Dogme-vin fra der hvor GPS'en for længst er stået af

I Danmark har vi spradebassede københavnere vs. sindige jyder. I den internationale vinverden har vi vulgær New World vin vs. stramtandet Old World vin. Og i Californien har vi Hollywood-agtige Napa Valley vs. dogme-agtige Sonoma Coast - the TRUE Sonoma Coast, vel at mærke. Ikke overraskende for dem, som kender mig, vil jeg helst have det hele. Og forleden fik jeg så lov at opleve kulturen, arbejdet og ikke mindst vinen på den første og muligvis mest prominente vingård på den hard core true Sonoma Coast, nemlig den legendariske Hirsch Vineyards and Winery.

Storslået vista på vejen op til Hirsch Vineyards and Winery

Her ligger vinmarkerne spredt på næsten ufremkommelige bjergskråninger med fantastisk udsigt over Stillehavet kun syv kilometer væk. Med en gennemsnitlig årlig nedbør på knap tre gange så meget som i Danmark (og det hele falder i vinterhalvåret), stort set daglige kolde tågebanker, som vælter ind fra havet, og tørre til tider stegende hede sommerdage er vindyrkning på disse kanter ikke en hyggelig fritidshobby. Det er benhårdt arbejde. Til gengæld er her fabelagtigt smukt på en lun solskinsdag, som forleden hvor vi besøgte Hirsch. Folkene på vingården er iført gummistøvler, skovmandsskjorte, kasket og jeans - alt sammen i en stand som vidner om det temmelig beskidte arbejde i markerne og i vineriet. Men de har tid til en snak og et glas eller tre med de gæster, der har fundet hele vejen ud til deres lille helle på trods af svigtende GPS og køer på vejene.

Et hyggeligt bekendtskab, vi gjorde på vejen.

En sød, hurtigt-snakkende Jasmine Hirsch (datter af vingårdens grundlægger David Hirsch) mødte os, lettere stresset, men i et utroligt humør og med en fantastisk fortælleglæde. Trods travlhed og stress gav hun sig tid til halvanden times rundvisning og tasting - det er en helt anden form for luksus, end den der møder en i Napa Valley. Her fik vi straight talk om, hvordan fejltagelser i planlægningen og dyrkningen af markerne endte med at give husets bedste druer, og om hvordan David Hirsch og hans vineyard manager Everado Robledo (en stjerne inden for sin metier) stadig efter 30 år eksperimenterer og forsøger at vriste hemmelighederne ud af områdets unikke terroir. En anden af husets beskedne men store stjerner er winemaker Ross Cobb, som bl.a. også har slået sine folder hos Williams Selyem. Ham mødte jeg, da jeg skulle finde toilettet (som for øvrigt var placeret i vineriets bogholderi og depot til kontorartikler).

Billedskønne Pinot Noir-stokke med spæde skud

Jasmine Hirsch fortæller, mens hjertehusbond-Lars og svigerfar-Mik lytter.

Og så fik vi heldigvis også lov til at smage på en lille håndfuld af husets vine:

2008 Estate Chardonnay: Frisk, syre-drevet, bourgogne-stil med meget lidt egetræ. Stram og spinkel i stilen. Her er noget for kræsne old world-tunger.

2008 Bohan Dillon Estate Pinot Noir: Årgangens skovbrande har sat et tydeligt spor på denne vin, som har et markant røget præg. Nogen er vild med det, andre vil se det som en fejl i vinen. Men ellers en spinkel, elegant vin, som minder mere om ribs og tranebær end om fuldmodne vilde hindbær og jordbær, som ofte kendetegner Pinot Noir fra Russian River Valley længere inde i land.

2007 M Estate Pinot Noir: Lidt mere power, men stadig slank og elegant. Meget tilbagetrukket egefadssmag af ristet vanilje under en ren, frisk smag af røde sommerbær.

2007 San Andreas Estate Pinot Noir: Absolut min favorit. Masser friske sommerbær og så det der hint af anis, som kendetegner de bedste Pinot'er i mine øjne. Stadig elegant og relativt spinkel sammenlignet med fætrene fra Russian River Valley, men med en blød og pleasende mouth feel, som man kun kan elske. Namme-nam siger jeg bare, for nu at bruge et udtryk fra den finere vin-lingo.

