onsdag den 27. juni 2012
Et godt glas sommer
Jeg har lige drukket et dejligt glas sommer. Hyldeblomst, kaprifolie, hybenrose, tørret græs, dug, duften af sommerregn på varm asfalt. Alt det, som inspirerer til sentimentale associationer til dengang, sommeren altid var varm og uendelig lang. Og hvor man blev et helt liv ældre i løbet af en enkelt sommer.
Denne gang var 'Madelainekagen' intet ringere end en 2010 Alban Vineyards Edna Valley Viognier. Helt eminent floral næse og super koncentreret smagsprofil med den optimale blanding af stenfrugt, faxekondi og mørke krydderier a la nellike og allehånde. Varmblodet temperament og feminin ynde i de helt rigtige doser. Det bedste bud på årets sommervin - by far.
Alban er et af de relativt få legendariske californiske vinhuse uden for Napa Valley og Sonoma County. De holder til på Central Coast, nærmere bestemt i Arroyo Grande AVA - en del San Louis Obisbo County. Altså sådan ca. to tredjedele af vejen sydpå fra San Francisco til L.A. Alban har som mange andre vinerier i området specialiseret sig i Rhone-sorter og er blandt dem, der er sluppet bedst fra det. Faktisk har de i årgang efter årgang leveret verdensklasses vine, der ikke har kunnet mætte efterspørgselen fra husets mange fans. Derfor er det også lidt at et scoop, at du uden videre kan købe vine fra Alban hos KK Wine i lille, fjerne Danmark.
Selvfølgelig hjælper det også på mit sommerhumør, at min elskede Lars endelig er kommet hjem fra Californien, og at vi nu kan tage hul på vores nye liv sammen i Danmark. All in all - life is good.
fredag den 15. juni 2012
Den dejligste mand...
... er min mand.
Se lige hvad han har sendt mig hele vejen fra Californien, hvor han knokler for at blive færdig med sit forskningsprojekt på UC Berkeley, så han kan komme hjem til mig.
Det er det fineste kort over mit elskede Russian River Valley, der huser alle mine favorit-vinhuse i Californien: Williams Selyem, Rochioli, DuMol, Hartford Court, Lynmar Estate, Mary Edwards - to name a few. Kortet er printet på lærred og viser både vinehuse og vinmarker. Helt perfekt til at sende sådan en som mig på minde- og fantasirejse.
Nu mangler jeg bare, at få den dejligste mand hjem. Det varer heldigvis ikke så længe.
Se lige hvad han har sendt mig hele vejen fra Californien, hvor han knokler for at blive færdig med sit forskningsprojekt på UC Berkeley, så han kan komme hjem til mig.
Nu mangler jeg bare, at få den dejligste mand hjem. Det varer heldigvis ikke så længe.
torsdag den 7. juni 2012
Hæ hæ hæ
By the way - 'hæ hæ hæ' er mit signatur-godte-sig-i-frydefuld-forventning-gnæk.
tirsdag den 5. juni 2012
Når englebasserne synger
Der findes wienerbasser, skattebasser, bulderbasser, liderbasser, bassemænd og panserbasser - og heldigvis også englebasser |
Vinen var en af de bedste Chardonnay'er, jeg kan huske, jeg har smagt, nemlig en 2009 DuMOL Russian River Valley 'Chloe'. En fyldig , cremet, vaniljet, toastet skønhed med liflige Meyer Lemon-noter, lemon drops, tørret figne og abrikos og den der let røgede aroma, man mest fornemmer i eftersmagen som et tyndt fint lag, der dækker ganen. Det er en vin, der har så meget karakter, at man skal være i humør til den, men så er den også - i hvert fald i mine øjne - nærmest uovertruffen inden for sin kategori.
I weekenden blev den nydt i godt selskab til en forret med jomfruhummer, ærte/avocadopuré, rygeost, rødløg, sikrom, rugbrødscroutoner og ærtespirer. Spillet mellem de røgede, ristede toner i både vin og mad, de sødmefulde aromatiske ærter og jomfruhummernes sødme og bløde konsistens op imod vinens syrlighed og aromatiske frugtnoter var så spot on, at der i sandhed var tale om et match made in heaven.
Og da et af disse sjældne øjeblikke endelig indtræf, så glemte jeg selvfølgelig alt om at tage billeder og lod i stedet mig opsluge sanseoplevelsen og det gode selskab. Det er måske ikke så dårlig en prioritering endda - men det betyder, at I må undvære et billede af den ellers ret så smukke mad og nøjes med et billede af den nu tomme DuMOL-flaske. Sådan kan det gå, når musikken spiller, og englene synger.
