Wildcardet fra Samsara

Chad og Mary Melville kan godt lide at svede for deres Pinot. De lægger kræfterne i de nøje udvalgte parceller i Central Coasts Sta. Rita Hills. 'Vi er vinbønder, ikke vinmagere', skriver de på deres hjemmeside. Og så krydrer de filosofien med bevingede ord om, at Samsara betyder 'livets evige cirkel' på sanskrit, og at livet som bonde er en eksistentiel livslektion i ydmyghed. Det er så dejlig flippet californisk, at man næsten kun kan holde af dem.

Chad og Mary tror også 'low or no intervention' i vineriet. Druerne skal tale uden at blive afbrudt af fx industrielle gærtyper, masser af egefad og anden djævelskab. Ingen maskiner, tak. Druernes udtryk skal blot hjælpes frem af nænsomt manuelt arbejde. Det er klart, at Chad og Mary også tror på whole cluster fermentation - altså at man lader druerne gære med stilk og det hele.

'Gæring af hele klaser er et wild card', har Michael Browne fra legendariske Costa Browne engang udtalt til The Pinotfile. Går det godt, får man kompleksitet og rene noter af jord, tobak, sort og hvid peber. Går det knap så godt får man en herbal, vegetativ vin ud af anstrengelserne. Og selvom det måske også lyder dejlig flippet, så er det sjældent en god ting i vinens verden.

Pinot'en fra Samsara havde godt af lidt modspil til den tanninrige struktur. Men i al beskedenhed kan min specialty pizza med gedeost, rødløgsbalsamico-kompot, pærer, prosciutto og rucola også stå model til det meste.  

Her til aften smagte vi så frugten af Chad og Marys anstrengelser i vinmarken og deres gamble med de hele klaser. Og desværre er wildcardet ikke faldet ud til den heldige side, hvis du spørger mig. Jeg kan godt detektere de gode smagsindtryk, som Michael Browne omtaler, men jeg fornemmer jeg også en kantet og rå struktur fra stænglerne, som jeg ikke synes klæder en CaliPinot. Men bedøm selv. Her kommer smagenoterne:

2010 Samsara Rancho La Vina Vineyard  Sta. Rita Hills Pinot Noir

Brombær, cassis, sort peber, brændestak, sød bacon, røg, muldjord i næsen. Ikke klassisk Cali. Ikke klassisk Pinot. Kantede tanniner dominerer strukturen - og masser syre. Medium fylde. Smagsindslag af multebær, brombær og ribs.

Uden tvivl interessant, at støde på dette lettere burgundiske udtryk i en CaliPinot - men et stykke fra, hvordan jeg foretrækker dem. Er du derimod til de lidt mere stramme, old world Pinoter - og det er der jo mange, der er - så kan den blive din for 330 bobs hos KK Wine.

Bare hver dag var Lucia-dag

Stillehavet påvirker klima og kyst og omkring Monterey. Men ikke mig. Jeg er cool.

Californiens Central Coast-region strækker sig 500 km fra San Francisco i nord til Santa Barbara i syd. Starter du i San Francisco og kører mod syd, skifter vejret gradvist fra noget, der kunne minde om køligt dansk sommervejr til et lunt og lækkert surfervenligt klima. 

Når du har kørt cirka en tredjedel af vejen, kommer du til Monterey County. Her finder du blandt andet rigmands-kunstner-boheme-ghettoen Carmel, hvor Clint Eastwood engang var borgmester. Vi er i Steinbeck-land, og besøger du Montereys historiske Cannery Row, kan du med lidt god vilje stadig forestille dig Steinbecks karakterer, der kæmper for overlevelsen under 1930'ernes depression.

Det store Stillehav former både kyst og klima på disse kanter - begge dele er råt og smukt. Tågen er en fast sommergæst, som kigger forbi dagligt og trækker flere kilometer ind i landet. Ikke så godt for turisterne, men rigtig godt for de mange vinmarker, hvor køligheden forsinker druernes vokseværk og holder sukkerindholdet nede i et fornuftigt leje.

