Alternativ vinopbevaring

Måske ikke optimal ift. vinens levetid, men til gengæld den mest nuttede løsning på markedet.
Bemærk deres instinktivt gode smag :)

Tilbagelænet hedonisme fra Down Under

I går drak jeg den vel nok bedste rødvin, jeg har smagt, som ikke er en Pinot. I hvert fald, som jeg kan huske. Og ikke overraskende havde den mange af de kvaliteter, jeg sætter pris på ved en Cali Pinot, nemlig fruit foward, ren, intens, elegant, blød og med behersket styrke.

Navnet er 2004 Yarra Yering Underhill Shiraz. Jeg har læst mig til, at Yarra-dalen ligger i delstaten Victoria i det sydøstlige Australien, lidt nord for Melbourne. Her finder man et relativt køligt klima - køligere end Bordeaux men varmere end Bourgogne, hvis man skal tro dalens officielle turist site. Tørre, kølige somre og små temperaturudsving fra nat til dag takket være nærheden til havet. Lyder lidt som Sonoma Coast men uden tågen, og der producerer man da også rigtig fine kølige Syrah'er.

Underhill er navnet på en 20 hektar stor vinmark, og druerne til denne vin stammer udelukkende fra den vestligste del af marken, hvor stokkene har små 40 år på bagen, og jorden er mere leret og dermed fugtigere end ellers. Det skulle give større, mere maskuline vine med mørkere mere krydrede frugttoner.

Stilistisk er Yarra Yering Underhill i den lette, elegante ende med frugten i absolut centrum. En helt fantastisk fristende aroma af bristefærdige solbær ,der med en let krydret, grøn og dyb saftighed imponerer og får tænderne til at løbe i vand, hver gang man sætter næsen til glasset. I munden fortsætter wow-effekten med en smukt afstemt struktur af modne, fløjlsbløde tanniner, medium styrke og en behagelig sødme, der er nok til at gøre vinen lækker og tilgængelig, uden at den på nogen måde bliver klistret og kedelig i længden. Smagsprofil med masser af solbær, blåbær, friskkværnet peber, vanilje og svage ristede noter. Ubetinget den bedste Syrah/Shiraz, der nogensinde har krydset min vej.

Boeuf bourguignon lavet på Yering Station Shiraz og med verdensklasses Shiraz fra Yarra Yerring i glasset

Vinen er produceret af en gammel kending, der for længst har erobret mit fordrukne hjerte, nemlig Mark Haisma, som jeg havde fornøjelsen at træffe på Falsled Kro i foråret. Ved samme lejlighed havde jeg den endnu større fornøjelse at smage hans lækre Bourgogner, som han i dag producerer i eget navn. Men før han drog til Bourgogne var han altså assistant winemaker for det prestigefulde Yarra Yering Winery, hvor han huserede indtil 2008. Og det er da heller ikke svært at få øje på slægtskabet mellem hans australske og burgundiske frembringelser: Frugten, dybden, renheden, den tilbagelænede, stilfulde hedonisme.

Tak til min søde Helle-Pels, som til stadighed udvider min vinhorisont - og altid krydrer vinnørderiet med førsteklasses mad og selskab.

Yarra Yering forhandles ikke overraskende af Laudrup Vin og står dig i 698 bobs for 1 stk og 524, hvis du investerer i en hel kasse af slagsen.

Smagfuld sensommersmagning

Anden del af min våde vin-weekend inkluderede også Laudrup Vin. De afholdt nemlig deres store årlige sensommersmagning og havde indbudt mig og andre vinbloggere til at deltage.

Lars og Svoger-Jesper ved Riesling-bordet

Hver sin stil :)

Nammenam fra Kogekonerne

Det betød også, at jeg igen havde den store fornøjelse at møde Jesper fra bloggen Jespers Vintanker og hans vinbuddy Frank.

Jesper og Frank - to raske drenge på cykel hele vejen fra Lyngby Nørrebro

Igen kunne vi konstatere, at vores vinsmag er vidt forskellige, men vi fandt dog en overraskende fælles favorit i en 2009 Littorai Mays Canyon Pinot Noir. En af Californiens absolutte kultproducenter, så selvom Jesper ellers ikke er til Pinot, så må man sige, at han har god smag, når han endelig falder for en af slagsen.

Jeg genbesøgte et par velkendte favoritter, nemlig tyske Van Volxem, burgundiske Marc Haisma og italienske Franz Haas - som alle tre levede op til mine meget positive minder. Blandt de nye highlights var Riesling-specialisten Schäfer-Fröhlich. Bordeaux-blenden Choleraine fra new zealandske Te Mata Estate.

Nyt behageligt selskab

Gammelt behageligt selskab

I den mere skæve ende var Sauvignon Blanc'en Sec. 94 fra en af mine yndlings-new zealændere, nemlig Dog Point. Sec. 94 er en fadlagret Sauvignon Blanc, hvilket skaber et helt andet udtryk, end man ellers kender i denne kategori. Væk var frugten (næsten), friskheden og den markante grønne aroma. I stedet trådte gæragtige, oxiderede noter og en mere fed struktur.  Spændende, men ikke helt det, der er meningen med Sauvignon Blanc, hvis du spørger mig.

Et andet sjovt nyt bekendtskab var en Recioto fra Amarone-producenten Degani. En sød dessertvin med noter af mørke kirsebær og svedsker. Dejlig blanding af frisk og tørret frugt - og som foreslået af den venlige  Laudrup-mand ved bordet - et oplagt valg til til julens risalamande.

