Robert Parker vender Californien ryggen

For nogle måneder siden ramte et jordskælv den Californiske vinverden. Måske mærkede du ikke rystelserne af denne skælvsættende (høhø, fik du den?) begivenhed, men andre var næsten lige så rystende som efter The Big One, da den amerikanske vinanmelder Robert Parker i februar vendte Californien ryggen. Fremover vil Parker ikke selv anmelde californisk vin i The Wine Advocate, hvilket han ellers har gjort, siden han grundlagde publikationen i slutningen af 70'erne. 'Er dette enden for den Californiske vinindustri?' spørger nogle i branchen med bævende stemme (det et sjovt nok dem, hvis succes blev kickstartet af topkarakterer fra Parker). 'Free at last!' lyder det fra dem, som mener, at Big Bob nærmest er mørkets fyrste i egen høje person - eller bare indbegrebet af rigtig dårlig smag - vælg selv, hvad der er værst.

Robert Parker er formentlig den mest populære og samtidig den mest forhadte mand i den internationale vinverden. Han er manden bag den forkætrede 100 point-skala, som mange bruger til karaktergivning af vin, og igennem mere end 30 år har han anmeldt vin fra både Europa og oversøiske regioner i The Wine Advocate. 100 point-skalaen er let at forstå og er blevet en populær rettesnor for især amerikanske forbrugere. Parkers popularitet voksede op gennem 80'erne, og hans personlige smag kom til at sætte en ny dagsorden på den internationale vinscene, hvor efterspørgslen på fyldige, fuldmodne, frugtdrevne vine eksploderede, hver gang Parker uddelte point i de høje 90'ere. Flere medier og anmeldere er kommet til siden da, men Parker anses stadig for at være den mest indflydelsesrige mand i vinens verden.

Selvom amerikanerne stadig drikker meget mindre vin per capita end franskmændene (og for den sags skyld danskerne), overgik USA i 2010 for første gang i historien franskmændene i samlet vinforbrug. Dermed er USA i dag verdens største vinmarked, og Parkers indflydelse her har ifølge (primært Parker-kritiske) eksperter betydet et verdensomspændende stilskift fra den syredrevne, tanninrige komplekse Old World-stil til en mere simpel, pleasende jammy fruitforward stil. Man kan formentlig ikke give Parker hele skylden/æren for denne udvikling. Den store succes, som oversøiske vinproducerende lande, blandt andre Chile, Argentina og Australien, har oplevet gennem de sidste 10-20 år, har utvivlsomt også trukket de europæiske producenter i en New World-retning.

Parker har i de senere år selv dækket Californien, Bordeaux og Rhône, og eurofile vinelskere - bl.a. på Rasmus Holmgårds blog - begræder, at Parker har trukket Rhône-producenterne i den gale (læs: pøbelens) retning. Men uanset om man mener, at Parker har demokratiseret eller korrumperet vinverdenen, så har han altså besluttet, at han ikke længere personligt vil dække og bedømme vin fra Californien. I Parkers sted træder Antonio Galloni, som tidligere har dækket italiensk vin for The Wine Advocate, og som varsler nye tider. Han vil ifølge Bloomberg opsøge ukendte producenter, bedømme vine, som producenterne ikke selv har sendt til test og gå mere grundigt til værks i mindre kendte men lovende regioner som Mendocino County på Californiens nordkyst og Santa Cruz Mountains i den nordlige ende af Central Coast-regionen.

I mine ører lyder det egentlig meget fornuftigt, og jeg kan fra selvsyn rapportere, at den californiske vinverden står endnu. Det er nok meget sundt, at en enkelt person, uanset om navnet er Parker eller ej, ikke har så stor indflydelse på en branche, som tilfældet har været for Parker i Californien. Om Parkers exit betyder, at vi kan forvente en fundamental anden stil fra de californiske producenter, er nok tvivlsomt. Terroir og klima sætter trods alt stadig grænser for, hvor langt producenter kan gå for at følge en anmelders lune - og heldigvis for det!