Hwa'e nåe mæ en swing om?

Don't worry - det er ikke mine nordjyske aner, der endelig har indhentet mig. Det er såmænd bare fri association over temaet slyngning af vin i glasset. Min tilgang til fænomenet har hidtil været ganske simpel: Når jeg slynger vinen, kan jeg bedre dufte den, og det er som om, at de fleste vine lige som bare 'falder på plads' af at blive slynget - lidt lige som når man ryster en dyne. Og så er slyngningen vist også bare blevet en dejlig vane, som jeg udfører mere eller mindre ubevidst, og som jeg forbinder med nydelse og afslapning.

Men hvorfor lade noget være simpelt, når man kan gøre det kompliceret? Min private husforsker har sendt mig en artikel fra det ansete videnskabelige tidsskrift Science, hvori fysikeren Martino Reclari, som studerer væskedynamik ved École Polytechnique Fédérale de Lausanne, fortæller om et forskningsprojekt, hvor det er lykkedes ham sætte en matematisk formel på vinens bevægelse i glasset.


Et nærstudie af vinens bevægelse i glasset: Ved at ændre på parametre som mængden af vin, glassets diameter og størrelsen af de cirkler, som glasset bevæges i, kunne forskerne genskabe bølgeformationer med henholdsvis en, to, tre og fire bølger på en gang.

Så hvis du ikke kan leve uden svaret på, hvorfor du nogle gange danner en enkelt stor bølge i glasset og andre gange mange små bølger , så læs videre her:

Der er tre afgørende forhold på spil:

1) Forholdet mellem mængden af vin og glassets diameter.

2) Forholdet mellem glassets diameter og størrelsen på de cirkler, du bevæger glasset i.

3) Forholdet mellem de fysiske kræfter, der påvirker vinen i glasset, nemlig centrifugalkraften, som tvinger vinen ud mod siden af glasset, og tyngdekraften, som tvinger vinen nedad.

Det er altså forholdet mellem disse faktorer, der er afgørende for bølgens facon i glasset - ikke glassets absolutte størrelse eller den absolutte mængde af vin.

Men måske er det mere nyttigt at vide, hvordan man undgår, at vinen skvulper over på grund af overivrig slyngning. Og i den sammenhæng er det jo en uvurderlig opdagelse, at Merlot-bølger 'knækker over' som en brænding på havet og derved danner uklædelige sprøjt, når vinens acceleration er over 40% af tyngdekraftens styrke. Det svarer i øvrigt til fire sekundmeter, in case you were wondering.

Fik jeg nævnt, at jeg er vild med forskere?

På lynvisit i den syvende himmel

Det sker under tiden, at man bare falder pladask for en vin. Uden forbehold, uden at fortænke det hele, uden større analyse. Det er bare forbasket godt, og man behøver kun at læne sig tilbage og nyde vinen og glemme alt andet for en stund. Det er paradis på jord for en vinelsker.

Vinen, der for nylig sendte mig på lynvisit i den syvende himmel, var ikke overraskende en Russian River Pinot Noir, og den kom fra den lille producent Mueller Winery. Vineriet blev grundlagt i 1991 og har levet et godt men lidt gemt liv indtil de senere år, hvor deres vine virkelig har skinnet igennem.

Ikke verdens mest sexede label design, men så er det godt, at mor har lært os ikke at skue hunden på hårene.

Vi besøgte Mueller for nogle måneder siden, hvor vi smagte på en Chardonnay, en Sauvignon Blanc og tre 2008-Pinot'er. Ved den lejlighed må jeg have lidt af 'palate fatigue' efter en lang og effektiv dag i vinlandet, for selvom jeg syntes godt nok om Pinot'erne til at købe nogle flasker med hjem, blev jeg ikke sendt på himmelfart. Godt, jeg fik en reprise. Her kommer smagenoterne:

Mueller 2008 'Eastside' Russian River Valley Pinot Noir
Vidunderlig! Gavmild! Forførende! er de første ord, der falder mig ind. Masser af mørke bær: Solbær, blåbær, sorte kirsebær, kirsebærlikør, sort peber, lidt rå lakrids. Frisk syre bag al frugten og utroligt indbydende. Et strejf af sort oliven, der lige giver det dér pift, som gør den interessant i det lange løb og hæver vinen flere klasser over gennemsnittet. Solmodne hindbær og vanilje i eftersmagen. Man mærker den høje alkoholprocent, men i dette tilfælde falder den i tråd i med resten. Et eksempel på, at der er ikke nogen absolutter, når det kommer til vin. Det er altid et spørgsmål om balance. Alt i alt en Pinot Noir helt efter mit hjerte: Nem at falde for og endnu nemmere at indlede et seriøst forhold til. En (for mig) helt ny producent stryger direkte ind i min CaliPinot Hall of Fame!

