hvor mange af mine favoritter og gamle kendinge figurerede på listen.

Men der var ikke en eneste Williams Selyem, DuMol, Rochioli, Lynmar, Hartford, Emeritus, Mueller, Merry Edwards eller andre af mine favoritter på Jon Bonnés liste. Faktisk havde kun en enkelt Russian River Pinot fundet nåde for Bonnés kræsne smagsløg - og det fra en producent, jeg heller aldrig før har hørt om. Til gengæld er der på listen en hel masse fra Sonoma Coast, en håndfuld Santa Lucia Highlands og Santa Maria Pinot'er, et par Alexander Valley'er og så et par stykker fra Dundee Hills i Oregon.

Jon Bonné hylder de seneste års tendens til at skabe mere spinkle 'Burgundian' Pinot'er, som man især finder helt ude ved den nordlige stillehavskyst i  Sonoma Coast-appellationen. Her residerer blandt andet Hirsch og Cobb, som jeg tidligere har omtalt, og førstnævnte er en af mine favoritter, hvis jeg har lyst til en lidt lysere, friskere, spinklere Pinot - uden at den bliver rigtig stram i betrækket.

Og jeg har for længst indset, at der i Santa Lucia Highlands og de kystnære områder i Santa Barbara County-appellationen ligger meget uopdaget land, som skal opdages og indtages, så snart jeg vender hjem til Californien. Så jeg tilgiver Jon Bonné for, at han ikke ser lyset i mine Russian River-darlings og takker for inspirationen til den kommende tids Pinot-udforskning.

Strandet

Jeg er strandet i København. Det er en lang og for at sige det på godt jysk TRÆLS historie, som ikke fortjener at blive fortalt igen. Det korte af det lange er, at jeg savner min Lars, mine katte, mit Californien, sol og 20 grader - og selvfølgelig alle mine skattebasser i vinskabet.

Jeg vender hjem til Californien en gang i næste uge, om alt går vel, (knock on wood, spyt over højre skulder, tis over kors, kryds fingre, bed Fadervor), og i mellemtiden har jeg heldigvis selskab af dejlige venner og familiemedlemmer. Jeg bor under luksuriøse forhold hos min søster, som nusser om mig og lægger øre til mine frustrationer. Og min gode veninde Helle er oven i købet en lige så stor vinentusiast som jeg, så vi nyder chancen for at nørde igennem og ikke mindst nyde nogle skønne flasker, som hun har udvalgt fra hylderne på sin arbejdsplads, Laudrup Vin og Gastronomi.

Og det er virkelig godt at have sådan en well connected veninde i baghånden, når man er i Danmark, for hvor er udvalget dog trist, når man frekventerer danske supermarkeder. Og ligefrem dybt tragisk bliver det, når man ser på det sørgelige udvalg af californiske vine på supermarkedhylderne - det kan de næsten ikke være bekendt. Jeg græmmes lidt på vegne af den californiske vinbranche og håber, at flere forbrugere finder frem til de mange entusiastiske små importører, som tager mere interessante vine hjem fra det vilde vesten.

Men der er selvfølgelig opmuntrende undtagelser i supermarkederne, og jeg er stødt på to af dem:
Selaks 2010 Marlborough Sauvignon Blanc fra New Zealand til en 50'er i Netto/Føtex er super god value for money, hvis du spørger mig. En ret klassisk en af slagsen med masser af 'grønne' noter (pyrazine - minder mig lidt om tomatstilk), hvide blomster i næsen og et strejf af tropiske frugter. Frisk, sprød, aromatisk og tør. I like!

En anden undtagelse er Salentein 2010 Valle Uco Mendoza Reserve Pinot Noir fra Argentina. Mørk frugtnæse, et strejf af lakridste og tørrede blomster, rund og behagelig, medium fylde og en god syrlighed. Det er måske ikke stor vinkunst, men fin kvalitet til de 70-80 kroner, de tager for den Føtex.

Men det ville jo ikke gå uden rigtig, rigtig god vin, og det har Helle leveret i flere omgange. Hun er også glad for vine fra New Zealand, og forleden lod jeg mig forkæle med to rigtig lækre Chardonnay'er fra det grønne tågeland, nærmere bestemt Pencarrow Estate 2009 Martinborough Chardonnay og Te Mata Estate 2009 Woodthorpe Vineyard Hawke's Bay Chardonnay.