Du behøver ikke tage hele vejen til Sonoma Coast for at smage på sagerne (selvom det bestemt ville være turen værd).  Du kan nøjes med at tage turen til Charlottenlund eller daffe ind på Indernettet og besøge KKwine, som importerer alle de nævnte vine. Enjoy!

Jasmine Hirsch et moi - et fantastisk minde til samlingen.

Et PS til de hardcore vinnørder: Et par håndfulde at de velansete 'True Sonoma Coast' producenter, herunder Hirsch, har stiftet en forening, som vist først og fremmest skal give dem synlighed og skille dem ud fra den rodebunke af et vindistrikt, som går under navnet Sonoma Coast. The West Sonoma Vintners, som foreningen hedder, afholder blandt andet en festival, hvor man kan stifte nærmere bekendtskab med de prominente producenter og deres vine. Det sker den 5.-7. august i Occidental, ca. en times kørsel nord for San Francisco - så hvis du er i nabolaget og sætter pris på god, ikke alt for frugtbombet vin, så skulle du måske slå vejen forbi. Læs mere om The West Sonoma Vintners på Fermentation Blog, som altid byder på branche-nyheder for vinnørder.

Kult med kult på - en 3-punktsguide til hysteri og pyramidespil

Når man tænker over det, er det egentlig ikke underligt, at begrebet kultvin har kronede dage i Californien - staten, som har lagt jord til Apples eventyr båret frem af en nærmest religiøs kultdyrkelse af Steve Jobs, hans topfolk og ikke mindst deres super fede produkter (som nybagt iPad2-mor er jeg selvfølgelig også med i  Apple-kulten). Også i vinens verden trives kultdyrkelsen i bedste velgående. Nogle gange opstår kulten helt af sig selv, fordi man har en lille produktion af en meget efterspurgt vin. Andre gange kan man hjælpe hysteriet lidt på vej, for det luner så gevaldigt i tegnedrengen, når folk står i kø for at betale hvad som helst for din vin. Så her kommer en guide til vinproducenter, der godt kunne tænke sig at blive kult:

Bliv hørt, uden at nogen opdager, at det er dig, der står og bræger
Det er ikke særlig kultagtigt at lefle for medierne og kunderne. På den anden side så er det jo fedest, at de ved, at du eksisterer. Sidste år havde jeg i min egenskab af kommunikationsrådgiver i et vin-markedsføringsbureau den store fornøjelse at holde møde med et af Californiens mest hypede vinhuse (jeg siger ikke hvilket, men du har lov at gætte). Deres opgave lød i bund og grund sådan her: Vi er lidt for fede til at lave en PR-kampagne, men vi vil så gerne have lidt mere opmærksomhed. Det er ikke en helt nem opgave, men det hjælper naturligvis at bræge by proxy via et bureau. Du kan selvfølgelig også trække på dine gamle venner i vinmedierne, som ikke er blinde for det gensidige afhængighedsforhold, mellem journalister og vinproducenter, - et forhold, som de færreste kan tale om uden at få røde ører. Derfor taler de færreste om det, og voila! - mission accomplished. Husk at sende dem et par flasker vin for den gode omtale. Eller inviter dem til din næste eksklusive vertikale tasting på en fancy restaurant i New York med alt betalt - bare for gammelt venskabs skyld, selvfølgelig, ikke fordi du har brug for omtalen.

Benyt røgslør, ventelister og pyramidespil
Kult opstår kun, hvis produktet er forbeholdt en eksklusiv skare - eller hvis det ser sådan ud. Derfor må du for guds skyld ikke sælge din vin til hvem som helst. Og slet ikke igennem almindelige forhandlere. Skriv i stedet folk op på ventelister - og hvorfor ikke ventelister til ventelister - og hold dine disciple hen i evig uvidenhed, om de er heldige nok til at modtage en allokation af vin ved næste release. Du skal heller ikke afsløre det, hvis du i virkeligheden producerer tusindvis af kasser og har rigeligt til hele ventelisten, som måske er blevet skræmmende kort de senere år. Finanskriser har desværre den effekt på efterspørgslen på dyr vin - så du må give den ekstra gas og skrue op for hypen. Du kan også bruge den tilsyneladende knaphed af vin til at indføre en slags pyramidespil, hvor dine disciple er nødt til at købe kassevis af dine mindre eftertragtede vine, før de endelig får lov til at slippe en tusse eller mere for en flaske eller to af for den vin, som al hypen i virkeligheden handler om. Du ved, du har gjort det rigtigt, når folk til står i kø for at takke dig, fordi de får lov til at betale overpris for din vin.

