Royal prøvekanin

Mine vine er stadig spredt for alle vinde, men heldigvis har gode Berkeley-venner forsynet os med fornemme flydende afskedsgaver. Blandt andet enkeltmarks-pinot'en Arrendell Vineyard fra Hartford Court, der er et af de eksklusive vinerier i Russian River Valley.

Vineriet er i sig selv et besøg værd, for det fornemme tasting room ligger smukt og putter sig mellem bløde bakker med dekorative vinstokke, fontæner og smukke blomsterhaver. Vinene minder i stilen om huse som Lynmar og DuMOL, dvs. mørke, fløjlsagtige, frugtige a la blåbær, brombær, kirsebær og med et fremtrædende, men velintegreret og mildt krydret, fadpræg.

Dejlig mad og vino med svigerfamilien i vores lille hyggelige lejlighed

Hartford Court ved godt, hvad de skal tage for deres topvine - og til $85 vil sådan en skattebasse formentlig stå i mindst 1000 danske kroner, hvis den fandt vej over Atlanten gennem en rigtig forhandler. Det, man betaler de mange penge for, er en rendyrket mørk, fortættet, koncentreret og blød stil - og jeg skal love for, at man får smæk for skillingen med 2009-modellen af Arrendell Vineyard.

Måske endda lige i overkanten med smæk. Jeg kan godt lide en fyldig, rig Pinot, men vinen skal helst samtidig bevare sin lethed - ikke nødvendigvis i styrke men i det samlede udtryk. Og vist er Arrendell super delikat med en fantastisk smagsprofil og en pleasende fløjsblød mundfornemmelse - men den er næsten over the top og mister dermed lidt af det, der gør Pinot til min yndlingsdrue.

Jeg synes næsten altid, det er interessant at smage en vin, der er så gennemført og rendyrket i sin stil, for det hjælper mig til at isolere de enkelte karaktertræk i vinen og tage stilling til balancen imellem dem, kvalitet og mine personlige præferencer. Og så er det jo ikke hver dag, man får en prøvekanin i denne klasse.

Et godt råd til Johnny Madsen...

... Hvis man undlader at kæderyge under en vinsmagning, kan man formentlig smage mere end bas, mellemtone og diskant.


(Tak til Ida Wang for linket)

En mundfuld solskin

Efter en temmelig heftig onsdag var fladeud-aften hos Helle meget tiltrængt. Det blev til pizza i sofaen, joggingbukser (for nogens vedkommende - jeg har lovet Helle ikke at sige hvem) og endelig et glas vino fra Californien. Mine californiske - og for den sags skyld også spanske og franske - skattebasser er p.t. i eksil rundt om i byen hos deres importører, for jeg har ikke haft tid til at hente dem endnu - og guderne skal vide, at jeg savner dem.

Jeg stadig ved at finde mine ben i den danske vinverden. Eksempelvis har jeg ret hurtigt konstateret, at man ikke rigtig kan løbe an på at købe sin vino i de nærliggende supermarkeder, for udvalget der er da godt nok pauvert og uopfindsomt. Og vinhandlerne lukker jo nærmest inden jeg står op om morgenen - eller i hvert fald inden jeg får fri for arbejde. Back in the good old days kunne jeg foretage spontane indkøb i de lokale supermarkeder, hvor priserne var yderst krisevenlige og udvalget af californiske vine bugnende. Og de sjældnere og mere eksklusive vine købte jeg direkte hos vinerierne, når jeg besøgte dem. Den går ikke længere, og fremover kommer jeg vist til at svinge dankortet foran skærmen og dermed også bløde de horrible fragtpriser. Det er hårdt at være vinentusiast!

Anyway, i vores ellers nærmest vakuumpakkede og faretruende overvægtige kufferter havde jeg fundet plads til et par flasker, der fik lov at komme med over Atlanten. En af dem var en 2009 Beringer Knights Valley Cabernet Sauvignon, som jeg tidligere har omtalt, og som var et perfekt soothing match til joggingbukser og sofapizza. Især mundfornemmelsen er chokoladelækker og pleasende. En lille mund solskin på en mørk og kold vinteraften.

Flere af slagsen venter forhåbentlig ved den Californiske vinsmagning på Hotel Mariott her i København den 29. februar, som jeg fik tilmeldt mig i går. Tak til Anders fra Grape Juices for tippet.

Landet

Så er vi her. Sidst jeg skrev, sad jeg med en kop morgenkaffe i min seng i Berkeley og vidste, at i det øjeblik, jeg satte foden ud på gulvet, ville det være som at trække proppen ud af et fyldt badekar. Jeg ville blive suget ud af mit gamle liv i rivende fart, og det eneste at gøre var at holde vejret og prøve at følge med. Det er fem dage siden, og det føles som evighed.

I mellemtiden er vi rykket ind i vores nye hjem på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro, jeg er startet på nyt arbejde, Lars har fået balder af stål af de mange ture op og ned fra femte sal med flyttekasser.

Og her til aften var vi endelig fremme ved første længe ventede milepæl: Middag og vino i eget hjem med nære venner og familie. Trætte, faktisk overtrætte, men også glade og optimistiske. Sådan en aften ville enhver vin smage godt. Men jeg tror også, at Parxet NV Brut ville smage dejligt på en grå regnvejrsdag. I hvert satte vi og vores gæster fire af slagsen til livs her til aften. Fin og let, pæreagtig frugtighed og blide bobler, der leder tankerne hen på god prosecco.

