Landet

Så er vi her. Sidst jeg skrev, sad jeg med en kop morgenkaffe i min seng i Berkeley og vidste, at i det øjeblik, jeg satte foden ud på gulvet, ville det være som at trække proppen ud af et fyldt badekar. Jeg ville blive suget ud af mit gamle liv i rivende fart, og det eneste at gøre var at holde vejret og prøve at følge med. Det er fem dage siden, og det føles som evighed.

I mellemtiden er vi rykket ind i vores nye hjem på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro, jeg er startet på nyt arbejde, Lars har fået balder af stål af de mange ture op og ned fra femte sal med flyttekasser.

Og her til aften var vi endelig fremme ved første længe ventede milepæl: Middag og vino i eget hjem med nære venner og familie. Trætte, faktisk overtrætte, men også glade og optimistiske. Sådan en aften ville enhver vin smage godt. Men jeg tror også, at Parxet NV Brut ville smage dejligt på en grå regnvejrsdag. I hvert satte vi og vores gæster fire af slagsen til livs her til aften. Fin og let, pæreagtig frugtighed og blide bobler, der leder tankerne hen på god prosecco.

Jeg købte en hel kasse hos Laudrup Vin og Gastronomi og fik lidt ekstra rabat, så jeg slap med ca. 75 kroner flasken, hvilket er en yderst rimelig pris for denne sparkler. Og så blev den endda leveret med specialbud af min søde vin-inde Helle, som er en yderst overbevisende vin-pusher for sin arbejdsgiver.

Heldigvis tyder meget på, at mit vinliv i Danmark også bliver rigt på store vinoplevelser og samvær med andre vinelskere. Jeg glæder mig til at komme i gang.