Bevæger du dig nogle kilometer ind i land og op på toppen af den lille bjergkam Santa Lucia Range, der løber nord/syd langs med kysten, kan du på den anden side se ned på en lille eksklusiv vinregion, der strækker sig op ad bagsiden af kammen. Her får tågen selskab af en kølig Stillehavs-brise, der bliver trukket fra Monterey Bay ned igennem Salinas-dalen for foden af kammen. Summen er et ideelt mikroklima for kuldeelskende druesorter som Pinot Noir og Chardonnay, der her får en tidlig blomstring og en lang, jævn vækstsæson, som sluttes med en tør høstsæson og fuldt modnede druer.

Vinregionen hedder Santa Lucia Highlands og er - sammen med 'the true Sonoma Coast' - den region i Californien, der i disse år rykker allermest på Pinot-fronten. Her er nye shooting stars, og så er der the megasuperstar Gary Pisoni, der har dyrket druer i regionen siden 1982 og er kendt både for sine egne vine og for de mange Pisoni-vine, som andre topproducenter fremstiller på hans eftertragtede druer. Det sidste er en ære, der kun tilfalder klenodier som Hirsch, Rochioi, Bekstoffer og deslige.

Pisoni producerer selv to cuveer - topvinen Pisoni Estate, som sælges til 'members only' og 2nd label vinene Lucia, som er lidt nemmere at få fat i, hvis du ved, hvor du skal lede. Derfor er det også lidt af en fjer i hatten for Kenneth, manden bag danske KK Wine, at han har fået Pisoni i stald og nu kan tilbyde danske vinelskere muligheden for at smage ikke alene Lucia, men også Pisoni Estate.
 

En vaskeægte stunner!

I går lagde vi ud med 2011 Lucia Santa Lucia Highlands Pinot Noir, der er et blend af druer fra de tre vinmarker Pisoni, Gary's og Sobranes. Og hold nu kæft hvor er det en flot vin. Ung og lige landet og alligevel utrolig sammenhængende og fyldt med selvtillid. Lag af hindbær mellem kværnet sort peber, fenikelfrø, kardemomme og et strejf af vanilje. Fyldig og med blide tanniner, der strammer lidt op uden at kradse for meget. En vin, der wauw'er både 1., 2. og 10. gang, man stikker mulen i den - men pas på. Du bliver SÅ hooked.

Du finder den hos KK Wine for sølle 280 kroner. Det er altså en helt OK, både i forhold til kvalitet, og når man ved, at den står i $40 i sit hjemland. Good work, Kenneth :)

Til fest hos familien Laudrup

Stemningen var løftet og en smule hektisk i lagerhallen hos Laudrup Vin i går. Vejrguderne havde velsignet vinfolket med det dejligste vejr, og uden for lageret på parkeringspladsen nød en del af gæsterne solen tilsat et skvæt vin og senere på dagen også Henrik Boserups grillede guf.

Forårsglade gæster nyder sol og vin ad libitum

Inden for var flere end 30 winemakers fra hele verden trommet sammen og præsenterede deres flotte vine, og imens summede Laudrup-folkene omkring som travle bier. Der skulle skænkes op, spittoons skulle tømmes, brødbakker fyldes op, og ikke mindst skulle anseelige mængder vin langes over disken.

Roman fra Van Volxem. Måske min yndlings-winemaker - mest på grund af håret, højden og Schwarzenegger-accenten. Vinen er modsat Roman let og feminin og en af dagens vinøse højdepunkter.

Laudrup Vin fylder 20 år, hvilket er blevet fejret over de sidste par dage, og kulminationen var den store jubilæumsmiddag på Bistro Boheme i går aftes. Og what a night! Fantastisk menu, topvin efter topvin blev skænket ud i rigelige mængder, men bedst af alt var stemningen - som en glad og overdådig familiefest, hvor slægtninge fra nær og fjern fejrede den kære fødselar. I går var vi alle en del af familien Laudrup Vin.

Bevæget øjeblik, da Laudrup Vins grand old man, Ebbe Hansen, takkede af.

Dans mellem bordene under middagen. Spektakulært syn at betragte glade gæster og winemakers fra nogle af de bedste vinhuse i verden give den gas på gulvet.