Jeg købte en hel kasse hos Laudrup Vin og Gastronomi og fik lidt ekstra rabat, så jeg slap med ca. 75 kroner flasken, hvilket er en yderst rimelig pris for denne sparkler. Og så blev den endda leveret med specialbud af min søde vin-inde Helle, som er en yderst overbevisende vin-pusher for sin arbejdsgiver.

Heldigvis tyder meget på, at mit vinliv i Danmark også bliver rigt på store vinoplevelser og samvær med andre vinelskere. Jeg glæder mig til at komme i gang.

Farvel til Californien

Vores gade - Le Conte Ave. for præcis to år og tre måneder siden.

Denne posting handler ikke om vin. Den er et farvel til mere end to eventyrlige, udfordrende og berigende år i Californien. For nu er det næsten nu. Der er klump i halsen, sommerfugle i maven, en følelse af uvirkelighed og vemod. Om lidt går det løs med det sidste flytteryk, de sidste praktikaliteter og et sidste svært farvel til gode venner. Og i morgen tidlig sætter vi os i flyveren med retning mod København. Lige nu mangler jeg ord til at beskrive det hele - de kommer nok, når vi har fået fodfæste i Danmark.

Fair weather bobler

I går var regnvejrssøndag, arbejdssøndag og planlægningssøndag. Det kunne lyde lidt trist, men det hjalp på stemningen, at det også var NFL semifinale-søndag med SF 49ers mod NY Giants. Ikke at jeg går ret meget op i football, men når nu min hjemby er nået så langt, så bliver jeg grebet lidt af stemningen alligevel. De dedikerede fans kalder med foragt sådan nogle som mig for 'fair weather fans' - og selvom vejret i går var alt andet end fair, så har de helt ret. Og jeg kan sagtens leve med det stempel.

Så søndag blev til boblesøndag, selvom 49ers tabte på den mest dumme og ærgerlige måde - bobler er lige så gode til at trøste som til at fejre. Så vi skuttede os inden for i regnen og lunede os ved tanken om SF Giants' mesterskab i baseball for lidt over et år siden. Man kan ikke få det hele.

Regnvådt star spangled banner.

De klassiske 49ers farver i Candlestick Park

Boblerne var en af mine foretrukne hverdagspanjer, nemlig Mumm Napa Brut Prestige. Enkel og fin med dejlige brioche-toner, grønne æbler og vanilje. Ren og skær og lige til at nyde. Og til $15 lidt af et kup.

Guld i glasset, men ikke på banen.

Jeg har forresten opdaget, at den danske vinimportør American Wine fører Domaine Chandon, som også er et af de delvist Champagne-ejede sparkling wineries i Californien. Konkret er det to entry level NV sparklers fra dette hus, der har fundet vej til Danmark, nemlig Blanc de Noirs og Rosé-modellen. De koster 150 kroner - og leverer god kvalitet for pengene, som snildt matcher cremant'er, champagner og cava'er i samme prisklasse.

Mine favoritter inden for californiske bobler er imidlertid Domaine Carneros, Schramsberg og Mumm, men de er også lige et lille nudge dyrere. Schramsberg starter ved ca. 185 kroner hos Sigurd Müller, og jeg har endnu ikke fundet en dansk forhandler af Mumm og Domaine Carneros - men jeg har hørt, de findes, så jeg leder videre.

Østers og krudtugler

Krudtugle

I går tog vi afsked med Helena og Lars og deres lille charmetrold af en krudtugle, Hannah. De deler skæbne med os og vender også hjem til Danmark om en uges tid efter 2-3 eventyrlige, fantastiske og udfordrende år i Californien. Det er rart at have nogen at være i samme båd med, når livet lige for tiden føles lige lovligt kaotisk og uforudsigeligt. Og det bliver godt at have nogen hjemme i Danmark at dele minder og erfaringer med, når hverdagen tager fat igen.

Vi har delt mange gode flasker med Helena og Lars i de forløbne år, og i går var ingen undtagelse. Det blev blandt andet til en 2008 Oyster Bay Pinot Noir fra New Zealand. En vin i $20-klassen, som produceres i relativt store mængder, og som næppe regnes for det ypperste, New Zealand kan præstere. Alligevel imponerede den med en vidunderlig parfumeret aroma med noter af tørrede rosenblade og lavendel, fine hindbær- og blåbær- fornemmelser i munden, medium fylde og helt perfekt afbalanceret syre. Så enkelt og elegant kan det altså gøres for en $20-mand.

Østers

Det, der igen og igen slår mig ved new zealandske vine, er, at de er fremstillet med en lethed og et overskud, som kræver et virkelig stort talent og råmaterialer af ekseptionel høj kvalitet. Det er et udtryk og en stil, som går på tværs af druesorter - i hvert fald de tre sorter, jeg kender bedst i new zealandsk skikkelse, nemlig Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Chardonnay: Markant floral og frugtig aroma, medium fylde, syrlig friskhed - og samtidig stor gavmildhed i smag og karakter. Enkelt, elegant og selvsikkert.

Næste gang, vi deler en flaske vin med Helena og Lars, er vi tilbage i Danmark. Jeg tror, vinen bliver californisk. Og til den tid er vi alle landet i vores nye eller semi-nye job, nye boliger og nye liv. Det er sådan set en meget rar tanke, når alt kommer til alt.