Wildcardet fra Samsara

Chad og Mary Melville kan godt lide at svede for deres Pinot. De lægger kræfterne i de nøje udvalgte parceller i Central Coasts Sta. Rita Hills. 'Vi er vinbønder, ikke vinmagere', skriver de på deres hjemmeside. Og så krydrer de filosofien med bevingede ord om, at Samsara betyder 'livets evige cirkel' på sanskrit, og at livet som bonde er en eksistentiel livslektion i ydmyghed. Det er så dejlig flippet californisk, at man næsten kun kan holde af dem.

Chad og Mary tror også 'low or no intervention' i vineriet. Druerne skal tale uden at blive afbrudt af fx industrielle gærtyper, masser af egefad og anden djævelskab. Ingen maskiner, tak. Druernes udtryk skal blot hjælpes frem af nænsomt manuelt arbejde. Det er klart, at Chad og Mary også tror på whole cluster fermentation - altså at man lader druerne gære med stilk og det hele.

'Gæring af hele klaser er et wild card', har Michael Browne fra legendariske Costa Browne engang udtalt til The Pinotfile. Går det godt, får man kompleksitet og rene noter af jord, tobak, sort og hvid peber. Går det knap så godt får man en herbal, vegetativ vin ud af anstrengelserne. Og selvom det måske også lyder dejlig flippet, så er det sjældent en god ting i vinens verden.

Pinot'en fra Samsara havde godt af lidt modspil til den tanninrige struktur. Men i al beskedenhed kan min specialty pizza med gedeost, rødløgsbalsamico-kompot, pærer, prosciutto og rucola også stå model til det meste.  

Her til aften smagte vi så frugten af Chad og Marys anstrengelser i vinmarken og deres gamble med de hele klaser. Og desværre er wildcardet ikke faldet ud til den heldige side, hvis du spørger mig. Jeg kan godt detektere de gode smagsindtryk, som Michael Browne omtaler, men jeg fornemmer jeg også en kantet og rå struktur fra stænglerne, som jeg ikke synes klæder en CaliPinot. Men bedøm selv. Her kommer smagenoterne:

2010 Samsara Rancho La Vina Vineyard  Sta. Rita Hills Pinot Noir

Brombær, cassis, sort peber, brændestak, sød bacon, røg, muldjord i næsen. Ikke klassisk Cali. Ikke klassisk Pinot. Kantede tanniner dominerer strukturen - og masser syre. Medium fylde. Smagsindslag af multebær, brombær og ribs.

Uden tvivl interessant, at støde på dette lettere burgundiske udtryk i en CaliPinot - men et stykke fra, hvordan jeg foretrækker dem. Er du derimod til de lidt mere stramme, old world Pinoter - og det er der jo mange, der er - så kan den blive din for 330 bobs hos KK Wine.

Bare hver dag var Lucia-dag

Stillehavet påvirker klima og kyst og omkring Monterey. Men ikke mig. Jeg er cool.

Californiens Central Coast-region strækker sig 500 km fra San Francisco i nord til Santa Barbara i syd. Starter du i San Francisco og kører mod syd, skifter vejret gradvist fra noget, der kunne minde om køligt dansk sommervejr til et lunt og lækkert surfervenligt klima. 

Når du har kørt cirka en tredjedel af vejen, kommer du til Monterey County. Her finder du blandt andet rigmands-kunstner-boheme-ghettoen Carmel, hvor Clint Eastwood engang var borgmester. Vi er i Steinbeck-land, og besøger du Montereys historiske Cannery Row, kan du med lidt god vilje stadig forestille dig Steinbecks karakterer, der kæmper for overlevelsen under 1930'ernes depression.

Det store Stillehav former både kyst og klima på disse kanter - begge dele er råt og smukt. Tågen er en fast sommergæst, som kigger forbi dagligt og trækker flere kilometer ind i landet. Ikke så godt for turisterne, men rigtig godt for de mange vinmarker, hvor køligheden forsinker druernes vokseværk og holder sukkerindholdet nede i et fornuftigt leje.

Bevæger du dig nogle kilometer ind i land og op på toppen af den lille bjergkam Santa Lucia Range, der løber nord/syd langs med kysten, kan du på den anden side se ned på en lille eksklusiv vinregion, der strækker sig op ad bagsiden af kammen. Her får tågen selskab af en kølig Stillehavs-brise, der bliver trukket fra Monterey Bay ned igennem Salinas-dalen for foden af kammen. Summen er et ideelt mikroklima for kuldeelskende druesorter som Pinot Noir og Chardonnay, der her får en tidlig blomstring og en lang, jævn vækstsæson, som sluttes med en tør høstsæson og fuldt modnede druer.