De to vine skulle vise sig at være ret forskellige, selvom slægtskabet i form af elegant citrus og super velproduceret sprød renhed bestemt er til at få øje på. Men et mere markant indslag af egefade i Pencarrow'en gjorde den til en lidt rundere, fyldigere, mere vaniljet og lidt mere toasty oplevelse end den lettere, strammere og super stilrene Woodthorpe. Begge er særdeles anbefalingsværdige og gik fint til lette spanske tapas, kylling og pasta med citron og marscapone. Den slags og Helles dejlige selskab hjælper bestemt på hjemve.

Trænger du også til god trøste-vin, så finder du disse lamsebamser hos Laudrup Vin og Gastronomi (Helle har hvisket i mit øre, at Pencarrow '09-eren er udsolgt, men de har masser af 2010-udgaven på lager).

Hwa'e nåe mæ en swing om?

Don't worry - det er ikke mine nordjyske aner, der endelig har indhentet mig. Det er såmænd bare fri association over temaet slyngning af vin i glasset. Min tilgang til fænomenet har hidtil været ganske simpel: Når jeg slynger vinen, kan jeg bedre dufte den, og det er som om, at de fleste vine lige som bare 'falder på plads' af at blive slynget - lidt lige som når man ryster en dyne. Og så er slyngningen vist også bare blevet en dejlig vane, som jeg udfører mere eller mindre ubevidst, og som jeg forbinder med nydelse og afslapning.

Men hvorfor lade noget være simpelt, når man kan gøre det kompliceret? Min private husforsker har sendt mig en artikel fra det ansete videnskabelige tidsskrift Science, hvori fysikeren Martino Reclari, som studerer væskedynamik ved École Polytechnique Fédérale de Lausanne, fortæller om et forskningsprojekt, hvor det er lykkedes ham sætte en matematisk formel på vinens bevægelse i glasset.


Et nærstudie af vinens bevægelse i glasset: Ved at ændre på parametre som mængden af vin, glassets diameter og størrelsen af de cirkler, som glasset bevæges i, kunne forskerne genskabe bølgeformationer med henholdsvis en, to, tre og fire bølger på en gang.

Så hvis du ikke kan leve uden svaret på, hvorfor du nogle gange danner en enkelt stor bølge i glasset og andre gange mange små bølger , så læs videre her:

Der er tre afgørende forhold på spil:

1) Forholdet mellem mængden af vin og glassets diameter.

2) Forholdet mellem glassets diameter og størrelsen på de cirkler, du bevæger glasset i.

3) Forholdet mellem de fysiske kræfter, der påvirker vinen i glasset, nemlig centrifugalkraften, som tvinger vinen ud mod siden af glasset, og tyngdekraften, som tvinger vinen nedad.

Det er altså forholdet mellem disse faktorer, der er afgørende for bølgens facon i glasset - ikke glassets absolutte størrelse eller den absolutte mængde af vin.

Men måske er det mere nyttigt at vide, hvordan man undgår, at vinen skvulper over på grund af overivrig slyngning. Og i den sammenhæng er det jo en uvurderlig opdagelse, at Merlot-bølger 'knækker over' som en brænding på havet og derved danner uklædelige sprøjt, når vinens acceleration er over 40% af tyngdekraftens styrke. Det svarer i øvrigt til fire sekundmeter, in case you were wondering.

Fik jeg nævnt, at jeg er vild med forskere?

På lynvisit i den syvende himmel

Det sker under tiden, at man bare falder pladask for en vin. Uden forbehold, uden at fortænke det hele, uden større analyse. Det er bare forbasket godt, og man behøver kun at læne sig tilbage og nyde vinen og glemme alt andet for en stund. Det er paradis på jord for en vinelsker.

Vinen, der for nylig sendte mig på lynvisit i den syvende himmel, var ikke overraskende en Russian River Pinot Noir, og den kom fra den lille producent Mueller Winery. Vineriet blev grundlagt i 1991 og har levet et godt men lidt gemt liv indtil de senere år, hvor deres vine virkelig har skinnet igennem.

