onsdag den 31. august 2011

Et spørgsmål om etikette

Nogle gange undrer jeg mig over, at der findes så mange kedelige vinetiketter. Vin burde da om noget inspirere til smukke, sanselige og indbydende grafiske design. Men tag fx de mange franske vine med en anonym grafit-tegning af et eller andet slot og vinens navn og årgang med old school knastør skrifttype. Næppe noget, der virkelig skiller sig ud på vinhylden i supermarkedet. Og meget symptomatisk kan jeg ikke på stående fod komme i tanker om navnene på nogen af dem.

Men en meget positiv undtagelse er Chateau Mouton Rothschilds etiketter, som gennem tidens løb er blevet dekoreret af genier som Picasso, Chagal, Kandinsky, Dali, Bacon og vores egen Per Kirkeby.
Picassos legendariske Château Mouton Rothschild-label fra 1973. Samme år blev Mouton opklasseret til Premier Cru - eneste opklassering siden AOC systemet blev vedtaget i 1855 (med en enkelt undtagelse i 1856, hvor Château Cantemerle blev tilføjet).
Per Kirkeby i fornemt selskab på etikken for Château Mouton Rothschild 1992
En anden undtagelse er Perrier Jouets Belle Epoque-flaske, som i mine øjne er så smuk og nostalgisk, at den i sig selv er grund nok til at købe de dyre dråber.

Australierne er gået i den anden grøft. Mange af deres value wines er udstyret med temmelig tacky labels, som måske nok råber højt på hylden, men som næppe leder tankerne hen på kvalitet og grundigt håndværk. Jeg er ikke solgt - hvad siger du?
Den australske vin 'Bitch' - vist nok en glimrende Grenache, men den finder aldrig vej til mit spisebord.
Her i Californien finder du lidt af det hele, og mest legendarisk er vel nok det det smukke motiv på Ravenswood-flaskerne, der er kreeret af David Lance Goines, som også er manden bag plakaterne for Alice Waters Berkeley-restaurant Chez Panisse.

Ravenswood's legendariske label. Blandt de allersmukkeste, hvis du spørger mig. Ærgerligt at indholdet ikke er helt i samme klasse.
Samme kunstner står også bag Merry Edward's label-design, som er blandt mine absolutte favoritter - både hvad angår design og indhold.
Etiketten til Mary Edwards Sauvignon Blanc. Eftersigende fik vineriet påbud af myndighederne om at tildække den midterste nymfe, så hun i dag har et 'tilfældigt' bånd hen over de frække steder. Alt andet ville jo også have været den rene og skære pornografi.
Jeg er vild med David Lance Goines' karakteristiske æstetik.
Der er masser af smukke design derude after all - hvilket er din favorit?

tirsdag den 30. august 2011

Breaking News: Danske vinbloggere valfarter til Californien

eller...i hvert fald er folkene bag to af de gode danske vinblogs i 'mit' vinland for tiden. Og valfarter er måske et stort ord. Men i disse dage kan du i hvert fald følge Tue fra Bach & Petersen Vine og drengene bag Winefactory.dk på deres veje (og vildveje) i det californiske vinland. Det varmer jo et californisk vinøre som mig, og jeg krydser fingre for, at deres vej går forbi nogle af mine favoritter, så de vender hjem med positive oplevelser i rygsækken og kan udbrede ordet om alle fortræffelighederne ved californisk vin.


Besøg hos Darioush, Napa Valley, med vores Greek connections Nikos og Rena
Besøg hos Hartford Family Winery med Wan-Chen, Selva og Patrick
Lars dyrker Pinot Noir i Verdensklasse hos Lynmar Estate i Russian River Valley
Og lad mig med det samme opfordre alle til at tage en vinferie i det californiske vinland. Du behøver ikke være connaisseur eller vinnørd for at sætte pris på de smukke, varierede landskaber, det skønne vejr, luksuriøse tasting rooms, lækre restauranter, charmerende hoteller og inns, dejlige glade mennesker - og selvfølgelig den fantastiske vin, som du  kan finde i alle californiske regioner.

Jeg vil fluks fortsætte med at planlægge vores up coming tur til Paso Robles skønne vinland, som lægger jord til mange af tidens hypede Syrah-vine og Rhone-blends. Hvem ved - måske møder jeg en af d'herrer bloggere derude et sted blandt vinstokkene.
Klar til den store smagning hos Schramsberg i Napa Valley

Flere dejlige bobler sammen med Helle hos Domaine Carneros i... you  guessed it ... Carneros

Undertegnede, sol og bobler hos Iron Horse i Green Valley

mandag den 29. august 2011

Tasting notes à la Jørgen Leth



Jeg elsker at læse tasting notes. Især om vine, som jeg har en særlig interesse for, men hvis noten er velskrevet, er den en fryd at læse, uanset om jeg har intention om nogensinde at sætte sine læber til den pågældende vin. Men hvad skal den ideelle tasting note indeholde? Her kommer mit bud:

Stamdata: Producent, land, appellation, mark, årgang, druer, evt. fremstillingsteknik, pris & forhandleroplysninger.
Beskrivelse: Udseende (farve og intensitet), næse (aroma & bouquet), smagsprofil, struktur (syre, tanniner, sikker, mouth feel), eftersmag.
Evaluering: Er det en god vin? (evt. point score), pris vs. kvalitet, evt. sammenligning med tilsvarende vine.
Extras: Uddybende informationer om producenten, årgangen, regionen, forslag til gode mad match.