Jeg har gennem årene haft anledning til at mænge mig med en mange folk i vinbranchen både i Californien og Danmark. Og det slår mig ofte, at det er en branche, der tiltrækker de mest udadvendte, festlige og sjove mennesker, der sjældent misser en anledning til god mad og vin, hvilket ofte udarter til fest langt ud på natten. Jeg ved godt, at vinbranchen også er benhård, ramt af krisetider, kræver hårdt arbejde både af producenter og importører, hvis de skal klare sig i længden. Men det er stadig en branche, der har det søde liv som omdrejningspunkt og drivkraft - og det nød vi alle godt af i går.

Søde Hellepels. Marketingansvarlig hos Laudrup vin og min faste partner in wine.

Line og Lasse - livsnydere par excellence

Og nå ja, vinene. Hvad med dem? Stemningen var ikke til at tage smagenoter, men et par highlights skal lige nævnes her: 2011-årgangen fra Van Volxem levede op til og overgik måske endda forgængeren. Eminent velbalanceret, tør og aromatisk Riesling fra Saar-regionen i Tyskland. Et must-have til sommerens lette danske køkken.

2009 Eben Sadie Columella - en sydafrikansk GSM blend, som bød på smukt afstemte mængder mørk stenfrugt, anis, sort peber og et herbalt touch. Lækker mundfornemmelse med elegante tanniner, der ikke kradser mere, end de skal. 

2007 Yarra Yerring Underhill Shiraz imponerer altid, lige som 2011 Jasper Hill The Sisters gør det. Begge eksempler på, at aussie Shiraz er meget mere end billig, jammy supermarkedsrødvin til din grillmad.

Ellevild med Melville

Melville - altså ikke Herman med den store hvide hval, men Ron med de gode Pinot'er og Chardonnay'er fra Sta. Rita Hills på Californiens Central Coast - har sendt et fint udvalg af 2010-årgangen til Kenneth KK Wine, som var flink nok til at kigge forbi og aflevere et par flasker til mig for noget tid siden.

Efter en spektakulær 2009-årgang for Pinot i stort set alle regioner i Californien, kom både producenter og forbrugere ned på jorden igen i 2010, hvor et koldt og vådt forår fulgt en meget varm sensommer og efterår gav en kort vækstsæson, som blev rundet af med regn i høstsæsonen. Ikke katastrofalt, men langt fra optimalt. Derfor er det spændende at se, hvem der har klaret skærene med 2010-vinene, der rammer Danmark i disse måneder.

Her på Frederiksberg er vi snart på vej ind i fjerde måned i arbejdstøjet i vores nye lejlighed, så de fleste glas vin falder på et meget tørt sted hos os. Men Melville kan mere end bare slukke tørsten og blødgøre spændingerne i ømme arbejdsrygge og -arme. Melville leverer generelt vine i mellemprisklassen og kvalitet i klassen over. Estate-vinene ligger i omegnen af 250 kroner, mens enkeltmarksvinene sniger sig op på 340-360 kroner. Og lad det være sagt med det samme, at Melville har bestået prøvelserne i 2010. Formentlig blandt andet takket være deres estimerede winemaker Greg Brewer, der også kendes for sit eget eksklusive mærke, Brewer-Clifton. 

Af Melvilles 2010 Pinot'er har vi smagt på estate-udgaven og single vineyard-vinen 'Carrie's'. Begge flotte vine, men især 'Carrie's' skilder sig ud. Her kommer smagenoterne:

2010 Melville Carrie's Sta. Rita Hills Pinot Noir

Flot krydret Pinot-næse med noter af skovbær, lidt frisk timian og ristet fad. Fyldig, mørk og rund i munden med dyb frugtighed præget af sorte sommerbær, hvid peber, vanilje og sort blomster-te. Super flot Pinot og et godt eksempel på Central Coast Pinot'ernes karakteristiske krydrede præg.

2010 Melville Estate Sta. Rita Hills Pinot Noir

En klassisk Central Coast Pinot med vilde bær og igen et tydeligt krydret præg. Hindbær, kirsebær, sort te, sort peber, lidt mynte og salvie. Skiller sig især ud fra Carrie's ved at være en lidt enklere og en anelse mindre poleret i strukturen. En rigtig flot Pinot til prisen.