Ikke verdens mest sexede label design, men så er det godt, at mor har lært os ikke at skue hunden på hårene.

Vi besøgte Mueller for nogle måneder siden, hvor vi smagte på en Chardonnay, en Sauvignon Blanc og tre 2008-Pinot'er. Ved den lejlighed må jeg have lidt af 'palate fatigue' efter en lang og effektiv dag i vinlandet, for selvom jeg syntes godt nok om Pinot'erne til at købe nogle flasker med hjem, blev jeg ikke sendt på himmelfart. Godt, jeg fik en reprise. Her kommer smagenoterne:

Mueller 2008 'Eastside' Russian River Valley Pinot Noir
Vidunderlig! Gavmild! Forførende! er de første ord, der falder mig ind. Masser af mørke bær: Solbær, blåbær, sorte kirsebær, kirsebærlikør, sort peber, lidt rå lakrids. Frisk syre bag al frugten og utroligt indbydende. Et strejf af sort oliven, der lige giver det dér pift, som gør den interessant i det lange løb og hæver vinen flere klasser over gennemsnittet. Solmodne hindbær og vanilje i eftersmagen. Man mærker den høje alkoholprocent, men i dette tilfælde falder den i tråd i med resten. Et eksempel på, at der er ikke nogen absolutter, når det kommer til vin. Det er altid et spørgsmål om balance. Alt i alt en Pinot Noir helt efter mit hjerte: Nem at falde for og endnu nemmere at indlede et seriøst forhold til. En (for mig) helt ny producent stryger direkte ind i min CaliPinot Hall of Fame!

Mueller forhandles desværre ikke i Danmark, men har du lyst til noget i samme boldgade, så prøv Hartford Court, som du finder hos worldofwine.dk. 

FredagsRecap: Parker på Pinot-vognen, Vinisten på vandvognen, Vintanker om udvikling, Åbent hus hos American Wine og en Heimoff-røffel til Beaujolais Nouveau

Q: FredagsRecap - hvad er nu det?
A: Hver fredag samler jeg op på highlights fra vinblogs og andre vinmedier, som jeg følger dagligt. Her får du overblik og måske inspiration til videre læsning. Det er ren public service.
Find tidligere FredagsRecaps her

Efterårsvejret ramte også det californiske vinland i denne uge

Fermentation: Parker på Pinot-vognen
Først var det Jim Laube fra Wine Spectator. Så var det Steve Heimoff fra Wine Enthusiast, og nu er det så Robert Parker fra Wine Advocate, som melder sig i koret af lovsang til 2009-årgangen af californisk Pinot Noir. Faktisk giver Parker ikke mindre end 78% af de 237 testede Pinot'er 90 point eller mere. Det er ny rekord og langt foran den næstbedste årgang, som var 2007 med 65% 90+ vine. Tom Wark fra Fermentation-bloggen har lavet statistik over Parkers gennemsnitlige karakterniveau for californisk Pinot Noir og konstateret, at den har været stødt stigende siden 1999. Om det skyldes, at Parker har udviklet en smag for Pinot, eller om californisk Pinot er blevet bedre, kan vi kun gætte på. Tom Wark argumenterer for, at det under alle omstændigheder er interessant, at der efterhånden findes så stort et datasæt over californisk Pinot smagt af en enkelt person. Uanset hvad man mener om 100-point skalaen, så må det da sige os et eller andet, hævder Wark. Jeg synes, det giver meget god mening.
Se statistikkerne og bedøm selv her

Vintanker: Et spørgsmål om udvikling
Jesper beretter om et tredje møde med en italiensk vin, som først skuffede lidt, så begejstrede og dernæst skuffede igen. Interessant historie, som giver anledning til at overveje, hvad der udvikler sig mest: Vinen eller smagerens præferencer.
Læs selv her

