... de vandrer som bekendt til hobe. Og i mit liv var weekendens store
glæde et besøg på MASH i Bredgade, hvor svoger-Jesper havde iklædt sig spenderbukserne og bød på store bøffer og sublim vin.
Sorgen (sorg er måske et stort ord i denne sammenhæng, tristhed er nok mere passende) var at sige farvel til min Lars i Københavns Lufthavn, før han fløj tilbage til Californien for at indlede en seks uger lang slutspurt på sit forskningsprojekt på UC Berkeley.
Her kommer en håndfuld highlights:
|
Vi havde egentlig bestilt en 2007 Schramsberg Blanc de Blancs, men da den var udsolgt i lørdags, tilbød den venlige sommelier os denne fyr - en Pol Roger Brut Champagne. Eftersigende Churchills yndlings-panje, og gamle Winnie havde god smag (trods de mange cigarer). Clean, crisp, frisk og sprød. Rank og medium fylde. Og selvom den ikke var fra Californien, så faldt den bestemt i god jord på min tunge. Du kan købe den hos Ludv. Bjørn. |
|
Min søde svoger gav mig frit valg på alle vinhylderne - vel vidende, at vi deler glæden ved de mørke, delikate californiske Pinot'er. Så jeg tror ikke, jeg overraskede ham, da jeg valgte en 2008 DuMOL Russian River Valley Pinot Noir. Og den var mindst lige så god, som jeg husker den. Mørk, intens, bugnende af skovbær, vanilje, eg, lakrids, blød, rund og med et friskt og harmonisk syre-spike. Det var sgu lige før, jeg kneb en tåre. DuMOL forhandles af KK Wine. |
|
Er den ikke bare smuk i glasset? |
|
Jeg smagte en anden model fra Brewer-Clifton i sommer og blev ret imponeret. Pinoterne fra det sydlige Santa Rita Hills i Santa Barbara County er typisk mørke og spicy og lidt mere rustikke i stilen end de velpolerede topvine fra Russian River Valley. Denne 2008 enkeltmarksvin fra den legendariske Melville-vinmark var ingen undtagelse. Blåbær, hindbær, sort peber, nellike og 5-spice-powder. Og som aftenen skred frem, arbejdede den sig ind på DuMOL'en, efterhånden som den fik luft i glasset, og vores ganer omstillede sig fra silkedrøm til mørk og kompleks spiciness. Også denne skattebasse finder du hos KK Wine |
|
En ordentlig bøf |
|
Og en sidste tall double shot latte på Starbucks med Lars i lufthavnen. Til 45 kroner er den også vist også betalt. Tilbage i Berkeley kan Lars i de næste seks uger glæde sig over, at sådan fætter står i blot $1.90 i Guds og Starbuck's eget land. |
Mums, mums, mums. Jeg må så meget forbi MASH en eller anden dag. Det har jeg aldrig nået ;)
SvarSletJesper