Wildcardet fra Samsara

Chad og Mary Melville kan godt lide at svede for deres Pinot. De lægger kræfterne i de nøje udvalgte parceller i Central Coasts Sta. Rita Hills. 'Vi er vinbønder, ikke vinmagere', skriver de på deres hjemmeside. Og så krydrer de filosofien med bevingede ord om, at Samsara betyder 'livets evige cirkel' på sanskrit, og at livet som bonde er en eksistentiel livslektion i ydmyghed. Det er så dejlig flippet californisk, at man næsten kun kan holde af dem.

Chad og Mary tror også 'low or no intervention' i vineriet. Druerne skal tale uden at blive afbrudt af fx industrielle gærtyper, masser af egefad og anden djævelskab. Ingen maskiner, tak. Druernes udtryk skal blot hjælpes frem af nænsomt manuelt arbejde. Det er klart, at Chad og Mary også tror på whole cluster fermentation - altså at man lader druerne gære med stilk og det hele.

'Gæring af hele klaser er et wild card', har Michael Browne fra legendariske Costa Browne engang udtalt til The Pinotfile. Går det godt, får man kompleksitet og rene noter af jord, tobak, sort og hvid peber. Går det knap så godt får man en herbal, vegetativ vin ud af anstrengelserne. Og selvom det måske også lyder dejlig flippet, så er det sjældent en god ting i vinens verden.

Pinot'en fra Samsara havde godt af lidt modspil til den tanninrige struktur. Men i al beskedenhed kan min specialty pizza med gedeost, rødløgsbalsamico-kompot, pærer, prosciutto og rucola også stå model til det meste.  

Her til aften smagte vi så frugten af Chad og Marys anstrengelser i vinmarken og deres gamble med de hele klaser. Og desværre er wildcardet ikke faldet ud til den heldige side, hvis du spørger mig. Jeg kan godt detektere de gode smagsindtryk, som Michael Browne omtaler, men jeg fornemmer jeg også en kantet og rå struktur fra stænglerne, som jeg ikke synes klæder en CaliPinot. Men bedøm selv. Her kommer smagenoterne:

2010 Samsara Rancho La Vina Vineyard  Sta. Rita Hills Pinot Noir

Brombær, cassis, sort peber, brændestak, sød bacon, røg, muldjord i næsen. Ikke klassisk Cali. Ikke klassisk Pinot. Kantede tanniner dominerer strukturen - og masser syre. Medium fylde. Smagsindslag af multebær, brombær og ribs.

Uden tvivl interessant, at støde på dette lettere burgundiske udtryk i en CaliPinot - men et stykke fra, hvordan jeg foretrækker dem. Er du derimod til de lidt mere stramme, old world Pinoter - og det er der jo mange, der er - så kan den blive din for 330 bobs hos KK Wine.

Sorrig og Glæde...

... de vandrer som bekendt til hobe. Og i mit liv var weekendens store glæde et besøg på MASH i Bredgade, hvor svoger-Jesper havde iklædt sig spenderbukserne og bød på store bøffer og sublim vin. Sorgen (sorg er måske et stort ord i denne sammenhæng, tristhed er nok mere passende) var at sige farvel til min Lars i Københavns Lufthavn, før han fløj tilbage til Californien for at indlede en seks uger lang slutspurt på sit forskningsprojekt på UC Berkeley.

Her kommer en håndfuld highlights:

Vi havde egentlig bestilt en 2007 Schramsberg Blanc de Blancs, men da den var udsolgt i lørdags, tilbød den venlige sommelier os denne fyr - en Pol Roger Brut Champagne. Eftersigende Churchills yndlings-panje, og gamle Winnie havde god smag (trods de mange cigarer). Clean, crisp, frisk og sprød. Rank og medium fylde. Og selvom den ikke var fra Californien, så faldt den bestemt i god jord på min tunge. Du kan købe den hos Ludv. Bjørn.

Min søde svoger gav mig frit valg på alle vinhylderne - vel vidende, at vi deler glæden ved de mørke, delikate californiske Pinot'er. Så jeg tror ikke, jeg overraskede ham, da jeg valgte en 2008 DuMOL Russian River Valley Pinot Noir. Og den var mindst lige så god, som jeg husker den. Mørk, intens, bugnende af skovbær, vanilje, eg, lakrids, blød, rund og med et friskt og harmonisk syre-spike. Det var sgu lige før, jeg kneb en tåre. DuMOL forhandles af KK Wine.

