mandag den 13. maj 2013

Wildcardet fra Samsara

Chad og Mary Melville kan godt lide at svede for deres Pinot. De lægger kræfterne i de nøje udvalgte parceller i Central Coasts Sta. Rita Hills. 'Vi er vinbønder, ikke vinmagere', skriver de på deres hjemmeside. Og så krydrer de filosofien med bevingede ord om, at Samsara betyder 'livets evige cirkel' på sanskrit, og at livet som bonde er en eksistentiel livslektion i ydmyghed. Det er så dejlig flippet californisk, at man næsten kun kan holde af dem.

Chad og Mary tror også 'low or no intervention' i vineriet. Druerne skal tale uden at blive afbrudt af fx industrielle gærtyper, masser af egefad og anden djævelskab. Ingen maskiner, tak. Druernes udtryk skal blot hjælpes frem af nænsomt manuelt arbejde. Det er klart, at Chad og Mary også tror på whole cluster fermentation - altså at man lader druerne gære med stilk og det hele.

'Gæring af hele klaser er et wild card', har Michael Browne fra legendariske Costa Browne engang udtalt til The Pinotfile. Går det godt, får man kompleksitet og rene noter af jord, tobak, sort og hvid peber. Går det knap så godt får man en herbal, vegetativ vin ud af anstrengelserne. Og selvom det måske også lyder dejlig flippet, så er det sjældent en god ting i vinens verden.

Pinot'en fra Samsara havde godt af lidt modspil til den tanninrige struktur. Men i al beskedenhed kan min specialty pizza med gedeost, rødløgsbalsamico-kompot, pærer, prosciutto og rucola også stå model til det meste.  
Her til aften smagte vi så frugten af Chad og Marys anstrengelser i vinmarken og deres gamble med de hele klaser. Og desværre er wildcardet ikke faldet ud til den heldige side, hvis du spørger mig. Jeg kan godt detektere de gode smagsindtryk, som Michael Browne omtaler, men jeg fornemmer jeg også en kantet og rå struktur fra stænglerne, som jeg ikke synes klæder en CaliPinot. Men bedøm selv. Her kommer smagenoterne:

2010 Samsara Rancho La Vina Vineyard  Sta. Rita Hills Pinot Noir
Brombær, cassis, sort peber, brændestak, sød bacon, røg, muldjord i næsen. Ikke klassisk Cali. Ikke klassisk Pinot. Kantede tanniner dominerer strukturen - og masser syre. Medium fylde. Smagsindslag af multebær, brombær og ribs.

Uden tvivl interessant, at støde på dette lettere burgundiske udtryk i en CaliPinot - men et stykke fra, hvordan jeg foretrækker dem. Er du derimod til de lidt mere stramme, old world Pinoter - og det er der jo mange, der er - så kan den blive din for 330 bobs hos KK Wine.

torsdag den 9. maj 2013

Bare hver dag var Lucia-dag


Stillehavet påvirker klima og kyst og omkring Monterey. Men ikke mig. Jeg er cool.
Californiens Central Coast-region strækker sig 500 km fra San Francisco i nord til Santa Barbara i syd. Starter du i San Francisco og kører mod syd, skifter vejret gradvist fra noget, der kunne minde om køligt dansk sommervejr til et lunt og lækkert surfervenligt klima. 

Når du har kørt cirka en tredjedel af vejen, kommer du til Monterey County. Her finder du blandt andet rigmands-kunstner-boheme-ghettoen Carmel, hvor Clint Eastwood engang var borgmester. Vi er i Steinbeck-land, og besøger du Montereys historiske Cannery Row, kan du med lidt god vilje stadig forestille dig Steinbecks karakterer, der kæmper for overlevelsen under 1930'ernes depression.

Det store Stillehav former både kyst og klima på disse kanter - begge dele er råt og smukt. Tågen er en fast sommergæst, som kigger forbi dagligt og trækker flere kilometer ind i landet. Ikke så godt for turisterne, men rigtig godt for de mange vinmarker, hvor køligheden forsinker druernes vokseværk og holder sukkerindholdet nede i et fornuftigt leje.

Bevæger du dig nogle kilometer ind i land og op på toppen af den lille bjergkam Santa Lucia Range, der løber nord/syd langs med kysten, kan du på den anden side se ned på en lille eksklusiv vinregion, der strækker sig op ad bagsiden af kammen. Her får tågen selskab af en kølig Stillehavs-brise, der bliver trukket fra Monterey Bay ned igennem Salinas-dalen for foden af kammen. Summen er et ideelt mikroklima for kuldeelskende druesorter som Pinot Noir og Chardonnay, der her får en tidlig blomstring og en lang, jævn vækstsæson, som sluttes med en tør høstsæson og fuldt modnede druer.