DuMOL forhandles i Danmark af KK Wine, og denne englebasse er alle de 480 basseører værd.
fredag den 1. juni 2012
Fint selskab
Siden rygtet nåede mig, at Laudrup Vin havde landet Sonoma Coast-producenten Littorai, har min søde veninde Helle været under mildt med vedholdende pres for nyheder om, hvornår vinene kommer hjem, hvad der kommer hjem, og om jeg kan få lov at købe nogle stykker af de sjældne flasker. Helle er, som trofaste læsere vil vide, marketingansvarlig hos Laudrup.
Littorai er den vel nok mest efterspurgte og omtalte blandt Pinot-producenter i Californien i de seneste år. Den historisk enestående 2009 årgang for Pinot i Californien (og i Sonoma County i særdeleshed) var også den årgang, hvor jeg og mange andre Pinot-fans for alvor fik øjnene op for Littorai. Men ak - vinene var umulige at opstøve, og besøg på vineriet i Sebastopol krævede reservation mange uger i forvejen.
I dag var Littorai's ejer og winemaker Ted Lemon så i byen for at præsentere sine vine for nogle af Danmarks førende sommelierer og mest prominente vinskribenter - og på mirakuløs vis (og med Helles hjælp) lykkedes det mig at snige mig ind i dette eksklusive selskab.
Der var bred enighed blandt disse forvænte og (tror jeg nok) primært europæisk orienterede eksperter om, at både Chardonnay'erne og Pinot'erne var super flotte. Flere af d'herrer nævnte, at vinene var mere balancerede, mere komplekse og mere beherskede end typiske californiske Pinoter og Chard'er. Det er jeg nok kun delvist enig i. For vist er der et tydeligt stilistisk særkende ved Littorai, nemlig tannin-strukturen i Pinot'erne, som er lidt mere robust og lidt mindre poleret end i mange af mine Cali-favoritter. Men for mig var der et tydeligt slægtskab i både næse og smagsprofil - ikke alene til andre kystnære producenter som Hirsch, Cobb, Flowers, Faila osv. Men også til de lidt tungere Russian River Valley-drenge som for eksempel Rochiolis og DuMOLs appellation-vine og Williams Selyems Westside Road Neighbours.
Dagens favoritter for mig var uden tvivl enkeltmarksvinene fra Sonoma Coast-marken 'The Haven'. Den var blændende både i 2006 og 2009-udgaven. Sjovt nok var de også de mest rene og lyse med deres frugtige, hindbærlækre smagsprofil - og begge med en meget diskret og i mine øjne velintegreret tanninstruktur.
Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen af de søde Laudrup-folk ved at sige, at de ikke er førende i Danmark inden for californisk vin. Deres styrke ligger stadig primært i det australske, new zealandske, spanske og italienske, men med Littorai har de fået en imponerende skalp i bæltet, og jeg vil krydse fingre for, at de fortsætter den gode stil - gerne med en af de alt for oversete californiske sparklers eller måske nogle af mange interessante Santa Barbara County Rhône Blends, hvoraf alt for få er nået over dammen.
Her kommer smagenoterne:
2010 Littorai Sonoma Coast Thieriot Vineyard Chardonnay
Relativ lille næse med noter af grønne æbler og citrus. Undertoner af ristet fad. God rank struktur, godt med syre, men også pænt stor fylde og behagelig rundhed. Smagsprofilen præget af grønne, umodne æbler, citron, lidt vanilje, et strejf af bivoks, måske lidt kvæde og ristet fad.
2009 Littorai Sonoma Coast Thieriot Vineyard Chardonnay
Lidt større næse med noter af pink grape og bagte fuldmodne æbler. Lidt mere sødme i munden end 10'eren, men dog stadig først og fremmest med rank, behersket syrebåret struktur og godt med power. I munden går de bagte æbler og citrusnoterne igen sammen med ristet, velintegreret fad og en svag eksotisk undertone af passionsfrugt og jasmin- og kvædete. Lidt bitter citrusskal på bagkanten. Alt i alt et varmere udtryk og min favorit blandt de tre hvide.
2002 Littorai Sonoma Coast Thieriot Vineyard Chardonnay
Hov. Pludselig lidt andre boller på suppen. Et let kemisk strejf a la Riesling. Petroleum, som mange kalder det. Hertil kommer lidt mere parfumerede noter og lidt ristet eg. Stadig frisk og relativ viril syre på trods af de lidt flere år på bagen. Lidt mere aromatisk smagsprofil a la pærecider, kvæde og melon.