Vinisten: På vandvognen
Simon fra Winelo... jeg mener Vinisten har gennemført 30 dage uden alkohol. Hvad skal det nu gøre godt for, spørger du måske dig selv, men Simon gør sig nogle interessante refleksioner over, hvad afholdenhed og det modsatte gør ved ens opfattelse af afslapning, hygge og samvær - og ikke mindst, hvad afholdenhed gør ved ens smagsløg, som i Simons tilfælde meget overraskende er kommet ud af skabet som New World-løg. Hvis det sidste lød frækt, var det absolut uintenderet.
Læs mere her

American Wine holder åbent hus
American Wine ejes af Keld Johnsen, der også driver restauranten 'The Diplomat' på den amerikanske ambassade i København. Han har et fint lille udvalg af amerikanske vine, herunder selvfølgelig en hel masse californiske -de fleste af dem i den menneskevenlige ende af prisskalaen. Den 15. november fra 16-18 holder han åbent hus med vinsmagning i lokalerne på Jagtvej 111, så du behøver ikke medbringe diplomatpasset i denne omgang.
Find mere information her

Heimoff: Beaujolais Nouveau my a..
Ingen FredagsRecap uden Mr. Heimoff. Han er en overodentlig flittig blogger, der troligt poster alle ugens fem hverdage. Senest giver han markedsføringsstuntet omkring frigivelsen af den purunge Beaujoulais Nouveau en ordentlig røffel. Det er ifølge Heimoff det største markedsføringsstunt i vinens verden, som end ikke overgåes i markedsføringsværdi af hverken the French Paradox (de faktum at de vindrikkende franskmænd tilsyneladende lider mindre af hjerte/kar-sygdomme end os andre), the 1976 Paris tasting, filmen Sideways og kultdyrkelsen af Napa Cabs. Jeg husker engang fra min barndom sidst i 80'erne, hvordan Thorkild Thyring kørte første parti Beaujolais Nouveau til Danmark i sin racerbil under stor mediebevågenhed. Så bliver det heller ikke meget mere yuppie.
Læs Heimoffs altid veloplagte blog her

Napa for fuld udblæsning: Besøg hos Beringer

For nogle uger siden besøgte vi Beringer Vineyards i St. Helena i Napa Valley. Besøget var en del af vores 'vi-skal-også-huske-at-besøge-de-store-mainstream-vinerier-tur', som også inkluderede et besøg hos Robert Mondavi Winery. Beringer er en ret stor producent, og lige som Mondavi har de en lang og glorværdig historie i dalen, men kendes i dag bedst for deres supermarkedsvine.

Hvis du handler ind i Super Best eller køber din vin hos Kjær og Sommerfeldt, er der en god chance for, at du er stødt på Beringers standardvine. Jeg har smagt nogle stykker af dem og synes, at de leverer god value for money - særligt Founders' Estate-serien, som her i Californien står i godt og vel 50 kroner, og som  Danmark går for 99 kroner, når den ikke er på tilbud. Især Cab'en er god og udmærker sig ved en super blød chokoladeagtig mundfornemmelse og masser af mørk frugt. En fin hverdagsvin, men hvis du kun har naturvin og Grüner Veltliner i vinkælderen, så er den nok ikke noget for dig.

Lars er ved at gå død i topklasse-cab. Stakkels mand.

Meget godt kan man sige om Napa Cabs,  men de er ikke gode for tandpastasmilet.

Ved vores besøg hos Beringer brødrene smagte vi blandt andet på deres Private Reserve Cabs, som forhandles i Danmark af H. J. Hansen Vin, og som du må slippe 500-600 bobs for. Det er faktisk ret tæt på retail-prisen her i Californien, så det må siges at være en hæderlig prissætning fra H. J. Hansens side. Her får du fuld skrue på det hele: Masser af fuldmoden mørk frugt, godt med grønne urter, oak og tanniner, der kan mærkes, men stadig er bløde og behagelige. De savner måske lidt af den elegance, som jeg til min overraskelse fandt i Mondavis topvine, men til gengæld er de nok tættere på det klassiske Napa-ideal. Så hvis du er til den slags, så kan jeg bestemt anbefale, at du slagter sparegrisen og donerer indholdet til H. J. Hansen til fordel for et par flasker af Beringers bedste Cabernet Sauvignon'er.