Mueller forhandles desværre ikke i Danmark, men har du lyst til noget i samme boldgade, så prøv Hartford Court, som du finder hos worldofwine.dk. 

FredagsRecap: Parker på Pinot-vognen, Vinisten på vandvognen, Vintanker om udvikling, Åbent hus hos American Wine og en Heimoff-røffel til Beaujolais Nouveau

Q: FredagsRecap - hvad er nu det?
A: Hver fredag samler jeg op på highlights fra vinblogs og andre vinmedier, som jeg følger dagligt. Her får du overblik og måske inspiration til videre læsning. Det er ren public service.
Find tidligere FredagsRecaps her

Efterårsvejret ramte også det californiske vinland i denne uge

Fermentation: Parker på Pinot-vognen
Først var det Jim Laube fra Wine Spectator. Så var det Steve Heimoff fra Wine Enthusiast, og nu er det så Robert Parker fra Wine Advocate, som melder sig i koret af lovsang til 2009-årgangen af californisk Pinot Noir. Faktisk giver Parker ikke mindre end 78% af de 237 testede Pinot'er 90 point eller mere. Det er ny rekord og langt foran den næstbedste årgang, som var 2007 med 65% 90+ vine. Tom Wark fra Fermentation-bloggen har lavet statistik over Parkers gennemsnitlige karakterniveau for californisk Pinot Noir og konstateret, at den har været stødt stigende siden 1999. Om det skyldes, at Parker har udviklet en smag for Pinot, eller om californisk Pinot er blevet bedre, kan vi kun gætte på. Tom Wark argumenterer for, at det under alle omstændigheder er interessant, at der efterhånden findes så stort et datasæt over californisk Pinot smagt af en enkelt person. Uanset hvad man mener om 100-point skalaen, så må det da sige os et eller andet, hævder Wark. Jeg synes, det giver meget god mening.
Se statistikkerne og bedøm selv her

Vintanker: Et spørgsmål om udvikling
Jesper beretter om et tredje møde med en italiensk vin, som først skuffede lidt, så begejstrede og dernæst skuffede igen. Interessant historie, som giver anledning til at overveje, hvad der udvikler sig mest: Vinen eller smagerens præferencer.
Læs selv her

Vinisten: På vandvognen
Simon fra Winelo... jeg mener Vinisten har gennemført 30 dage uden alkohol. Hvad skal det nu gøre godt for, spørger du måske dig selv, men Simon gør sig nogle interessante refleksioner over, hvad afholdenhed og det modsatte gør ved ens opfattelse af afslapning, hygge og samvær - og ikke mindst, hvad afholdenhed gør ved ens smagsløg, som i Simons tilfælde meget overraskende er kommet ud af skabet som New World-løg. Hvis det sidste lød frækt, var det absolut uintenderet.
Læs mere her

American Wine holder åbent hus
American Wine ejes af Keld Johnsen, der også driver restauranten 'The Diplomat' på den amerikanske ambassade i København. Han har et fint lille udvalg af amerikanske vine, herunder selvfølgelig en hel masse californiske -de fleste af dem i den menneskevenlige ende af prisskalaen. Den 15. november fra 16-18 holder han åbent hus med vinsmagning i lokalerne på Jagtvej 111, så du behøver ikke medbringe diplomatpasset i denne omgang.
Find mere information her

Heimoff: Beaujolais Nouveau my a..
Ingen FredagsRecap uden Mr. Heimoff. Han er en overodentlig flittig blogger, der troligt poster alle ugens fem hverdage. Senest giver han markedsføringsstuntet omkring frigivelsen af den purunge Beaujoulais Nouveau en ordentlig røffel. Det er ifølge Heimoff det største markedsføringsstunt i vinens verden, som end ikke overgåes i markedsføringsværdi af hverken the French Paradox (de faktum at de vindrikkende franskmænd tilsyneladende lider mindre af hjerte/kar-sygdomme end os andre), the 1976 Paris tasting, filmen Sideways og kultdyrkelsen af Napa Cabs. Jeg husker engang fra min barndom sidst i 80'erne, hvordan Thorkild Thyring kørte første parti Beaujolais Nouveau til Danmark i sin racerbil under stor mediebevågenhed. Så bliver det heller ikke meget mere yuppie.
Læs Heimoffs altid veloplagte blog her

Napa for fuld udblæsning: Besøg hos Beringer

For nogle uger siden besøgte vi Beringer Vineyards i St. Helena i Napa Valley. Besøget var en del af vores 'vi-skal-også-huske-at-besøge-de-store-mainstream-vinerier-tur', som også inkluderede et besøg hos Robert Mondavi Winery. Beringer er en ret stor producent, og lige som Mondavi har de en lang og glorværdig historie i dalen, men kendes i dag bedst for deres supermarkedsvine.