Vinregionen hedder Santa Lucia Highlands og er - sammen med 'the true Sonoma Coast' - den region i Californien, der i disse år rykker allermest på Pinot-fronten. Her er nye shooting stars, og så er der the megasuperstar Gary Pisoni, der har dyrket druer i regionen siden 1982 og er kendt både for sine egne vine og for de mange Pisoni-vine, som andre topproducenter fremstiller på hans eftertragtede druer. Det sidste er en ære, der kun tilfalder klenodier som Hirsch, Rochioi, Bekstoffer og deslige.

Pisoni producerer selv to cuveer - topvinen Pisoni Estate, som sælges til 'members only' og 2nd label vinene Lucia, som er lidt nemmere at få fat i, hvis du ved, hvor du skal lede. Derfor er det også lidt af en fjer i hatten for Kenneth, manden bag danske KK Wine, at han har fået Pisoni i stald og nu kan tilbyde danske vinelskere muligheden for at smage ikke alene Lucia, men også Pisoni Estate.
 

En vaskeægte stunner!

I går lagde vi ud med 2011 Lucia Santa Lucia Highlands Pinot Noir, der er et blend af druer fra de tre vinmarker Pisoni, Gary's og Sobranes. Og hold nu kæft hvor er det en flot vin. Ung og lige landet og alligevel utrolig sammenhængende og fyldt med selvtillid. Lag af hindbær mellem kværnet sort peber, fenikelfrø, kardemomme og et strejf af vanilje. Fyldig og med blide tanniner, der strammer lidt op uden at kradse for meget. En vin, der wauw'er både 1., 2. og 10. gang, man stikker mulen i den - men pas på. Du bliver SÅ hooked.

Du finder den hos KK Wine for sølle 280 kroner. Det er altså en helt OK, både i forhold til kvalitet, og når man ved, at den står i $40 i sit hjemland. Good work, Kenneth :)

Til fest hos familien Laudrup

Stemningen var løftet og en smule hektisk i lagerhallen hos Laudrup Vin i går. Vejrguderne havde velsignet vinfolket med det dejligste vejr, og uden for lageret på parkeringspladsen nød en del af gæsterne solen tilsat et skvæt vin og senere på dagen også Henrik Boserups grillede guf.

Forårsglade gæster nyder sol og vin ad libitum

Inden for var flere end 30 winemakers fra hele verden trommet sammen og præsenterede deres flotte vine, og imens summede Laudrup-folkene omkring som travle bier. Der skulle skænkes op, spittoons skulle tømmes, brødbakker fyldes op, og ikke mindst skulle anseelige mængder vin langes over disken.

Roman fra Van Volxem. Måske min yndlings-winemaker - mest på grund af håret, højden og Schwarzenegger-accenten. Vinen er modsat Roman let og feminin og en af dagens vinøse højdepunkter.

Laudrup Vin fylder 20 år, hvilket er blevet fejret over de sidste par dage, og kulminationen var den store jubilæumsmiddag på Bistro Boheme i går aftes. Og what a night! Fantastisk menu, topvin efter topvin blev skænket ud i rigelige mængder, men bedst af alt var stemningen - som en glad og overdådig familiefest, hvor slægtninge fra nær og fjern fejrede den kære fødselar. I går var vi alle en del af familien Laudrup Vin.

Bevæget øjeblik, da Laudrup Vins grand old man, Ebbe Hansen, takkede af.

Dans mellem bordene under middagen. Spektakulært syn at betragte glade gæster og winemakers fra nogle af de bedste vinhuse i verden give den gas på gulvet.

Jeg har gennem årene haft anledning til at mænge mig med en mange folk i vinbranchen både i Californien og Danmark. Og det slår mig ofte, at det er en branche, der tiltrækker de mest udadvendte, festlige og sjove mennesker, der sjældent misser en anledning til god mad og vin, hvilket ofte udarter til fest langt ud på natten. Jeg ved godt, at vinbranchen også er benhård, ramt af krisetider, kræver hårdt arbejde både af producenter og importører, hvis de skal klare sig i længden. Men det er stadig en branche, der har det søde liv som omdrejningspunkt og drivkraft - og det nød vi alle godt af i går.

Søde Hellepels. Marketingansvarlig hos Laudrup vin og min faste partner in wine.

Line og Lasse - livsnydere par excellence

Og nå ja, vinene. Hvad med dem? Stemningen var ikke til at tage smagenoter, men et par highlights skal lige nævnes her: 2011-årgangen fra Van Volxem levede op til og overgik måske endda forgængeren. Eminent velbalanceret, tør og aromatisk Riesling fra Saar-regionen i Tyskland. Et must-have til sommerens lette danske køkken.