Men selvom alle informationer er på plads, er mange tasting notes stadig - pardon my English - røvsyge. Det er lidt ligesom filmanmeldelser. Det er sjovest, hvis anmelderen viser sin personlighed, har lidt kant, vover at være lidt provokerende. Eller som en god Tour de France-kommentator: Man skal kunne mærke hans entusiasme, begejstring eller skuffelse og helst sidde tilbage med en følelse af, at man var der selv. Jeg er helt klart til Jørgen Leth'ske tasting notes, som er poetiske, kreative, billedrige, subjektive, medrivende, humoristiske, inspirerende og vidende. Det er en svær kunst - men her et par eksempler. De er måske ikke ligefrem ideelle, men yderst underholdende og efterlader læseren med et stærk indtryk af anmelderens vinoplevelse:

Serge Birbrair om 1989 Gruaud Larose:
'Opened together with suspect DOA 1985 Mouton got this one ahead from the get go, but this si where being ahead just stopped. Overpowered by it’s more regal brother and left far behind. This is a very good wine and in the right place, but it just can’t keep up, just like F15 which is a good jet can’t keep up with Columbia shuttle. I still enjoy leftovers from the bottle which spent a night on the counter, and I advice strongly not to put this beauty in head to head competition with First Growth, as it destined to lose.'          

Eller hvad med denne her fra Cellar Tracker:
'This wine makes me angry. angry because i can no longer afford it, angry because it plays with your emotions. this is the pinnacle of wine drinking – and that is coming from a guy who sh-ts on so many burgs. this is outrageous, complex, stimulating, ever evolving, captivating – and overall just a damn complete wine. my wife and i agreed that this was plain and simple something special, impossible to articulate.'

Eller denne her fra Old Parn, som excellerer i bandeord som en anden Gordon Ramsay:
My first question: what the hell are you doing there, like some big slug, in front of your computer? God knows. Because you should already be halfway to your nearest Marks & Spencer to seize a bottle (or twelve) of this Fiano. It’s bloody good, you see. And, until early September, it seems to be reduced to an almost insultingly cheap £5.99. It’s a lemony ol’ bugger — with a pleasantly zesty, unapologetic waft to it. A proper noseful. And once it’s made its way to your gob? Again, unapologetic: it’s not timid, thin or reticent. It doesn’t linger around on the fringes; it dives on in. A good, solid mouthful, with a zip and a skip to it. It’s rounded, balanced. You can drink it without food and your mouth won’t shrivel up like an old woman in a bath.

Listen, what I’m saying is that this is really nice — and, right now, a staggeringly good bargain. In no way do I expect to run up against a wine like this for less than £6. It’s the kind of white wine I’m very happy to shove in my face, repeatedly, perhaps even to excess. And at this price, you should shove it into yours, too.

Og hvis du kommer til kort, kan du jo altid prøve denne tasting note generator, som hjælper uinspirerede vinanmeldere lidt på vej...

Skål og til tasterne, venner!



lørdag den 13. august 2011

Kærlighedsvin

Fotograf: Ida Wang, idawang.dk
Min elskede Lars og jeg har 2-års bryllupsdag på mandag - og det fejrer vi med min dejlige svigerfamilie på hans fødeø Bornholm. Flyet mod Danmark letter om 7 timer, så jeg har endnu et par timer til at beslutte mig for, hvilken skattebasse fra vinskabet der skal have æren af en tur over atlanten og nydes i overmorgen. Her er kandidaterne:

DuMOL 2008 Russian River Valley Pinot Noir

Rig, fyldig, intens, mørk pinot med en forførende aroma og helt fantastisk blød mouth feel. En af de tunge drenge i klassen, men stadig elegant og i super balance. Smagen leder tankerne i retning af blåbær, brombær og krydderurter som salvie, anis og lavendel. This is good stuff!

DuMOL 2008 Russian River Valley Syrah

Syrah er the next big thing i  Californien, hævder de fleste eksperter. Og spørger du mig, ville det være helt velfortjent. Når californisk Syrah er bedst, er den stor, fyldig, præget af mørke frugter og bær, og tørrede krydderier som peber, nellike, anis, allehånde, strejf af tørrede blomster, kalk, kridt og skiffer (Jeg må indrømme, at jeg ikke aner, hvordan kalk, kridt og skiffer smager, men på en eller anden måde giver associationen til mineralske smagskomponenter som disse mening for mig - men man skal nok tænke lidt abstrakt for at få det til at hænge sammen). Mange sværger til Syrah fra det sydlige Paso Robles, som måske er dem, der kommer tættest på stilen fra det sydlige Rhone. Men Syrah'erne fra de nordligere køligere himmelstrøg har også en dedikeret fanskare. DuMOL's Russian River Syrah skulle være blandt de bedste af slagsen. Jeg har ikke smagt den endnu, men har et par eksemplarer liggende i skabet - og en bryllupsdag ville jo være en helt oplagt anledning til at stifte bekendtskab med en af dem.

Williams Selyem 2009 Russian River Valley Westside Road Neighbors Pinot Noir

En gammel, kær kending - dog ikke denne specifikke blend fra de fineste vinmarker omkring Westside Road i hjertet af Russian River Valley, hvor også Williams Selyem har til huse. Vi elsker Williams Selyem, vi elsker Westside Road, vi elsker Pinot Noir, Vi elsker 2009-årgangen (i øvrigt det år vi blev gift) Al den kærlighed er meget passende på en bryllupsdag. Det kan ikke gå galt.

But what to choose! Jeg er vist nødt til lige at veje kufferterne igen og se, om vi kan klemme en ekstra flaske ind mellem sokkerne og underdrengene :)

Btw: Trænger du også  til kærlighedsvin midt i den danske sommer, som, efter hvad jeg har læst mig til, er både kold og våd, så kan du få fingrene i ovennævnte pragteksemplarer hos KK Wine.