Hvis du handler ind i Super Best eller køber din vin hos Kjær og Sommerfeldt, er der en god chance for, at du er stødt på Beringers standardvine. Jeg har smagt nogle stykker af dem og synes, at de leverer god value for money - særligt Founders' Estate-serien, som her i Californien står i godt og vel 50 kroner, og som  Danmark går for 99 kroner, når den ikke er på tilbud. Især Cab'en er god og udmærker sig ved en super blød chokoladeagtig mundfornemmelse og masser af mørk frugt. En fin hverdagsvin, men hvis du kun har naturvin og Grüner Veltliner i vinkælderen, så er den nok ikke noget for dig.

Lars er ved at gå død i topklasse-cab. Stakkels mand.

Meget godt kan man sige om Napa Cabs,  men de er ikke gode for tandpastasmilet.

Ved vores besøg hos Beringer brødrene smagte vi blandt andet på deres Private Reserve Cabs, som forhandles i Danmark af H. J. Hansen Vin, og som du må slippe 500-600 bobs for. Det er faktisk ret tæt på retail-prisen her i Californien, så det må siges at være en hæderlig prissætning fra H. J. Hansens side. Her får du fuld skrue på det hele: Masser af fuldmoden mørk frugt, godt med grønne urter, oak og tanniner, der kan mærkes, men stadig er bløde og behagelige. De savner måske lidt af den elegance, som jeg til min overraskelse fandt i Mondavis topvine, men til gengæld er de nok tættere på det klassiske Napa-ideal. Så hvis du er til den slags, så kan jeg bestemt anbefale, at du slagter sparegrisen og donerer indholdet til H. J. Hansen til fordel for et par flasker af Beringers bedste Cabernet Sauvignon'er.

The Rhine House (PR-foto: Beringer Vineyards)

Selve winery-oplevelsen hos Beringer minder mest om en alpe-theme park med et 'ægte Rhine-House' fra 1884 og naturligvis det store originale vineri med underjordiske tunneler fra 1876. De tyske islæt er sådan set ægte nok, for Beringer-brødrene var tyske immigranter og blandt de første til at etablere et vineri i dalen. Bygningerne er i dag erklæret californisk kulturarv, men det virker alligevel kunstigt på mig med et tysk alpehus ved siden af palmer og appelsintræer og ikke mindst en tilsyneladende uendelig strøm af højrøstede snalrede turister. Men det er da bestemt et besøg værd, hvis din vej går forbi St. Helena.

BTW: Beringer har tilsyneladende lavet et lille dansk site, hvor du kan læse om de af deres vine, som du finder på det danske marked inkl. priser og forhandlerinformation. Tjek det ud her.

Her kommer mine smagenoter fra besøget:
2008 Beringer St. Helena Home Vineyard Cabernet Sauvignon
Jordbærtærte i næsen, men ellers en overraskende diskret aroma. I munden er den super smooth og sødlig med en bund af klassisk cab og overtoner af sort te, brombær, vanilje, blomme og desværre en lille eftertænding af alkohol mod slutningen.

2007 Beringer Bancroft Vineyard Cabernet Sauvignon
Et strejf af alge eller måske parmasan. I don't know, men det virker sgu ikke helt rigtigt. I munden er vi på sikker grund igen med noter af kirsebærlikør og stjerneanis. Masser af power og lidt for sødlig for min smag. Fløjlsbløde tanniner.

2006 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Så er vi på hjemmebane med mere klassisk Napa Cab med solbær, savsmuld, grønne urter og lidt kirsebærlikør. Minder mere om Mondavis top-cabs, men er større og sødere. Lidt mere bid i tanninerne.

2007 Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon
Bund af klassisk Cab i næsen og lidt mere subtil frugt med et strejf af pibetobak, salvie og måske lidt eukalyptus. Stor og sødlig i munden med fuldmodne tanniner. Smag af blommekompot, måske noget olivenagtigt og helt bestemt nogle sorte kirsebær.