2009 Eben Sadie Columella - en sydafrikansk GSM blend, som bød på smukt afstemte mængder mørk stenfrugt, anis, sort peber og et herbalt touch. Lækker mundfornemmelse med elegante tanniner, der ikke kradser mere, end de skal. 

2007 Yarra Yerring Underhill Shiraz imponerer altid, lige som 2011 Jasper Hill The Sisters gør det. Begge eksempler på, at aussie Shiraz er meget mere end billig, jammy supermarkedsrødvin til din grillmad.

Ellevild med Melville

Melville - altså ikke Herman med den store hvide hval, men Ron med de gode Pinot'er og Chardonnay'er fra Sta. Rita Hills på Californiens Central Coast - har sendt et fint udvalg af 2010-årgangen til Kenneth KK Wine, som var flink nok til at kigge forbi og aflevere et par flasker til mig for noget tid siden.

Efter en spektakulær 2009-årgang for Pinot i stort set alle regioner i Californien, kom både producenter og forbrugere ned på jorden igen i 2010, hvor et koldt og vådt forår fulgt en meget varm sensommer og efterår gav en kort vækstsæson, som blev rundet af med regn i høstsæsonen. Ikke katastrofalt, men langt fra optimalt. Derfor er det spændende at se, hvem der har klaret skærene med 2010-vinene, der rammer Danmark i disse måneder.

Her på Frederiksberg er vi snart på vej ind i fjerde måned i arbejdstøjet i vores nye lejlighed, så de fleste glas vin falder på et meget tørt sted hos os. Men Melville kan mere end bare slukke tørsten og blødgøre spændingerne i ømme arbejdsrygge og -arme. Melville leverer generelt vine i mellemprisklassen og kvalitet i klassen over. Estate-vinene ligger i omegnen af 250 kroner, mens enkeltmarksvinene sniger sig op på 340-360 kroner. Og lad det være sagt med det samme, at Melville har bestået prøvelserne i 2010. Formentlig blandt andet takket være deres estimerede winemaker Greg Brewer, der også kendes for sit eget eksklusive mærke, Brewer-Clifton. 

Af Melvilles 2010 Pinot'er har vi smagt på estate-udgaven og single vineyard-vinen 'Carrie's'. Begge flotte vine, men især 'Carrie's' skilder sig ud. Her kommer smagenoterne:

2010 Melville Carrie's Sta. Rita Hills Pinot Noir

Flot krydret Pinot-næse med noter af skovbær, lidt frisk timian og ristet fad. Fyldig, mørk og rund i munden med dyb frugtighed præget af sorte sommerbær, hvid peber, vanilje og sort blomster-te. Super flot Pinot og et godt eksempel på Central Coast Pinot'ernes karakteristiske krydrede præg.

2010 Melville Estate Sta. Rita Hills Pinot Noir

En klassisk Central Coast Pinot med vilde bær og igen et tydeligt krydret præg. Hindbær, kirsebær, sort te, sort peber, lidt mynte og salvie. Skiller sig især ud fra Carrie's ved at være en lidt enklere og en anelse mindre poleret i strukturen. En rigtig flot Pinot til prisen.

Begge vine finder du hos KK Wine.

Hirschlig Pinot

Årgang 2010 fra Hirsch er sluppet løs, og jeg fangede takket være KK Wine en enkelt model af slagsen, nemlig St Andreas Fault Pinot Noir - og what a catch!

Elegant, florlet røde bær, et strejf af engelsk lakrids og hybenrose. Let på fødderne og super forførende. Flere og flere californiske Pinot-producenter forsøger sig med koldklima-Pinoter, og selvom jeg egentlig godt være i humør til en lidt lettere sag end fx DuMol, Williams Selyem eller Rochioli, så savner de lette Pinoter mange gange lidt dybde og lidt flere dimensioner, hvis du spørger mig.

Men ikke denne gang. Sammenlignet med tidligere årgange er det som om, at Hirsch virkelig er ved at finde sin egen identitet i farvandet mellem de mørke, fuldmodne californiske Pinot'er og de letbenede, strammere bourgundiske af slagsen. I mine øjne en perfekt balance, som gør vinen til sig helt egen.  Bedste Hirsch-oplevelse blandt mange stjernestunder til dato.

Denne skattebasse står i 400 bobs og er et must for enhver Pinot-entusiast.

Farvel til the kid from the sticks

Jim Barrett døde i fredags, 86 år gammel. Han var manden bag den flaske 1973 Chateau Montelena Napa Valley Chardonnay, der slog alle konkurrenter af pinden ved 'The Paris Wine Tasting' i 1976. En historie, der blev skildret i filmen 'Bottleshock' fra 2008, som i parentes bemærket desværre ikke helt leverede samme høje niveau, som Jim Barrett formåede.

Lars og et styks califonisk vinhistorie ophængt på væggen baggrunden.