2010 Littorai Les Larmes Anderson Valley Pinot Noir
Næsen stor og præget af tørret frugt - rosiner og svesker - på en bund af tørrede blomster og mørke blommer. Ikke så 'bærret' som mange Cali Pinot'er. Mærkbare tanniner og pænt syreniveau. Smagsprofil præget af mørke stenfrugter, finsk lakrids, og søde, røde bær i eftersmagen. Flot, men også med lidt rough edges.
2009 Littorai Roman Vineyard Anderson Valley Pinot Noir
Mere floral næse og undertoner af kirsebær og mandel. Mere typisk Cali Pinot-præg i smagsprofilen med røde bær, lidt anis og en struktur med en kerne af frugtig sødme og pæn fylde. Smagen er lige i skabet, men den lidt kantede tanninstruktur trækker lidt ned i min bog. I prefer my Pinots polished.
2009 Littorai Mays Canyon Anderson Valley Pinot Noir
Lidt mikrobiologi i næsen, men ellers fine florale noter på en bund af mørke bær. Mere markant struktur med højt syreniveau, mere maskuline, tørre tanniner og større fylde. Smagsprofilen er mørkere og med mere krydrede undertoner af sort peber og brown spices. Den mest atypiske Cali Pinot i dette flight, hvis du spørger mig.
2009 Littorai The Haven Vineyard Sonoma Coast Pinot Noir
Klart mere feminin stil. Røde, aromatiske hindbær, solmodne skovjordbær i næsen. Et let støvet præg i næsen - som et tørt, støvet loftsrum. Fyldig, rund og poleret, god frisk frugtsyre og en forførende sød kerne. Elegant og imødekommende smagsprofil med masser af røde bær, engelsk lakrids, sort te, tørrede rosenblade. Bright and vibrant. Dagens favorit blandt de røde, som vækker associationer til blandt andre Rocchioli og de bedste Russian River Valley Pinoter. I love it.
2006 Littorai The Haven Vineyard Sonoma Coast Pinot Noir
Klart slægtskab til den tre år yngre model. Samme feminine karakter og samme smagsprofil, men uden det støvede strejf i næsen og til gengæld med mere udtalt floral karakter. Helt vidunderlige noter af skovbær, som for mig er meget typiske for californisk Pinot, men som flere af mine medsmagere bed mærke i som ukarakteristisk for kategorien. Sjovt nok var de fleste af os alligevel enige om, at 'The Haven'-vinene var dagens bedste.
Laudrup Vin forhandler 3-4 stykker af ovenstående, og de ligger i prisklassen 500-800 kroner.
Littorai er den vel nok mest efterspurgte og omtalte blandt Pinot-producenter i Californien i de seneste år. Den historisk enestående 2009 årgang for Pinot i Californien (og i Sonoma County i særdeleshed) var også den årgang, hvor jeg og mange andre Pinot-fans for alvor fik øjnene op for Littorai. Men ak - vinene var umulige at opstøve, og besøg på vineriet i Sebastopol krævede reservation mange uger i forvejen.
I dag var Littorai's ejer og winemaker Ted Lemon så i byen for at præsentere sine vine for nogle af Danmarks førende sommelierer og mest prominente vinskribenter - og på mirakuløs vis (og med Helles hjælp) lykkedes det mig at snige mig ind i dette eksklusive selskab.
Der var bred enighed blandt disse forvænte og (tror jeg nok) primært europæisk orienterede eksperter om, at både Chardonnay'erne og Pinot'erne var super flotte. Flere af d'herrer nævnte, at vinene var mere balancerede, mere komplekse og mere beherskede end typiske californiske Pinoter og Chard'er. Det er jeg nok kun delvist enig i. For vist er der et tydeligt stilistisk særkende ved Littorai, nemlig tannin-strukturen i Pinot'erne, som er lidt mere robust og lidt mindre poleret end i mange af mine Cali-favoritter. Men for mig var der et tydeligt slægtskab i både næse og smagsprofil - ikke alene til andre kystnære producenter som Hirsch, Cobb, Flowers, Faila osv. Men også til de lidt tungere Russian River Valley-drenge som for eksempel Rochiolis og DuMOLs appellation-vine og Williams Selyems Westside Road Neighbours.
Dagens favoritter for mig var uden tvivl enkeltmarksvinene fra Sonoma Coast-marken 'The Haven'. Den var blændende både i 2006 og 2009-udgaven. Sjovt nok var de også de mest rene og lyse med deres frugtige, hindbærlækre smagsprofil - og begge med en meget diskret og i mine øjne velintegreret tanninstruktur.
Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen af de søde Laudrup-folk ved at sige, at de ikke er førende i Danmark inden for californisk vin. Deres styrke ligger stadig primært i det australske, new zealandske, spanske og italienske, men med Littorai har de fået en imponerende skalp i bæltet, og jeg vil krydse fingre for, at de fortsætter den gode stil - gerne med en af de alt for oversete californiske sparklers eller måske nogle af mange interessante Santa Barbara County Rhône Blends, hvoraf alt for få er nået over dammen.
Her kommer smagenoterne:
2010 Littorai Sonoma Coast Thieriot Vineyard Chardonnay
Relativ lille næse med noter af grønne æbler og citrus. Undertoner af ristet fad. God rank struktur, godt med syre, men også pænt stor fylde og behagelig rundhed. Smagsprofilen præget af grønne, umodne æbler, citron, lidt vanilje, et strejf af bivoks, måske lidt kvæde og ristet fad.
2009 Littorai Sonoma Coast Thieriot Vineyard Chardonnay
Lidt større næse med noter af pink grape og bagte fuldmodne æbler. Lidt mere sødme i munden end 10'eren, men dog stadig først og fremmest med rank, behersket syrebåret struktur og godt med power. I munden går de bagte æbler og citrusnoterne igen sammen med ristet, velintegreret fad og en svag eksotisk undertone af passionsfrugt og jasmin- og kvædete. Lidt bitter citrusskal på bagkanten. Alt i alt et varmere udtryk og min favorit blandt de tre hvide.
2002 Littorai Sonoma Coast Thieriot Vineyard Chardonnay
Hov. Pludselig lidt andre boller på suppen. Et let kemisk strejf a la Riesling. Petroleum, som mange kalder det. Hertil kommer lidt mere parfumerede noter og lidt ristet eg. Stadig frisk og relativ viril syre på trods af de lidt flere år på bagen. Lidt mere aromatisk smagsprofil a la pærecider, kvæde og melon.
2010 Littorai Les Larmes Anderson Valley Pinot Noir
Næsen stor og præget af tørret frugt - rosiner og svesker - på en bund af tørrede blomster og mørke blommer. Ikke så 'bærret' som mange Cali Pinot'er. Mærkbare tanniner og pænt syreniveau. Smagsprofil præget af mørke stenfrugter, finsk lakrids, og søde, røde bær i eftersmagen. Flot, men også med lidt rough edges.
2009 Littorai Roman Vineyard Anderson Valley Pinot Noir
Mere floral næse og undertoner af kirsebær og mandel. Mere typisk Cali Pinot-præg i smagsprofilen med røde bær, lidt anis og en struktur med en kerne af frugtig sødme og pæn fylde. Smagen er lige i skabet, men den lidt kantede tanninstruktur trækker lidt ned i min bog. I prefer my Pinots polished.
2009 Littorai Mays Canyon Anderson Valley Pinot Noir
Lidt mikrobiologi i næsen, men ellers fine florale noter på en bund af mørke bær. Mere markant struktur med højt syreniveau, mere maskuline, tørre tanniner og større fylde. Smagsprofilen er mørkere og med mere krydrede undertoner af sort peber og brown spices. Den mest atypiske Cali Pinot i dette flight, hvis du spørger mig.
2009 Littorai The Haven Vineyard Sonoma Coast Pinot Noir
Klart mere feminin stil. Røde, aromatiske hindbær, solmodne skovjordbær i næsen. Et let støvet præg i næsen - som et tørt, støvet loftsrum. Fyldig, rund og poleret, god frisk frugtsyre og en forførende sød kerne. Elegant og imødekommende smagsprofil med masser af røde bær, engelsk lakrids, sort te, tørrede rosenblade. Bright and vibrant. Dagens favorit blandt de røde, som vækker associationer til blandt andre Rocchioli og de bedste Russian River Valley Pinoter. I love it.
2006 Littorai The Haven Vineyard Sonoma Coast Pinot Noir
Klart slægtskab til den tre år yngre model. Samme feminine karakter og samme smagsprofil, men uden det støvede strejf i næsen og til gengæld med mere udtalt floral karakter. Helt vidunderlige noter af skovbær, som for mig er meget typiske for californisk Pinot, men som flere af mine medsmagere bed mærke i som ukarakteristisk for kategorien. Sjovt nok var de fleste af os alligevel enige om, at 'The Haven'-vinene var dagens bedste.
Laudrup Vin forhandler 3-4 stykker af ovenstående, og de ligger i prisklassen 500-800 kroner.
Abonner på:
Opslag (Atom)