søndag den 29. april 2012

Kærlighed ved første sip

Min søde veninde og private vinpusher, Helle, havde inviteret til forårssmagning hos hendes arbejdsgiver, Laudrup Vin og Gastronomi. Takket være Helle kender jeg efterhånden en pæn del af Laudrups sortiment, men med omkring 100 producenter på listen har hun heldigvis stadig mange overraskelser tilbage i posen til mig.
Van Volxem stod i mere end en forstand for dagens højdepunkt, høhø
En af dagens rigtige store overraskelser for mig var den tyske Riesling-producent Van Volxem. Og selvom husets winemaker var lidt af skue med sine 2+ meter og  umiskendeligt tyskeragtigt langt hår med undercut og det hele, så var det altså (mest) hans Riesling, der slog benene væk under mig. Det var et af de sjældne tilfælde af love at first sight - altså til vinen.

Før smagenoterne vil jeg bare nævne, at line up'et generelt var på et rigtig højt niveau, og ud over Van Volxem skiller især det new zealandske bord sig ud i erindringen med Dog Point, Pencarrow og Mt Edwards i spidsen. Desuden var stemningen ved den velbesøgte smagning super hyggelig, selvom der til tider opstod lidt kø ved bordene. Jeg tror, de fleste vinelskere vil være enige, også selvom de ikke er veninder med firmaets marketingansvarlige.


2009 Parxet Cava Rosé Titiana
Diskret aroma præget af røde bær. Tør og elegant - en anelse bitter citrus midt på tungen. Men ellers er den præget af de røde bær, som tit findes i blanc de noirs-sparklers men i dette tilfælde uden det ligeledes typiske strejf  af jord/svampe/rugbrød. Clean og crisp og super læskende på en varm sommerdag.


NV Parxet Cuvée Dessert Dolc
Igen en 100% Pinot Noir-baseret cava, og det bæragtige præg går da også igen. Ligeledes er der tale om et relativt behersket udtryk. Sammenligner man fx denne halvsøde sparkler med en typisk Asti Spumante, så er den mindre sød, mindre aromatisk, mindre blomsteragtig. Til gengæld er den friskere, mere læskende og i mine øjne mere oplagt til de mange danske sommerdesserter med friske bær, som vi alle forhåbentlig har i vente.


2010 Dog Point Marlborough Sauvignon Blanc
På mange måder en klassisk new zealandsk Sauvignon Blanc med masser af grønt i næsen (tomatstilk eller drivhus er måske nok den mest rammende beskrivelse). Super stram stil med mere af det grønne i munden og tropiske undertoner af fersken og passionsfrugt. Lækker og lige ud af landevejen.


2009 Pencarrow Martinborough Pinot Noir
En dejlig let Pinot-næse med skovbær og nogle krydrede undertoner. Medium fylde og godt med syre. Fornemmelse af lyse sommerbær i munden og med et ret markant indslag af sort peber. Synes jeg, fornemmede et bittert strejf i eftersmagen. Ikke lige så gavmild som mine favoritter, men den vinder virkelig meget på en lang, lækker eftersmag. Alt i alt en flot Pinot. Dagens bedste af slagsen.

2008 Mt. Difficulty Central Otago Pinot Noir
Lidt funky næse - måske noget, der kunne fortage sig med lidt mere luft. Jeg oplever en gang imellem, at fadenes toastiness giver en lidt ram lugt i yngre vine, indtil de har fået noget luft. Men bagved gemmer der sig en fin spinkel Pinot-næse med de klassiske lyse skovbær. Også lidt sort peber her ikke helt så fremtrædende som i Pencarrow'en. Medium fylde, godt med syre - mangler måske lige den dér ting, man kan falde for.


2008 Mt. Edwards Earth's End Central Otago Riesling
Aspargestis, diesel, brændte dæk, acetone. Kært bange har mange navne. Det karakteristiske 'kemiske' kendetegn ved Riesling er bestemt til stede i denne new zealandske en af slagsen. Det lyder ubehageligt, men det er det ikke. Med en restsukker på 10 procent mærkes sødmen naturligvis tydeligt i denne vin, men den holdes meget fint i balance af masser af syre. Smagsprofilen er præget af  hvid fersken og noget stenet - kridt, flint, kalk (ved selvfølgelig ikke, hvordan den slags smager, men det er de associationer, jeg får). Rigtig fin Riesling.


2011 Van Volxem Schiefer Riesling
Wow - lovely nose (som åbenbart får mig til at slå over i engelsk). Ikke noget af det beskrevne typiske kemiske Riesling-udtryk, men masser af frisk hvidtjørn, fersken og druesukker. Tør, ren og sprød stil. Er vild med, hvordan den virile syre giver plads til en ret flamboyant smagsprofil, som bare sindssygt lækker uden på noget tidspunkt at være tæt på at kamme over. By far den bedste Riesling, jeg nogensinde har sat læber og næse til. Simpelthen breathtakingly gorgeous.

