Godt så. Nu hvor den vinøse side af den californiske vinsmagning er dækket, er det blevet tid til at fortælle om det, som faktisk var det bedste ved det hele, nemlig at jeg fik lejlighed til at møde gode vinvenner - flere af dem for første gang.
Jeg mødte selvfølgelig Helle og Henrik fra Laudrup Vin og Gastronomi. Helle er en gammel gymnasieveninde og en super sej PR- og marketingkonsulent hos Laudrup. Siden jeg landede i Danmark, har vi udnyttet enhver lejlighed til at indhente det forsømte efter mere end 2 år med Atlanterhavet og det meste af det nordamerikanske kontinent imellem os. Det sker altså ikke sjældent, at vi mødes over et glas vin, men ikke desto mindre var dejligt at opleve Helle på hendes professionelle hjemmebane.
Henrik er vist nok både indkøber og salgskonsulent hos Laudrup, så jeg benyttede naturligvis lejligheden til at forsøge at overbevise ham om, at Laudrup Vin skal importere nogle af mine californiske favoritter. Er ikke helt sikker på, at det lykkedes at overbevise ham, men jeg satser på, at han bløder op over for californierne med tiden.
Jesper fra Jespers Vintanker. Efter knap et år som blogger-kollegaer føler jeg næsten, at jeg kender ham. Jeg kender i hvert fald hans smag inden for vinens verden rimeligt godt. Til gengæld anede jeg indtil i onsdags ikke, hvordan han ser ud, hvor gammel han er, eller hvad han laver, når han ikke drikker vin. Så det var sjovt og hyggeligt at få sat ansigt på. Sammen med hans kammerat fortsatte vi jagten på en Pinot, som kan overbevise den Shiraz-glade Jesper om, Pinot ikke er noget tyndt, surt sprøjt. Men selvom d'herrer godt kunne lide en 2010 Rodney Strong Russian River Valley Pinot og vel også godt kunne overtales til at drikke en 2010 Pinot fra Paul Hobbs (også Russian River Valley), så må jeg nok indse, at missionen ikke rigtig lykkedes. Jagten fortsætter altså lidt endnu - følg med på vintanker.dk
Endelig mødte jeg Preben fra Vin Engros, der, som navnet antyder, kun sælger til forhandlere og restauranter. Jeg har skrevet web- og annoncetekster for Preben, mens vi boede Californien. Så selvom der røget mange mails over Atlanten mellem os, så har jeg aldrig mødt Preben in real life. Men det er der lavet om på nu, og jeg fik også smagt på nogle Prebens vine, som jeg ellers kun kender gennem diverse wine makers' notes.
Well, den danske vinscene er måske ikke så stor, men føler mig mere og mere sikker på, at jeg nok skal komme til at føle mig hjemme på den.
Hej Nanna
SvarSletFedt at læse dine indlæg fra smagningen i sidste uge :) Som du skriver fik jeg desværre ikke åbnet mine øjne for god Pinot eller Californien ved smagningen, men til gengæld fik også jeg endelig mødt dig, så lidt godt kom der ud af dagen ;)
Mit eget indlæg om smagningen er endelig kommet op, men er mest tanker og refleksioner om arrangementet og Cali-vin generelt. Har dog linket til dine noter, som er aldeles glimrende :)
Hilsen Jesper