Adventstanker

Midt i alle de store overvejelser om fremtid, bolig, job, ambitioner, langtidsplaner, økonomi og alt det andet, der er forbundet med at flytte tilbage til Danmark om små to måneder, kan alle de sentimentale følelser nærmest drukne i praktikaliteterne. Men på denne stille adventssøndag sidder jeg og tænker på, hvor meget jeg dog kommer til at savne mit elskede Californien, vejret og vores dejlige venner og liv dér.

Og selvfølgelig vinlandet, de smukke landskaber, følelsen af at bo i et område, hvor vin er en helt almindelig hobby på linje med golf eller tv-kiggeri. Et område, hvor helt almindelige mennesker har en holdning til druesorter, regioner, stil, vinhuse, fremstillings- og dyrkningsmetoder. Hvor man kan dele sin glæde og entusiasme uden at risikere at virke elitær og snobbet. Og hvor man har adgang til at smage sig ind på udvalgte producenter og appellationer, så de næsten begynder at føles som familie, med hvem man føler sig helt hjemme og bemærker små forskelle, som tiden går, og vinene udvikler sig.

Og alle de gode ting, som en rig vinkultur ellers fører med sig i form af en veludviklet gastronomisk scene, velassorterede supermarkeder, evnen til at sætte pris på kvalitet, friskhed og gode råvarer. Evnen til at smage efter og nyde med nærvær. Jeg ved godt, at Danmark og måske især København har udviklet sig til et gastronomisk hotspot, og det glæder jeg mig da også til at tage i besiddelse igen.  Men jeg tror ikke, det vil fjerne savnet af det californiske vinland. Det bliver bare rigtig svært at lægge bag sig.

Og apropos advent: Jule- og nytårsvinen er så langt fra på plads. Det samme gælder menuerne. Hvad der til gengæld er på plads, er mit visum, mit pas og min flybillet. Om alt går vel, og om en juleengel holder hånden over mig denne gang, så er jeg tilbage i Berkeley, hos Lars og midt i mit vinland om godt og vel fire dage - klar til at nyde min sidste dyrebare tid som dansk amerikaner.