Inden for murene

I weekenden var der pick-up event hos kultvineriet Williams Selyem i Russian River Valley. Normalt rutter folkene bag vineriet ikke med gæstfriheden, men på denne dag bydes medlemmer og deres venner inden for i blære-lokalerne på Westside Road. Her blev der disket op med forskellige delikatesser og bedst af alt sneak peaks på 2009-årgangen og gensyn med ældre årgange. Og lad det være sagt med det samme: Vinen smagte fantastisk - helt som ventet. Vi havde taget gode venner med, og derfor gad jeg ikke tage noter - det handlede bare om at være sammen og nyde vinen og ikke så meget andet. Men billlederne af de skønne omgivelser skal I ikke snydes for, og de kommer her:

Markerne inspiceres

Som vi siger i Jylland: Dæ' wos. [det er os] + lånebarnet Hannah

Jeg elsker efterårets farver, som lige nu gør vinlandet helt eventyrligt

Det ligner lidt et rumskib, men det er såmænd bare rammerne for en af Californiens bedste Pinot Noir-producenter.

Tomme tønder pynter mest

Bliss!

Efterårshimmel over efterårsmarker

D'herrer Lars og Lars i godt selskab med William Selyems Estate Chardonnay

PS: Jeg er nu den lykkelige ejer af en kasse og lidt til af udvalgte Pinot'er fra Williams Selyems seneste tre årgange. Skulle nogen være i tvivl, så forhandles Williams Selyem i Danmark af KK Wine.

FredagsRecap: Liv i mosten, Roser til Santa Lucia, Skærmtrolde i halvblind Pinot-smagning, Heimoff endelig klar med en '09 CaliPinot-rapport

Q: FredagsRecap - hvad er den af?
A: Den er god nok, du gamle. Hver fredag samler jeg op på highlights fra vin-blogs og andre vinmedier, som jeg følger dagligt. Her får du overblik og måske inspiration til videre læsning. Det er ren public service - intet mindre.
Find tidligere FredagsRecaps her 

Denne uge har budt på uendeligt smukke solnedgange over San Francisco Bay

Grape Juices: Der er sørmer liv i druemosten

Lad det være sagt med det samme. Der er alt for få danske vinblogs. Derfor har jeg også tålmodigt beholdt Grape Juices på min blogroll, selvom den har ligget i dyb dvale det sidste halve års tid. Og what do you know! It's alive! Måske er det Halloween-stemningen, der har fået hel- og halvdøde til at genopstå. OK, det er måske ikke, fordi det sprudler af liv ovre hos Grape Juices - to indlæg er det blevet til på en måneds tid, men alt kommer til den, som venter, og denne gang blev det blandt andet til en fin omtale af en CaliPinot. Vinens Vilde Vestens slipper en virtuel salut med sin seksløber. Det drejer sig om 2009 Chasseur Sonoma County Pinot Noir, som tildeles 90-92 point og får følgende ord med på vejen: 'udpræget jordbær, brun farin, fyr/gran. Smagen er tæt og kort med en mintede eftersmag. Mineralsk og særdeles drikkevenlig'. For 150 kroner lyder det som et særdeles godt køb. Tak til Grape Juices for tippet.
Besøg Grape Juices og find ud af, hvor du kan købe vinen

Wine Spectator: Tim Fish deler roser ud til Santa Lucia Highlands

Som trofaste læsere vil vide, har jeg længe dyrket Russian River Pinot Noir. Men på det seneste har jeg fået øjnene op for regionen Santa Lucia Highlands, som har lagt jord til mange af mine favoritter fra 2009. Santa Lucia Highlands er en del af Monterey County-appellationen omkring 100 km syd for San Francisco og leverer ifølge min erfaring mørkere og mere krydrede Pinot'er end Russian River Valley og Sonoma Coast. Jeg har længe gået med planer om at skrive et indlæg om området, men nu er Tim Fish fra Spectator kommet mig i forkøbet. Jeg kan dog ikke udelukke, at jeg tager en tur derned og vender tilbage med en stemningsrapport en af de kommende uger.
I mellemtiden kan du læse Tim Fish' mening om regionen. Kommentarsporet giver mange nyttige tip om gode vine og vinerier.