Begge vine finder du hos KK Wine.

Hirschlig Pinot

Årgang 2010 fra Hirsch er sluppet løs, og jeg fangede takket være KK Wine en enkelt model af slagsen, nemlig St Andreas Fault Pinot Noir - og what a catch!

Elegant, florlet røde bær, et strejf af engelsk lakrids og hybenrose. Let på fødderne og super forførende. Flere og flere californiske Pinot-producenter forsøger sig med koldklima-Pinoter, og selvom jeg egentlig godt være i humør til en lidt lettere sag end fx DuMol, Williams Selyem eller Rochioli, så savner de lette Pinoter mange gange lidt dybde og lidt flere dimensioner, hvis du spørger mig.

Men ikke denne gang. Sammenlignet med tidligere årgange er det som om, at Hirsch virkelig er ved at finde sin egen identitet i farvandet mellem de mørke, fuldmodne californiske Pinot'er og de letbenede, strammere bourgundiske af slagsen. I mine øjne en perfekt balance, som gør vinen til sig helt egen.  Bedste Hirsch-oplevelse blandt mange stjernestunder til dato.

Denne skattebasse står i 400 bobs og er et must for enhver Pinot-entusiast.

Farvel til the kid from the sticks

Jim Barrett døde i fredags, 86 år gammel. Han var manden bag den flaske 1973 Chateau Montelena Napa Valley Chardonnay, der slog alle konkurrenter af pinden ved 'The Paris Wine Tasting' i 1976. En historie, der blev skildret i filmen 'Bottleshock' fra 2008, som i parentes bemærket desværre ikke helt leverede samme høje niveau, som Jim Barrett formåede.

Lars og et styks califonisk vinhistorie ophængt på væggen baggrunden.

Chateau Montelenas uventede sejr over prominente franske navne som Chateau Haut-Brion og Mouton-Rothschild, tildelt af franske vineksperter og -producenter ved en blindsmagning i Paris blev startskuddet til 'den californiske vinfeber', hvor californisk vin trådte ind på verdensscenen og med tiden udviklede sig til en stor, kommercielt levedygtig industri, der har gjort Californien til verdens tredjestørste producent af vin målt på volumen, kun overgået af Frankrig og Spanien.

Vel, gennembruddet var nok kommet før eller siden. En anden og måske større Napa-pioner, Robert Mondavi, havde allerede lagt grundstenene for Napa Valleys succes som vinregion og rejsedestination flere år tidligere. Og sidenhen er både Chateau Montelena, Stags Leap Wine Cellars, der vandt med sin 1973 Cabernet Sauvignon ved samme lejlighed, og for den sags skyld Robert Mondavi blevet overgået i kvalitet og kommerciel succes af andre og yngre californiske producenter i og uden for Napa Valley.

Men historien om Jim Barrett er fascinerende. Den handler om en pioner, der knoklede for at skabe en anstændig vin, mens familien og økonomien smuldrede om ørene på ham. En fighter, som fik success mod alle odds. 'Not bad for kids from the sticks', som Jim Barrett eftersigende skulle have udtalt, da han blev underrettet om sejren.

Moi helt casual ved Chateau Montelena

Jeg har besøgt Chateau Montelena en enkelt gang. I den nordligste ende Napa Valley ligger det lille 'chateau', som er en underlig teaterkulisse af en engelsk middelalderborg med en kinesisk have midt i det californiske, rustikke terræn. Vinene, vi smagte i forbindelse med besøget, gjorde ærligt talt et lige så sketchy indtryk.

Det bedste ved Chateau Montelena i dag er måske nok legenden om Davids kamp mod Goliat. Og selvfølgelig den smukke køretur hele vejen ad Silverado Trail gennem Napa Valley, før man når frem til det lille sagnomspundne chateau.

Super Syrah

Syrah kryber langsomt men sikkert op på min favoritliste, og det er takket være nogle mindeværdige oplevelser med Syrah, der overrasker med læskende, frugtig saftighed, moderat styrke og lag på lag af kryddernoter, der supplerer frugten så fint, så fint.