2011 Van Volxem Saar Riesling
Også en fantastisk næse præget af hvide blomster og stenfrugt. Lidt mere power, lidt mindre syre og skarphed i munden. Fremstår lidt mere pleasende, men måske også uden den markante karakter, som gør Schiefer'en så charmerende. Men stadig den vel nok næst-bedste Riesling jeg nogensinde har været i nærheden af. Det er ret sjældent, man støder på en sådan åbenbaring to gange - endda et godt stykke inde i smagningen, hvor mine smagsløg som regel begynder at blive lidt trætte. En stor og dejlig øjenåbner for denne druesort, jeg aldrig rigtig har dyrket.

2004 Muga Prado Enea Gran Reserva Rioja
Lidt funky næse med krydrede indslag og mørk frugt. Dagens første tannin-bid og også godt med syre. Smagsprofilen var lidt svær for mig at få hold på, sandsynligvis fordi jeg ikke drikker ret meget spansk rødvin. Men jeg fornemmede da en base af mørk, syrlig stenfrugt, som fik selskab af lidt tobaksdåse, lidt læderpenalhus, lidt peberkværn. På sin vis en super fin vin - jeg har bare ikke helt vænnet mig til denne stil endnu.

2008 Yering Station Yarra Valley Chardonnay
Fin Chardonnay-næse med en toasty bund af egefade og overtoner af diskret citrus og lidt bagt æble. Lækker blød mundfornemmelse og behagelig eftersmag, hvor fadene giver slip før frugten. Ikke en type vin, der for alvor skiller sig ud i sådan en stor smagning - den fortjener nok mere koncentration og friskere smagsløg hos smageren.

Parker Coonawarra Estate Terra Rossa First Growth Coonawarra Bordeaux Blend 
(this one goes out to you, Jesper :))

Ret cab'et næse med blommer, solbær, salvie og timian. I munden var det første gang jeg fornemmede alkoholen, som bider lidt. Men ellers er mundfornemmelsen ret lækker med bløde tanniner, masser af fylde og rundhed. Smagsprofilen er præget af mørk frugt a la solbær, brombær, boysenbær, sorte blommer og lidt peber, sort te og vanilje. Ikke så pokkers langt fra en god Napa Cab i udtrykket. Kunne godt se mig selv dele en flaske af denne slags over en god grillet herre-bøf til sommer.

torsdag den 26. april 2012

Pjækkedag med Phelps (og Fifi)

Der er ingen undskyldning. Jeg ved det godt: Jeg burde være taget til spinning i dag. Ikke mindst efter en uges ekstra letsindige spise- og drikkevaner i Florida. Jeg kunne fortælle stolpe op og stolpe ned om, hvor travl jeg været, om mit nye drømmejob, som er super dejligt, men som stadig føles nyt, om alle de hyggelige aftaler, jeg har med venner og familie, for lidt nattesøvn og måske en rest jetlag efter rejsen. Undskyldningerne er mange. Men i bund og grund er sandheden bare, at jeg virkelig, virkelig ikke gad.

Så nu sidder jeg hjemme i vores lille lejlighed med udsigt over byens tage og tårne og udsyn til truende grå regnvejrsskyer, der driver forbi. Og foran mig har jeg et glas vin, som er så godt, at smagen af dårlig samvittighed er fordampet som dug for solen.


Og det er ikke så underligt, for manden bag vinen er ingen ringere end Joseph Phelps - skaberen af kultvinen Insignia. Det er dog ikke sådan en kleppert, jeg har knappet op til mig selv på denne højhellige pjækkedag, men lillebroderen 2008 Joseph Phelps Napa Valley Cabernet Sauvignon.

Phelps og Fifi
Det er imidlertid en temmelig velvoksen lillebror, som Phelps har sat i verden. Masser af saft og kraft, mørke bær, tobak, læder og lakrids. Masser lækkerhed, fylde rundhed og et lille behageligt nap bagi af syre og tanniner. Den har ikke det der herbale indslag, som jeg ofte finder i Napa Cabs, og det hænger måske sammen med, at vinen er et blend af 86 procent Cabernet Sauvignon og 14 procent Merlot. (I det meste af USA må man markedsføre en vin som 'single varietal', så længe vinen indeholder minimalt 75 procent af den pågældende druesort. I det meste af Europa er det tilsvarende krav 85 procent).

Joseph Phelps - både denne model og kultvinen Insignia forhandles herhjemme af Philipson Wine til henholdsvis 350 og 1100-2000 bobs (alt afhængig af årgang).

fredag den 13. april 2012

Varm anbefaling af Wine Spectator-magasin til iPad

Wine Spectator kan nu købes som elektronisk magasin til iPhone og iPad via bladkiosk- app'en Zinio. Som elsker af californisk vin, næsten lige så stor elsker af Apple-dimser og som tidligere trofast abonnent på 'the Specator' er denne nyhed vel det nærmeste, jeg kommer på en ægte Kinderæg-oplevelse.