Er den ikke bare smuk i glasset?

Jeg smagte en anden model fra Brewer-Clifton i sommer og blev ret imponeret. Pinoterne fra det sydlige Santa Rita Hills i Santa Barbara County er typisk mørke og spicy og lidt mere rustikke i stilen end de velpolerede topvine fra Russian River Valley. Denne 2008 enkeltmarksvin fra den legendariske Melville-vinmark var ingen undtagelse. Blåbær, hindbær, sort peber, nellike og 5-spice-powder. Og som aftenen skred frem, arbejdede den sig ind på DuMOL'en, efterhånden som den fik luft i glasset, og vores ganer omstillede sig fra silkedrøm til mørk og kompleks spiciness. Også denne skattebasse finder du hos KK Wine

En ordentlig bøf

Og en sidste tall double shot latte på Starbucks med Lars i lufthavnen. Til 45 kroner er den også vist også betalt. Tilbage i Berkeley kan Lars i de næste seks uger glæde sig over, at sådan fætter står i blot $1.90 i Guds og Starbuck's eget land.

Hvad siger du? Siduri!

Der er så meget vin og så lidt tid. Et af verdens helt store dilemmaer. Jeg har imidlertid sat mig for, at angribe det på den mest oplagte og konstruktive måde - nemlig ved at besøge flest mulige vinerier og smage på deres varer så ofte som muligt i de godt og vel fire måneder, vi har tilbage her i Californien.

'Der må være en blonde!'
Siduri-folkene måtte tilføje en diskret bølge og fjerne brystvorterne på den babylonske vingudinde Siduri, før etiketten kunne godkendes af de amerikanske myndigheder.

Som led i denne mission lagde vi for nogle dage siden vejen forbi vineriet Siduri, som holder til i en lagerhal i byen Santa Rosa i Sonoma County. Selvom tasting room-oplevelsen i garagen ikke er blandt de meste sindsoprivende, så er vineriet alligevel interessant af flere grunde:

Siduri er det vineri i Californien, som producerer flest forskellige Pinot Noir-vine. Både enkeltmarks- og appelationvine fra Oregon, Sonoma County og Sonoma Coast i nord til Santa Lucia Highlands og Santa Rita Hills i syd. Siduri er desuden et af de vinerier, som Wine Spectator fremhæver i det seneste september-nummer, hvor temaet er den historisk gode 2009 Pinot Noir-årgang i Californien. Og sidst men ikke mindst er vinene prissat meget rimeligt, så hvis man ellers når at stille sig i køen, inden de er udsolgt, så kan man købe rigtig fine vine fra $30-55.

Vi smagte på vine fra både 2008 og 2009, og jeg må desværre sige, at jeg fandt kvaliteten lidt for svingende. I den gode ende lå 2009-udgaven enkeltmarksvinen 'Rosella' fra Santa Lucia Highlands. Den havde en god, medium fylde, friske skovbær-noter og et krydret strejf, som jeg efterhånden må konstatere er typisk for vinene fra dette område. I like!

I den mindre heldige ende lå 2009-udgaven af Chahelem Moutains-pinot'en fra Oregon. Den var alt for spinkel for mine smagsløg og mindede mig om vin blandet op med vand. Ikke så underligt, for jeg har sidenhen læst mig til, at Siduri-folkene havde problemer med at holde udbyttet per acre nede i 2009, selvom de havde beskåret klaserne, så der kun var en tilbage per stok. Det betød store drue-bær, der har alt for meget væde i forhold til skind, som giver kraft og struktur til vinen. Derfor måtte winemakeren ty til saignee-metoden, hvor man tapper juice fra, efter at druerne er blevet knust, så forholdet mellem juice og skind kommer i bedre balance. Men resultatet var desværre stadig en vin, som Siduri-folkene skulle have undladt at markedsføre, for den skæmmer altså deres ellers gode navn og rygte.

Ikke verdens mest charmerende tasting room, men det betyder mindre, når vinen er god.

