Et spørgsmål om etikette

Nogle gange undrer jeg mig over, at der findes så mange kedelige vinetiketter. Vin burde da om noget inspirere til smukke, sanselige og indbydende grafiske design. Men tag fx de mange franske vine med en anonym grafit-tegning af et eller andet slot og vinens navn og årgang med old school knastør skrifttype. Næppe noget, der virkelig skiller sig ud på vinhylden i supermarkedet. Og meget symptomatisk kan jeg ikke på stående fod komme i tanker om navnene på nogen af dem.

Men en meget positiv undtagelse er Chateau Mouton Rothschilds etiketter, som gennem tidens løb er blevet dekoreret af genier som Picasso, Chagal, Kandinsky, Dali, Bacon og vores egen Per Kirkeby.

Picassos legendariske Château Mouton Rothschild-label fra 1973. Samme år blev Mouton opklasseret til Premier Cru - eneste opklassering siden AOC systemet blev vedtaget i 1855 (med en enkelt undtagelse i 1856, hvor Château Cantemerle blev tilføjet).

Per Kirkeby i fornemt selskab på etikken for Château Mouton Rothschild 1992

En anden undtagelse er Perrier Jouets Belle Epoque-flaske, som i mine øjne er så smuk og nostalgisk, at den i sig selv er grund nok til at købe de dyre dråber.

Australierne er gået i den anden grøft. Mange af deres value wines er udstyret med temmelig tacky labels, som måske nok råber højt på hylden, men som næppe leder tankerne hen på kvalitet og grundigt håndværk. Jeg er ikke solgt - hvad siger du?

Den australske vin 'Bitch' - vist nok en glimrende Grenache, men den finder aldrig vej til mit spisebord.

Her i Californien finder du lidt af det hele, og mest legendarisk er vel nok det det smukke motiv på Ravenswood-flaskerne, der er kreeret af David Lance Goines, som også er manden bag plakaterne for Alice Waters Berkeley-restaurant Chez Panisse.

Ravenswood's legendariske label. Blandt de allersmukkeste, hvis du spørger mig. Ærgerligt at indholdet ikke er helt i samme klasse.

Samme kunstner står også bag Merry Edward's label-design, som er blandt mine absolutte favoritter - både hvad angår design og indhold.

Etiketten til Mary Edwards Sauvignon Blanc. Eftersigende fik vineriet påbud af myndighederne om at tildække den midterste nymfe, så hun i dag har et 'tilfældigt' bånd hen over de frække steder. Alt andet ville jo også have været den rene og skære pornografi.

Jeg er vild med David Lance Goines' karakteristiske æstetik.

Der er masser af smukke design derude after all - hvilket er din favorit?