Vinregionen hedder Santa Lucia Highlands og er - sammen med 'the true Sonoma Coast' - den region i Californien, der i disse år rykker allermest på Pinot-fronten. Her er nye shooting stars, og så er der the megasuperstar Gary Pisoni, der har dyrket druer i regionen siden 1982 og er kendt både for sine egne vine og for de mange Pisoni-vine, som andre topproducenter fremstiller på hans eftertragtede druer. Det sidste er en ære, der kun tilfalder klenodier som Hirsch, Rochioi, Bekstoffer og deslige.

Pisoni producerer selv to cuveer - topvinen Pisoni Estate, som sælges til 'members only' og 2nd label vinene Lucia, som er lidt nemmere at få fat i, hvis du ved, hvor du skal lede. Derfor er det også lidt af en fjer i hatten for Kenneth, manden bag danske KK Wine, at han har fået Pisoni i stald og nu kan tilbyde danske vinelskere muligheden for at smage ikke alene Lucia, men også Pisoni Estate.
 

En vaskeægte stunner!
I går lagde vi ud med 2011 Lucia Santa Lucia Highlands Pinot Noir, der er et blend af druer fra de tre vinmarker Pisoni, Gary's og Sobranes. Og hold nu kæft hvor er det en flot vin. Ung og lige landet og alligevel utrolig sammenhængende og fyldt med selvtillid. Lag af hindbær mellem kværnet sort peber, fenikelfrø, kardemomme og et strejf af vanilje. Fyldig og med blide tanniner, der strammer lidt op uden at kradse for meget. En vin, der wauw'er både 1., 2. og 10. gang, man stikker mulen i den - men pas på. Du bliver SÅ hooked.

Du finder den hos KK Wine for sølle 280 kroner. Det er altså en helt OK, både i forhold til kvalitet, og når man ved, at den står i $40 i sit hjemland. Good work, Kenneth :)

søndag den 5. maj 2013

Til fest hos familien Laudrup


Stemningen var løftet og en smule hektisk i lagerhallen hos Laudrup Vin i går. Vejrguderne havde velsignet vinfolket med det dejligste vejr, og uden for lageret på parkeringspladsen nød en del af gæsterne solen tilsat et skvæt vin og senere på dagen også Henrik Boserups grillede guf.
Forårsglade gæster nyder sol og vin ad libitum

Inden for var flere end 30 winemakers fra hele verden trommet sammen og præsenterede deres flotte vine, og imens summede Laudrup-folkene omkring som travle bier. Der skulle skænkes op, spittoons skulle tømmes, brødbakker fyldes op, og ikke mindst skulle anseelige mængder vin langes over disken.
Roman fra Van Volxem. Måske min yndlings-winemaker - mest på grund af håret, højden og Schwarzenegger-accenten. Vinen er modsat Roman let og feminin og en af dagens vinøse højdepunkter.
Laudrup Vin fylder 20 år, hvilket er blevet fejret over de sidste par dage, og kulminationen var den store jubilæumsmiddag på Bistro Boheme i går aftes. Og what a night! Fantastisk menu, topvin efter topvin blev skænket ud i rigelige mængder, men bedst af alt var stemningen - som en glad og overdådig familiefest, hvor slægtninge fra nær og fjern fejrede den kære fødselar. I går var vi alle en del af familien Laudrup Vin.
Bevæget øjeblik, da Laudrup Vins grand old man, Ebbe Hansen, takkede af.
Dans mellem bordene under middagen. Spektakulært syn at betragte glade gæster og winemakers fra nogle af de bedste vinhuse i verden give den gas på gulvet.
Jeg har gennem årene haft anledning til at mænge mig med en mange folk i vinbranchen både i Californien og Danmark. Og det slår mig ofte, at det er en branche, der tiltrækker de mest udadvendte, festlige og sjove mennesker, der sjældent misser en anledning til god mad og vin, hvilket ofte udarter til fest langt ud på natten. Jeg ved godt, at vinbranchen også er benhård, ramt af krisetider, kræver hårdt arbejde både af producenter og importører, hvis de skal klare sig i længden. Men det er stadig en branche, der har det søde liv som omdrejningspunkt og drivkraft - og det nød vi alle godt af i går.
Søde Hellepels. Marketingansvarlig hos Laudrup vin og min faste partner in wine.
Line og Lasse - livsnydere par excellence
Og nå ja, vinene. Hvad med dem? Stemningen var ikke til at tage smagenoter, men et par highlights skal lige nævnes her: 2011-årgangen fra Van Volxem levede op til og overgik måske endda forgængeren. Eminent velbalanceret, tør og aromatisk Riesling fra Saar-regionen i Tyskland. Et must-have til sommerens lette danske køkken.

2009 Eben Sadie Columella - en sydafrikansk GSM blend, som bød på smukt afstemte mængder mørk stenfrugt, anis, sort peber og et herbalt touch. Lækker mundfornemmelse med elegante tanniner, der ikke kradser mere, end de skal. 

2007 Yarra Yerring Underhill Shiraz imponerer altid, lige som 2011 Jasper Hill The Sisters gør det. Begge eksempler på, at aussie Shiraz er meget mere end billig, jammy supermarkedsrødvin til din grillmad.