Sødt behageligt selskab

Den hurtige konklusion på dagen: En lille smule bagstivhed fra gårsdagens winemakers dinner kunne ikke tage noget fra endnu en skøn og smagfuld smagning i Skovlunde.

Fredag aften på New Zealandsk

Forleden fredag aften bød på intet mindre end to af New Zealands bedste vinhuse, fire lækre retter på Le Sommelier, godt selskab med venner, familie, to hyggelige vinmagere og det festlige slæng fra Laudrup Vin. Alt i alt et match af den bedste slags.

Svoger-Ebbis, yours truly, min hjertehusbond Lars

Veninder fra gymnasietiden, Helle (hende fra Laudrup) og Line

Foruden Californien er New Zealand vel nok det oversøiske vinland, som jeg har mest fidus til. Det hænger til dels sammen med, at New Zealand er særlig god til to af mine favoritdruer, nemlig Pinot Noir og Sauvignon Blanc. Men mere vigtigt, så er de bedste vine fra det lille land down under virkelig veltillavede, velbalancerede, nuancerede og kan uden problemer måle sig med deres fjerne slægtninge i Loire, Bourgogne og for den sags skyld Californien.

Fra venstre: Simon Olesen, vores kompetente sommelier, Thomas Dam, salgschef hos Laudrup, Duncan Forsyth, winemaker hos Mt. Edward og aftenens bedst klædte herre, og en gammel kending her på bloggen, nemlig Helle, veninde og marketingansvarlig hos Laudrup

Laudrup Vin har et rigtig flot udvalg af New Zealandske vine herunder de to vinhuse, som vi blev præsenteret for i fredags, nemlig Dog Point og Mount Edward. Førstnævnte holder til i den største (målt på antal vinerier) og vel nok bedst kendte vinregion i New Zealand, nemlig Marlborough på nordspidsen af sydøen. Her er klimaet moderat køligt og stabilt, hvilket i winemaker Matt Sutherlands tilfælde konverteres til Sauvignon Blanc, Pinot Noir og Chardonnay'er, der er frugtige og rene i stilen, men stadig velbalancerede og med frisk syrlighed.

Matt Sutherland, winemaker hos Dog Point og søn af husets grundlægger, James Healy.

Mount Edward holder til i Central Otago, som også ligger på sydøen, men længere syd på og inde i land, hvor bjergene er høje, klimaet koldere og temperaturudsvningene mere ekstreme. Her skaber winemaker Duncan Forsyth Pinot Noir og Riesling-vine, hvor den rene, lyse frugt er i centrum, og strukturen er rank og med behersket fylde.

Duncan Forsyth, winemaker hos Mt. Edward

Maden på Le Sommelier var på grund af de lette vine også i den lette ende med kammuslinger, multe, havtaske og kanin. Jeg havde i forvejen store forventninger til Le Sommelier, men blev nok en smule skuffet. Niveauet var højt, men for mig  manglede der lige de sidste fem procent, der gør den store forskel. De to highlights var forretten med panerede kammuslinger med hindærvinagrette og multen i en fantastisk lækker sauce på karamelliserede løg.

Kammuslinger

Multe

Kanin

Well, her kommer smagenoterne:
Quartz Reef Methode Traditionelle
New Zealandsk sparkling. Enkel, elegant, ren, tør og frugtig på æblemåden (tog ikke noter til det stående velkomstglas, så dette er frit efter hukommelsen).

2008 Mt. Edward Earth's End Riesling

Karakteristisk Riesling-næse med noter af grønne asparges, petroleum, hvide stenfrugter og citrus. Måske noget blomsteragtigt i bagggrunden. Let og elegant og med en vis sødme, uden at man kan kalde den off-dry.

2009 Mt. Edward Earth's End Riesling

I denne lidt køligere årgang træder det petroleum-præget mere i baggrunden og giver plads til de frugtige og krydrede noter. Mere tør i stilen og med en smagsprofil, der læner sig mere over i det citrusagtige og med en tydeligere stenet mineralitet.

2011 Dog Point Sauvignon Blanc
Fantastisk næse med tydelige grønne græsnoter, tomatstilk, pink grape og lime. Tør i stilen uden at være super racy, men frisk, rank og stilsikker. Intens og koncentreret uden at være fyldig og overvældende. Aftenens highlight for mig.

2010 Dog Point Chardonnay

Tydeligt fadpræg på trods af et rimelig behersket fadprogram. Men det sætter altså et tydeligt spor i en ellers diskret næse. Klassisk Chardonnay i munden med meyer lemon-noter, et strejf af vanilje og en mere fyldig og fed struktur sammenlignet med Sauvignon Blanc'en. Fin balance, men måske lidt til den anonyme side.

2008 Mt. Edward Pinot Noir
Fin Pinot-aroma med noter af røde skovbær og et markant krydret strejf. Virker ung og lidt racy på tungen, men smagsprofilen er, som jeg kan lide den: Hindbær, skovjordbær, tranebær, anis, sort te og sort peber. Let, syrefrisk og medium fylde. Smagte den for et halvt års tid siden og fik igen bekræftet, at denne Pinot er blandt de bedste ikke-californiere, jeg har smagt.

2009 Dog Point Pinot Noir

Større og mørkere næse og mere poleret fornemmelse i munden. Noter af brombær, blåbær og boysenbær med et krydret peberagtigt præg. Fadpræget træder frem i form at let ristede, vanilijeagtige strejf. Blød, lækker og pleasende.