Dominus, Williams Selyem, Opus One - tre tasting rooms, du formentlig ikke kan besøge, selvom din vej går forbi Napa og Russian River Valley. Og det er ikke, fordi producenterne tilskynder kultdyrkelse. Slet ikke. Helt udelukket.

Få afløb for din blæretrang med et tasting room, som ingen må besøge
Det med tasting rooms er egentlig no-go for kultproducenter. Det er jo ren og skær lav-kultur og bad taste og main stream og alt det der. Langt under din værdighed. Men det er desværre sådan, at dine disciple godt kan lide at bruge deres weekender og ferier på at besøge tasting rooms rundt om i vinlandet, hvor de måske endda får lov at snakke med venlige og imødekommende folk, som har produceret vinen og nedlader sig til at tale med deres kunder. Og det gør bare lidt ondt, når du står alene i døren til dit winery og ser horder af vinelskere strømme forbi og gladelig betale $20 for en tasting hos Mondavi-drengene eller andre lav-status producenter. Og det skal du da heller ikke finde dig i. Brug nogle millioner af dine kult-penge på at bygge områdets mest spektakulære tastingroom. Husk, at det skal kunne ses fra vejen, Men sørg for, at pøblen går forgæves - det er nemlig kun dine disciple på din mailingliste, der kan komme ind. Og kun hvis de har en aftale - I kan jo ikke bare holde åbent lige som de andre wineries. Det smarte er, at dine disciple føler sig som en udvalgt skare - og så kan du skrue endnu mere op for prisen på din vin. Og du får det overblærede potensforlænger af et tasting room, som du altid har ønsket dig, uden at det sætter alt for store ridser i din kult-status. Win-win, siger jeg bare!

Nogle af de californiske kultvine har på mystisk vis fundet vej til danske importører. Desværre smager de forbandet godt, så jeg har (kun lidt) modstræbende taget plads i tilbederskaren.

KKwine forhandler Williams Selyem, Alban, Screaming Eagle og DuMOL, Sigurd Müller forhandler Dominus, og H.J. Hansen Vin forhandler Kistler.

Ikke så langt fra Las Vegas

Jeg ved godt, det er lidt smagløst, men jeg indrømmer det alligevel gerne. Jeg elsker Las Vegas. Vel er byen fuldstændig over the top, super tacky, og bare alt, alt for meget. Men netop derfor er det også super sjovt, og jeg kan ikke undgå at komme i lalleglad festhumør, når jeg sætter mine fødder på The Strip - uanset om fødderne er iført klipklapper eller stiletter. Alle velkomne, så længe man har penge på lommen og er klar til slippe slanterne. Og her er det ikke kun letbenede damer, der i høj kurs. En veldrejet og letbenet flaske bobler er i sit helt rette element i the Sin City.

I denne uge slog vi vejen forbi en af de rigtig gode Vegas restauranter - og dem er der rigtig mange af i byen. Fx har stjernekokke som Thomas Keller, Michael Minas og Emeril Lagasse hver især åbnet en restaurant i på The Strip, så den dårlige smag behøver bestemt ikke finde hele vejen til dine smagsløg, hvis du ellers ønsker at undgå det.

Svigermor og svigerfar foreviger springvandet foran Bellagio

Vi slog os imidlertid ned ved et stilfuldt opdækket bord på den japanske fusionsrestaurant, Yellowtail, som ligger i Bellagio-hotellet med udsigt over det fantastiske springvand, som i sig selv er et besøg værd. Middagen var et overdådigt udvalg af små, delikate retter som sashimi fladbrød med rå tun, wasabi, trøffelolie og sprøde spirer, ande-prosciutto, chipotle-chili/jorbær/krabbe rolls for ikke at glemme lava-kage med grøn te-skum og passionsfrugt sorbet, moshi med vanilje, chokolade og grøn te-is og pistaciekage med choko/mocha-shot.