Wine Factory-drengene kaster sig ud halvblind Pinot-smagning

Jeg følger jævnligt med i Wine Factory-drengenes videoeskapader. Tydeligvis inspireret af Gary Waynerchuck leverer de uhøjtidelige videoanmeldelser af snart sagt hvad som helst, der er druer i. Det er altså dyrt og billigt, nyt og gammelt, europæisk og oversøisk. Deres entusiasme er smittende, og d'herrer er både søde, sjove og underholdende. For nylig gennemførte de en halvblind smagning af tre Pinot'er fra henholdsvis Argentina, New Zealand og Bourgogne i prisklassen 100-130 kroner. Ikke overraskende (for en New World vino som mig) løb new zealænderen med prisen.
Se mere til skærmtroldene her

Heimoff : Status over 2009 CaliPinot

Et par måneder efter Wine Spectator gør Steve Heimoff status over 2009-årgangen af californisk Pinot Noir, hvoraf de sidste forventes frigivet her i løbet af efteråret. Bedre sent end aldrig, Steve, og han er ikke overraskende enig med Spectator i, at årgangen tegner særdeles lovende - også selvom han 'kun' har smagt omkring 500 af slagsen. Selvom undertegnede formentlig kun har smagt... bum bum slag på tasken... 50-60 af slagsen, så holder jeg mig helller ikke tilbage for at give både Spectator og Heimoff ret. Det er de sikkert glade for.
Læs hele Heimoffs årgangsrapport her

En slags status, Pink Perler, Chez Panisse og magisk Pinot

Forleden fejrede vi en slags jubilæum. Det var præcis to år siden, vi plantede vores fødder i den rige californiske muld. Som altid, når man har haft en begivenhedsrig tid, er det næsten ufatteligt, at to år kan gå så hurtigt. Det har været de bedste, mest udfordrende og horisontudvidende år i mit 32-årige liv. Vi har savnet familie og danske venner, men har også haft enestående stunder med dem her i Berkeley, i Hawaii, New York, Grand Canyon, Las Vegas, L.A., ved kysten, i bjergene, i ørkenen - og selvfølgelig i vinlandet. Og vi har fået nye venner fra det meste af verden, som på rekordtid er blevet nære fortrolige, som vi deler hverdagens sorger og glæder med. Der er ikke noget af det, jeg ville bytte for noget som helst.

Nu har vi tre måneder tilbage her i Berkeley. Lars arbejder som en sindssyg i laboratoriet for at blive færdig med sit projekt, og jeg kan mærke, at Danmark rykker tæt på rent mentalt, mens jeg søger job i et vanskeligt jobmarked og forsøger at forestille mig, hvordan det bliver at vende hjem. Jeg glæder mig faktisk, for det er som om, at de mange ting, jeg elsker ved København, Danmark og vores venner og familie, popper op som små perler i et champagneglas og minder mig om alt det, jeg har at glæde mig til, når vi vender hjem.

Og så har vemodigheden selvfølgelig allerede sneget sig ind på mig. Jeg tænker tanker som 'er det mon sidste gang, jeg ser dette vineri, denne kyststrækning eller denne ven'? Jeg prøver at forudse, hvad jeg vil fortryde, jeg ikke fik gjort, når jeg sidder hjemme i Danmark igen. Og så er der selvfølgelig mit elskede vinland, som jeg nærmest er vokset sammen med i løbet af de seneste par år. Hvor kommer jeg dog til at savne at kunne følge med i årstidernes skiften i vinmarkerne, besøge store og små vinerier, have en god fornemmelse af de seneste årgange og en førstehåndserindring om, hvordan vejret artede sig et givent år. Men til gengæld vil det europæiske vinland ligge for mine fødder, og jeg glæder mig til at indtage det. Både i overført og bogstavelig forstand. Og selvfølgelig vender vi tilbage til Californien igen - forhåbentlig mange gange fremover.

Nuvel, med en klump i halsen kan jeg berette, at vi fejrede toårsdagen med et glas sparkling NV Napa Mumm Rosé, en fantastisk middag på Chez Panisse og en flaske 2007 Hirsch Vineyards San Andreas Pinot Noir, som var et excellent match til Alice Waters køkken og et skønt første gensyn siden vores besøg hos Jasmine og Co. i foråret, helt derude hvor kragerne vender. Den slags Pinot vil for altid vil være som en tidsmaskine, der kan sende mig tilbage i tankerne til to uforglemmelige år. Det ser nogenlunde sådan ud:

November 2009: Vigtige beslutninger træffes over menukortet i Sausalito med Janni og Kasper

December 2009: Julebesøg og tur i cablecar med Rena og Nikos

Februar 2010: Niece-Cille og Søster-Ida indtager Berkeley

April 2010: Roadtrip med Nadja - her som strandløver/løvinder på Venice Beach, L.A.