Chateau Montelenas uventede sejr over prominente franske navne som Chateau Haut-Brion og Mouton-Rothschild, tildelt af franske vineksperter og -producenter ved en blindsmagning i Paris blev startskuddet til 'den californiske vinfeber', hvor californisk vin trådte ind på verdensscenen og med tiden udviklede sig til en stor, kommercielt levedygtig industri, der har gjort Californien til verdens tredjestørste producent af vin målt på volumen, kun overgået af Frankrig og Spanien.

Vel, gennembruddet var nok kommet før eller siden. En anden og måske større Napa-pioner, Robert Mondavi, havde allerede lagt grundstenene for Napa Valleys succes som vinregion og rejsedestination flere år tidligere. Og sidenhen er både Chateau Montelena, Stags Leap Wine Cellars, der vandt med sin 1973 Cabernet Sauvignon ved samme lejlighed, og for den sags skyld Robert Mondavi blevet overgået i kvalitet og kommerciel succes af andre og yngre californiske producenter i og uden for Napa Valley.

Men historien om Jim Barrett er fascinerende. Den handler om en pioner, der knoklede for at skabe en anstændig vin, mens familien og økonomien smuldrede om ørene på ham. En fighter, som fik success mod alle odds. 'Not bad for kids from the sticks', som Jim Barrett eftersigende skulle have udtalt, da han blev underrettet om sejren.

Moi helt casual ved Chateau Montelena

Jeg har besøgt Chateau Montelena en enkelt gang. I den nordligste ende Napa Valley ligger det lille 'chateau', som er en underlig teaterkulisse af en engelsk middelalderborg med en kinesisk have midt i det californiske, rustikke terræn. Vinene, vi smagte i forbindelse med besøget, gjorde ærligt talt et lige så sketchy indtryk.

Det bedste ved Chateau Montelena i dag er måske nok legenden om Davids kamp mod Goliat. Og selvfølgelig den smukke køretur hele vejen ad Silverado Trail gennem Napa Valley, før man når frem til det lille sagnomspundne chateau.

Super Syrah

Syrah kryber langsomt men sikkert op på min favoritliste, og det er takket være nogle mindeværdige oplevelser med Syrah, der overrasker med læskende, frugtig saftighed, moderat styrke og lag på lag af kryddernoter, der supplerer frugten så fint, så fint.

For noget tid siden var det 2004 Yarra Yerring Underhill Shiraz, der tog mig med storm, og på det seneste har to andre skattebasser krydset min vej, som gør Yarra Yerring selskab i min egen private hall of fame.

Vino

2008 Maranet Russian River Syrah produceres af folkene fra DuMOL, som leverer noget af de bedste Pinot Noir og Chardonnay i Californien, in my humble opinion. Som jeg forstår det, er Maranet DuMOLs 'second label', som ligger lidt under i pris og kvalitet, og som primært sælges til restauranter. Men DuMOL har rigeligt at give af (både mht. pris og kvalitet), så Maranet er en førsteklasses Syrah, der fremstår elegant med et strejf af sommersøde solbær og brombær, undertoner af chokolade, mynte og hvid peber. Det hele på en bund af blød og lækker mundfornemmelse. Med denne beskrivelse tænker du måske, at det lyder som en typisk oversøisk bulderbasse, men det, der gør Maranet til et uforglemmeligt bekendtskab, er netop, at den rummer alle disse gavmilde new world-træk, men virkelig behersker sine virkemidler. Wauw - stor anbefaling og flot eksempel på, at Syrah virkelig rykker i Californien i disse år.
Maranet importeres af Kenneth fra KK Wine, der også fører DuMOL

Vino & Bongo

2011 Encus Tharlarn Syrah kan på en måde det samme. Selvom den er mindre varm i stilen, så kombinerer den overdådig frugt og saftighed med snorlige stilsikkerhed. Mørke skovbær, tydeligt yoghurtagtigt malolaktisk indslag, lidt friskkværnet sort peber. Medium fylde og en nærmest perfekt kombination af frisk, læskende syrlighed og en behagelig blød mundfornemmelse. Det er en balance, som er super svær at ramme, men det er så godt, når det lykkes. Castell D'Encus holder til i Coster del Segre i det vestlig Spanien, hvor klimaet er kendetegnet af varme somre og kolde vintre og store temperaturudsving fra dag til nat. Huset opsøger efter udsagn køligt beliggende vinmarker, hvilket jeg gerne vil tro efter at have smagt Tharlan Syrah. I hvert fald klart køligere i stilen end Maranet. Stor anbefaling fra mig - og for den sags skyld også fra en vis Hr. Parker, hvis der skulle være nogen, der lægger vægt på hans mening.

Encus forhandles af Laudrup Vin og står i 399 kroner (etstykspris).