I de knap to et halvt år, vi boede i Californien, var jeg en glad abonnent på det amerikanske vinmagasin The Wine Spectator. De fleste numre af magasinet rummer et i mine øjne et godt miks af informative reportager om regioner, årgange og sorter, vindebat, anmeldelser, portrætter og underholdende gossip og småstof om kendte og semikendte i vinens verden.


De glittede og farverige magasiner udkommer 15 gange om året, og i USA står et års abonnement i beskedne 49 dollars. Det kunne bladhuse og - distributører i Danmark lære noget af. I hvert fald må jeg indrømme, at jeg tøvede med at forny mit abonnement efter vores tilbagevenden til Danmark, da jeg konstaterede, at det ville koste mig omkring tusind kroner.

Men selvom jeg har min håndfuld af amerikanske vinblogs, som jeg følger rimelig tæt, så har jeg alligevel savnet the Spectator, som har holdt mig bredt orienteret om, hvad der rører sig først og fremmest i den californiske vinverden, men også i det øvrige USA og resten af verden. Derfor er det ret perfekt, at jeg nu for fem dollars kan hente magasinet ned på min iPhone og iPad og i ro bladre mig igennem de lækre sider.


For magasinet er faktisk oversat overraskende godt til elektronisk format. Det er stadig magasinagtigt at sidde med i hånden, navigationen fungerer fint, og læsbarheden er fin - på iPad vel at mærke. På iPhonen skal man trække og scrolle for meget, og fornemmelsen af at sidde med et magasin går tabt i det lille format.

Men jeg kan varmt anbefale at hente Zinio-app'en, hvis du ikke allerede har den, og så give the Spectator en chance. Læs fx Matt Kramers faste og meget velskrevne klumme 'Drinking out loud' eller Napa/Sonoma-redaktør Jim Laubes faste klumme, der giver insider-viden om jetset-livet og intrigerne i Californiens vinøse moderland.

Jeg vil i hvert fald gennempløje det seneste nummer i de kommende dage, hvor jeg danderer den i solen på Siesta Key i Florida - jeg synes lige, I skulle have den sidste oplysning med :)

søndag den 8. april 2012

En kælder fyldt med skattebasser

I går var jeg en tur forbi Kenneth og KKWine. Vi har mødt ham nogle gange i Californien, hvor vi har nørdet igennem med vores fælles hobby. Han tager turen over dammen mindst 2-3 gange om året, hvor han plejer sine kontakter, møder potentielle leverandører og ellers bare lever det søde liv. Det lyder sgu som et misundelsesværdigt job.

I går var så dagen, hvor jeg for første gang indfandt mig i Kenneths showroom - og jeg havde det som min femårige niece i en slikbutik, for det er en sand perlerække af skattebasser, der hænger på væggene i den lille kælder - DuMOL, Williams Selyem, Rochioli, Dunn, Larkmead, Clos Saron, Brewer Clifton, Paul Lato, J Vineyards, Copain, Diatom, Hirsch - store navne og de fleste af dem meget højt på min like-liste.

Et styks fjerkræ a 21.000 bobs
Og så var der selvfølgelig kultvinen over dem alle - Screaming Eagle. Jeg fik lov at holde en flaske, og med en stykpris på 21.000 gode danske kroner er det nok det nærmeste jeg kommer på det stykke eksklusivt fjerkræ. For selv hvis jeg havde 21.000 kroner at brænde af på vin, så ville mit valg nok falde andre Napa-klenodier, hvor man trods alt får lidt mere volumen for pengene, såsom Shafer, Colgin, Phelps, Dominus, Continuum og Stag's Leap Wine Cellars. For slet ikke at nævne kultvine fra andre regioner såsom Ridge Montebello, Sine Qua Non, Kosta Browne, Saxum, Kistler, Peter Michael, Dehlinger, Marcassin, Denner osv. Vine, der 'kun' koster fra 500 og op til 3-4.000, hvis du altså overhovedet kan få lov at købe dem.

Det sidste er vel nok i virkeligheden Kenneths største fortjeneste. For det er ret unikt, at han er i stand til at sælge vine i Danmark, som er noget nær umulige at opstøve i Californien eller for den sags skyld de fleste andre steder.  Med mig hjem fra Kenneth tog jeg et lille eksklusivt udvalg af primært hvide vine, nemlig en trio af Viognier'er fra DuMOL, Alban og Melville. Dertil en DuMOL Russian River Valley Chardonnay, en J Vineyards brut rose og så et lille finurligt af vin nature fra Clos Saron - meget mere om disse, når vejret kalder på eksklusiv sommervin. Og det må gerne være snart.