Matt Kramer, min yndlingsvinskribent, skrev forleden i sin klumme '
Drinking out loud' på Winespectator.com om fordelene ved at være vinøs monogamist. Hans pointe er, at hvis du virkelig ønsker at komme i dybden i din forståelse af vin, så er du nødt til at fokusere din interesse på eksempelvis en enkelt eller to druesorter og helst fra udvalgte regioner. Som den gode Matt anfører, så er det svært at komme i tanker om en seriøs vinekspert, som har dybdegående viden om alverdens vin. De bedste finder en niche, som de så lærer at kende bedre end de fleste.
|
Arbejdsweekend for min kære mand, som forbereder oplæg om noget Nano-værk. Kølig hvidvin og cashews hjælper altid lidt på arbejdsmiljøet - mine år som sikkerhedsrepræsentant i DI gør, at jeg ved den slags :) |
Jeg er helt med på Matt Kramers pointe. Vinelskere i det meste af den vestlige verden boltrer sig i et kæmpestort udvalg af fantastiske vine fra hele verden og i alle prisklasser. Det er et mekka, og nogle forbliver ungkarle, som aldrig rigtig commit'er sig til en favoritdrue eller -region. Der er mange lykkelige ungkarle out there, og hvis du er en af dem, så skal du endelig blive ved med at shoppe rundt efter hurtige engangsknald. Men føler du, at tiden er inde til at finde den eneste ene, så overvej hvilke vine, der har givet dig de bedste oplevelser - måske er der mere at hente her, hvis du udforsker området lidt mere. Forhåbentlig vil du opleve glæden ved at kende og forstå din vin bedre, smage forskel på producenter, årgange og vinmarker og lægge mærke til de subtile detaljer, der gør en kæmpe forskel, når først man har øjnene op for dem.
Som trofaste læsere (som jeg naturligvis har i spandevis) ved, så er jeg en selverklæret Pinot-pige, og mere som følge af personlig smag og nysgerrighed end et egentlig bevidst valg, har jeg slået mig på flaskerne fra Sonoma County og i særdeleshed sub-appellationen
Russian River Valley. Her laves nogle af de bedste Pinot Noir-vine, som jeg nogensinde har smagt, så det er også her mit hjerteblod (og formentlig godt og vel 50% af mit vinbudget) bliver investeret.
Men jeg går ikke af vejen for et raskt lille sidespring. Det kan sætte fut i ethvert parforhold - i vinens verden, vel at mærke. Og mine sidespring bringer mig vidt omkring, men oftest til
Rhône-distriktets fyldige, krydrede rødvine (og røde Rhône-blends fra det sydlige Californien), til Frankrigs
Chablis, hvor jeg har fundet nogle af de bedste Chardonnay'er, jeg har smagt. Og så er der naturligvis Californiens bedste sparkling wines, men det er et kapitel for sig (I skulle jo nødig tro, jeg er om mig). Og endelig vender jeg gerne tilbage til
New Zealands Marlborugh, Martinborough og
Nelson-regioner, som leverer verdensklasses Sauvignon Blanc.
|
Et anderledes 'take' på lørdagskylle |
Sidstnævnte stod på menuen i går sammen med kammuslinger, ærter og chili/gulerodspure (tak for inspiration til
Fjordrejen). Vinen var en frisk billig sag ($10), nemlig 2009 Starborough Sauvignon Blanc fra Marlborough-regionen. Pivtør men med masser af tropisk frugt (ananas, mango, passionsfrugt) og skønne hvide blomster i næsen. Ikke den mest komplekse vin i kategorien, men super som en frisk, kølig sommervin. Fin kvali til prisen.
Jeg har ikke fundet en dansk forhandler af Starborough (den kunne ellers trække niveauet op på de fleste danske supermarkedshylder, og prislejet ville være helt rigtigt), men
Laudrup Vin og Gastronomi fører en anden af mine NZ-favoritter, nemlig
Dog Point, og topproducenten
Neudorf, som excellerer i både Sauvignon Blanc og Chardonnay.
Hej Nanna, jeg tilslutter mig også Matt Kramers pointe - og din! :-) Et tip fra en anden Pinot-pige: Lad dit næste "sidespring" - nu da du er vild med fransk Chardonnay og Pinot generelt - bliver med Chardonnay og Pinot Noir fra Martinborough Vineyard, New Zealand. Fantastiske vine, som burde være mulige at opdrive i Californien... Mange hilsener fra Helle (Laudrup Vin & Gastronomi)
SvarSletHej Helle,
SvarSletTak for tippet - den er på to-drink-listen.
Bedste hilsener, Nanna
Hej Nanna
SvarSletSuperfedt indlæg. Det tager lang tid (i hvert fald for mig) at finde frem til sine favoritdruer, områder og producenter. Jeg mener, at det er vigtigt at kende til en bred vifte af smage, så man kan lade humøret være det styrende. Det gør jeg. Inden jeg går i kælderen "smager" jeg mentalt på vinen inden...Hvad har jeg lyst til lige nu?
Jeg er faktisk begyndt at vende spørgsmålet på hovedet. Hvad kan jeg virkelig ikke lide? (et dårligt sidespring) Eller hvad har jeg sjældent lyst til. Zinfandel har for eksempel altid været en svær opgave for mig :)
Bedste hilsener
Simon
Hej Simon,
SvarSletJa, det er sikkert meget smart at have et fokusområde, mens man sideløbende afsøger bredden. Det første for at løfte sit eget niveau og få en dybere forståelse for vin. Det andet for at tilfredsstille sin nysgerrighed og spontane lyst til at prøve noget nyt og andet.
Deler i øvrigt dit problematiske forhold til Zinfandel. De kan være fine og veltillavede vine, men alligevel vil jeg næsten altid foretrække en anden sort. De mangler ifølge mine smagsløg ofte det der bid eller krydrede element, som gør en Syrah eller Cab interssant og opvejer de tunge frugtnoter.
Bedste hilsener, Nanna
Hej Nanna
SvarSletHelt enig og det er en meget præcis formulering. Til tider kan de i min optik endda synes lidt syntetiske og sæbeagtige.
De italienske er ikke nær så slemme, og jeg har ingen anelse om hvorfor. Jeg gad egentlig godt prøve en Primitivo vs. Zinfandel smagning... Og dog, jeg kan jo ikke lide det, men måske det ville gøre mig klogere.
Bedste hilsener
Simon