April 2010: Min seje Gitte-mor i Grand Canyon

April 2010: Moster Suz og Gitte-mor i city chick stil v. Golden Gate

Juni 2010: Helle, Hawaii og en ægte træmand

Juni 2010: Laura indtager Berkeley inkl. vores Volvo

Oktober 2010: Min far og hans Jytte får bobler i spandevis hos Domaine Carneros

December 2010: Med Søster-Signe, Svoger-Lars, Nevø-Jonathan og Niece-Maja ved verdens ende (a.k.a. Point Bonita)

Januar 2011: Bobler og Solnedgang med Wan-Chen og Selva ved Sea Ranch

Februar 2011: Kusine-Camilla på bonusvisit i februar-tågen

Februar 2010: Et godt firkløver inkl. Veninde-Maja og svoger-Jesper i Mendocino

Februar 2010: Svoger-Ebbis og en eller anden gakke ved Golden Gate

April 2011: Svigermor Lis og Svigerfar Mik suger feststemningen til sig i Las Vegas

Maj 2011: Veninde-Nadja i stærkt comeback på Hawaii

Juli 2011: Susanne og Alex på boblebesøg hos Gloria Ferrer

August 2011: Søster-Ida og Svoger-Henrik på hjemmebane i NYC

Oktober 2011: Alex og undertegnede gør vinlandet usikkert hos Joe Swan i Russian River Valley

Bob Cabral er Wine Enthusiast's Winemaker of the Year 2011

Bob Cabral, der er manden bag Williams Selyems vinøse succes siden 1998, er netop blevet kåret som Winemaker of the Year 2011 af publikationen Wine Enthusiast. Williams Selyem er en af mine absolutte favoritter, når det kommer til californisk Pinot Noir, og vineriets betydning for udbredelsen af denne druesort i  Russian River Valley og resten af Californien er enorm. Jeg har tidligere skrevet om husets historie og betydning her.

Egentlig er det mest overraskende, at det ikke er sket før, for Wine Enthusiast er den publikation, der er absolut mest rundhåndet med topscorerne til vineriet. Magasinets californiske anmelder, Steve Heimoff (som faste læsere vil vide også er en af de bloggere, jeg læser dagligt) har alene siden 2006 tildelt huset 6 x 97 point, 3 x 98 point og et enkelt 100-tal. Og han mangler endda, så vidt jeg kan se, at offentliggøre sine ratings for seneste 2009-release, som skulle være en af de allerbedste i Cabrals historie.

Jeg ved ikke, hvor meget man skal lægge i en titel som 'Winemaker of the Year', for det må efter min bedste overbevisning være umuligt ikke at overse andre fantastiske winemakers, som har også har fortjent titlen. Men sikkert er det, at Bob Cabral laver ritti' ritti' god vin, og han udmærker sig i mine øjne ved at holde et konsistent højt niveau årgang efter årgang samtidig med, at Williams Selyem har øget produktionen betragteligt. Og så er jeg bare vild med hans overskæg - det er god stodder-stil.


Bob Cabral fortæller om sine fremstillingsteknikker. NB: Nerd alarm!

Priserne på Williams Selyems vine er faktisk nogenlunde moderate for os heldige kartofler, der befinder os på husets mailingliste og derfor kan springe forhandlerleddet over. De ligger fra $45-100, og det er altså ikke dyrt, når man tænker på, hvad top-cabs fra Napa Valley kan stå i, for slet ikke at nævne topvine fra Bordeaux og Bourgogne. Hos Williams Selyem betaler alle samme pris - uanset om du er slutbruger, restauratør eller forhandler. Derfor bliver priserne også noget højere, hvis du er nødt  til købe vine hos den danske importør, KKWine, hvor prisen på Pinot'erne starter ved 780 kr. Det er mange penge, og det gør ondt på mig at sige det, men vinene er hver en krone værd.

Jeg selv vil glæde mig ekstra meget til at hente min allokation af Williams Selyems 2009 efterårs-release. Vineriet holder i den kommende weekend en stor pick up-event, hvor mailingliste-medlemmer fra nær og fjern kommer og henter deres forråd, får lov at smage på ældre årgange og i det hele taget svælge i kultdyrkelsen. Det kommer I til at høre mere om.

Du kan i også se et fint indslag om Bob Cabral og Williams Selyem fra en af Bay Areas lokale tv-stationer her.