Svigerfar, moi, dekorative drinks og omtalte sashimi fladbrød med tun, trøffelolie, wasabi og spirer

Og så er vi fremme ved det med de letbenede bobler. Til maden havde vi nemlig valgt Scharffenbergers Non Vintage Mendocino County Brut (88 point i Winespectator), som produceres i Nordcaliforniens Anderson Valley og hører til i den billigere ende af skalaen - ca. 80 kroner i supermarkeder. Men den leverer en rigtig fin oplevelse for hver en krone med en lidt spinkel, sprød mouth feel, et strejf af rene, grønne æbler og dejligt levende bobler. Ikke alene passede den godt til den festlige uhøjtidelige stemning, men den også gav plads til de mange forskellige smagsindtryk, som middagen bød på, og som var aftenens hovedattraktion.

Jeg har ikke kunnet opstøve en dansk forhandler af Scharffenberger - det må være en fejl, for jeg er næsten sikker på, at denne vin overgår de fleste sparkling wines i samme prisklasse på det danske marked. Men har du fået mod på at prøve en af de andre fine sparkling wines fra Californien, så tjek Schramsberg, som forhandles af Sigurd Müller, eller J Vineyards, som forhandles af KKWine.

Billedskøn vin

Vinography.com, som er en af de mest læste vin-blogs i USA, har et superflot galleri af desktop-billeder, som du kan downloade gratis her. Billederne viser forskellige motiver fra vinens verden - smukke vinmarker, detaljeskud af druer og vinranker og af produktionen af tønder til lagring. Pynter på enhver desktop!

Noget af det, jeg elsker mest ved at køre på opdagelse i vinlandet, er de smukke panoramaer ud over vinmarker, bløde grønne bjerge og gamle egetræer blandet med palmer og masser af vilde blomster. Vinmarker klæder virkelig de fleste landskaber med deres fine mønstre og smukke farver fra tidligt forår til sent efterår. Er sikker på, du vil erklære dig enig, når du har tjekket Vinographys galleri ud. Til at starte på får du lige dette billede, som er eget værk fra et besøg på Hartford Family Vineyards and Winery i - you guessed it - Russian River Valley.

Efterårsfarver ved Hartford Family Vineyards and Winery

Prøv det, prøv det...

...var der engang en sød jysk pige, der sagde i en Always Ultra-reklame. Og overraskende nok virkede det. Så jeg vil forsøge at gentage succesen: Når du skal købe vin næste gang, så prøv en rigtig vinhandel i stedet for supermarkedet. Prøv det, prøv det! Det giver ikke nødvendigvis en tør og ren fornemmelse, men der en god chance for, at du kommer hjem med andet og bedre, end du plejer.

To ting ved mine indkøbsvaner har ændret sig markant, siden jeg så lyset i, hvad man på denne side af dammen kalder 'fine wine'. 1: Budgettet er mangedoblet, og 2: Jeg køber måske kun 10% af min vin i supermarkeder. Det med budgettet gør naturligvis lidt ondt, men nu har jeg aldrig været typen, der gemmer til natten, så der dybest set ikke noget nyt i det. Til gengæld er det med at købe vin i specialforretninger eller direkte på vingården en ny og super fed nyopdagelse. Hvorfor? Tre gode grunde:

1) Udvalget er større og bedre.
2) Du får (som regel) kompetent rådgivning.
3) Du kommer måske hjem med noget helt nyt, som du ikke anede, du er vild med.

En undersøgelse fra 2009 viser, at COOP er Danmarks største vinimportør, og Dansk Supermarked den næststørste. Tilsammen sidder på godt og vel 75% af markedet. Kun 6% af den vin, som sælges i Danmark, sælges via specialforretninger. Som storimportører kan COOP og Dansk Supermarked forhandle gode priser hjem, men de er til gengæld begrænset til at indkøbe masseproducerede vine, helst kendte brands, som er nemme at markedsføre fx Banrock Station, Lindeman, Hardys og Sunrise.

Lindemans i kassevis i Bilka

Og endelig må vinene helst ikke koste over en 50'er, for så kan de ikke afsættes uden for storbyerne - og knap nok der. Det er klart, at disse kriterier sætter store begrænsninger på eventyrlyst og kvalitet. Og det er altså lidt kedeligt i længden, men desværre ved de færreste, hvad de går glip af.