Alt i alt er Siduri et rigtig spændende bekendtskab, som dog langt fra slår mine favoritter af pinden. Modsat Wine Spectator har ikke super svært ved at få armene ned over Siduri, men hvis man tager prisniveauet med i regnestykket, så leverer de bestemt et godt og relevant produkt. Jeg kan især anbefale Siduri 2009 Rosella's Vineyard Santa Lucia Highlands Pinot Noir og Siduri 2009 Santa Rita Hills Pinot Noir, der begge er velbalancerede med medium fylde, godt med syre, peber, asian spice og mørke frugtnoter (blåbær/brombær for Rosella'en og kirsebær/blomme for Santa Rita Hills-vinen).

Siduri forhandles mig bekendt ikke i Danmark, men prøv evt. Fess Parker's Santa Barbara County Pinot Noir, hvis du gerne vil prøve den lidt mørke, krydrede stil fra disse sydlige himmelstrøg. Den forhandles af H. J. Hansen Vin. Eller prøv La Crema Sonoma Coast Pinot Noir, som forhandles af worldofwine.dk. De ligger begge i nogenlunde samme pris- og kvalitetsniveau som Siduri og kan erhverves i Danmark for en 200-mand.

Modsætninger mødes

Jancis Robinson har for nyligt glædet sig over, at californisk Pinot Noir begynder at trække i den lettere burgundiske retning. Jeg tror nok, at der er tale om ønsketænkning fra vinens førstedames side, for det vil være en overdrivelse at hævde, at Cali-Pinot'er over en kam er blevet stramme, tørre og benede. Men det er rigtigt, at Pinot'er fra 'the True Sonoma Coast' skiller sig ud og viser en fin, lidt lysere stil end deres fætre fra fx Russian River Valley og Central Coast. Jeg begræder ikke, at Cali- Pinot'er generelt er fyldigere, rundere og mere frugtige end den typiske burgunder, men jeg synes, det er interessant at følge udviklingen på the True Sonoma Coast, for de har deres helt eget udtryk og bidrager til diversiteten inden for californisk Pinot Noir.

Forleden havde Kenneth fra KK Wine inviteret os til at smage på et udsnit af det fine sortiment af californiske vine, som han importerer til Danmark, og ved den lejlighed stiftede vi bekendtskab med to yderpunkter i genren californisk Pinot Noir. Jeg tror nok, jeg foretrækker noget midt imellem, hvilket man ofte finder i Russian River Valley, men det var lærerigt og berigende at opleve denne store diversitet.

Cobb Wine er indbegrebet af True Sonoma Coast: Syre, lys frugt og mineralitet

Ross Cobb, som er winemaker for Hirsch Vineyards og tidligere assistant winemaker for Williams Selyem, har også sit eget familieejede label, under hvilket han rendyrker den spinkle True Sonoma Coast-stil, som Ms. Robinson er så begejstret for. Det er hun i øvrigt ikke ene om. For et par år siden udnævnte Decanter's Linda Murphy Ross Cobb til intet mindre end 'The future of California Pinot Noir'. Cobb-familiens vinmarker ligger helt ud til kysten ud for Occidental i det fantastiske forrevne landskab, hvor tågen og blæsten fra Stillehavet former både mennesker, landskab og vin. Der er tale om elegante, spinkle vine, som ved, hvad de vil: Masser af syre, lys frugt og mineralske undertoner er nøgleordene her:

2008 Cobb 'Diane Cobb: Coastlands Vineyard' Sonoma Coast Pinot Noir
En lækker lys bærpræget aroma, fortrinsvist ribs, hindbær og tranebær og et diskret strejf af våd jord. Masser af frisk syre i munden, medium fylde og en lang fin eftersmag.

KK Wine har fået lovning på en allokation fra Cobb til det danske publikum. De ligger i $80-klassen her i USA, og jeg ved ikke endnu, hvad den danske pris bliver. Men Bourgogne-elskere, der helt sikkert vil sætte pris på denne vin, er jo vant til at slippe seriøse slanter for at få bare en nogenlunde kvalitet, så de vil sikkert blive glædeligt overrasket, når KK Wine annoncerer sin pris.

Hilliard Bruce i Santa Rita Hills er en producent, som kender sit eget værd. Men det er der heldigvis også andre, der gør, og deres estate grown Pinot Noir-vine har fået en rigtig fin modtagelse af anmelderne. Her er tale om bad ass Pinot, hvor frugt, eg og spice er skruet op på max. Det holder, fordi vinene er i balance, men det er altså ikke det oplagte valg til en let salat, delikat lyst kød eller en fiskeret. Disse vine matcher uden problemer grillet kød og krydrede retter, men så er de også i det helt rette selskab.