The Rhine House (PR-foto: Beringer Vineyards)

Selve winery-oplevelsen hos Beringer minder mest om en alpe-theme park med et 'ægte Rhine-House' fra 1884 og naturligvis det store originale vineri med underjordiske tunneler fra 1876. De tyske islæt er sådan set ægte nok, for Beringer-brødrene var tyske immigranter og blandt de første til at etablere et vineri i dalen. Bygningerne er i dag erklæret californisk kulturarv, men det virker alligevel kunstigt på mig med et tysk alpehus ved siden af palmer og appelsintræer og ikke mindst en tilsyneladende uendelig strøm af højrøstede snalrede turister. Men det er da bestemt et besøg værd, hvis din vej går forbi St. Helena.

BTW: Beringer har tilsyneladende lavet et lille dansk site, hvor du kan læse om de af deres vine, som du finder på det danske marked inkl. priser og forhandlerinformation. Tjek det ud her.

Her kommer mine smagenoter fra besøget:
2008 Beringer St. Helena Home Vineyard Cabernet Sauvignon
Jordbærtærte i næsen, men ellers en overraskende diskret aroma. I munden er den super smooth og sødlig med en bund af klassisk cab og overtoner af sort te, brombær, vanilje, blomme og desværre en lille eftertænding af alkohol mod slutningen.

2007 Beringer Bancroft Vineyard Cabernet Sauvignon
Et strejf af alge eller måske parmasan. I don't know, men det virker sgu ikke helt rigtigt. I munden er vi på sikker grund igen med noter af kirsebærlikør og stjerneanis. Masser af power og lidt for sødlig for min smag. Fløjlsbløde tanniner.

2006 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Så er vi på hjemmebane med mere klassisk Napa Cab med solbær, savsmuld, grønne urter og lidt kirsebærlikør. Minder mere om Mondavis top-cabs, men er større og sødere. Lidt mere bid i tanninerne.

2007 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Bund af klassisk Cab i næsen og lidt mere subtil frugt med et strejf af pibetobak, salvie og måske lidt eukalyptus. Stor og sødlig i munden med fuldmodne tanniner. Smag af blommekompot, måske noget olivenagtigt og helt bestemt nogle sorte kirsebær.

Inden for murene

I weekenden var der pick-up event hos kultvineriet Williams Selyem i Russian River Valley. Normalt rutter folkene bag vineriet ikke med gæstfriheden, men på denne dag bydes medlemmer og deres venner inden for i blære-lokalerne på Westside Road. Her blev der disket op med forskellige delikatesser og bedst af alt sneak peaks på 2009-årgangen og gensyn med ældre årgange. Og lad det være sagt med det samme: Vinen smagte fantastisk - helt som ventet. Vi havde taget gode venner med, og derfor gad jeg ikke tage noter - det handlede bare om at være sammen og nyde vinen og ikke så meget andet. Men billlederne af de skønne omgivelser skal I ikke snydes for, og de kommer her:

Markerne inspiceres

Som vi siger i Jylland: Dæ' wos. [det er os] + lånebarnet Hannah

Jeg elsker efterårets farver, som lige nu gør vinlandet helt eventyrligt

Det ligner lidt et rumskib, men det er såmænd bare rammerne for en af Californiens bedste Pinot Noir-producenter.

Tomme tønder pynter mest

Bliss!

Efterårshimmel over efterårsmarker

D'herrer Lars og Lars i godt selskab med William Selyems Estate Chardonnay

PS: Jeg er nu den lykkelige ejer af en kasse og lidt til af udvalgte Pinot'er fra Williams Selyems seneste tre årgange. Skulle nogen være i tvivl, så forhandles Williams Selyem i Danmark af KK Wine.