Det med prisen er en stor hurdle for udbredelsen af kvalitetsvin i Danmark. Ifølge samme undersøgelse betaler danskerne i gennemsnit 44 kroner for en flaske vin - og i dette beløb er også indregnet vin, vi køber til højere priser på restauranter. Jeg ved godt, at vi har finanskrise og alt det der, men jeg ved også, at de fleste i min vennekreds og familie (I ved, hvem I er!) snildt kunne finde plads i budgettet til en gang imellem at slippe en 200 eller 300-mand for en flaske vin. Bare en eller to gange om måneden.

Ugens tilbud i Superbrugsen. Kvantitet over kvalitet.

Jeg tror, de fleste vil opleve, at man ikke behøver hedde Per Pallesen eller Søren Frank for at kunne sætte pris på en bedre vin. Når jeg serverer en kvalitetsvin for folk, som er glade for vin, men som normalt holder sig til supermarkedernes tilbud, så har de ingen problemer med at smage forskel. Heller ikke selvom jeg ikke har fortalt dem, at den vin, de drikker, har kostet 4-5 gange mere end, hvad de er vant til. Så kom nuuu - prøv det! Belønningen er store vinoplevelser, større nydelse og glæden ved at gå på opdagelse i en ny og meget fager verden. Og som vi siger - you're worth it!

Russian River-blær

Det er hårdt, men nogen skal jo gøre det. Jeg mener, besøge de smukke vingårde i det endnu smukkere Russian River Valley, der er kendt for sine uforlignelige Pinot Noir-vine. Misundelse er helt på sin plads! Som et plaster på såret har jeg samlet et lille udvalg af lækre Russian River Valley Pinot Noir-vine, som du kan købe i Danmark. Så tør øjnene, efter du grædende har tygget dig igennem denne blære-post, og und dig selv et par velfortjente Pinot-basser at varme dig på.

Denne weekend bød på et tiltrængt escape til mit elskede Russian River Valley - elsket, fordi der er så smukt, og fordi mine største vinoplevelser stammer netop herfra. Med bløde grønne bakker friseret i fine mønstre af vinstokke, gamle mosbegroede, krogede egetræer og den røde Russian River, som snor sig dovent igennem landskabet - I love it! Her er mindre overrendt end i Napa Valley, der er længere mellem vingårdene, og ofte har personalet i tasting room'et mere at byde på i form af tid, viden og engagement. Og som ejer af en convertible er det et ekstra plus, at man kører på små, snoede veje uden ret meget trafik, så søndagsbilisme i livsnydertempo er tilladt.

Vinsmagning er skam en alvorlig sag, der kræver høj koncentration - og lækre solbriller. Den nydelige herre til venstre er vores gode ven Kasper Moth Poulsen a.k.a. Kungan av Göteborg.

For mig er det mest lærerige ved at besøge en vingård muligheden for at smage flere af husets vine side-by-side og pludselig opdage, at selv vi almindelige dødelige kan smage forskel ikke bare på sorter, men også på årgange og vinmarker, fremstillingsteknikker og dyrkningsmetoder. Og så får man bare på et eller andet plan en bedre fornemmelse med vinen, når man har set, hvor den er groet, høstet og produceret - og måske endda har været heldig nok til at få en sludder med vinmageren, ejeren eller bare en vidende og engageret repræsentant for vinhuset.

Livet som dansk post doc på U.C. Berkley er hårdt - bare spørg min hårdtarbejdende mand!

Men nogle gange er et lækkert tasting room, høj sol, smuk udsigt og god vin i glasset også bare det ultimative livsnyderkick, som ikke behøver yderligere retfærdiggørelse. Som i denne weekend, hvor turen gik til et for mig ukendt winery, nemlig Lynmar Estate, som ligger i hjertet af Russian River Valley. Huset laver efter eget udsagn 'Luxury Pinot Noir', og deres enkeltmarksvine ligger da også konsekvent på 90+ point hos Winespectator. Den største oplevelse på Pinot-fronten var for mig husets 2008 Quail Hill Vineyard Pinot Noir, der med vinmagerens egne ord ikke er nogen bly viol: Overvældende bæraromaer i næsen blandet med toasty oak, rund, blød og fyldig i munden med en dejlig eftersmag af varme skovjordbær, som bliver hængende længe. Måske ikke den mest elegante Pinot, der har krydset min vej. Bestemt en god oplevelse, men ikke lige den, jeg drøner ud og køber en kasse af - specielt ikke til $60/flasken. Omgivelserne og tasting room'et kan der til gengæld ikke sættes en finger på - moderne og luksuriøst med behørig sans for egen storhed og en terrasse midt i vinmarkerne, som i sig selv er et besøg værd.

