Ærgrelsens druer

Når det kommer til vinprogrammer i tv er jeg en meget taknemmelig seer, for jeg synes (ikke overraskende), at der er alt for lidt om vin i de brede medier. Og endnu mindre, der er værd at bruge tid på. Desværre er der ikke lavet meget om på det med denne nye programserie 'De Danske Druer' på DR2.

Som navnet antyder, handler serien om de danske vinbønder, der efterhånden er ganske mange, og som efterhånden er ved at få rigtig godt styr på det med at dyrke druer og lave vin. Værterne er den fra tv så kendte kok Nikolaj Kirk og den ret så ukendte multikunstner og vinnørd Helge Dürrfeld. Kirk står for at lave vinvenlig mad, mens Dürrfeld tager os med en tur i marken og vineriet. Selve produktionen virker lidt low bud-agtig, men hvis værterne er gode og emnet godt formidlet, så kan det også bære igennem i sig selv.

Men det er de desværre ikke. Gode værter, altså. Ej heller er emnet godt formidlet.

Nikolaj Kirk overskygger seriens egentlige vært med sin forcerede 'jeg er næsten lige så gak som Søren Gerricke'-facon. Men selvom han fylder meget, kan vi  som seere ikke rigtig mærke hans passion for programmets omdrejningspunkt, nemlig vinen. Tværtimod er det temmelig svært at forestille sig, at Kirk nogensinde skal få ro nok på sig selv til at smage ordentligt på et godt glas vin. I stedet fjoller han rundt, fortæller platte vitser, har underligt tøj på, og hvis han har gjort sig nogle kloge tanker om mad- og vinsammensætninger, så afslører han det ikke for seerne. Hvorfor Rondo-baseret rødvin fra Espergærde skulle stå godt til suppehøne med rødbeder, bliver seerne ikke klogere på.

Alt dette til trods er det alligevel Helge Dürrfeld, der er seriens svageste punkt. Han virker helt unaturlig i sin slidte nålestribede habitjakke blandt vinstokke og ikke mindst ved siden af dampbarnet Nikolaj Kirk. Som seer køber man ikke præmissen om, at Dürrfeld har sat sig for at starte sin egen vingård og derfor opsøger råd og erfaring hos etablerede danske vinavlere. Og indslagene om grøn høst og 'hen and chicken'-druer er sindssygt kedelige - selv for en nørd som mig, som ellers godt kan lide at fordybe sig i den slags teknikaliteter. Dürrfeld virker i det hele taget utilpas i sin rolle som vært og fremstår anspændt, lukket og ufri, og vi lærer ham aldrig rigtigt at kende. Jeg kan egentlig godt forestille mig, at han kunne være hyggelig at dele en god flaske vin med - men han fungerer slet ikke i dette format.

De danske vinavlere er et super godt emne. Jeg ved fra selvsyn, at de kan være nogle sjove originaler med masser af galgenhumor og posen fyldt med anekdoter. Og historien om disse gale pionerer, der trodser vejr og vind, sund fornuft og bankrådgiverens advarsler er ikke fortalt på tv endnu, så det er rigtig godt set af folkene bag programserien at vælge dette emne. Men historien bliver bare ikke forløst i dette program, for serien handler om alt for meget andet end vinavlerne og deres kamp for overlevelse og for at lave god vin - og det er super ærgerligt.

Men det måske allermest triste er, at 'De Danske Druer' ikke formår at slå dørene op til de forunderlige, hedonistiske, øjenåbnende og livsbekræftende oplevelser, som venter dem, der træder ind i vinens verden. Passionen er fraværende, og ingen tager os i hånden og leder os på vej. Jeg tror ikke, at programmet formår at skabe nye vinentusiaster rundt om i det ganske danske land, og det er virkelig en skam.

Britiske Oz Clarke og James May og deres eventyr i Frankrig og Californien er stadig mine darlings, når det kommer til vinformidling. Det var i disse herrers fornemme selskab, at min interesse for vinen blev grundlangt. Deres programmer er produceret af BBC og rummer humor, viden, lidenskab, smukke billeder og sjove anekdoter. De er knivskarpt fokuseret, og hvert eneste element i serien bidrager til at fortælle den overordnede historie om vinens vidunderlige verden. De to værter supplerer hinanden perfekt, og de formår at gøre vin tilgængelig for Gud og hver mand.

Ærgerligt, at DR2 ikke kunne gøre dem kunsten efter. Det kunne have været så godt.