For noget tid siden var det 2004 Yarra Yerring Underhill Shiraz, der tog mig med storm, og på det seneste har to andre skattebasser krydset min vej, som gør Yarra Yerring selskab i min egen private hall of fame.

Vino

2008 Maranet Russian River Syrah produceres af folkene fra DuMOL, som leverer noget af de bedste Pinot Noir og Chardonnay i Californien, in my humble opinion. Som jeg forstår det, er Maranet DuMOLs 'second label', som ligger lidt under i pris og kvalitet, og som primært sælges til restauranter. Men DuMOL har rigeligt at give af (både mht. pris og kvalitet), så Maranet er en førsteklasses Syrah, der fremstår elegant med et strejf af sommersøde solbær og brombær, undertoner af chokolade, mynte og hvid peber. Det hele på en bund af blød og lækker mundfornemmelse. Med denne beskrivelse tænker du måske, at det lyder som en typisk oversøisk bulderbasse, men det, der gør Maranet til et uforglemmeligt bekendtskab, er netop, at den rummer alle disse gavmilde new world-træk, men virkelig behersker sine virkemidler. Wauw - stor anbefaling og flot eksempel på, at Syrah virkelig rykker i Californien i disse år.
Maranet importeres af Kenneth fra KK Wine, der også fører DuMOL

Vino & Bongo

2011 Encus Tharlarn Syrah kan på en måde det samme. Selvom den er mindre varm i stilen, så kombinerer den overdådig frugt og saftighed med snorlige stilsikkerhed. Mørke skovbær, tydeligt yoghurtagtigt malolaktisk indslag, lidt friskkværnet sort peber. Medium fylde og en nærmest perfekt kombination af frisk, læskende syrlighed og en behagelig blød mundfornemmelse. Det er en balance, som er super svær at ramme, men det er så godt, når det lykkes. Castell D'Encus holder til i Coster del Segre i det vestlig Spanien, hvor klimaet er kendetegnet af varme somre og kolde vintre og store temperaturudsving fra dag til nat. Huset opsøger efter udsagn køligt beliggende vinmarker, hvilket jeg gerne vil tro efter at have smagt Tharlan Syrah. I hvert fald klart køligere i stilen end Maranet. Stor anbefaling fra mig - og for den sags skyld også fra en vis Hr. Parker, hvis der skulle være nogen, der lægger vægt på hans mening.

Encus forhandles af Laudrup Vin og står i 399 kroner (etstykspris).

1 år

Et år er ikke meget i en god flaske vins liv. Men et år kan gøre en verden til forskel, når man taler årgange, og hvornår en vin er blevet til. Det er lidt sådan, jeg har det, når jeg tænker tilbage på det år, der lige præcis i dag er gået, siden vi flyttede tilbage til Danmark efter godt og vel to et halvt år i Bay Area, Californien. Det er bare et enkelt år, der er fløjet afsted, men det har gjort en verden til forskel. Meget symptomatisk fejrer Lars og jeg dagen med et atlanterhav imellem os. Han tog nemlig afsted i morges til konference på østkysten, mens jeg passer arbejdet og livet hjemme i København. 

Og meget passende bliver 1-års dagen også startskuddet på et nyt kapitel i vores liv, når jeg i eftermiddag overtager nøglen til vores nye lejlighed på Falkoner Alle, og vi kan kalde os boligejere. A small step for man, a giant leap for Iversen & Carlsen! Mon ikke gode gamle kollegaer vil skåle med mig i aften, og gode gamle Helle-Pels vil dele en spændende vin (eller to?) med mig i morgen aften, når jeg har sat låget på malerspanden og er klar til at holde fyraften fra projekt-lejlighed. I går kom Kenneth fra KK Wine forbi med en håndfuld af seneste årgang fra Melville, DuMol, Hirsch og Sean Thackrey, så der skulle være nok at tage af, hvis vi virkelig er i stødet til en tur ned af mindernes vej. Det vender jeg tilbage til, når tid er.

Skål for eventyr og for at vende hjem igen. Skål for lige dele vemod, udlængsel og tilfredshed med at være lige der, hvor jeg er nu.