FredagsRecap: Liv i mosten, Roser til Santa Lucia, Skærmtrolde i halvblind Pinot-smagning, Heimoff endelig klar med en '09 CaliPinot-rapport

Q: FredagsRecap - hvad er den af?
A: Den er god nok, du gamle. Hver fredag samler jeg op på highlights fra vin-blogs og andre vinmedier, som jeg følger dagligt. Her får du overblik og måske inspiration til videre læsning. Det er ren public service - intet mindre.
Find tidligere FredagsRecaps her 

Denne uge har budt på uendeligt smukke solnedgange over San Francisco Bay

Grape Juices: Der er sørmer liv i druemosten

Lad det være sagt med det samme. Der er alt for få danske vinblogs. Derfor har jeg også tålmodigt beholdt Grape Juices på min blogroll, selvom den har ligget i dyb dvale det sidste halve års tid. Og what do you know! It's alive! Måske er det Halloween-stemningen, der har fået hel- og halvdøde til at genopstå. OK, det er måske ikke, fordi det sprudler af liv ovre hos Grape Juices - to indlæg er det blevet til på en måneds tid, men alt kommer til den, som venter, og denne gang blev det blandt andet til en fin omtale af en CaliPinot. Vinens Vilde Vestens slipper en virtuel salut med sin seksløber. Det drejer sig om 2009 Chasseur Sonoma County Pinot Noir, som tildeles 90-92 point og får følgende ord med på vejen: 'udpræget jordbær, brun farin, fyr/gran. Smagen er tæt og kort med en mintede eftersmag. Mineralsk og særdeles drikkevenlig'. For 150 kroner lyder det som et særdeles godt køb. Tak til Grape Juices for tippet.
Besøg Grape Juices og find ud af, hvor du kan købe vinen

Wine Spectator: Tim Fish deler roser ud til Santa Lucia Highlands

Som trofaste læsere vil vide, har jeg længe dyrket Russian River Pinot Noir. Men på det seneste har jeg fået øjnene op for regionen Santa Lucia Highlands, som har lagt jord til mange af mine favoritter fra 2009. Santa Lucia Highlands er en del af Monterey County-appellationen omkring 100 km syd for San Francisco og leverer ifølge min erfaring mørkere og mere krydrede Pinot'er end Russian River Valley og Sonoma Coast. Jeg har længe gået med planer om at skrive et indlæg om området, men nu er Tim Fish fra Spectator kommet mig i forkøbet. Jeg kan dog ikke udelukke, at jeg tager en tur derned og vender tilbage med en stemningsrapport en af de kommende uger.
I mellemtiden kan du læse Tim Fish' mening om regionen. Kommentarsporet giver mange nyttige tip om gode vine og vinerier.

Wine Factory-drengene kaster sig ud halvblind Pinot-smagning

Jeg følger jævnligt med i Wine Factory-drengenes videoeskapader. Tydeligvis inspireret af Gary Waynerchuck leverer de uhøjtidelige videoanmeldelser af snart sagt hvad som helst, der er druer i. Det er altså dyrt og billigt, nyt og gammelt, europæisk og oversøisk. Deres entusiasme er smittende, og d'herrer er både søde, sjove og underholdende. For nylig gennemførte de en halvblind smagning af tre Pinot'er fra henholdsvis Argentina, New Zealand og Bourgogne i prisklassen 100-130 kroner. Ikke overraskende (for en New World vino som mig) løb new zealænderen med prisen.
Se mere til skærmtroldene her

Heimoff : Status over 2009 CaliPinot

Et par måneder efter Wine Spectator gør Steve Heimoff status over 2009-årgangen af californisk Pinot Noir, hvoraf de sidste forventes frigivet her i løbet af efteråret. Bedre sent end aldrig, Steve, og han er ikke overraskende enig med Spectator i, at årgangen tegner særdeles lovende - også selvom han 'kun' har smagt omkring 500 af slagsen. Selvom undertegnede formentlig kun har smagt... bum bum slag på tasken... 50-60 af slagsen, så holder jeg mig helller ikke tilbage for at give både Spectator og Heimoff ret. Det er de sikkert glade for.
Læs hele Heimoffs årgangsrapport her

En slags status, Pink Perler, Chez Panisse og magisk Pinot

Forleden fejrede vi en slags jubilæum. Det var præcis to år siden, vi plantede vores fødder i den rige californiske muld. Som altid, når man har haft en begivenhedsrig tid, er det næsten ufatteligt, at to år kan gå så hurtigt. Det har været de bedste, mest udfordrende og horisontudvidende år i mit 32-årige liv. Vi har savnet familie og danske venner, men har også haft enestående stunder med dem her i Berkeley, i Hawaii, New York, Grand Canyon, Las Vegas, L.A., ved kysten, i bjergene, i ørkenen - og selvfølgelig i vinlandet. Og vi har fået nye venner fra det meste af verden, som på rekordtid er blevet nære fortrolige, som vi deler hverdagens sorger og glæder med. Der er ikke noget af det, jeg ville bytte for noget som helst.

