''Det er en god vin, men jeg bryder mig ikke om den'' - om eurocentrisme, kvalitet og præference

Dette billede har ikke noget med noget at gøre. Men det er på tide, at I møder Bongo - husets røde hankat.

En af mine foretrukne amerikanske vinskribenter, Steve Heimoff, er faret til tasterne på grund af endnu en eurocentrisk klumme i et vinblad. Det er ikke førte gang og sandsynligvis heller ikke sidste, at amerikanske vinskribenter lader sig provokere af fordomme, snobberi og uvidenhed i det europæiske vinparnas. Denne gang har synderen formastet sig til at hævde, at californiske vinmagere først tog begrebet 'terroir' til sig for 20 år siden, og oven i købet spørger han hånligt 'what took you so long?' Heimoff argumenterer glimrende for, at de californiske vin-pionerer, som i øvrigt var europæiske emigranter, fra starten var bevidste om geologi og klima, da de slog sig ned som vinbønder og anlagde de første vinmarker i Napa og Sonoma Valley, så det vil jeg ikke gentage her. Men jeg vil gerne tilslutte mig hans undren over, at eurocentrismen tilsyneladende stadig stortrives i 2011, og i særdeleshed i vinens verden. Jeg var ikke opmærksom på dette udbredte fænomen, da jeg boede i Danmark, men det er altså ret nemt at få øje på fra denne side dammen.

Lad det være sagt med det samme, at der også blandt de amerikanske vinos findes arrogante typer (synderen, som Heimoff harcelerer over, er selv amerikaner). Men jeg har stadig til gode at møde en amerikansk vinentusiast, som uden at blinke skærer alle europæiske vine over en kam og hævder, at de er inferiøre i forhold til de californiske. Det ville også være et helt utroligt ignorant udsagn. Jeg kan forstå, at folk uden særlig stor erfaring eller forstand på californisk vin (og 'New World vin' i det hele taget) kan finde på at reproducere gamle fordomme, som stempler disse vine som mindre 'fine' end europæiske. Jeg undrer mig mere over, at eksperter gør det samme. De burde vide bedre. Og de burde være i stand til at kende forskel på kvalitet og præference. Den virkelige kender bør kunne sige om en vin 'Denne vin har høj kvalitet, men jeg bryder mig ikke om den'. Jeg tror, at det er her, mange eurofile eksperter går galt i byen, fordi de er vant og derfor foretrækker den europæiske stil. Jeg hævder ikke, at mine egne smagsløg er erfarne nok til at  foretage denne vanskelige distinktion mellem kvalitet og præference, men jeg kalder mig heller ikke ekspert. Og jeg forsøger også at undgå at udtale mig alt for skråsikkert og generaliserende om vin. Det lykkes for det meste, tror jeg nok.

Jeg har sagt det før, men det ligger mig meget på sinde, så jeg gentager det ofte og gerne: Der er plads til så godt som alle stilarter og præferencer på vinmarkedet. Ligesom vin i forskellige kvalitets- og prisklasser også har deres berettigelse - fra billig bællevin til de dyreste dråber. Og det er synd for vinelskere, som har mistet deres nysgerrighed og åbenhed. De risikerer at gå i stå i deres 'vinøse' udvikling og vil gå glip af mange store oplevelser. Så er det sagt. (Igen).