På forkant

2010 Pine Ridge Forefront Pinot Noir

Et hurtigt pip om en Cali-Pinot, jeg tilfældigt stødte på i lørdags på Madklubben på Vesterbrogade. Jeg har ikke smagt den, siden vi kom hjem fra Californien for snart et års tid siden, og havde faktisk glemt alt om den. Det endda på trods af, at jeg i en kort overgang arbejdede som PR-konsulent for producenten i den første tid, vi var derovre.

Årgangen er 2010. Navnet er Forefront, og producenten hedder Pine Ridge. De holder til i Napa Valley på Silverado Trail - tæt ved det berømte Stags Leap Wine Cellars. Men druerne til denne vin er hentet rundt omkring i Californien, og først og fremmest i San Luis Obispo lidt nord for Santa Barbara.

Der er tale om en let tilgængelig Pinot både prismæssigt og smagsmæssigt. 425 kroner på Madklubben og 199 kroner (ved 12 stk) hos importøren Wine.dk må siges at være helt rimeligt for denne pleaser af en Cali-Pinot. Den er gavmild med modne stenfrugter, vanilje, brown spices og en kælen blød mundfornemmelse. Måske ikke vanvittig kompleks, men meget nem at holde af.

Køkkenet på Madklubben var i øvrigt i samme boldgade. Lækker uden at sende nogen til tælling, og helt OK til prisen - bestemt anbefalelsesværdig.

Rørt krabbe (alt for salt)

Lammeculotte med persillerødder

Rodet bananasplit

En naturlig oplevelse på PONY

PONY-snacks: Fritteret smelt med ramsløg-mayo, saltet/gravet oksekød med enebær og ølpølse, brød og rørt smør og (uden for billedet) svinerillette med brøndkarse

Jeg har aldrig været en hestepige og bliver det nok heller aldrig. Alligevel lokkede Kadeau-drengenes minirestaurant PONY ved Sorte Hest, da jeg skulle fejre min fødselsdag i fredags. Her ventede os en naturlig oplevelse - inkl. et sjældent møde med de for tiden så populære naturvine.

Aner du anelse distance i ovenstående formulering vedrørende naturvinene, så aner du helt rigtig. Men min skepsis går nok mindre på selve vinene end på visse naturfreaks, som mildt sagt virker meget frelste og ikke kan få det skørt nok. Sådan var det nu ikke på PONY, hvor vinene generelt var friske og lækre og relativt nemme at nyde - selv for en halv-californier som mig. Jeg nød især mit glas 2010 Julien Guillot Macon Cruzille - en fadlagret Chardonnay, der bød på knasende frisk, ung og sprød frugt. Ren og klar og uden kålfims, jordslåethed, ætsende syre, og hvad man ellers kunne frygte. Og jeg var også glad for den unge Bourgogne 2011 Sarnin-Berrux Rouge, der viste fine, rene Pinot-træk med en lidt racy syre. Selvfølgelig savner sådan en som mig lidt rundhed og blødhed i disse vine, men jeg kan godt få øje på, hvad det er, de kan, og hvorfor så mange er hoppet med på naturbølgen.

Maden på PONY må vel kaldes nordisk på den bornholmske måde. Rustik, virtuos, legesyg og med fokus på de bornholmske råvarer og de nordiske fremstillingstraditioner. Jeg er måske ikke helt hipster nok til at falde totalt i svime over det - dertil mangler jeg flere tilgængelige, 'pleasende' indslag mellem jordskokke-isen, øl-pølserne og byggrøden. Men jeg nyder også at blive hevet ud af mine klassiske fransk/italienske comfort zone og lade mig udfordre - og det kan man roligt gøre i hænderne på PONY-folket. Bottom line er, at PONY er en selvfølgelig del af den københavnske gourmetscene og fortjener en varm anbefaling.