Vinstokke på randen af 'budbreak'

KKwine forhandler nogle af mine favorit Pinot'er fra Russian River Valley, nemlig DuMOL og Rochioli. Philipson Wine forhandler Paul Hobbs og Joseph Phelps som også regnes blandt topproducenterne fra regionen, og endelig Bergman Vin-import, som forhandler Inmann og Pedroncelli, hvoraf sidstnævnte kan fåes for under en hund, hvilket ellers er et sjældent syn for en god Russian River Pinot.

Malerisk udsigt over Sonoma Valley

Syrah er det nye sort

Californisk Syrah er i gennem de sidste par år blevet udråbt til the next big thing. Og selvom jeg er en Pinot-pige, så har jeg også en svaghed for de fyldige, frugtige basser, som passer ualmindelig godt til lækre lamsebamser!

Inspireret af Rasmus Holmgårds post om Rhone-vine poppede jeg en californisk Rhone-blanding i går aftes. Blanding er måske så meget sagt, for der er tale om 2005 Ambullneo 'Howling' Santa Mariah Syrah, som er sammensat af 97% Syrah og 3% Viognier. Vinen var på mange måder en stor oplevelse - det vender jeg tilbage til.

Ifølge en af mine yndlingsskribenter, Winespectators Matt Kramer, gør druen sig virkelig godt i Californien - men den har stadig til gode at slå bredt igennem. Amerikanerne er vanedyr, og de to druesorter, der oprindelig gav Californien sit gennembrud på den internationale scene, nemlig Cabernet Sauvignon og Chardonnay, er stadig de foretrukne druesorter her. I følge Kramer er en af udfordringerne, at Syrah har brug for flere års lagring, og det stemmer altså dårlig overens med en vinkultur, hvor vin typisk drikkes inden for få timer efter, den er købt.

Jeg indrømmer det gerne, jeg er en Pinot-pige. Jeg er bare vild med den elegante, frugtige, spinklere og mere raffinerede vin, som typisk kommer ud af Pinot Noir. Men en god Rhone-vin står bestemt også højt på min bælle-liste, og især de franske af slagsen. Så på det seneste har min nysgerrighed drevet mig til at kaste mig over Californiens så højt besungne Syrah'er og røde Rhone-blandinger (rødvine baseret på Rhone-distriktets traditionelle druesorter, typisk Grenache, Syrah, Viognier og Mouvedre). Disse vine har frugtigheden tilfælles med Pinot Noir, men er typisk fyldigere, mere krydrede og har mere tannin (den der garvesyre, som giver vinen lidt mere bid og udtørrer munden lidt).

Derfor var det, at vi sad med the 'Howling' i går aftes, da vi havde besøg af en god ven, og menuen stod på lammekoteletter med myntepesto. Og lad det være sagt med det samme. Det er en STOR vin, med masser af frugtsmag, solbærnæse, bløde tanniner og lækre strejf af mørk chokolade. Jeg synes, det holder - specielt til det krydrede, grillede lam - men jeg vil tro, at vinelskere, som sværger til den mindre voluminøse europæiske stil, vil rynke lidt på næsen og tsk-tsk'e over den californiske frugtbombe. Det ville nu ikke være helt fair - man kan have en præference for den ene eller anden stil, men det ændrer efter min ydmyge opfattelse ikke på, at Howling er en veltillavet kvalitetsvin, som fortjener de 93 point, som Robert Parker har tildelt den.

Skulle der være nogle californiske udlandsdanskere blandt min svulmende læserskare, så kan I købe vinen i K&L for blot $35 (det er altså god kvalitet til prisen). Jeg har ikke fundet en dansk forhandler (hint, hint danske vinimportører, måske var det noget for jer), men har du lyst til at prøve en californisk kvalitetssyrah, så skulle Tensley være et godt bud (tak for tippet, Holmgård) - den forhandles af KK-wine i Danmark. Sigurd Muller forhandler Tablas Creek, som også regnes for en af de gode Rhone-producenter i Californiens Central Coast-region.