Nu har vi tre måneder tilbage her i Berkeley. Lars arbejder som en sindssyg i laboratoriet for at blive færdig med sit projekt, og jeg kan mærke, at Danmark rykker tæt på rent mentalt, mens jeg søger job i et vanskeligt jobmarked og forsøger at forestille mig, hvordan det bliver at vende hjem. Jeg glæder mig faktisk, for det er som om, at de mange ting, jeg elsker ved København, Danmark og vores venner og familie, popper op som små perler i et champagneglas og minder mig om alt det, jeg har at glæde mig til, når vi vender hjem.

Og så har vemodigheden selvfølgelig allerede sneget sig ind på mig. Jeg tænker tanker som 'er det mon sidste gang, jeg ser dette vineri, denne kyststrækning eller denne ven'? Jeg prøver at forudse, hvad jeg vil fortryde, jeg ikke fik gjort, når jeg sidder hjemme i Danmark igen. Og så er der selvfølgelig mit elskede vinland, som jeg nærmest er vokset sammen med i løbet af de seneste par år. Hvor kommer jeg dog til at savne at kunne følge med i årstidernes skiften i vinmarkerne, besøge store og små vinerier, have en god fornemmelse af de seneste årgange og en førstehåndserindring om, hvordan vejret artede sig et givent år. Men til gengæld vil det europæiske vinland ligge for mine fødder, og jeg glæder mig til at indtage det. Både i overført og bogstavelig forstand. Og selvfølgelig vender vi tilbage til Californien igen - forhåbentlig mange gange fremover.

Nuvel, med en klump i halsen kan jeg berette, at vi fejrede toårsdagen med et glas sparkling NV Napa Mumm Rosé, en fantastisk middag på Chez Panisse og en flaske 2007 Hirsch Vineyards San Andreas Pinot Noir, som var et excellent match til Alice Waters køkken og et skønt første gensyn siden vores besøg hos Jasmine og Co. i foråret, helt derude hvor kragerne vender. Den slags Pinot vil for altid vil være som en tidsmaskine, der kan sende mig tilbage i tankerne til to uforglemmelige år. Det ser nogenlunde sådan ud:

November 2009: Vigtige beslutninger træffes over menukortet i Sausalito med Janni og Kasper

December 2009: Julebesøg og tur i cablecar med Rena og Nikos

Februar 2010: Niece-Cille og Søster-Ida indtager Berkeley

April 2010: Roadtrip med Nadja - her som strandløver/løvinder på Venice Beach, L.A.

April 2010: Min seje Gitte-mor i Grand Canyon

April 2010: Moster Suz og Gitte-mor i city chick stil v. Golden Gate

Juni 2010: Helle, Hawaii og en ægte træmand

Juni 2010: Laura indtager Berkeley inkl. vores Volvo

Oktober 2010: Min far og hans Jytte får bobler i spandevis hos Domaine Carneros

December 2010: Med Søster-Signe, Svoger-Lars, Nevø-Jonathan og Niece-Maja ved verdens ende (a.k.a. Point Bonita)

Januar 2011: Bobler og Solnedgang med Wan-Chen og Selva ved Sea Ranch

Februar 2011: Kusine-Camilla på bonusvisit i februar-tågen

Februar 2010: Et godt firkløver inkl. Veninde-Maja og svoger-Jesper i Mendocino

Februar 2010: Svoger-Ebbis og en eller anden gakke ved Golden Gate

April 2011: Svigermor Lis og Svigerfar Mik suger feststemningen til sig i Las Vegas

Maj 2011: Veninde-Nadja i stærkt comeback på Hawaii

Juli 2011: Susanne og Alex på boblebesøg hos Gloria Ferrer

August 2011: Søster-Ida og Svoger-Henrik på hjemmebane i NYC

Oktober 2011: Alex og undertegnede gør vinlandet usikkert hos Joe Swan i Russian River Valley