Her kommer flere billeder:

Saltet ørred med ørredrogn, blomkål og drueagurker

Braiseret svinekæbe med svær, rødbeder, tørret æble og sort trompethat

Cremet byggrød med havgus (ost), ristede hanehjerter og tyttebær

Oksebryst med honning og porter serveret med æggeblomme-kartoffel, dip og rodfrugter

2011 Sarnin-Berrux Rouge

Kærnemælksfromage med henkogte stikkelsbær og (tror jeg nok) honningristet byg

Jordskokker med semidried (?! - det sagde han altså) nøddekage, mælkeis og karamel

2012: Årets nye bekendtskab

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen nået til året nye bekendtskab
 
California Wine er en lille nicheimportør med en fint udvalg af små og mindre kendte californiske producenter. Jeg havde den store fornøjelse at møde Anja Clarke, der har startet California Wine, og som tydeligvis deler min passion for både Californien og i særdeleshed det californiske vinland. Anja udlever nu drømmen om at gøre vinen til levevej, og jeg ønsker hende alt mulig medvind på færden. California Wine forhandler blandt andet en fin Russian River Pinot fra L'Angevin og kultproducenten L'Aventure, der har rødder i Californiens 'Rhone-region' Paso Robles.

Tjek hele udvalget her

Der var tændt op i pejsen til California Wines vinaften på Restaurant Kanalen i november

Et lille udsnit af California Wines sortiment

Vinene venter på maden

2012: Årets tilbagevendende glæder

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets tilbagevendende glæder:

Der er de vine, jeg altid vender tilbage til, fordi de hver gang bekræfter, de stadig er mine favoritter. Jeg taler selvfølgelig om de californiske Pinot'er som bare leverer hver gang. Selvsagt et tårnhøjt topniveau, men selv hverdags-Pinoterne fryder gang på gang. Årets vel nok største Cali Pinot-oplevelse var enkeltmarksvinen Sweetwater fra Rochioli, der i 2009 udgaven er inkarnationen af alt det, jeg elsker ved californisk Pinot: røde og sorte skovbær, krydrede undertoner, lækker struktur og elegant dybde og tyndge. Dét er smagen af Californien, og jeg får aldrig nok. Blandt mine favoritter i kategorien er:

Rochioli, Williams Selyem, DuMol, Rivers-Marie, Brewer Clifton og Paul Lato forhandles af KK Wine til mellem ca. 250 og 1500 kroner.
L'Angevin, der forhandles af California Wine til 260 kroner
Cazar, der forhandles af American Wine til 125 kroner

2012: Årets hvide verdensomsejling

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets hvide verdensomsejling:

Det er svært at forestille sig lige nu, men om 3-4 måneder er det igen højsæson for hvidvin. Og der er nok at tage fat på, for 2012 bød på en verdensomsejling i lækre hvide, som startede i Tyskland med kæmpen Romans elegante Van Volxem Rieslinger fra  Saahr-regionen og lagde vejen forbi Jean-Laurents Vacherons snorlige vine fra Sancerre. Herfra gik turen forbi min home turf i Californien, hvor DuMOL bød på fuldfed cali chardonnay fra Russian River Valley, og Alban diskede op med liflig parfumeret Viognier fra Central Coast. Rejsen sluttede - men kun foreløbigt - i New Zealand, hvor Dog Point årgang efter årgang leverer pivfrisk, aromatisk Sauvignon Blanc. Kom sol, kom forår kom hvidvin i stride strømme.

Van Volxem, Vacheron og Dog Point forhandles af Laudrup Vin og ligger i prisklassen 200-400 kroner.
DuMol og Alban forhandles af KK Wine og ligger i prisklassen 200-450 kroner.

2012: Årets Obama-oplevelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets Obama-oplevelse:

Det sker en gang imellem, at man smager en vin for første gang og bare må overgive sig betingelsesløst. Det er den slags oplevelser, vi vinelskere lever for, og i 2012 lod jeg mig blandt andet forføre af en top-charmerende 2004 Yarra Yerring Underhill Shiraz. Frugt, når frugt er bedst og mest friskt. Både enkel og kompleks. Både let og fyldig. Sømløs struktur men fuld af karakter. Hvis Molly Dooker er Berlusconi, er Yarra Yerring Obama. Så let og elegant kan det gøres. Wine we can believe in!