Hilliard Bruce er Pinot for fuld skrue: Masser af mørk frugt, eg og spice

2009 Hilliard Bruce 'Moon' Santa Rita Hills Pinot Noir
Mørk frugtig aroma præget af blåbær og brombær blandet med masser af toasty eg, sort peber og five spice powder (stjerneanis, nellike, kanel, sichuan peber og fennikel). Fuld power og fylde, rund og silkeblød mouthfeel dog med velproportionerede tanniner, som tilføjer den nødvendige rygrad og modstand, som gør vinen interessant i længden.

KK Wine får også Hilliard Bruce hjem i løbet af efteråret, så hold øje med kkwine.dk, hvis du er fristet af en ordentlig pinot-bulderbasse.

Med Big Sur som inspiration

Et af de smukkeste steder i Californien må være Big Sur - en strækning på ca. 20 miles syd for Monterey på den legendariske Highway One. Endeløs udsigt over Stillehavet, Stejle klippeskråninger, snoede veje, vild natur, hvide bølger og gode chancer for at spotte migrerende hvaler i ny og næ. Og så selvfølgelig de mest fantastiske solnedgange over havet, mens solens stråler farver kalkstensklipperne okkergule og får de vilde farvestrålende blomster og buske til at lyse op. Det er ubeskriveligt smukt.

I 2002 satte winemaker Paul Lato i følge eget udsagn sig for at skabe vine, der er lige så betagende som Big Sur. Det er en ambitiøs målsætning, og jeg skal ikke fælde dom over, om det er lykkedes. Men jeg kan sige så meget, at i et ellers meget eksklusivt selskab af californiske topvine, som vi havde den udelte fornøjelse at smage os igennem i går aftes, var det to Paul Lato-vine der virkelig udmærkede sig. Og med Big Sur som inspiration skaber man selvfølgelig store vine.

Paul Lato henter sine druer i Santa Maria Valley, Santa Ynez Valley og Santa Rita Hills (sidstnævnte er formelt set en sub-appelation i Santa Ynez Valley), som alle ligger i Santa Barbara County. Han går hovedsageligt efter vinmarker i de kystnære egne, hvor det daglige besøg af vores gode gamle ven Hr. Tåge sikrer en lang, kølig vækstsæson. Lato har ikke investeret i topmoderne produktionsfaciliteter eller et fancy pancy tasting room. Han laver sine vine på noget, som minder om custom crush faciliteter, og sælger alle sine vine via mailingliste. Så nemt kan det gøres, når vinene sælger sig selv....men selvfølgelig hjælper gode ratings fra bl.a. Parker, Wine Enthusiast og Pinophile også.

Som den trofaste læser vil vide, har jeg ikke rigtig dyrket Californiens sydlige appellationer så meget. Det er ikke noget bevidst fravalg, men mere den sørgelige konsekvens af, at døgnet kun har 24 timer, og det er alt for lidt til at man kan nå at stifte bekendtskab med alle de gode vine, der findes i verden. Men efter i går aftes kan jeg vist godt love, at Santa Maria og Santa Ynez Valleys er områder, som jeg bestemt skal udforske mere.

De to vine fra Paul Latos hånd, som vi smagte i går, var:

2009 Paul Lato 'Suerte' Solomon Hill Vineyard Pinot Noir
Forførende aroma præget af blåbær, brombær og vanilje. Masser af fylde og power i munden men afstemt af syrlig friskhed og lækre krydrede undertoner af hvid peber og anis. Ikke en af klassens lette drenge, men meget velproportioneret og en absolut nydelse. Efter sigende skyldes tyngden og koncentrationen i denne vin, at Lato 'grønthøster' så konsekvent, at hans del af vinmarken Solomon Hills Vineyard kun giver 1 ton druer/acre - og det er altså ret lidt!

2009 Paul Lato 'Cinematique' Larner Syrah
Virkelig inciterende aroma, som bugner af mørke blommer, kirsebær og solbær og har en lækker 'fleshy' røget undertone med et strejf af sort peber. Nærmest blæksort i glasset, intens, fyldig og med bløde, behagelige tanniner. Jeg tænker på den som en slags Pinot'ens storebror, hvor der er skruet lidt op for det hele: Frugten (mere og mørkere), fyldigheden, tanninerne og krydderierne.

Paul Lato forhandles i Danmark af KK Wine, som også havde inviteret os på denne smagning.