Fås hos Laudrup Vin til 698 kroner

2012: Årets Berlusconi-oplevelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets Berlusconi-oplevelse:
  
Den kendte australske producent Molly Dooker er en gammel kending hos Jespers Vintanker. Han er vild med de australske basser, og da jeg selv godt kan hive en god bassemand i ny og næ, var jeg spændt på det omfattende line up, hvor vi smagte hele portfoliet fra The Violinist til Velvet Glove. Som ventet var der tale om store, veltillavede vine med fuldmoden frugt og varm alkohol svøbt i bløde silkelagner. Lidt som en vis Berlusconi, der måske nok kan virke attraktiv ved første øjekast, men kommer man i nærkontakt, er lysten til mere hurtigt stillet. Måske er det unfair at bedømme så store vine uden mad til - men jeg kommer nok ikke til at slagte min vinsparegris til fordel for Molly Dooker.

Er du klar til at slagte grisen, må du slippe 1.095 kroner for topvinen Velvet Glove, som forhandles af ATOM Wine.

Molly Dooker er helt velfortjent kendt for deres kreative markedsføring og artwork. Her er det de high end-vine Enchanted Path (Shiraz/Cab) og Carnival of Love (100% Shiraz).

Topvinen Velvet Glove - labelen er naturligvis udformet som en ægte fløjlshandske

Two left feet - en blanding på Cab, Merlot og Shiraz

Gigglepot - på 100% Cab

2012: Årets boblende oplevelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets boblende oplevelse:

Jeg er en stor fan af bobler og ikke overraskende med en særlig veneration for de californiske af slagsen. Men jeg er da ikke for fin til at drikke en enkelt champagne i ny og næ - det skal jo ikke hedde sig. Meget passende faldt årets bedste boblende oplevelse på årets sidste dag. Og det var oven i købet en champagne, nemlig Egly-Ouriet Grand Cru Brut Rosé, der tog stikket hjem denne gang. Sublim mousse og fantastisk næse med noter af nybagte croissanter, vanilje og grønne, friske æbler. Minder i stilen om californiske Domaine Carneros, som er et af mine absolutte favorithuse.

Fås hos Kjær og Sommerfeldt til 750 kroner

2012: Årets skuffelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage og tjek tidligere highlights her. Denne gang er turen kommet til årets skuffelse:

Philipson Wines eksklusive Sassicaia-smagning på Søllerød Kro i efteråret nåede ikke helt de samme højder som middagen på Falsled. Der var ellers linet up med Italiens første og største 100-parker-point producent Tenuta San Guido - kendt for super-toscaneren Sassicaia. Vist var maden super ambitiøs og lækker. Vist var vinen flot og en stor oplevelse, men det blev ikke denne aften, der for alvor åbnede mine øjne for Italiens utvivlsomt store kvaliteter som vinland. Klimaks udeblev, og undertegnedes henrykkelsesniveau nåede aldrig op i uforglemmelige højder. Mere garvede Søllerød-gængere i selskabet kunne da også melde, at kroen på denne aften ikke helt levede op til sit vanlige høje niveau. Jeg var debutant på Søllerød Kro, men tager gerne deres påstand til troende.

Sassicaia fås til 1650-2530 kroner afhængig af årgangen hos Philipson Wine.

Et smugkig ind i det legendariske køkken på Søllerød Kro

Glas en masse

2012: Årets totaloplevelse

Et nyt år er skudt ind, og jeg glæder mig til at skylle 2013 ned med rigelige mængder kvalitetsvin. Men først et tilbage blik på året, der gik, med en stribe highlights og et par hår i suppen - så stay tuned i de kommende dage. Vi lægger flot ud med årets totaloplevelse:

Alting gik op i en højere enhed den forårsdag på Falsled Kro, hvor Laudrup Vin havde inviteret til winemaker's dinner med Sancerre-producenten Vacheron og Bourgogne-producenten Mark Haisma. Solen skinnede, æbletræerne og jordbærplanterne stod i blomst, vinene var en perlerække af behagelige øjenåbnere, maden uovertruffen med årstidens skønneste råvarer og selskabet af højeste karat. En aften, der står som et varmt lysende punkt i erindringen.